8.5. Grundvand

Mål

• Horsens Kommune vil gennem en effektiv grundvandsbeskyttelse sikre alle borgere drikkevand af god kvalitet, i dag og i mange år fremover.
  
  
• Horsens Kommune vil gennem planlægning, tilsynsarbejde og administrative sagsbehandling efter miljølovgivningen forebygge at kommunens grundvandsressourcer forurenes.

Retningslinjer

8.5.1. Al planlægning og sagsbehandling skal ske i henhold til den gældende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

8.5.2. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, skal i planlægningen og sagsbehandlingen friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

8.5.3. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring boringer til almene vandforsyninger, skal i planlægningen og sagsbehandlingen friholdes for alle former for bygninger, anlæg eller ændret arealanvendelse, der kan medføre øget risiko for forurening af grundvandet som f.eks. et boligområde.

8.5.4. Ved planlægning for alle former for byudvikling indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og BNBO, skal der altid forinden udarbejdes en grundvandsredegørelse.

8.5.5. Ved planlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og BNBO, skal det præciseres, hvilke tekniske tiltag der skal bidrage til at sikre beskyttelsen af grundvandet. Dette skal ske i forbindelse med lokalplanlægningen.

8.5.6. Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer, skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og BNBO.

Udpegningerne af områder med særlige drikkevandsinteresser*, indvindingsoplande*, boringsnære beskyttelsesområder, indsatsplanområder og planlagte** udlæg indenfor OSD og indvindingsoplande kan ses på kort.

* Vær opmærksom på at udpegningerne kan ændre sig i planperioden.

** Siden juni 2015

Redegørelse

Horsens Kommune har i forbindelse med Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 – Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål- udarbejdet en samlet grundvandsredegørelse for alle kommunens OSD-områder og indvindingsoplande. Grundvandsredegørelsen indgik som et bilag til omtalte kommuneplantillæg. I den efterfølgende Kommuneplan 2017-2029 og den nuværende Kommuneplan 2021-2033 er denne grundvandsredegørelse medtaget, men indgår nu som redegørelsestekst til en række retningslinjer om byvækst indenfor OSD og indvindingsoplande.

Denne oprindelige grundvandsredegørelse er ikke opdateret i forbindelse med Kommuneplan 2021-2033. Der er alene udarbejdet nye supplerende grundvandsredegørelser for de aktuelle nye arealudlæg til byudvikling med grundvandsinteresser, og disse indgår i redegørelsesteksten. De supplerende grundvandsredegørelser for de nye arealudlæg er baseret på den nyeste tilgængelige viden om kommunens grundvandvandsressourcer, herunder bl.a. grundvandsmagasinernes sårbarhed og grundvandskvaliteten. De supplerende grundvandsredegørelser findes til sidst i redegørelsen under overskriften Supplerende grundvandsredegørelse for Kommuneplan 2021-2033.

Der er foretaget en opdatering af tekst om grundvand i Generelle rammer og Forhold til anden planlægning.

Grundvand udgør en betydelig del af menneskets livsgrundlag, dels som ressource til drikkevand, markvanding og industriformål, dels som en forudsætning for vigtige naturområder som vandløb, søer, moser og enge. Det vand der drikkes i dag, er ofte over 50 år gammelt. For at sikre fremtidens drikkevand, er det vigtigt, at det nye grundvand, der dannes i dag, også er rent. Derfor er det vigtigt, at grundvandet beskyttes, så det findes i tilstrækkelige mængder og af en god kvalitet.

Horsens Kommune oplever i disse år en stor befolkningstilvækst. Befolkningsprognoser udarbejdet af såvel Horsens Kommune som Danmarks Statistik viser begge, at den store befolkningstilvækst i Horsens Kommune forventes at fortsætte i mange år frem over. En øget befolkningstilvækst medfører naturligvis et øget behov for rent drikkevand, og derfor har grundvandsbeskyttelse stor bevågenhed i kommunen.

