Butik
En butik er et sted, hvor der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Det afgørende er, om der er fysisk kundekontakt mellem køber og sælger.
Hvis aktiviteten skaber kundestrømme, er der tale om en butik i planlægningsmæssig forstand. Internethandel og postordre, hvor kunden køber varen på f.eks. nettet, og hvor varerne bringes ud til køberen, er ikke detailhandel i planlægningsmæssig forstand. Butikker, der overvejende sælger serviceydelser, men som også har et lille udvalg af varer skal heller ikke lokaliseres efter reglerne om placering af detailhandel. Det kan f.eks. være som f.eks. frisører, restauranter, renserier, klinikker og lignende.
Butikker deles op i tre typer: Dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker, der alene sælger særlig pladskrævende varegrupper.
Der kan som udgangspunkt kun placeres butikker inden for de afgrænsede detailhandelsområder, i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.
Bruttoetageareal til butiksformål
Bruttoetagearealet for butikker omfatter alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften. Det betyder, at salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende samt arealer til opbevaring af diverse maskiner for rengøring og/eller behandling af varer, overdækket varegård, interne adgangsarealer, cafeteria mv. alle indgår i butikkens areal.
Fællesarealer mellem to butikker – f.eks. fælles kantine eller lager skal også fordeles og tælles med i butiksarealet.
I bymidter og bydelscentre kan der trækkes op til 200 m² personalefaciliteter (personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum) fra ved beregningen af butiksarealet i dagligvarebutikker. I lokalcentre og i enkeltstående butikker indgår personalefaciliteterne i den samlede beregning af butiksarealet.
Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af en bebyggelses etageareal.
Detailhandelsstruktur
Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel udlægger en detailhandelsstruktur for hele Horsens Kommune. Detailhandelsstrukturen fastlægger de afgrænsede områder, hvor der kan placeres butikker, og består af bymidter, bydelscentre, områder til særlig pladskrævende varegrupper eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold samt lokalcentre. Detailhandelsstrukturen kan ses her.
Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder
For hvert afgrænsede detailhandelsområde er der fastsat en maksimal ramme for, hvor stort det samlede bruttoetageareal for detailhandel må være indenfor området. Denne ramme må ikke overskrides.
Samtidig er der for de afgrænsede detailhandelsområder også fastsat maksimale bruttoetagearealer for de butikstyper, der må etableres i området, hhv. dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker med varer til særlig pladskrævende varer. Butiksstørrelserne varierer fra det ene detailhandelsområde til det andet.
De samlede arealrammer og butiksstørrelser i detailhandelsstrukturen kan ses her.
Bymidter
En bymidte er den centrale del af en by - ofte den historiske og/eller ældste del af byen. Bymidten er karakteriseret ved stor bebyggelsesmæssig tæthed og har en lang række af funktioner udover detailhandel, f.eks. offentlige og private serviceerhverv. Bymidten er også ofte udgangspunkt for byens kollektive trafik – dvs. tog og busser.
Bydelscenter
Et bydelscenter udgør typisk et centrum i en større bydel i byer over 20.000 indbyggere og ligger f.eks. i et brokvarter, i en større forstad, eller i et nyere byområde. Bydelscentret har typisk samme udvalg af varer som bymidten, dog ligger specielle udvalgsvarer ofte i bymidten.
Lokalcenter
Et lokalcenter betjener et lokalområde med almindelige dagligvarer og udvalgsvarer. I et lokalcenter må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 3.000 m2. Dagligvarebutikker i et lokalcenter må ikke være over 1.200 m2, inklusive personalefaciliteter m.m.
