Mål
-
I 2050 fungerer det åbne land både som et effektivt og bæredygtigt produktionslandskab, som et attraktivt alternativ til at bo i de større byområder og som en vigtig historiefortæller om 10.000 års samfundsudvikling i Horsens Kommune.
Det åbne land udgør en vigtig ressource som kommunens produktionslandskab. Her ligger jordbrugserhvervene i form af land- og skovbrug og gartnerier. De største produktionslandskaber ligger i den vestlige del af Horsens Kommune, omkring Brædstrup og Nim, og i den nordlige del af kommunen, omkring Hovedgård.
I udpegningen af den overordnede struktur for det åbne land, skal det sikres, at jordbrugserhvervene fremover har mulighed for at udvikle sig på et bæredygtigt grundlag. Det betyder både, at de langsigtede udviklings- og investeringsmuligheder i jordbrugserhvervene sikres, men også at potentielle konflikter med naboer skal forebygges, ligesom hensynet til landskab, natur, kulturhistoriske spor og miljøinteresser skal prioriteres højt.
I det åbne land ligger også kommunens mange landsbyer. Deres forskellige arkitektoniske og kulturhistoriske karakteristika med f.eks. kirker, gårdanlæg, gadeforløb, beplantning, gadekær, forter, markstrukturer og lignende rummer en meget stor kvalitet, der skal værnes om. Landsbyernes særlige identiteter skal bevares, fordi de både er en del af vores fælles kulturarv og udgør en attraktiv ramme for livet og fællesskaberne i landsbyerne. Men landsbyerne skal også have mulighed for at udvikle sig. På den måde kan landsbyerne fortsat være attraktive steder at bo for dem, som søger nærheden til natur, fred og ro, udsigt over de åbne landskaber og mindre fællesskaber - som attraktive bosætningsalternativer til de større byer.
Ud over de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til landsbyernes særlige strukturer og arkitektur, er der mange andre synlige kulturspor i det åbne land, der fortæller om mere end 10.000 års samfundsudvikling. Det kan f.eks. være så forskellige spor som oldtidshøje- og bopladser, fiskerlejer, ladepladser, herregårdslandskaber, vandmøller, jernbanetraceer eller læhegn. De fortjener en særlig beskyttelse, fordi de udgør en vigtig del af vores fælles historie og kulturelle identitetsgrundlag, som fremtidens borgere bliver en del af og derfor også skal kende.
Det åbne land fungerer som en vigtig korridor for tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger og naturgasledninger. Samtidig rummer det åbne land også vindmøller, biogasanlæg og lignende anlæg, der knytter sig til produktionslandskabet. De tekniske anlæg er vigtige for udviklingen af et moderne samfund. Derfor
skal det sikres, at de kan placeres uden problemer, så forsyningssikkerheden optimeres. Men de tekniske anlæg skal altid nøje tilpasses de omgivelser, som de placeres i. I det åbne land er det markerne, landsbyerne, de kulturhistoriske spor og det smukke landskab, der skal stå markant frem.
Strukturen for det åbne land hænger tæt sammen med den grønne og blå struktur. Tilsammen udgør de kommunens åbne arealer og vidder med udsigt til åben himmel og horisont. De to strukturer skal derfor fortsat friholdes for byudvikling. Der er klare overlap mellem det åbne land og den grønne og blå struktur, men også klare forskelle, som skal tilgodeses i planlægningen, så deres forskellige kvaliteter fremhæves.
Elementerne i strukturen for det åbne land
Strukturen for det åbne land består i 2050 af de større produktionslandskaber omkring Hovedgård, Brædstrup og Nim.
Derudover indgår der produktionslandskaber omkring Østbirk, Gedved, Ørnstrup, Uth og Sejet.
Sammenhæng til retningslinjerne
Strukturen for det åbne land understøttes i Kommuneplan 2021.2033 af følgende retningslinjer:
- Landdistrikter og landsbyer, der har fokus på at styrke bosætningen og kvaliteterne i det åbne land.
- Store husdyrbrug, der har fokus på at sikre husdyrbrugene gode udviklingsmuligheder, samtidig med, at det sker på et bæredygtigt grundlag, hvor der også tages hensyn til naturen, landskabet, miljøet og lokalsamfundet.
- Særligt værdifulde landbrugsområder, der ligeledes har fokus på at sikre landbrugserhvervet gode udviklingsmuligheder på et bæredygtigt grundlag.
- Tekniske anlæg, der fokuserer på at sikre plads til effektive forsynings- og behandlingsanlæg, der er nødvendige for udviklingen af en moderne kommune.
- Kulturhistorie, der har fokus på at værne om den kulturhistoriske identitet og de særlige kvaliteter, der knytter sig til Horsens Kommune.
- Grundvand, der har fokus på at sikre alle borgere drikkevand af god kvalitet, i dag og i mange år fremover, gennem en effektiv grundvandsbeskyttelse.
- Naturbeskyttelse, Økologiske forbindelser og Lavbundsarealer, hvor der er foretaget helt nye udpegninger af både eksisterende og nye naturbeskyttelsesområder, økologiske forbindelser og lavbundsarealer.
- Landskab, der inddeler Horsens Kommune i landskabsområder og udpeger arealer til særlig bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber.
- Fritidsformål, der fokuserer på både fritids- og friluftsaktiviteter i form af opholdsarealer, rekreative stier, stilleområde, overnatningsmuligheder, parker og grønne områder samt sports- og fritidsanlæg i den grønne og blå struktur.
- Skovrejsning, der udlægger områder til steder, hvor skov er hhv. ønsket og uønsket.
- Geologi, der fokuserer på at beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen.
