4. Miljøvurdering

Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som kommuneplanen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Den miljømæssige afgrænsning kan derfor ikke påvise indvirkning på sådanne specifikke forhold.

Miljøvurderingen af planforslagets indvirkninger er inddelt efter miljøfaktorer, hvor det i afgrænsningen, jf. ovenfor i afsnit 1.2.2, er vurderet, at planforslaget kan have væsentlig indvirkning på:

  • Natur; naturområder, biotoper og biodiversitet
  • Vand: grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning
  • Landskab; landskabsinteresser
  • Befolkning; materielle goder (detailhandel og klimatilpasning), sundhed (fritidsliv og støj)
  • Kulturarv; kirkeomgivelser

Miljørapporten vil således omfatte en vurdering af, hvordan planforslaget kan påvirke disse miljøfaktorer.

4. 1  Natur 

Miljøvurderingen for emnet "Natur" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændring af retningslinjernes arealudpegninger og udlæg af nye rammeområder for byudvikling mv. for så vidt angår naturområder (Natura 2000, § 3-områder, fredskov, beskyttede arter) og planlagt natur (Grønt Danmarkskort med naturområder og økologiske forbindelser, samt lavbundsarealer, der indgår som mulige fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet eller bidrager til klimatilpasning).

 

4.1.1 Miljøvurdering

Der findes flere Natura 2000-områder inden for kommunen (planområdet) og grænsende hertil ved kysten og på havet, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1. Det vurderes, at planforslaget ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Hvis der senere, som opfølgning på kommuneplanen, skal gennemføres projekter relateret til konkret klimasikring eller andet, der kan have påvirkning af Natura 2000-områder, følger dette reglerne i habitatbekendtgørelsen[1] vedrørende væsentlighedsvurdering og evt. efterfølgende konsekvensvurdering.

Der forekommer ingen direkte påvirkning af Natura 2000-områder. Ny planlægning i oplandet til disse kan have negativ påvirkning på vandmiljøet, hvor de største udfordringer kan være udledning af næringsstoffer og ændring af miljøtilstanden i vandløb og søer ved udledning af organisk stof eller okker. Det forudsættes, at naturværdier sikres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Naturområder og biotoper

Emnet omfatter eksisterende natur, herunder Natura 2000-områder, fredskov, samt § 3-beskyttede naturtyper og arealer, der henligger i naturtilstand. Naturområderne vurderes at have et udbredt indhold af biologiske værdifulde naturtyper, som er vigtige levesteder for mange dyre- og plantearter, herunder sjældne og truede bilag IV-arter. Naturområderne bør i videst muligt omfang beskyttes mod væsentlige tilstandsændringer med henblik på at sikre en stabil bestand af vilde dyr og planter.

 

Bilag IV-arter

I henhold til Habitatdirektivet skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV.

Bilag IV-arter er fællesbetegnelsen for dyre- og plantearter, der er opført på Habitatbekendtgørelsens bilag IV for hvilke, der er en særlig beskyttelse. Det betyder, at der ikke kan gives tilladelser eller vedtages planer mv., der forventes at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i deres naturlige udbredelsesområder.

Det kan ikke udelukkes, at en ændret anvendelse fra uplanlagte arealer i det åbne land til byudvikling potentielt kan have en indvirkning på miljøtilstand og vilkår for bilag IV-arters levesteder. I forbindelse med registrering af forekomst af bilag IV og vurdering af en potentiel påvirkning, indgår en vurdering af, om den ”økologiske funktionalitet” er påvirket.

Inden for nye og ændrede arealudlæg til byudvikling og -omdannelse er der ikke registreret forekomster af arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Det kan ikke udelukkes, at der kan være forekomster af beskyttede arter inden for nye arealudlæg. Da der ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for disponering af konkrete områder i rammeplanlægningen, afhænger den konkrete indvirkning på levevilkår for beskyttede arter af den specifikke disponering af arealudlæg og udformning af bebyggelse og anlæg.

De nye rammeområder, der udlægges til byudvikling og lignende, udgøres hovedsageligt af landbrugsarealer suppleret af hegn, diger og mindre bevoksninger, samt beskyttede naturbiotoper. Det vurderes, at der i nye byområder er gode muligheder for at integrere og opretholde eventuelle levesteder for beskyttede arter. Det forudsættes, at det nuværende beskyttelsesniveau opretholdes, og at eventuelle afværgeforanstaltninger, som f.eks. paddehegn i anlægsfasen, beskyttelse af redetræer o.l., kan indgå i den detaljerede planlægning, så den økologiske funktionalitet for konkret registrerede arter kan opretholdes.

