Bebyggelsesregulerende bestemmelser

Af kommuneplanens rammer skal både den maksimale bygningshøjde, det maksimale etageantal samt den maksimale bebyggelsesprocent være angivet for den enkelte ejendom.

Etageantal

Etageantallet angives som maksimalt antal etager indenfor kommuneplanrammen. Hvis der er mulighed for punktvis højere bebyggelse end den generelle indenfor rammen, skal dette angives i notatfeltet.

Etageantal beregnes altid i hele etager, og i overensstemmelse med gældende bygningsreglement.

Etagehøjder

Ved angivelse af den maksimale bygningshøjde i antal etager er der tale om normalt forekommende etagehøjder på 3-4 m.

Hvis der efter etageantallet er angivet en ½ etage, betyder det, at bebyggelsen kan opføres med udnyttet tagetage.