Mål
- I 2050 er god fremkommelighed ikke længere et ønske, men en realitet i Horsens Kommune. De fleste lokale ture sker på gåben eller cykel, mens en stor andel af de længere ture foretages med kollektiv trafik eller som kombinationsrejser. Det betyder, at køer og trængsel på vejnettet ikke findes.
Det er en samfundsmæssig tendens, at trafikken indenfor alle trafikantgrupper vokser. Det ses også tydeligt i Horsens Kommune, hvor der bliver flere borgere og virksomheder, der alle har behov for at transportere sig. Det ses både i et stigende antal private biler og i stigende erhvervstrafik i kommunen.
Samtidig er borgerne blevet mere mobile og bevæger sig mere og længere på tværs af kommunegrænser, blandt andet for at arbejde. Horsens Kommune ligger geografisk godt og har et stort arbejdsmarkedsopland med adgang til mange arbejdspladser i Business Region Aarhus og Trekantområdet, og det ses på ind- og udpendlingen, der vokser år for år.
Udviklingen i brugen af den kollektive trafik er stabil, mens andelene af cykelture falder i Horsens Kommune. Stigningen sker primært i privatbilismen. Det skaber trængsel og kødannelser på vejnettet i Horsens Kommune, hvilket hæmmer fremkommeligheden, både for erhvervs- og privatbilismen. Den stigende biltrafik skaber også problemer for cyklister og fodgængere, både fordi der bliver mindre plads til dem og fordi den voksende biltrafik skaber utryghed blandt de bløde trafikanter.
Samtidig udgør den stigende biltrafik en sundheds- og miljømæssig udfordring i form af uheld, støj, luftforurening og øgede CO2-udledninger. Valget af trafikmiddel har også indflydelse på borgernes sundhed, idet mere gang og cykling kan være med til at øge den generelle sundhed.
Infrastrukturen er på den ene side et vigtigt omdrejningspunkt for sammenhængskraften, både i Horsens Kommune og i forhold til omverdenen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt parameter for kommunens attraktivitet som bosætningssted og erhvervslokalisering. Men infrastrukturen kan på den anden side blive en forhindring for fremtidige vækstmuligheder, hvis den ikke fungerer optimalt eller den opleves som en visuel eller fysisk barriere i byerne eller i landskabet.
Udbygningen af infrastrukturen, især omkring Horsens by, har ikke fulgt med de senere års kraftige befolkningstilvækst og byudvikling. Det skaber flaskehalse i den eksisterende infrastruktur. Samtidig vil der med en stigende befolkningstilvækst og voksende pendling komme mere trafik i fremtiden.
Flere trafikanter på den samme, begrænsede plads gør det også nødvendigt at udvikle en bæredygtig infrastruktur. Både for at nedbringe trængsel og dermed tidsspilde på vejnettet, men også nedbringe CO2-udslip og partikelforurening.
Trafikanterne skal fordeles på flere forskellige transportmidler, ikke kun bilen. Det skal gøres nemt og attraktivt at cykle eller gå i stedet for at tage bilen på de kortere ture. Samtidig skal det gøres nemt at foretage kombinationsrejser, hvor der f.eks. skiftes mellem bil og kollektiv trafik, eller bil og cykel, på de længere ture.
Det vil både mindske trængslen på vejnettet, gavne miljøet, skabe større trafiksikkerhed, skabe grundlaget for mere attraktive byer og byrum – og ikke mindst gavne borgernes sundhed. Hvis Horsens Kommune fortsat skal fastholde en positiv udvikling, skal fremtidens bæredygtige infrastruktur planlægges allerede nu – og det bliver den både med strategien Trafik 2030 og med kommuneplanlægningen.
Trafik 2030 danner grundlaget for investeringerne i de infrastrukturprojekter, der gennemføres frem mod 2030 – og som sker i takt med den planlagte byudvikling.
Kommuneplan 2021-2033 implementerer elementerne i Trafik 2030, men ser også i hovedstrukturen lidt længere frem mod 2050 med Vores Kommune 2050, hvor infrastrukturen tænkes endnu mere sammen med både den langsigtede byudvikling, udviklingen af kommunens grønne og blå strukturer og det åbne land.