§ 3-beskyttet natur

Spredt inden for kommunen findes mange større og mindre naturområder, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven[2]. Fire rammeændringer berører § 3- beskyttede søer og vandløb, herunder et nyt rammeområde ved Østbirkvej i Egebjerg til erhvervsformål, et omdannelsesområde ved Godsbanearealet, et område ved Lille Gedved, der ændres til rekreative formål, samt et område ved Hovedgård, hvor der er tilføjet mulighed for anvendelse til genbrugsplads, og således, at den maksimale miljøklasse i området hæves fra 5 til 6.

Indvirkningen vurderes ikke væsentlig, da de beskyttede områder uanset planstatus er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. For beskyttede naturtyper forudsættes det gældende beskyttelsesniveau at blive respekteret i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Planlagt natur

Emnet omfatter kommuneplanlagte naturtemaer, som udgør et sammenhængende naturnetværk, der er udpeget med henblik på styrkelse af dyre- og plantelivets spredningsmuligheder, samt opretholdelse af en høj biodiversitet.

Grønt Danmarkskort

Udpegningen af Grønt Danmarkskort udgør et samlet naturnetværk, hvor der skal sikres en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder, der også er et væsentligt element i indsatsen for at bevare og udvikle biodiversitet samt forbedre adgangen til naturen.

De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder udgør, sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, Grønt Danmarkskort. Der foretages mindre justeringer af de udpegede områder, som vurderes at have neutral påvirkning på dyre- og plantelivets bevægelsesveje og i forhold til at skabe rekreative og naturlige miljøer i byområder.

Inden for arealer udpeget som potentiel økologisk forbindelse foretages udlæg af et nyt område til erhvervsformål og et rekreativt område ændrer anvendelse til erhvervsformål - dette er også udpeget som potentielt naturområde ligesom et rekreativt område der udpeges til boligformål. Disse tre områder indgår i justering af de nuværende udpegninger, men udtages heraf som konsekvens af udlæg til byudvikling. Ændringerne bygger på en konkret vurdering af, at de naturmæssige og rekreative potentialer for udpegningen ikke er til stede i områderne. I alle tre tilfælde er der tale om arealer i udkanten af udpegningen, der i dag primært anvendes til landbrug. Justering af udpegningen vurderes at kunne have en mindre lokal påvirkning af biodiversiteten i disse områder.

Der foretages ikke nye eller ændrede arealudlæg inden for arealer der med planforslaget udlægges til Grønt Danmarkskort.

Skovrejsning

Som beskrevet ovenfor er det en national interesse, at kommuneplanerne understøtter skovlovens formål, hvilket medfører at kommunerne som udgangspunkt skal sikre nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres.

Horsens Kommune har en målsætning om, at bynære landskaber skal forbinde byen til skove, natur og rekreative områder og til friluftstilbud. Målet er at øge kommunens samlede skovareal og i den forbindelse prioritere nye bynære friluftsmuligheder.

Med planforslaget ændres arealudpegningen for skovrejsningsområder, som også i et enkelt tilfælde berøres af en rammeændring.

Med Kommuneplan 2021-2033 udlægges fem nye områder, hvor skovrejsning er ønsket, med et samlet areal på 82,2 ha. For alle fem arealer gælder, at der er tale om bruttoudlæg. I forbindelse med aktuelle skovrejsningsprojekter skal der foretages en detailplanlægning, der fastlægger de nøjagtige afgrænsninger af tilplantningen.

Et mindre areal ved Gedved, der ændrer anvendelse fra rekreativt område til boligformål, er delvist beliggende inde for område udpeget til skovrejsning. Der planlægges for, at arealudpegning til område, hvor skovrejsning er ønsket, reduceres med ca. 1 ha.

Der er således samlet set tale om en betydelig udvidelse af det samlede areal, som forventes at bidrage positivt til opfyldelsen af det nationale mål for skovrejsning, og i forhold til at fremme hensynet til friluftsliv og rekreative interesser, samt biodiversitet. Udpegningen af nye områder til skovrejsning forventes desuden at bidrage positivt i forhold til klimamål, hvor skov og træplantninger skal bidrage til at binde CO₂. Derudover forventes en udvidelse af skovområder at bidrage positivt til beskyttelsen af grundvandet. Således kan planlægningen medvirke til at fremme målet om at forøge skovarealet, som beskrevet i afsnit 4.1.2.

[1] Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 1595 af 06/12/2018).

[2] LBK nr. 240 af 13/03/2019 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

 

4.1.2     Afværgeforanstaltninger

Kommuneplanens retningslinjer for Grønt Danmarkskort og beskyttelse af naturinteresser indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for beskyttelse af naturværdier, herunder hvilke hensyn der skal indgå lokalplanlægningen.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

4.1.3     Overvågning

Overvågning af naturområder og naturtyper indgår som en del af Horsens Kommunes generelle naturovervågning.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.

