1.3. Byomdannelse

Mål

  • Der skal ske byomdannelse af ældre og nedslidte byområder, herunder udtjente erhvervsområder, så der skabes nye, attraktive og blandede bykvarterer.
  • Byerne og bydelene skal fortsat være attraktive byområder med mulighed for detailhandel, offentlige formål, grønne områder, let erhverv og varierende boligtyper. Klimatilpasning skal indgå som en naturlig og rekreativ ressource i byomdannelsen.
  • Der skal arbejdes på at genskabe kontakten mellem Horsens by og vandet. Det er derfor målet, at Horsens Fjord, Bygholm Å og byens bække også kommer i spil i byomdannelsen.
  • Gentænkningen af Åkvarteret i Horsens by skal være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem Midtbyen og Bilkaområdet. Læs mere om Områdefornyelsen og Åen tilbage til byen i Hovedstrukturen.
  • Omdannelsen af Nordhavnen og Godsbanearealet er igangsat og vil fortsætte gennem planperioden.
  • Der skal udarbejdes strukturplaner og/eller tematillæg til kommuneplanen for de udpegede omdannelsesområder for at styrke mulighederne for fortætning i den eksisterende by.

Retningslinjer

1.3.1. På kortet er der udpeget en række potentialeområder for byomdannelse, hvor der vurderes af være fremtidige muligheder for at ændre anvendelsen og byomdanne områderne. Dette forudsætter dog en fremtidig samlet planlægning, herunder udviklingsplaner, for hvert enkelt af områderne.

1.3.2. Ved byomdannelse er det vigtigt, at de bevaringsværdige bygninger genanvendes i videst muligt omfang for at sikre fortællerværdi og kulturhistorien i områderne. Samtidig er det vigtigt, at nybyggeri tilpasses skalamæssigt, karaktermæssigt og arkitektonisk til området og til den omkringliggende by, så der sikres god sammenhæng. Når dette vurderes skal det også vurderes i forhold til retningslinjer for høje huse.

1.3.3. Det skal prioriteres, at der etableres friarealer og grønne rum, der giver mulighed for bevægelse og rekreative aktiviteter i forbindelse med byomdannelse i Horsens Kommune.

1.3.4. Det skal ligeledes prioriteres, at der skabes plads til klimatilpasning i forbindelse med byomdannelse. Klimatilpasningen skal udformes, så den udover at håndtere klimavand også får rekreativ værdi for mennesker, dyr og planter.

1.3.5. Når der sker omdannelse i den eksisterende by, skal der fokuseres på at optimere trafikafvikling- og sikkerhed.


Redegørelse

I Horsens by har bybilledet forandret sig gennem årene, fordi den gamle industriby har udviklet sig til en mere moderne oplevelses-, service- og handelsby. Ændringen af erhvervsstrukturen sætter derfor også spor i byomdannelsen. Når virksomheder nedlægges eller flytter ud af byen, skabes der behov og mulighed for at ændre anvendelse af de tidligere fabriksbygninger og mulighed for nybyggeri på tomme erhvervsgrunde. Også i Brædstrup by og nogle af lokalcenterbyerne har en lignende udvikling skabt mulighed og behov for byomdannelse.

Disse overflødiggjorte arealer udgør en stor ressource i forhold til byudvikling, fordi man kan omdanne og dermed ”genbruge” centrale byarealer til at bygge en moderne by. Nogle af de områder der kan have et potentiale i Horsens by er Godsbanearealerne, Inderhavnen og bydelscenter og erhvervsområde på Vejlevej m.fl.

Kommuneplanen udpeger en række arealer, der har potentiale for på sigt at kunne omdannes til nye byfunktioner. Det betyder ikke, at de kan omdannes i morgen. De eksisterende funktioner skal først være afviklet. Det forudsætter også, at der laves en samlet udviklingsplan for hvert enkelt af de arealer, der kan omdannes. For nogle arealer gælder, at der skal indgås byomdannelsesaftaler efter planlovens § 15a stk. 2, hvis der ligger erhverv, som skal have mulighed for afvikling under rimelige vilkår.