Elementerne i infrastrukturen
Det store billede viser de overordnede bevægelser i infrastrukturen i 2050, som der skal arbejdes med at realisere.
Kapaciteten på motorvej E45 er i 2050 udvidet til mindst seks spor, og det overordnede vejnet i Horsens Kommune er udbygget, så der er god kapacitet og optimal tilgængelighed og sammenhæng mellem kommunens større byer og nabokommunerne i Business Region Aarhus og Trekantområdet.
Den kollektive trafik er koordineret på tværs af kommunegrænserne, så der er optimale muligheder for at pendle med bus eller tog. Den nye jernbane mellem Hasselager og Hovedgård er etableret og har skabet en hurtigere og bedre forbindelse til Aarhus. I Hovedgård er der genetableret togstop, hvilket har gjort den nord-østlige del af kommunen til et endnu mere attraktivt bosætningsområde.
Rundt om Horsens by er der etableret en ringforbindelse, som leder trafikken uden om midtbyen og fredeliggør denne. Ringforbindelsen er koblet op på motorvej E45 og det overordnede vejnet med hurtige vejforbindelser.
Færgeforbindelsen til Endelave er løbende blevet optimeret og moderniseret i takt med den teknologiske udvikling.
Under den overordnede infrastruktur ligger et net af mindre strukturer, som ikke er synlige i det store billede. En grundlæggende præmis er, at infrastrukturen i 2050 er langt mere bæredygtig end i dag. Det betyder, at både fodgængere, cyklister og den kollektive trafik har fået så optimale vilkår, at mange ture er flyttet fra bil til disse transportformer eller til kombinationsrejser. Det er bl.a. sket ved:
- At cykelstinettet og faciliteter til cyklisterne er udbygget løbende, bl.a. med et stort net af direkte cykelstier.
- At der er skabt gode vente- og parkeringsfaciliteter for cyklende, gående og bilister ved alle trafikale knudepunkter, så det er nemt at foretage kombinationsrejser.
- At fredeliggørelsen af bymidterne har skabt gode vilkår for fodgængere.
- At der er skabt gode og sikre krydsningsmuligheder for de bløde trafikanter, fordi trafiksikkerheden prioriteres højt.
- At busbetjeningen følger byudviklingen og i øvrigt har fået bedre vilkår på vejnettet med f.eks. ved prioritering af bustrafik i udvalgte trafiksignaler
Ved at flytte en stor andel af trafikken til gang, cykel, kollektiv trafik og kombinationsrejser, er der skabt en høj fremkommelighed for privat- og erhvervstrafikken på det overordnede vejnet.
I forbindelse med alle infrastrukturprojekter tages der store hensyn til de landskaber og bystrukturer, de placeres i, fordi den æstetiske kvalitet prioriteres højt. Samtidig er klimasikring tænkt ind i alle større infrastrukturprojekter.
Teknologien udvikler sig mod 2050. Derfor er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at forudsige de fremtidige muligheder i forhold til at udvikle en bæredygtig infrastruktur. Men mulighederne skal løbende indarbejdes i fremtidens infrastrukturplanlægning- og projekter.
Sammenhæng til retningslinjerne
Infrastrukturen understøttes i Kommuneplan 2021-2033 af følgende retningslinjer:
- Trafik, der fokuserer på at forbedre mobiliteten på både det regionale og det lokale vej- og stinet, og på at forbedre muligheder for gang, cyklisme, brug af kollektiv trafik, samt at forbedre trafiksikkerheden.
- Byudvikling, der blandt andet har fokus på, at byudvikling og udvikling af infrastrukturen følges ad.
- Støjbelastede arealer, der blandt andet fokuserer på at nedbringe gener fra støj fra veje og jernbane.
- Klimatilpasning, der har fokus på, at nye vejanlæg både sikres mod oversvømmelse, men også i visse tilfælde udformes, så de kan indgå i klimatilpasningsprojekter og skybrudsveje.
- Genanvendelse af overskudsjord, der udpeger områder, hvor overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kan nyttiggøres til nye trafikanlæg.
Udvikling i ind- og udpendling i Horsens Kommune fra 2008 til 2019. Kilde: Statistikbanken PEND101
- Horsens Kommune har udarbejdet Trafik 2030, der er en overordnet strategi for, hvordan infrastrukturen skal udvikles frem mod 2030.