 

4.2     Vand

Miljøvurderingen for emnet "vand" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændring af retningslinjernes arealudpegninger og udlæg af nye rammeområder for boligformål mv. for så vidt angår almene grundvandsforhold og drikkevandsinteresser, risiko for forurening af grundvandsressourcen og vandforsyning, samt håndtering af overfladevand og klimatilpasning.

4.2.1     Miljøvurdering

Horsens Kommune er omfattet af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn og er beliggende inden for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord og 1.9 Horsens Fjord. De statslige vandområdeplaner er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Vandområdeplanen fungerer som det overordnede grundlag for dansk vandforvaltning, hvor der er målsætninger om vandområdernes økologiske og kemiske tilstand, der skal sikre nok og renere grundvand i Danmark.

Grundvandsinteresser

Kommunerne skal gennem kommuneplanlægningen varetage de statslige interesser, herunder de statslige interesser i at sikre grundvandsbeskyttelsen inden for OSD og indvindingsoplande, og den fremtidige grundvandsdannelse.

En meget stor del af kommunens areal er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplande til vandværker, herunder også udlæg af nye områder til byudvikling. Planlægning i områder med drikkevandsinteresser er reguleret af "Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse" (BEK nr. 1697 af 21/12/2016) og tilhørende vejledning.

Horsens Kommune udarbejdede i 2015 en grundvandsredegørelse for alle kommunens OSD-områder og indvindingsoplande. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2021-2033 er der udarbejdet supplerende grundvandsredegørelse for alle nye og ændrede rammeområder, hvor der er særlige drikkevandsinteresser, herunder også arealudlæg af nye boligområder.

Inden for områder med drikkevandsinteresser (OSD/indvindingsopland) udlægges der et nyt område til erhvervsformål og i tre tilfælde nye arealer til boligformål, samt en landsbyafgrænsning med mulighed for blandet bolig og erhverv, ligesom et eksisterende boligområde ændres til centerformål, to områder til rekreative formål ændres til boligformål og endelig, at hhv. et erhvervsområde og et boligområde overføres til rekreative formål.

Der planlægges generelt for, at byudvikling skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandet og med fokus på, at nødvendige tekniske tiltag indtænkes i den efterfølgende detaljerede planlægning.

På baggrund af vejledningen om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, vurderes planlægningen for nye boligområder i OSD ikke at medføre en forøget risiko for drikkevandsinteresserne. Der planlægges ikke for grundvandstruende virksomheder, men der vil kunne forekomme tekniske anlæg, oplag af olie mm. og andre typer risikofaktorer i områder med ændret planlægning, hvor der er behov for tekniske tiltag og afværgeforanstaltninger. I erhvervsområder afhænger risikoen for grundvandsforurening af, hvilke typer erhverv der etableres, og hvilke tekniske tiltag der gennemføres for at forhindre grundvandsforurening. Konsekvenserne for grundvandsinteresserne i forbindelse med udlæg af områder til erhverv eller blandet bolig/erhverv kan derfor ikke vurderes på dette overordnede niveau.

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen ved ny og ændret planlægning er der i den supplerende grundvandsredegørelse fastlagt, at der i forbindelse med den detaljerede planlægning for områderne skal indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene skal tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand og kan således vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning.

Overfladevand og klimatilpasning

Klimatilpasning skal tænkes ind i alle planer og skabe merværdi. Den fysiske planlægning skal skabe plads til vandet i byområder og i det åbne land. Klimaforandringer kender ikke grænser. Klimatilpasningstiltag kan have virkning på tværs af kommunegrænser, derfor skal tiltag sikres gennem tværkommunalt samarbejde.

Planlovens regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion trådte i kraft 1. februar 2018. Dette betyder, at Horsens Kommune skal udpege arealer, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Således er mål og retningslinjer i kommuneplanen tilpasset, så de imødekommer planlovsændringen og samtidigt afspejler Planstrategi 2019.

I forbindelse med kommuneplanen er der lavet ny kortlægning af arealer, der er truet af oversvømmelse fra nedbør, hav, vandløb og søer. Udpegning af arealer, der kan blive udsat for erosion, er opdateret vha. Kystdirektoratets Kystatlas.

Der planlægges således for, at nye byområder (og ny bebyggelse i eksisterende byområder) skal etableres uden at øge omfanget af skader fra oversvømmelser og erosion. Det anses ikke for muligt at planlægge for en fuldstændig sikring mod fremtidige oversvømmelser fra ekstreme skybrud og oversvømmelser fra havet i forbindelse med stormflodshændelser. Men med planlægningen kan der skabes plads til at fordele og forsinke vandet indtil der er plads til, at regnvandsanlæg og vandløb kan modtage vandet uden væsentlig risiko for oversvømmelse af bebyggelse og tekniske anlæg. Der er ikke udlagt rammeområder, som er omfattet af stor kronisk erosion. Dertil er der ikke registreret stor akut erosion i Horsens Kommune.