Byomdannelsen kan bidrage til at skabe nye attraktive, blandede bykvarterer, der kan tiltrække nye indbyggere og også nye virksomheder. På den måde kommer der flere boliger i byen, hvilket både understøtter en bæredygtig byudvikling og skaber ”kritisk masse” i forhold til handels- og kulturlivet i byerne.

Når der arbejdes med byomdannelse er det vigtigt, at de bevaringsværdige bygninger – og så mange bygninger som muligt i øvrigt - genanvendes i videst muligt omfang. De bevaringsværdige bygninger er med til at sikre kulturarven i kommunen, og bidrager samtidig positivt til både historiefortællingen og brandingen af byer og bydele. Gode eksempler på dette er FÆNGSLET, Bastian, Ceres og Malteriet i Vestbyen.

Byggeri- og anlægsbranchen står for en stor andel af ressourceforbruget, og branchen står for en af vores største affaldskilder med ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. Derfor er der ingen tvivl om det cirkulære potentiale for genanvendelse i byggeri og anlæg. Og derfor giver det god mening, at den fysiske planlægning fokuserer på, om mere af den eksisterende bygningsmasse kan bevares og istandsættes, i stedet for at der rives ned og bygges nyt.

Hvis der bygges nyt, er det vigtigt, at nybyggeri i omdannelsesområderne tilpasser sig skalamæssigt til omgivelserne, både i omdannelsesområdet, men også i forhold til den omkringliggende by. I nogle udvalgte områder i Horsens by kan der bygges højere end omgivelserne, men det er kun i helt særlige tilfælde, hvor der kan redegøres for, at det område, hvor det høje byggeri placeres er robust i forhold til en høj nabo. Høje huse kan derfor kun komme på tale, hvis placeringen er velbegrundet, og bygningen tilfører stedet noget positivt og kvalitativt, samtidig med, at det understøtter Horsens’ skyline positivt. Læs mere om retningslinjer for høje huse.

Der skal også skabes gode forbindelser mellem omdannelsesområdet og naboområderne. På den måde kan der skabes en god sammenhængskraft mellem omdannelsesområdet og resten af byen.

Der findes mange små og større naturoaser i byerne i dag. De skal i højere grad bevares og styrkes, når byernes arealer omdannes. Både fordi mange borgere bruger dem i hverdagen, fordi de er levested for planter og dyr, og fordi det tilfører byen en umiddelbar kvalitet. Der skal ligeledes tænkes grønne områder med varieret natur ind i nye byomdannelsesprojekter, hvis ikke de er der i forvejen. Grønne områder og oaser i byerne er med til at skabe mere attraktive bydele og dermed skabe værdi for de mennesker, der bor der. Men de grønne områder kan også være med til at styrke biodiversiteten, som nye levesteder for dyr og planter.

Horsens Kommunes indbyggertal vokser, og der skal løbende findes plads til flere funktioner som boliger, erhverv og friluftsliv inden for kommunens geografiske afgrænsning. Derfor er arealoptimering og multifunktionalitet begreber, som er nødvendige at arbejde med i den fysiske planlægning. En funktion, som indtil nu ikke har fyldt så meget i byomdannelser, er håndteringen af klimavand. Klimaforandringerne er her og sætter deres aftryk – og klimavandet skal håndteres. Derfor skal klimatilpasning indgå som et naturligt element i byomdannelsen. Klimatilpasningen skal tænkes sammen med andre funktioner, både fordi håndtering af klimavand kræver plads, men ikke mindst fordi de samme arealer kan skabe nye store rekreative værdier for mennesker, dyr og planter i byerne.