Dagligvarer
Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler, f.eks.:
- Supermarkeder
- Discountbutik
- Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger
- Frugt- og grøntforretninger
- Slagter- og viktualieforretninger
- Fiskeforretninger
- Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer
- Detailhandel med drikkevarer
- Tobaksforretninger
- Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger
- Servicestationer med kiosk (Servicestationer uden kiosk er ikke detailhandel)
- Apoteker
- Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler
- Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje
- Blomsterforretninger
Udvalgsvarer
Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er f.eks.:
- Tøjforretninger
- Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger
- Skotøjsforretninger
- Forhandlere af brugt tøj
- Detailhandel med telekommunikationsudstyr
- Radio- og tv-forretninger
- Farve- og tapetforretninger
- Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning
- Detailhandel med elektriske husholdningsapparater
- Møbelbutikker, der både forhandler pladskrævende varer (møbler) og har et betydeligt salg af ikke-pladskrævende varer, som fx boligtilbehør
- Boligtekstilforretninger
- Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv.
- Detailhandel med møbler og belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n.
- Forhandlere af gaveartikler og brugskunst
- Kunsthandel og gallerivirksomhed
- Detailhandel med brugte varer i forretninger
- Låsesmede, hvis der er et regulært salgslokale
- Andre forhandlere af brugte varer
- Forhandlere af musikinstrumenter
- Detailhandel med bøger
- Detailhandel med aviser og papirvarer
- Detailhandel med musik- og videooptagelser
- Forhandlere af sports- og campingudstyr
- Cykel- og knallertforretninger
- Detailhandel med spil og legetøj
- Lædervareforretninger
- Dyrehandel
- Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer
- Optikere
- Fotoforretninger
- Detailhandel med andre varer i.a.n.
- Bogantikvariater
Særlig pladskrævende varegrupper & varer med særlige sikkerhedsmæssige forhold
Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, er udvalgsvarebutikker. Denne form for butikker, er butikker, der er så pladskrævende eller har så sikkerhedsmæssigt vanskelige varer, at de ikke kan indpasses i en by eller en bydel, uden at det i sig selv skader bymiljøet.
Særlig pladskrævende varegrupper er defineret som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler. Varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er defineret som f.eks. jagtudstyr, ammunition og eksplosiver.
Butikker til særlig pladskrævende varer kan placeres i bymidten, bydelscentre, erhvervsområder eller hvor det vurderes at være fornuftigt at placere dem. Der kan også udlægges særskilte arealer til denne form for butikker, hvis det f.eks. vil være uhensigtsmæssigt at placere dem i et centerområde. Denne form for butikker kan kun placeres indenfor udlagte arealet til særlig pladskrævende varegrupper i kommuneplanens detailhandelsstruktur.
Listen over særlig pladskrævende varegrupper og varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold er ikke udtømmende efter planloven, men Horsens Kommune vurderer, at følgende varegrupper som udgangspunkt hører til under denne kategori:
- Motorkøretøjer (lastbiler, varebiler, minibusser, personbiler og motorcykler)
- Lystbåde
- Campingvogne med tilbehør
- Trailere
- Planter
- Havebrugsvarer
- Tømmer
- Byggematerialer
- Grus, sten- og betonvarer
- Møbelbutikker, der primært forhandler pladskrævende varer (møbler) men også har et ubetydeligt salg af ikke-pladskrævende varer, som fx boligtilbehør
- Pejse og hårde hvidevarer
- Ammunition, eksplosiver og våben
- Auktionshuse, som sælger udvalgsvarer
Engrosvirksomhed
Engrosvirksomhed er en virksomhed, der kun har andre erhvervsdrivende som kunder. Det kan f.eks. være andre engrosvirksomheder, detailhandelsbutikker, fremstillingsvirksomheder og professionelle brugere, f.eks. håndværkere. Engroshandel betragtes som udgangspunkt ikke som detailhandel. Hvis en engrosvirksomhed har et mere end ubetydeligt salg til private, skal den lokaliseres i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel. Hvis kunder i en detailhandelsbutik har direkte adgang til et tilstødende område med engroshandel, skal dette areal tælles med i butikkens samlede bruttoetageareal.