Udvikling af nye byområder og fortætning af eksisterende områder medfører øget grad af befæstede arealer. Det tilstræbes, at regnvand fra bebyggede arealer, så vidt det er muligt, skal forsinkes og afledes lokalt. Afledning kan ske ved nedsivning på terræn eller afledes naturligt i terrænet, så det kan sammentænkes med rekreative interesser. I de sårbare grundvandsområder anses det af hensyn til grundvandsbeskyttelsen ikke for muligt at nedsive.

Det vurderes, at planlægningen sikrer de nødvendige klimatiltag, der sikrer mod oversvømmelsesrisiko og erosion. De enkelte tiltag er ikke fastlagt og defineret og den konkrete effekt for klimatilpasning kan ikke vurderes nærmere på dette overordnede niveau.

 

4.2.2     Afværgeforanstaltninger

Kommuneplanens retningslinjer for grundvand indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for beskyttelse af grundvandet, herunder til lokalplaners bestemmelser om anvendelse og tiltag til beskyttelse af grundvandet. Retningslinjer for klimatilpasning og håndtering af overfladevand indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for håndtering af intense regnskyl og beskyttelse mod oversvømmelse.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

 

4.2.3     Overvågning

Vandforbrug og grundvandskvaliteten overvåges via indberetninger af indvundne vandmængder og kontrol med vandkvaliteten i indvindingsboringer.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.

4.3         Landskab

Miljøvurderingen for emnet "Landskab og visuelle forhold" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændrede arealudpegninger og udlæg af nye rammeområder for byudvikling mv. for så vidt angår kommuneplanens udpegning af områder med landskabsinteresser, kystnærhed, fredninger og beskyttelseslinjer, skovrejsning, samt udsigter.

4.3.1     Miljøvurdering

Udlæg af nye områder til byudvikling og omdannelse af den eksisterende by vil få landskabelige konsekvenser for det bynære landskab ved de pågældende byer og landsbyer. Herunder vil arealudlæg og ændret planlægning i kystnærhedszonen have visuel betydning for kystlandskabet. Etablering af tekniske anlæg, skovrejsning og lignende kan fra de nærmeste omgivelser medføre en markant forandring af oplevelsen af landskabet.

Byudvikling inden for kystnærhedszonen kræver særlig planlægningsmæssig begrundelse, og i områder med særlige landskabsinteresser eller byggelinjer kan der være særlige krav til disponering og omfang af bebyggelse og anlæg.

Landskabsinteresser

Med forslag til Kommuneplan 2021-2033 er der på baggrund af landskabsanalysen tilføjet en ny retningslinje for udpegning af større sammenhængende landskaber med særlige udsigter. Der er herefter to udpegninger til større sammenhængende landskaber: større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede og større sammenhængende landskaber med særlige udsigter.

Horsens Kommune er kendetegnet ved mange forskellige landskaber, og netop variationen af landskaber er en stor kvalitet i sig selv. Horsens Fjord, Gudenåen og de øvrige åer og ådale, Endelave, Yding Skovhøj og den jyske højderyg er blot en række af de landskabstyper, der findes i kommunen.

Landskabsanalysen giver gennem en omfattende analyse ny viden, som omfatter landskabets særlige karaktertræk og kvaliteter, opmærksomhed i forhold til landskabets sårbarhed eller kapacitet til ændringer. Med udgangspunkt i analysen er der foretaget en justering af udpegningen for bevaringsværdige landskaber, hvor flere mindre arealer i kanten af de nuværende udpegninger udtages på baggrund af en konkret vurdering, og hvor nye udpegninger medtages både som afrunding af eksisterende udpegninger og som nye landskabsområder. Samlet er der tale om en mindre netto forøgelse af arealer udpeget som bevaringsværdigt landskab. Udpegningen for større sammenhængende landskaber suppleres med områder hvor der er særlige udsigter, således at der foretages en betydelig udvidelse af arealer udpeget som større sammenhængende landskab. Udpegning skal dels bidrage til at sikre landskabsværdier i en ellers fragmenteret udpegning og dels til at sikre særlige udsigter.

Udpegninger til bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede, skal som udgangspunkt friholdes for etablering af byggeri og anlæg. Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter, skal der ved indpasning af bebyggelse og anlæg tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet.

Justeringen af arealudpegningen vurderes ikke at påvirke de landskabelige interesser væsentligt, men tilføjer arealbeskyttelse af betydelige landskabsområder som følge af et opdateret udpegningsgrundlag. Udvidelsen af arealudpegningen kan lokalt bidrage til at sikre landskabets visuelle udtryk og landskabelige sammenhænge.