Når centrale arealer i byerne omdannes opstår der typisk nye funktioner som boliger, erhverv og uddannelsessteder, der alle genererer trafik. Derfor er det vigtigt, at der i detailplanlægningen tages højde for, hvordan der opnås den bedst mulige afvikling af trafikken, f.eks. gennem trafikomlægninger, udbygning af vejkryds o.lign. Det indebærer også, at trafiksikkerhed skal have høj fokus, så der bl.a. kan skabes trygge og sikre forhold for de bløde trafikanter, f.eks. i form af cykelstier, gode krydsningsmuligheder for gående, sikre skoleveje o.lign.

Billedet viser den omdannede slagterigrund i Horsens.

Billedet viser den igangværende omdannelse på Nordhavnen i Horsens.

Nye potentielle byomdannelsesområder i Kommuneplan 2021-2033

I den gældende kommuneplan er der udlagt en række potentielle omdannelsesområder i Horsens by og Brædstrup. Disse suppleres med flere nye potentielle byomdannelsesområder, både i Horsens, Brædstrup og flere af lokalcenterbyerne. Enkelte potentielle byomdannelsesområder tages også ud af Kommuneplan 2021-2033. Disse områder er beskrevet i næste afsnit.

Omdannelsen af de potentielle byomdannelsesområder ligger et stykke ude i fremtiden. Forinden der igangsættes en omdannelse, skal der udarbejdes en udviklingsplan, der bl.a. fastsætter anvendelser og omfang af nyt byggeri. Derfor kan der ikke fastsættes konkrete tal på, hvor mange boliger, der evt. kan rummes i de forskellige byomdannelsesområder.

For at få sat et vejledende antal boliger på de nye potentielle byomdannelsesområder i Kommuneplan 2021-2033, er der anvendt følgende faktor:

  • For områder, der ligger i Horsens midtby, er der anvendt en faktor på 70 boliger pr. ha.
  • For områder, der ligger i periferien af Horsens by, i Brædstrup og i lokalcenterbyer, er der anvendt en faktor på 20 boliger pr. ha.

Faktoren bygger på et studie i antallet af boliger i en række nyere byomdannelser i Horsens Kommune.

I Kommuneplan 2021-2033 udpeges følgende nye potentielle byomdannelsesområder:

Område Anvendelse Arealstørrelse Estimeret rummelighed Opmærksomhedspunkter

Horsens Nord, Nørrebrogade/Robert Holms Vej

Byomdannelse, boliger m.m. 2,3 ha 172 boliger Byskala, støj fra Nørrebrogade, påvirkning af vej-og stinet, vandhåndteringsplan (klimavand).

Horsens nord, Ane Stauningsvej/Langmarksvej

Byomdannelse, boliger m.m. 7,7 ha 154 boliger Byskala, hensyn til landskab, støj fra omkringliggende veje, veje- og trafikforhold, vandhåndteringsplan (klimavand), grønne områder, naturinteresser, hensyn til virksomheder - evt. byomdannelsesaftaler.
Horsens, Høegh Guldbergs Gade I Byomdannelse, boliger m.m. 3,4 ha 255 boliger Visuelle forhold, støj fra veje og virksomheder, bevaring af beplantning, byskala, vandhåndteringsplan (klimavand - Risikoområde for oversvømmelser), hensyn til virksomheder - evt. byomdannelsesaftaler, håndtering af forurenet jord.
Horsens, Høegh Guldbergs Gade II Byomdannelse, boliger 2,3 ha 175 boliger Visuelle forhold, byskala, vandhåndteringsplan (klimavand - Risikoområde for oversvømmelser), støj fra veje og virksomheder, påvirkning af vej- og stinet, påvirkning af virksomheder, evt. bilag IV-arter.
Brædstrup, Østergade Byomdannelse, boliger 0,8 ha 16 boliger Byskala, vandhåndteringsplan (klimavand - område med kendte oversvømmelser), påvirkning af vej- og stinet, evt. bilag IV-arter.
Brædstrup, Indre Ringvej Byomdannelse, boliger 2,3 ha 45 boliger

