Blå & grøn struktur

Mål

  • I 2050 skal Horsens Kommune være kendt som en af de kommuner, der har de mest attraktive naturområder
    og landskaber i Danmark.

Den grønne og blå struktur

 

De grønne og blå strukturer er fremtidens værdiskabere

De landskabelige variationer med de store ådale, fjorden og sø- og bakkelandskaberne udgør tilsammen en meget stor, rekreativ kvalitet i Horsens Kommune. Ikke mange kender til dem. Men naturen og landskaberne er en af vores største og vigtigste værdier i forhold til at tiltrække borgere og besøgende.

Det viser Tilflytteranalysen, hvor over halvdelen af de adspurgte tilflyttere fortæller, at naturen er den mest positive oplevelse ved at flytte til Horsens Kommune. Andre undersøgelser viser, at nærheden til bynær natur, vand, parker og skov får huspriserne til at stige og er godt for folks sundhed.

Robuste landskaber med flere funktioner

Samtidig med at være en stor ressource, er natur og landskaber også meget sårbare i forhold til væksten i Horsens Kommune. Både fordi den øgede byvækst løbende spiser sig ind på naturen og landskaberne, hvilket kan skabe færre og mere opsplittede naturområder. Og fordi der bliver stadig flere mennesker, der bruger naturen og landskaberne rekreativt, og dermed udfordrer plante- og dyrelivet. Pladsen bliver knap. Derfor skal det også nøje overvejes, hvordan arealerne udnyttes bedst muligt.

Fokus i den fremtidige planlægning

Planlægningen af de grønne og blå strukturer er indtil nu ofte kommet i sidste række, fordi fokus har ligget på byudvikling og infrastruktur. Det fokus blev ændret med Kommuneplan 2017, så de grønne og blå strukturer vægtes ligeværdigt med byudvikling, infrastruktur og det åbne land i planlægningen.

Det betyder, at de særlige kvaliteter og karaktertræk i de eksisterende naturområder og landskaber skal kortlægges og beskyttes gennem planlægningen, og der skal fokuseres på, hvordan der skabes balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af de grønne og blå strukturer. Det betyder, at robustheden i de forskellige dele af den grønne og blå struktur skal vægtes, både i forhold til den erhvervsmæssige og den rekreative benyttelse.

I Kommuneplan 2021-2033 er alle naturområder blevet gennemgået, og der er lavet nye udpegninger, der skal sikre, at der skabes mere og bedre natur.

Der er i løbet af sidste planperiode udarbejdet en landskabsanalyse der, udover at danne grundlag for en revision af udpegninger af de bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, danner et kvalificeret og opdateret grundlag for planlægningen for byvækst, infrastruktur, tekniske anlæg, rekreative stier, fritidsformål og lignende funktioner, der berører den grønne og blå struktur.

Der skal skabes nye, mere robuste landskaber, der i udgangspunktet har en ”grøn” funktion, men også kan tåle at fungere rekreativt. Det kan f.eks. være bynær skov, der skaber rammen om de daglige gå- og løbeture, nyttiggørelse af overskudsjord, der udformes som nye spændende landskaber at bevæge sig rundt eller opholde sig i, eller klimasikringsprojekter, der også fungerer som parker. Mulighederne er mange.

Nogle områder er mere sårbare end andre i forhold til en fortsat benyttelse. Her kan det blive nødvendigt med en øget beskyttelse gennem en mere restriktiv planlægning. Til gengæld skal der planlægges for nye, robuste landskaber, der kan rumme flere anvendelser på en gang.

Fokus i byudviklingen skal ændres, så ny byvækst fremover optager mindre af den sparsomme arealressource, der er i Horsens Kommune. I stedet skal mere af arealressourcen udlægges til nye naturområder, økologiske forbindelser, lavbundsarealer og skovrejsning, der både vil være til gavn for en øget biodiversitet og til glæde for den voksende befolkning i kommunen.