Udpegningen af landskaber med særlige udsigter skal sikre, at der ved ændringer i landskabet, byudvikling, byggeri og anlæg inden for udpegningen tages hensyn til de særlige udsigter og visuelle karaktertræk som oplevelsesværdier, der knytter sig til udsigter.

Landsbyafgrænsningen for Voervadsbro er beliggende inden for udpegningen til bevaringsværdige landskaber. Samtidig er Voervadsbro og landsbyen Sejet, hvor der inden for eksisterende rammeområde gives mulighed for detailhandel, beliggende inden for større sammenhængende landskaber.

Nye byområder planlægges i tilknytning til den eksisterende by efter indefra-og ud-princippet, efter planlovens § 11a stk. 8. Ved arealudlæg til ændret anvendelse i områder med landskabsværdier (i Voervadsbro og Sejet) kan indvirkningen minimeres ved indpasning i forhold til den eksisterende karakter og med hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder med henblik på vedligeholdelse af de karaktergivende landskabstræk. De konkrete konsekvenser afhænger af, hvordan udbygningen udføres i den efterfølgende detailplanlægning, herunder den konkrete landskabelige tilpasning til markante landskabselementer i områderne, som f.eks. skove, ådale, bakker mv. og den konkrete effekt kan ikke vurderes nærmere på dette overordnede niveau.

Mindre ændringer af planlægningen i Voervadsbro og Sejet vurderes konkret ikke at få væsentlig indvirkning på udpegningen af større sammenhængende landskaber, da planlægningen omfatter det eksisterende bebyggede område i de to landsbyer.

De forskellige typer af landskabsværdier er sårbare overfor etablering af byggeri og anlæg, men kan også være det for skovrejsning. Konkrete åbne landskaber omfattet af de forskellige udpegninger, herunder kystområderne og det åbne kystlandskab, kan efter en konkret vurdering søges friholdes for yderligere bevoksning og skovrejsning, f.eks. gennem udpegning af områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Skovene udgør et vigtigt landskabselement, der både skal fungere som beskyttelse af de strategisk vigtigste og mest sårbare grundvandsressourcer samt spredningskorridorer for det lokale plante- og dyreliv. Nye områder til skovrejsning er udpeget efter en screening, for at de ikke er i konflikt med natur- og landskabsinteresser eller andre forhold, der er beskrevet herunder om områder, hvor skovrejsning er uønsket. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget, hvor skovtilplantning vil være helt uforeneligt med bevarelsen af specifikke landskabstræk.

Det kystnære landskab

En del af Horsens kommune er beliggende inden for kystnærhedszonen, der strækker sig fra kysten og 3 km ind i landet. Byudvikling inden for kystnærhedszonen kræver særlig planlægningsmæssig begrundelse, og i områder med særlige landskabsinteresser eller byggelinjer, kan der være særlige krav til disponering og omfang, ligesom der skal tages særlige landskabelige hensyn, når der er visuel sammenhæng til kysten.

Der planlægges for to arealer, der er beliggende inden for kystnærhedszonen, dels med udlæg af nyt boligområde ved Søvind og dels et mindre område ved Husodde Strand, hvor der gives konkret mulighed for ny bebyggelse med maksimal højde på 5 meter til et fælleshus, der kan servicere de kystrelaterede aktiviteter, der allerede findes i området. Området ved Søvind er beliggende på bagsiden af den eksisterende by og på nordsiden af Haldrupvej og vurderes ikke at have indvirkning på kystlandskabet. Den maksimale højde for ny bebyggelse begrænses til 8,5 meter. Arealet vil kun indgå i den endelige Kommuneplan 2021-2033, såfremt det indarbejdes i et landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Indvirkningen i forhold til kystnærhedszonen, der har til formål at bevare kysterne åbne og fri for bebyggelse og anlæg, vurderes overordnet som begrænset, pga. områdets beliggenhed bag eksisterende bebyggede områder og den lille skala og bebyggelsestæthed for det nye byområde ved Søvind. Muligheden for etablering af et multihus til offentlige formål ved Husodde, der understøtter de eksisterende kystrelaterede funktioner i området, vurderes ligeledes som meget begrænset indvirkning på kystlandskabet.

Placering af multihus ved Husodde ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. For arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen gælder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden, og der må ikke uden forudgående dispensation fra Kystdirektoratet placeres bebyggelse, anlæg og faciliteter, ske beplantning eller terrænændringer eller etableres hegn, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Inden for den kystnære del af byzonen ændres planlægningen for ni områder. Der planlægges for, at tre områder ændrer anvendelse og for at der kan ske omdannelse og fortætning af områderne ved Godsbanearealerne. Ny anvendelse af eksisterende byområde til boligformål integreres i den eksisterende by og bebyggelsesstruktur. Omdannelse af Godsbanen sker i et område, der ikke har visuel kontakt til kysten og fjorden, men tætheden og højden af ny bebyggelse gør, at denne vil få en visuel tilknytning til kysten. For områder, der er udpeget til høje huse – dvs. bebyggelse over 7 etager, skal der redegøres for påvirkning af landskabet og kystnærhedszonen.

Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men for de kystnære dele af byzonen gælder der særlige bestemmelser. Kommunerne skal i kommuneplanlægningen vurdere de fremtidige bebyggelsesmuligheder i de kystnære dele af byzonen, og ved en lokalplanlægning skal der gives en begrundelse for byggeri og anlæg, der fraviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området.

Planforslaget fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for disponering af de nye og ændrede rammeområder og den konkrete påvirkning af kystlandskabet vil afhænge af den efterfølgende detailplanlægning.

4.3.2     Afværgeforanstaltninger

Kommuneplanens retningslinjer for landskab indeholder i sig selv afværgeforanstaltninger for beskyttelse af landskabet, ligesom der i landskabsanalysen er foretaget beskrivelsen af de hensyn, der skal tages ved byudvikling i kanten af den eksisterende by.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

4.3.3     Overvågning

Tilpasning af nye anlæg i forhold til landskabsværdier og udsigt til kirker overvåges via lokalplanlægningen og efterfølgende bygge- og anlægstilladelser.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.

 

4.4         Befolkning

Miljøvurderingen for emnet "Befolkning og samfund" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændring af retningslinjernes arealudpegninger og udlæg af nye rammeområder for byudvikling for så vidt angår detailhandel, klimatilpasning og fritidsformål, samt støjpåvirkede arealer.

4.4.1     Miljøvurdering

Den kommunale planlægning fastlægger retningslinjer for mange aspekter af byudviklingen og det efterfølgende liv, der udspiller sig i de enkelte bydele og de omkringliggende grønne områder, ligesom for de hensyn som forskellige aktiviteter skal foregå under.

Detailhandel

Horsens Kommune har udarbejdet en detailhandelsanalyse, som danner baggrund for en revision af detailhandelsstrukturen og af arealrammerne for butikker inden for de afgrænsede centerområder.

Detailhandlen står relativt stærkt i Horsens Kommune med en generel positiv udvikling i omsætning og gode dækningsgrader. Men den regionale konkurrence om kunderne er skarp. Samtidig udfordres detailhandlen og bylivet i Horsens Kommune – som i landets øvrige kommuner – af en stigende e-handel.

Med en forventet befolkningstilvækst og et dermed øget forbrugsgrundlag, er der udgangspunkt for at udvikle detailhandlen i hele kommunen. Men med den skarpe konkurrence peger udviklingen på, at bymidter og andre centerstrukturer skal gøres mindre, så handlen og bylivsfunktioner koncentreres på et mindre areal. På den måde samles kundestrømmene på et mindre areal, hvilket bedre kan understøtte butikslivet.

Der er udpeget et nyt lokalcenter i Sdr. Vissing, og fem nuværende bydelscentre i Horsens by (Sønderbrogade, Nørretorv, Bjerrevej, Torsted Alle og Bygaden) indgår fremover som lokalcentre. Ændringen sker for at understøtte Horsens bymidte og de egentlige bydelscentre bedst muligt, så en unødig konkurrence mellem for mange bydelscentre og bymidten kan undgås, ligesom bymidteudpegningen reduceres, så butikslivet ikke spredes over for stort et geografisk område. Tilsvarende reduceres bymidteafgrænsningen i Brædstrup og de tre lokalcenterbyer Østbirk, Egebjerg og Gedved for at koncentrere butikkerne og de kundeorienterede servicefunktioner centralt i byen.

Justering af detailhandelsstrukturen forventes at bidrage positivt i forhold til befolkningens adgang til detailhandel, mens justering af centerområder og nyt lokalcenter vurderes at styrke detailhandlen i Horsens og styrke byen som centrum for detailhandlen i kommunen. Således kan planlægningen medvirke til at fremme et varieret butiksudbud og butiksstruktur.

Klimatilpasning

I fremtiden forventes Danmark at opleve mere voldsomt vejr, som kan betyde flere og kraftigere oversvømmelser. Udpegning af oversvømmelsestruede områder og etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, medvirker til at sikre eksisterende ejendomme og nye bygninger og anlæg mod skader fra oversvømmelse ved ekstremregn og stormflod.

Udpegning af oversvømmelsestruede områder og for etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse medvirker til at sikre eksisterende ejendomme og nye bygninger og anlæg mod skader fra oversvømmelse ved ekstremregn (og stormflod).