Klimavand, kulturmiljø, byskala, trafikstøj, grundvandsforhold, jordforurening, evt. lugtgener fra husdyrbrug

Østbirk, Storegade Byomdannelse, boliger m.m. 1,5 ha 30 boliger Friarealer, byskala, vandhåndteringsplan (klimavand - område med kendte oversvømmelser), kirkefredning, støj fra Storegade og Ydingvej, påvirkning af vej- og stinet, evt. bilag IV-arter.
Hatting, Storegade/Bødkervej Byomdannelse, boliger 3,5 ha 70 boliger Byskala, støj fra jernbane og motorvej E45, transportkorridor langs jernbane, påvirkning fra/af virksomheder påvirkning af trafikforhold, grundvandsforhold, vandhåndteringsplan (klimavand - Risikoområde for oversvømmelser), evt. bilag IV-arter.
I alt Byomdannelse 23,8 ha 917 boliger  

Mulighederne for indholdet i de nye, potentielle byomdannelsesområder beskrives i nedenstående bokse:

Området udgør et centralt beliggende område, tæt på Horsens by og på naturarealerne ved Nørrestrand. Der er potentiale for både etablering af boliger, liberale erhverv, offentlige formål med mere. Det er væsentligt, at der er fokus på evt. nyt byggeris placering og udformning, da det ligger ud til en af Horsens store indfaldsveje og dermed er med til at danne en nordlig ”byport” til byen.

Ved nybyggeri bør der tænkes i en skala, der er tilpasset det omkringliggende kvarter, og som ikke bliver synlig set fra landskabet omkring Nørrestrand. Dvs. byggeri i 2 til 3 etager. Med en beliggenhed direkte ud til Nørrebrogade, hvor der er meget trafik, er det væsentligt, at en udviklingsplan belyser, om eller hvordan der kan opnås et acceptabelt støjniveau for støjfølsom anvendelse som boliger. Dette omfatter også, at der kan etableres friarealer med et acceptabelt støjniveau.

Det vil være relevant at en udviklingsplan tager stilling til, hvorvidt den ekstra trafikmængde vil påvirke det omkringliggende vejnet. Det er vigtigt, at vejnettet kan håndtere den nye trafik, så der er tilstrækkelig kapacitet og ikke mindst en trafiksikker løsning ved koblingen til eksisterende vej.

I forhold til håndtering af overfladevand skal udviklingsplanen belyse, hvordan der bedst muligt kan etableres en optimal afstrømning, der ikke skaber oversvømmelser i andre områder af bydelen.

Området er 2,3 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 172 boliger på det.

Området ligger attraktivt, tæt på naturområdet Nørrestrand, som der er udsigt til fra flere gader. Derudover ligger området tæt på Horsens by. Når Langmarksvej forlægges til Ane Stauningsvej, vil dele af området blive mere fredeliggjort. Området har især potentiale for boliger.

Vejforløbet kommer til at blive anderledes efter forlægningen af Langmarksvej. En udviklingsplan skal derfor belyse hvordan trafikken fra området ønskes forbundet på det overordnede vejnet. Udviklingsplanen skal også være med til at sikre, at nyt byggeri får en skala, der er tilpasset det omkringliggende kvarter. Det vil sige 1 til 2 etager. Det lave byggeri vil samtidig sikre, at det ikke påvirker landskabet omkring Nørrestrand negativt.

Dele af området ligger i planlægningszone for støj, fra de overordnede veje Nørrebrogade, Langmarksvej og Ane Stauningsvej. Udviklingsplanen skal derfor belyse, om eller hvordan der kan opnås et acceptabelt støjniveau for støjfølsom anvendelse som boliger. Dette omfatter også, at der kan etableres friarealer med et acceptabelt støjniveau.