Grundvandet skal overalt beskyttes mod forurening, der kan true drikkevandsressourcer. Dette sker bl.a. gennem den generelle lovgivning, retningslinjer i kommuneplanen og sektorplaner såsom vandforsyningsplanen og indsatsplaner. Beskyttelsen er specielt vigtig i ”områder med særlige drikkevandinteresser” (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker. I disse må arealanvendelsen som udgangspunkt ikke ændres til en mere grundvandstruende anvendelse.

Indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker udenfor disse, har Staten foretaget en kortlægning alene med det formål, at beskrive grundvandsmagasinerne og deres sårbarhed overfor forurening. Kortlægningen blev afsluttet ved udgangen af 2015 og kommunen skal i de kommende år udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet ud fra kortlægningen og de statslige anbefalinger til beskyttelsestiltag. Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for områderne Brædstrup, Hovedgård, Nim og indvindingsoplandene til en række mindre almene vandværker, som ligger udenfor OSD-områderne. Kommunen har i dag to vedtagne indsatsplaner for områderne Rugballegård og Endelave.

I indsatsplanerne findes et sæt retningslinjer, som skal lægges til grund for kommunens myndighedsarbejde udover de regler der gælder i medfør af den gældende lovgivning. Der er formuleret retningslinjer i forhold til mange emner, bl.a. byudvikling, slam og andre restprodukter, råstofgravning, forurenet jord, landbrug og andre virksomheder, afledning af overfladevand og spildevand, olietanke, jordvarme og vandindvinding. Retningslinjerne er gældende indenfor et eller flere typer af områdeudpegninger, f.eks. område med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande for almene vandforsyninger, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), og nitratfølsomme indvindingsområder.

Byudvikling indenfor OSD, indvindingsoplande og BNBO’er

Byudviklingen skal tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Så vidt muligt skal der ske en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områderne til byudvikling. Flere byer i kommunen er omfattet af udpegningen til områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller indvindingsopland til vandværker, og det kan derfor være en udfordring at forfølge denne praksis 100 %.

Den gældende lovgivning på området siger, at kommunen skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, for virksomheder eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Forbuddet gælder også ved ændring af arealanvendelsesbestemmelser i eksisterende kommuneplanrammer, når disse muliggør planlægning for arealanvendelse, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Forbuddet gælder ikke arealer, der allerede er udlagt i kommuneplanen for disse virksomhedstyper og anlæg.

Lovgivningen siger endvidere, at afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til almene vandforsyninger skal friholdes for nye bebyggelser og ændret arealanvendelse, der kan medføre øget fare for forurening af grundvandet. Det er ikke en forudsætning, at kommunen har meddelt påbud om rådighedsindskrænkninger i henhold til miljøbeskyttelseslovens §24 inden for det afgrænsede område.

Kommunen kan kun fravige fra ovenstående principper, såfremt det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. planlovens §11 e, stk. 1, er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Horsens Kommune har i forbindelse med Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 – Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål- udarbejdet en samlet grundvandsredegørelse for alle kommunens OSD-områder og indvindingsoplande. Ved fremtidige behov for planlægning inden for OSD eller indvindingsoplande eller BNBO, skal kommunen redegøre for det eller de nye områder, så offentligheden og andre myndigheder har mulighed for at se den konkrete planlægning, og vurdere den eventuelle risiko for forurening den medfører, i forhold til grundvandets sårbarhed og beskyttelsesbehovet. Redegørelsen udarbejdes i henhold til ”Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse”.

Den konkrete vurdering af, hvorvidt en virksomhedstype eller et anlæg, medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, skal kommunen foretage med udgangspunkt i bilag 1 i ”Indvindingsoplande Til Almene Vandforsyninger">Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse”. Listen i bilag 1 er ikke udtømmende, men retningsgivende i forhold til, hvilke virksomhedstyper og anlæg eller aktiviteter, hvor der sædvanligvis kan forventes en håndtering af stoffer, der er mobile i forhold til grundvandet. I det listen ikke er udtømmende, kan der være virksomheder og anlæg, hvor kommunens kendskab til produktionen begrunder, at denne medfører en væsentlig fare for forurening.