Kommunernes planlægning skal understøtte forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse eller erosion på grund af klimaændringer. Som udgangspunkt må der ikke etableres bebyggelse og anlæg på oversvømmelsestruede arealer, medmindre der foretages terrænreguleringer eller anden klimasikring. Således er det bl.a. videreført fra Kommuneplan 2017-2019, at ny bebyggelse i områder med risiko for oversvømmelse fra havet skal opføres med gulv i stueetagen i minimum kote 2,6 meter DVR90. Undtaget er bygninger, der er placeret, indrettet eller anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet ved andre tiltag.

Oversvømmelser i forbindelse med skybrud og vandstandsstigninger kan have store negative indvirkninger for ejendomsværdier og andre materielle goder i form af skader på bebyggelse, tekniske anlæg mv. Nye retningslinjer for klimatilpasning kan bidrage til at mindske disse negative konsekvenser.

Det vurderes, at planlægningen, med de krav der stilles til den efterfølgende detaljerede planlægning, sikrer de nødvendige klimatiltag, der sikrer mod oversvømmelsesrisiko. De enkelte tiltag er ikke fastlagt og defineret og den konkrete effekt for klimatilpasning kan ikke vurderes nærmere på dette overordnede niveau.

Menneskers sundhed

Af betydning for menneskers sundhed indgår flere forskellige miljøforhold. I kommuneplansammenhæng drejer det sig især om støjbelastning, forurening og rekreation. Potentielle miljøkonflikter i planlægningen er i høj grad relateret til arealinteresser, og miljøkonflikter opstår, når områder med miljøfølsom anvendelse påvirkes af f.eks. støj, vibrationer og lugt fra aktiviteter eller anlæg på naboarealer. Det bynære landskab og dets naturindhold er sammen med egentlige rekreative områder vigtige for friluftsliv, kulturelle og rekreative oplevelser, motion og sundhed.

 

Risikovirksomhed

Der foretages udlæg af nyt område til erhvervsformål, som er delvist beliggende inde for planlægningszone ved risikovirksomhed. Planlægningszonen udgør det areal omkring virksomheden, der potentielt kan blive påvirket af et uheld.

Inden for planlægningszonen kan der planlægges for boliger, erhverv mv., såfremt det ved en vurdering af risikoforholdene kan godtgøres, at den samfundsmæssige risiko og/eller risikoen for individer, ligger inden for risikomyndighedernes acceptkriterium. Det planlagte område kan alene anvendes til erhvervsformål.

 

Støjpåvirkning

Hensyn til støj, lugt og luft indgår som vigtige parametre i forhold til byvækst og byomdannelse, og når forskellige miljøfølsomme funktioner etableres, eller der er behov for udvidelse og omstilling af virksomheder. Ved udpegning af de støjbelastede arealer er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Der skal i den detaljerede planlægning foretages en konkret vurdering i forhold til støjkilderne og den faktiske planlagte anvendelse.

Der planlægges for i alt 21 nye og ændrede rammeområder, der helt eller delvist er omfattet af udpegning for støjbelastede arealer. Herunder er der 6 områder til følsomme anvendelser med boliger og rekreative formål, der primært påvirkes af trafikstøj, samt områderne ved Godsbanen, der påvirkes af støj fra jernbanen.

Når der planlægges for nye boliger eller anden støjfølsom anvendelse, skal støjforhold og metoder til at nedbringe støjen vurderes og tænkes ind i planlægningen. Ved udlæg af nye områder til fritliggende boliger er der gode muligheder for at indtænke konkrete tiltag i form af hastighedsdæmpning, afstandskrav og støjafskærmning. Det forudsættes, at det i den efterfølgende detaljerede planlægning sikres, at de vejledende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes.

 

Friluftsliv

Der er lavet en Friluftsstrategi, der fokuserer på benyttelsen – dvs. den rekreative anvendelse af naturen og de grønne områder. Strategien har til formål at sikre, at udeliv bliver en naturlig del af tilværelsen, og dermed tilskynde alle borgere til at komme mere ud og benytte fritidsanlæg og de øvrige rekreative tilbud.

Der udpeges i kommuneplanforslaget principielle forbindelseslinjer, hvor der ønskes etableret nye rekreative stiforbindelser, ligesom der lægges op til, at der ved etablering af nye naturområder, skovrejsning mm. skal tænkes nye stiforbindelser og adgange ind.

Udbygningen af stinettet øger tilgængeligheden og kan medvirke til forbedrede rekreative muligheder og tilskyndelse til motion og aktiv brug af naturområder og arealer til fritidsformål. Endvidere skal planlægningen ved nye eller større udvidelser af boligområder forholde sig til det fremtidige behov for pladskrævende sportsanlæg.

Friluftsliv bidrager til sundhedsindsatsen og det understøttes af planlægningen ved at etablere faciliteter og mulighed for aktiviteter og ophold i naturen, samt formidling og information for de friluftsområder, attraktioner og friluftsaktiviteter, der findes udenfor byerne.