En udviklingsplan skal belyse, hvordan der kan skabes nye grønne arealer, og hvor der kan sikres pladsreservation til vandparkering af skybrudsvand internt i området. Det vurderes, at der i området kan være egnede yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Derfor skal udviklingsplanen også belyse, om dette er tilfældet – og i så fald, om det giver udfordringer i forhold til en omdannelse.

Der ligger eksisterende virksomheder i området, som kan påvirke nye boliger. Ved udlæg til boliger skal det sikres, at drifts- og udviklingsmuligheder for nærliggende virksomheder ikke begrænses. Det kan overvejes at indgå byomdannelsesaftaler med virksomheder i området, der ønsker at afvikle.

Området nord for Langmarksvej kommer til at ligge i udpegning til større sammenhængende landskab med særlige udsigter. Det betyder, at der bliver krav til en særlig tilpasning af ny bebyggelse, der i udformning, farvevalg og placering skal tage særlige hensyn til den oplevelsesværdi og kvalitet, som de markante udsigter og kig i landskabet giver.

Området er 7,7 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 154 boliger på det.

Området ligger centralt placeret i den sydlige del af Horsens midtby. Omdannelsespotentialet ligger især i, at der på sigt kan etableres en ny og mere markant ankomst til Horsens by fra syd.

Fra den sydlige del af Bjerrevej er der et fint kig ind over Horsens by. En udviklingsplan skal bl.a. belyse, hvordan kigget kan bevares. I forhold til nyt byggeri skal der i udviklingsplanen være fokus på, at det forholder sig til – og tilpasser sig – skalaen i byggeri på naboarealerne.

Mod Spedalsø og Høegh Guldbergs Gade skal der som udgangspunkt placeres en sluttet bebyggelse, der kan være med til at fungere som støjvæg mod de overordnede veje og havnen. Funktionerne her bør derfor ikke være støjfølsomme. Hvis der skal placeres boliger ud mod vejene og havnen, skal det sikres, at der kan opnås et acceptabelt støjniveau i boliger og på friarealer.

Området er i dag under influens af eksisterende virksomheder både i området, men også delvist udenfor området. Ved omdannelse af området skal der være opmærksomhed på, at det ikke må begrænse de eksisterende virksomheders drifts- og udviklingsmuligheder. Der bør evt. indgås en byomdannelsesaftale med virksomheder indenfor omdannelsesområdet.

Eksisterende allétræer langs Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade skal bevares, og alléstrukturen kan med fordel fortsættes, hvor der ikke er træer i dag. Der bør arbejdes med at skabe nye, grønne rum i en ny bebyggelsesstruktur.

Der må ikke bygges på det grønne areal i den sydlige del af det potentielle byomdannelsesområde. Denne del af arealet skal fortsat fungere som grønt areal.

Dagnæs Bæk har et stort, rekreativt potentiale for en omdannelse, og der skal i en udviklingsplan være fokus på, hvordan den kan indarbejdes som rekreativt element, der har forbindelse til Bakkelunden mod vest og Bollerstien mod øst. Samtidig ligger arealet omkring bækken i et lavbundsareal, og i risikoområde Horsens by, der har prioritet A i forhold til handlingsplan for klimatilpasning. Udviklingsplanen skal derfor have fokus på, hvordan arealerne omkring bækken kan indgå i klimatilpasning, både for omdannelsesområdet, og for hele bydelen.

Der skal være fokus på, hvordan den forurening, der er i området håndteres, og på behov for evt. for opgradering af vej- og stiforbindelser i bydelen i forbindelse med en omdannelse.

Området er 3,4 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 255 boliger i 2-3 etager på det.