Den konkrete vurdering at, hvorvidt en ændret arealanvendelse inden for det afgrænsede BNBO medfører en øget fare for forurening af grundvandet, skal/kan tolkes meget bredt. Hvis kommunen f.eks. vurderer, at byudvikling generelt, eksempelvis boliger, inden for BNBO udgør en øget fare for forurening af grundvandet, vil planlægningen være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsens § 2 stk. 1,3. pkt. Inden for BNBO behøver den forøgede fare for grundvandet ikke at være væsentlig for at være omfattet af forbuddet, som det er tilfældet inden for OSD og indvindingsoplande.

I kommuneplanrammer og lokalplaner indenfor OSD, indvindingsoplande og BNBO skal det fremgå, hvilke typer anvendelse der kan planlægges for i de pågældende områder og hvilke tekniske tiltag den kommende arealanvendelse skal reguleres efter for at forebygge at grundvandet forurenes. De tekniske tiltag skal herefter være en del af bestemmelserne i lokalplaner indenfor disse områder. Mulige tekniske tiltag som kan indskrives fremgår af kommuneplanens Generelle rammer.

Ved udlægning af arealer i kommuneplanen til industri/erhvervsarealer kendes de fremtidige virksomheder og den fremtidige indretning og drift sjældent eller slet ikke. Derfor vil der ikke som udgangspunkt kunne stilles specifikke indretningskrav til disse aktiviteter. Derimod beskrives et katalog af mulige tiltag i de Generelle rammer.

Kommunens samlede grundvandsressourcer

Områderne med særlige drikkevandsinteresser (OSD’erne) indeholder de vigtigste grundvandsressourcer og er udpeget af staten, og omfatter vandværkernes indvindingsoplande og nærområder mellem vandværkerne. De områder hvor vandet er mest sårbart er udpeget som Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI).

Det samlede OSD areal i Horsens kommune er på 193 km² svarende til 37% af kommunens areal på 519 km². OD (områder med drikkevandsinteresser) udgør 266 km² (51%) af kommunens areal og her er grundvandsressourcerne ikke så godt beskyttet af lovgivningen som indenfor OSD, og derfor mere udsat for forurening. Opgørelsen for kommunens grundvandsressourcer gælder derfor kun for grundvandsressourcerne indenfor OSD’erne, da det er denne ressource vi baserer kommunens langsigtede vandindvinding på.

Figur 1: OSD-områder i Horsens Kommune

Der er udarbejdet indsatsplaner for 2 kortlægningsområder – Rugballegård og Endelave. Ved udgangen af 2015 afsluttede staten sin grundvandskortlægning og overdrog resultatet af kortlægningen til kommunen, som på den baggrund skal udarbejde indsatsplaner. Horsens Kommune forventer at udarbejde indsatsplaner for Brædstrup-, Hovedgård- og Nimområdet og for vandværkerne udenfor de store OSD’er i løbet af de næste par år.

Tilgængelige grundvandsressourcer

Den årlige grundvandsdannelse indenfor de 5 store OSD’er/kortlægningsområder er på baggrund af Statens grundvandskortlægning opgjort til i alt ca. 23,8 mio. m³ (dog findes der ikke tal for grundvandsdannelsen i vandværkernes oplande udenfor de store OSD’er). I de oprindelige vandplaner stod der vejledende, at den årlige indvinding ikke bør overstige 35% af den årlige grundvandsdannelse svarende til i alt ca. 8,3 mio. m³. I forbindelse med indsatsplanerne vil Horsens Kommune forsøge at afklare, om den vejledende udnyttelsesgrad på 35% af grundvandsdannelsen nu også er det mest hensigtsmæssige niveau for maksimal oppumpning. En bedre og mere konkret anskuelse at vurdere overudnyttelse på er, at sammenstille udviklingen i vandkvaliteten og grundvandsstande med pumpemønstre og ændringer i indvindingsmængderne over tid.

Indenfor OSD’erne oppumpes der i dag ca. 5,9 mio. m³ grundvand om året. Der er således omkring 2,4 mio. m³ grundvandsreserve (til oppumpning) i overskud, hvis indvindingen fordeles jævnt ud over OSD’erne. I procenttal udgør oppumpningen indenfor OSD’erne ca. 25% af den årlige grundvandsdannelse. Grundvandsressourcerne vurderes overordnet set til at være tilstrækkelige, også for et fremtidigt vandbehov.