4.4.2     Afværgeforanstaltninger

Med kommuneplanen stilles der bl.a. krav om, at det ved planlægning af støjfølsom anvendelse skal være dokumenteret, at støjforholdene er acceptable, og at der ved etablering af risikovirksomheder skal ske en vurdering af de konkret forhold.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

4.4.3     Overvågning

Disponering af arealerne i forhold til konkrete støjproblematikker og afvikling af trafik overvåges via lokalplanlægningen og efterfølgende bygge- og anlægstilladelser.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.

Stemningsbillede fra Bygholm Park

4.5         Kulturarv

Miljøvurderingen for emnet "kulturmiljø og kulturhistoriske værdier" vedrører miljøpåvirkningen i forbindelse med ændrede arealudpegninger og udlæg af nye rammeområder for byudvikling mv. for så vidt angår kommuneplanens udpegning af områder med kulturhistoriske værdier og kirkeomgivelser.

4.5.1     Miljøvurdering

Det kan ikke udelukkes, at der findes arkæologiske kulturminder i byudviklingsområder. Horsens Museum er blevet hørt i forbindelse med den indledende screening af nye byudviklingsområder og har her afgivet udtalelse for det forventede omfang af kulturminder.

Jordfaste fortidsminder er omfattet af museumslovens[1] § 27. Derfor skal man, hvis man ved anlægsarbejde støder på et fortidsminde, straks indstille arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og tilkalde museet. Generelt anbefaler museerne, at bygherre for de enkelte projekter sender en forespørgsel med konkret kortmateriale, når anlægsområderne er fastlagt. Herudfra vil det lokale museum kunne foretage en arkæologisk vurdering og på den baggrund rådgive bygherre om, hvorvidt der bør foretages en arkæologisk forundersøgelse.

For beskyttede fortidsminder forudsættes det gældende beskyttelsesniveau (forbud mod tilstandsændring) at blive respekteret i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer

Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk arv, der rækker mere end 800 år tilbage, og kirkerne og deres omgivelser søges derfor bevaret. Næsten alle kirker er omgivet af 300 meter kirkebyggelinjer, hvor der ikke må opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter.

Kirken er en del af de kulturhistoriske bevaringsværdier, som Horsens Kommune ønsker at bevare. Udpegning af kirkeomgivelser skal medvirke til, at de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder omgivelserne hvorfra de kan opleves, respekteres i den efterfølgende detailplanlægning. Der bør derfor ikke plantes skov eller opføres bygninger, tekniske anlæg o.l. inden for de i kommuneplanen udpegede kirkeomgivelser, hvis det forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

Med forslag til Kommuneplan 2021-2033 er der to ændrede rammeområder, som er beliggende delvist inden for kirkebyggelinjer og to rammeområder, som er beliggende inden for kirkeomgivelser. Således er en mindre del af nyt rammeområde ved Søvind og et område ved Nim, der ændrer anvendelse fra rekreativt til boligformål, beliggende inden for kirkebyggelinjer. Det forudsættes, at beskyttelsen inden for kirkebyggelinjer respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Området ved Nim, samt en del af et eksisterende erhvervsområde ved Hovedgård, der planlægges til genbrugsplads, er beliggende inden for kirkeomgivelserne til hhv. Nim kirke og Ørridslev kirke. Udlæg af nye arealer til byudvikling og planlægning af ændret anvendelse i og ved områder, som er udpeget som kirkeomgivelser, kan have en påvirkning på kirkens landskabelige betydning. Den konkrete påvirkning afhænger af omfanget og beliggenheden af ny bebyggelse, og kan således ikke vurderes konkret på dette overordnede niveau. Det forudsættes, at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære bebyggelsesmiljø samt udsigten til og fra kirken respekteres i forbindelse med den efterfølgende detaljerede planlægning inden for nye og ændrede rammeområder.

4.5.2     Afværgeforanstaltninger

Med kommuneplanen fastlægges retningslinjer for varetagelse af hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med omgivelserne, mens beskyttede diger og fortidsminder er beskyttet mod tilstandsændringer af museumsloven, mens Aarhus Stift inddrages i detailplanlægningen inden for kirkeomgivelser.

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger.

4.5.3     Overvågning

Kulturarvsinteresserne overvåges i form af forundersøgelser og eventuelt udgravninger i forbindelse med de enkelte bygge- og anlægsprojekter. Tilpasning af nye anlæg i forhold til kirkeomgivelser overvåges via lokalplanlægningen og efterfølgende bygge- og anlægstilladelser.

Der foreslås ikke særskilt overvågning.

 

[1] LBK nr. 358 af 08/04/2014 Bekendtgørelse af museumsloven