Arealet vil være velegnet at omdanne til boliger, da det ligger attraktivt ud til fjordlandskabet og Bollerstien. Arealet bør ses i en sammenhæng med de øvrige arealer i området, der enten foreslås udpeget til byomdannelse eller allerede er udpeget til byomdannelse i gældende kommuneplan. Der er dog en række forhold, der skal belyses nærmere i forbindelse med en udviklingsplan for området:

Området ligger i risiko for oversvømmelse i forbindelse med skybrud og oversvømmelse fra stormflod. Det skal derfor belyses, hvilke krav til afhjælpende klimaforanstaltninger, der skal stilles i forbindelse med en omdannelse. Det kan f.eks. være i form af hævet gulvkote, hævede indgange til bebyggelse eller at hæve bebyggelse og bygge på pæle over terrænet. Der er derudover højtstående grundvand i området.

Arealet ligger i den kystnære del af byzone. Nyt byggeri skal derfor tilpasses og underordnes kystlandskabet, så det ikke påvirkes negativt. Nyt byggeri bør derfor ikke være over 3 til 4 etager.

En stor del af arealet ligger i støjbelastet område ift. Høegh Guldbergs Gade og havnen. Der skal derfor kunne redegøres for, at der kan opnås et acceptabelt støjniveau for et boligområde. Området ligger indenfor influensområde for eksisterende virksomheder. En omdannelse af området til boligformål må ikke begrænse de eksisterende virksomheders drifts- og udviklingsmuligheder.

Det vil være relevant at tage stilling til, hvorvidt den ekstra trafikmængde vil påvirke det omkringliggende vejnet. Det er vigtigt, at vejnettet kan håndtere den nye trafik, så der er tilstrækkelig kapacitet og ikke mindst en trafiksikker løsning ved koblingen til eksisterende vej.

Det kan ikke udelukkes, at der er yngle- og rasteområder for bilag IV arten flagermus indenfor omdannelsesområdet. Dette vil skulle vurderes inden en fremtidig planlægning for området.

Området er 2,3 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 175 boliger på det.

Området ligger attraktivt, tæt på bymidten i Brædstrup, Folkeparken og Ring Skov. Der er derfor et stort potentiale for at omdanne det til boligområde. Følgende skal indgå/belyses i en udviklingsplan for området:

De tidligere sygeplejerskeboliger bør bevares sammen med haveanlægget. Ny bebyggelse bør være tæt-lav bebyggelse i 1 til 2½ etager, der kan formidle skalaen mellem de omkringliggende villaer og komplekset med sygeplejerskeboliger, der er 3 etager.

Det skal overvejes, om der kan etableres en sti fra området til Folkeparken, ligesom muligheden for at etablere et nyt, grønt rum mellem sygeplejerskeboligerne, Livsstilcentret og en ny bebyggelse ud mod Østergade også kan belyses.

Der er erfaring for, at der er højtstående grundvand i området, og screeninger viser, at der kan forekomme en betydelig grundvandsstigning i fremtiden. Det skal der være fokus på i en udviklingsplan.

Derudover skal planen belyse behov for opgradering af vej- og stiforbindelser i kvarteret, samt hvor adgangsvej til selve området bør placeres.

Det vurderes, at der i området kan være egnede yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Derfor skal det undersøges, om dette er tilfældet.

Området er 0,8 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 16 boliger på det.

Området ligger attraktivt, tæt på bymidten i Brædstrup, og er velegnet til boligområde. Området har potentialet til at udvikle sig til et nyt bykvarter, der kan være med til at løfte den vestlige del af byen.

Omdannelse skal ske med respekt for den eksisterende bygningskultur, bymiljø og skala i området. Det er væsentligt, at en evt. fortætning tager højde for muligheden for etablering af friarealer og grønne områder på arealet.

En lille del af arealet er omfattet af værdifuldt kulturmiljø Brædstrup Stationsby. Der skal i forbindelse med planlægningen af omdannelsen tages stilling til, om og hvordan der kan tages hensyn til kulturmiljøet.