Forretningsvirksomhed
I flere ældre byplanvedtægter og lokalplaner gives der f.eks. i erhvervsområder mulighed for at drive forretningsvirksomhed i tilknytning til anden erhvervsvirksomhed. Et område kan ikke anses for at være udlagt til detailhandel, fordi der i en lokalplanbestemmelse er tilføjet, at der kan drives forretningsvirksomhed i tilknytning til f.eks. en lagervirksomhed (se afgørelse af 4. november 2008 fra Naturklagenævnet i sag om etablering af detailhandel i et erhvervsområde – NKN – 33-02064). Den konkrete afgørelse skal dog vurderes ud fra byplanvedtægtens / lokalplanens konkrete ordlyd og formålsbestemmelser. En afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.
E-handelsvirksomhed
En e-handelsvirksomhed betragtes ikke som detailhandel, hvis salget udelukkende foregår digitalt og der ikke er en fysisk kundestrøm til virksomheden. Hvis e-handelsvirksomheden har en begrænset kundestrøm til et showroom eller lignende med et ubetydeligt salg til private, betragtes den heller ikke som detailhandel. Dermed kan denne form for virksomhed placeres uden for den udlagte detailhandelsstruktur i kommuneplanen.
Hvis en e-handelsvirksomhed har et mere end ubetydeligt salg til kunder, der kommer fysisk i butikken, skal den lokaliseres i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.
Det vurderes, at der er tale om et ubetydeligt salg til privatpersoner – og dermed ikke en butik med detailsalg - hvis:
- Der ikke er indrettet en egentlig butik med salgsareal, facadeskiltning, vinduesudstilling, kunderådgivning og kasselinje i e-handelsvirksomheden.
- Der ikke er opstillet pc’er, hvor man kan bestille varen på stedet, og derefter hente den på lageret.
- E-handelsvirksomheden ikke annoncerer eller skilter med salg og åbningstider i en fysisk butik.
- At langt den overvejende del af e-handelsvirksomhedens årlige omsætning udgøres af ren e-handel.
Lagersalg
Lagersalg, salg fra gamle fabriksbygninger eller andet, der har en permanent karakter med normale butiksåbningstider vil som udgangspunkt ikke skulle behandles efter reglerne om detailhandel. Det afgørende er, i hvilket omfang aktiviteten skaber kundestrømme mellem en sælger og en privatkunde. Hvis aktiviteten skaber mere end ubetydelige kundestrømme, skal det betragtes som en butik i planlægningsmæssig forstand. Det er derfor ikke bruttoetagearealet, der er afgørende for, om virksomheden er omfattet af planlovens detailhandelsregler, da der kan være stor variation i de konkrete forhold, f.eks. varernes størrelse, eller det antal varenumre der forhandles.
Markeder med tilbagevendende korte åbningstider eller hvor benyttelsen ikke sker regelmæssigt hen over året med faste åbningstider, betragtes ikke som detailhandel efter planloven. Markeder kan derfor godt være regelmæssigt tilbagevendende, uden at de skal lokaliseres i et område, der er udlagt til detailhandel i kommuneplanen.
Butikker uden for detailhandelsstrukturen
Uden for detailhandelsstrukturen, der er fastlagt i kommuneplanen, kan der kun placeres følgende butikstyper:
Enkeltstående butikker er butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. De kan placeres uden for detailhandelsstrukturen, men kun efter en detaljeret planlægning. Butikkerne skal som udgangspunkt placeres med god trafikal tilgængelighed og med en rimelig afstand til andre butikker eller områder udlagt til butiksformål. Bruttoetagearealet for enkeltstående butikker må højst være 1.200 m2, omfattende salgsareal, kontor, personalefaciliteter m.v.
Butikker i tilknytning til en primær funktion som f.eks. tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende er karakteriseret ved ikke at være det primære formål, men servicerer de kunder, der benytter den primære funktion.
Denne form for butikker må højst have et bruttoetageareal på 250 m2. I forbindelse med konkrete planlægninger kan butikker med sekundær funktion i særlig tilfælde tillades at være større.
Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler (f.eks. mindre kunsthåndværkere eller lignende, der sælger egne produkter) må højst have et bruttoetagearealet på 50 m2 uden for erhvervsområder og højst 250 m2 i erhvervsområder.
Mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzonen må højst have et bruttoetagearealet på 250 m2.