Der skal også skabes nye rekreative værdier i den eksisterende by, f.eks. ved etablering af nye grønne arealer i byomdannelsesprojekter, etablering af nye parker, som f.eks. på den gamle losseplads Bækkelunden, genåbning/forlægning af åer, revitalisering af parker og kolonihaveområder, etablering af nye badesteder og etablering af sammenhængende, grønne strukturer, f.eks. som den grønne ring, der er blevet udlagt rundt om Horsens By i forbindelse med Kommuneplan 2013.

Adgangen til de rekreative værdier både i den grønne og blå struktur og i byerne spiller en stor rolle i forhold til brugsværdien. Derfor skal der etableres flere rekreative stier, der sammen med de eksisterende stier danner et sammenhængende stinet på tværs af kommunen – og på tværs af kommunegrænserne. Det skal samtidig være med til at fremme sundheden, idet der skabes bedre muligheder for bevægelse og oplevelser i naturen.

Håndteringen af vand i form af mere nedbør, mere vand i vores vandløb og stigende vandstande i fjorden bliver en større og større udfordring i Horsens Kommune. Derfor skal klimatilpasning fremover tænkes ind som et naturligt element i planlægningen for den grønne og blå struktur, både i de bynære dele og i det åbne land. Håndteringen af vandet kan både forebygge skader på bebyggelser og infrastrukturanlæg og skabe nye naturværdier, f.eks. i forbindelse med etablering af vådområder i vandoplandene. På den måde kan overfladevandet holdes tilbage og dermed mindske klimaudfordringerne langs vandløbene i kommunen, samtidig med, at der skabes nye, rekreative værdier.

Den grønne og blå struktur går på tværs af kommunegrænserne. Derfor skal der samarbejdes med nabokommunerne for at sikre en sammenhængende planlægning på tværs af kommunegrænserne.

Elementerne i den grønne og blå struktur

Den grønne og blå struktur tager udgangspunkt i de stedbundne natur- og landskabskvaliteter i Horsens Kommune.

Strukturen består af et overordnet net af natur- og landskabsområder omkring Horsens Fjord, Gudenåen, Hansted Å, Bygholm Å, Salten Langsø, den østjyske højderyg og Endelave.

Herudover indgår en række mindre områder og kulturmiljøer, der hænger sammen med det overordnede net af natur- og landskabsområder.

Sammenhæng til retningslinjerne

Den grønne og blå struktur understøttes i Kommuneplan 2021-2033 af følgende retningslinjer:

  • Byudvikling, der fokuserer på øget brug af byomdannelse og byfortætning.
  • Naturbeskyttelse, Økologiske Forbindelser og Lavbundsarealer, hvor der er foretaget helt nye udpegninger af både eksisterende og nye naturbeskyttelsesområder, økologiske forbindelser og lavbundsarealer.
  • Landskab, der inddeler Horsens Kommune i landskabsområder og udpeger arealer til særlig bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber.
  • Fritidsformål, der fokuserer på både fritids- og friluftsaktiviteter i form af opholdsarealer, rekreative stier, stilleområde, overnatningsmuligheder, parker og grønne områder samt sports- og fritidsanlæg i den grønne og blå struktur.
  • Anvendelse af vandløb, søer og kystvande, der fokuserer på eksisterende og nye badesteder i Horsens Kommune.
  • Skovrejsning, der udlægger nye områder, hvor skovrejsning er ønsket.
  • Geologi, der fokuserer på at beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen.
  • Genanvendelse af overskudsjord, der udlægger områder, hvor overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kan nyttiggøres til nye, rekreative landskaber.
  • Klimatilpasning, der fokuserer på at sikre bebyggelse og infrastruktur mod oversvømmelse og samtidigt skabe nye rekreative tilbud og nye naturområder.
  • Horsens Kommune skal i planperioden udarbejde en ny samlet stiplan for trafikstier og rekreative stier.
  • Helhedsplan for Boller Landskaber skal realiseres.
  • Der skal udarbejdes en lokal klimaplan efter samme model, som bruges af nogle af de største byer i verden, C40-byerne.