Dele af arealet ligger i støjbelastet areal ift. de omkringliggende veje. Der skal i forbindelse med planlægningen af omdannelsen tages stilling til, hvordan der kan etableres afbødende foranstaltninger ift. støj.

Der er grundvandsinteresser på arealet. Det ligger delvist indenfor område med særlige drikkevandsinteresser og arealet ligger desuden indenfor indvindingsoplandet til Brædstrup Vandværk. Endvidere ligger arealet indenfor et område hvor grundvandsressourcen vurderes at være sårbar, på grund af et begrænset lerdække over magasinet. Der skal indarbejdes tekniske tiltag, der kan beskytte grundvandsinteressen ifm. lokalplanlægning for arealet.

Der ligger et stort husdyrbrug i nærheden af arealet. Det skal undersøges, om det kan påvirke muligheden for en evt. omdannelse til boliger. Derudover er der kortlagt forurening på arealet. Det skal undersøges nærmere, om der kan opnås tilladelse til byggeri efter jordforureningslovens §8.

Der er ikke væsentlig risiko for oversvømmelse internt på arealet, men der skal ved detailplanlægning være opmærksomhed på, at området ikke øger oversvømmelsesrisikoen i andre dele af Brædstrup.

Området er 2,3 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 45 boliger på det.

Området ligger helt centralt i bymidten af Østbirk, tæt på kirke, bibliotek og butikker. Med den centrale placering, har området et potentiale i forhold til at få lavet et løft af bymidten. En omdannelse skal dog ske med respekt for den eksisterende bygningskultur, bymiljø og skala i området. Det vil blandt andet sige, at nyt byggeri højst må være 3 etager.

Etablering af friarealer, der kan tænkes sammen med det eksisterende grønne område bør stå centralt i en omdannelse. I den forbindelse er det vigtigt at have fokus på, at der er et stort skybrudsopland, der bidrager til et stort blue spot i den nordlige del af området. Denne del bør derfor friholdes for bebyggelse.

Den østlige del af området ligger i særligt kirkeområde/kirkefredning i forhold til Østbirk Kirke. Der skal i forbindelse med planlægningen af omdannelsen tages stilling til, om og hvordan der kan tages hensyn til det særlige kirkeområde.

Arealet er omfattet af støjbelastede arealer mod Storegade og Ydingvej. Derudover er der påvirkning fra virksomhedsstøj. Det skal derfor dokumenteres, at der kan opnås et acceptabelt støjniveau i boliger og på friarealer.

Afhængig af områdets formål skal der tages stilling til, om den forventede mængde trafik fra området vil være højere end den er i dag. I så fald kan det være nødvendigt at evaluere kapaciteten i de omkringliggende kryds. Der skal tages stilling til, om området skal have adgangsvej via Ydingvej, Præstemarken eller Storegade.

Det vurderes, at der i området kan være egnede yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Derfor skal det undersøges, om dette er tilfældet.

Området er 1,5 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 30 boliger på det.

Området har et stort potentiale for at blive omdannet til et nyt, spændende bykvarter, der kan være med til at løfte bymidten i Hatting. Det vurderes, at området især vil være velegnet til boliger. Hele Hatting bymidte har en lille skala. Det vil sige, at bebyggelsen primært består af villabebyggelser og samlede bebyggelser i 1 til 1½ etage. Derfor bør ny bebyggelse i omdannelsesområdet også have en lille skala, højst 2 etager.

Det anbefales, at der primært etableres tæt-lav bebyggelse i området. Dette kunne f.eks. danne grundlag for boliger til ældre borgere i Hatting, der vil have gavn af at bo centralt, tæt på byens butik.

Bødkervej og andre små gyder bør indarbejdes i ny bebyggelse. På den måde kan områdets historie bevares – og anvendes som stiforbindelser til området. Der bør etableres nye grønne arealer i området i forbindelse med en omdannelse.

En udviklingsplan bør udover at forholde sig til nybyggeri belyse følgende forhold:

Øst for området ligger jernbanen, der på denne strækning ligger over terræn. Når elektrificeringen af jernbanen er gennemført, forventes det, at støjniveauet vil falde væsentligt. Det betyder, at omdannelsesområdet sandsynligvis ikke vil være påvirket så negativt, at der ikke kan etableres støjfølsomme aktiviteter. Dette skal dog belyses nærmere, ligesom det skal belyses, om og hvordan støj fra motorvej E45 kan reduceres til et acceptabelt niveau i området. Den østlige del af området er omfattet af transportkorridor langs jernbanen.

I området ligger eksisterende virksomheder, som kan have en påvirkning af området.

Ved udlægning til boliger skal det sikres, at drifts- og udviklingsmuligheder for nærliggende virksomheder ikke begrænses.

Der skal laves en vandhåndteringsplan for området.

Trafikforholdene på Storegade er præget af, at al trafik skal gennem tunnel under jernbanen. Hvis bymidten skal understøttes, bør det derfor overvejes, om der kan etableres foranstaltninger, der dels får hastigheden ned, dels mindsker genvejskørsel. Der kan f.eks. etableres en egentlig torvedannelse på SuperBrugsens parkeringsplads, der også omfatter den del af Storegade, der ligger syd for parkeringspladsen.

Vejføring til omdannelsesområdet skal ske fra Overholm. Vejstruktur i selve området afhænger af et konkret omdannelsesprojekt.

Det vurderes, at der i området kan være egnede yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Derfor skal det undersøges, om dette er tilfældet.

Området ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Hatting vandværk. Derfor skal der indarbejdes tekniske tiltag i detailplanlægningen, der kan forhindre en evt. forurening af drikkevandet.

Området er 3,5 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 70 boliger på det.

Potentielle byomdannelsesområder, der tages ud af Kommuneplan 2021-2033

I Kommuneplan 2021-2033 tages en række potentielle byomdannelsesområder ud, enten fordi de er blevet, eller er i gang med at blive omdannet, eller fordi det er blevet revurderet, at omdannelsespotentialet ikke er så stort, som først vurderet. Det drejer sig om følgende områder, der beskrives i boksene herunder:

Horsens, Godsbanearealerne

Området er under planlægning til omdannelse. Kommuneplan 2921-2033 indeholder nye rammebestemmelser for området.

Horsens, Emil Møllers Gade

Området er blevet omdannet til nyt boligområde.

Horsens, Ormhøjgårdvej

Området tages ud som potentielt omdannelsesområde, da det vurderes, at der ligger flere velfungerende virksomheder og butikker i området. Det kan evt. overvejes, om der er omdannelsespotentiale i kommende kommuneplanrevisioner.

Horsens, Sognegårdsvej

Området tages ud som potentielt omdannelsesområde. Med to virksomheder på et forholdsvist lille areal vurderes det, at der reelt ikke er tale om et omdannelsesområde. Såfremt områdets anvendelse på sigt ønskes ændret til f.eks. boliger, vurderes det, at dette kan gøres med en ændring af rammerne.

Horsens, Bjerrevej/Dagnæsalle

Området tages ud som potentielt omdannelsesområde, da omdannelsen til nyt boligområde er tæt på at være gennemført.

Potentielle byomdannelsesområder i Horsens by, der tages ud af kommuneplanen.

Brædstrup centrum

Det vurderes, at der ikke er et reelt omdannelsespotentiale. Hele arealet er reguleret gennem lokalplaner, og områdefornyelsen er i disse år med til at understøtte en fornyelse af det centralt beliggende byområde. Derfor tages området ud som potentielt omdannelsesområde.

Brædstrup syd

Området tages ud som potentielt omdannelsesområde, da omdannelsen til nyt boligområde er tæt på at være gennemført.

Potentielle byomdannelsesområder i Brædstrup by, der tages ud af kommuneplanen.