Tabel 1: Den årlige grundvandsdannelse (i mio. m³) opgjort på baggrund af statens grundvandskortlægning for hvert OSD og for kommunen. Tal i parentes ved Rugballegård er Horsens Kommunes opgørelse af grundvandsressourcen. Opgørelse for delområderne* Egebjerg (65%) og Søvind (7%). **Opgørelsen for Nim er et overslag udarbejdet af Horsens Kommune. Kilde: Fra afrapporteringer af Naturstyrelsens grundvandskortlægning i perioden 2000-2015.

Udenfor OSD’erne indvindes der ca. 2,38 mio. m³ grundvand, hvor af den største andel går til grusvask ifm. råstofindvinding og almen vandforsyning. Størstedelen af det vand som råstofindvinderne oppumper, nedsives lokalt til grundvandsmagasinerne, og påvirker derfor normalt grundvandsmagasinerne mere begrænset end indvinding til f.eks. markvanding. Den indvinding der foregår udenfor OSD’erne er generelt vurderet som bæredygtig.

Generelt ved fornyelse og meddelelse af nye vandindvindingstilladelser, foretager Horsens Kommune en vurdering af vandindvindingens påvirkning af vandløb og våde naturområder.

Grundvandsmagasiner og sårbarhed

De største kendte grundvandsressourcer findes i områderne Hovedgård og Rugballegård. Det er også her, at de største indvindinger i kommunen foregår. Kommunen er generelt begunstiget af en fordelagtig geologi med henblik på grundvandsindvinding. De vigtigste grundvandsressourcer findes overvejende i dybe begravede dale, som er genfyldt med sand og grus, og ofte beskyttet af tykke lerlag oven på.

Der indvindes fra indfyldninger af smeltevandssand og -grus i begravede dale i flere niveauer – nogle dybere end 100 meter. Der indvindes også fra mere terrænnære sand- og grusmagasiner både i dalene og i plateaubakkerne som linser af sand og grus indlejret i moræneleret. Uden for dalene indvindes der også fra miocænt kvartssand og glimmersand, som man finder umiddelbart under de kvartære sand- og leraflejringer. Det Palæogene ler og mergel udgør den nedre grænse for aflejringer med grundvandsinteresser indenfor kommunen, jf. principskitsen på Figur 2.

De beskyttende lerlag er af meget varierende tykkelser, fra nogle steder at være op imod 50 - 80 meter tykke til at være helt fraværende. I den vestlige del af Horsens Kommune er der tyndere beskyttende lerlag end i den resterende del af kommunen. Særligt det terrænnære grundvand er her mere sårbart og af en vandtype der viser, at det ofte er mere iltrige og sårbare forhold der indvindes under. Mange enkeltindvindere har relativt korte boringer og brønde og har en større risiko for at indvinde mindre godt vand med et højt sultat- og nitratindhold og med en større risiko for indhold af miljøfremmede stoffer. Denne viden indgår sammen med viden om grundvandskvaliteten, i kommunens vurdering af, om indvindingen foregår bæredygtigt eller om der er tegn på overudnyttelse af grundvandsressourcen.

Figur 2: Geologisk principskitse fra Hovedgård området fra statens redegørelsesrapport for området.

Vandværkerne indvinder overvejende fra spændte grundvandsmagasiner i større dybder, og hvor grundvandet er bedre beskyttet. Der er dog fundet nitrat i stor dybde, ned til 90 meter i Våbensholm området i den vestlige del af Horsens, og det er en vigtig del af indsatsplanlægningen i den vestlige del af kommunen, at følge nitratudviklingen i området og få sat ind med de rigtige indsatser til at få stoppet de stigende nitratkoncentrationer i grundvandet.

Forurening af grundvandsressourcen

I Horsens Kommune bliver der i langt overvejende grad gjort fund af nitrat i de terrænnære grundvandsmagasiner som primært de private husholdningsboringer indvinder fra, og som i nogle områder har overskridelser over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. De dybere grundvandsmagasiner som de fleste af kommunens vandværker indvinder fra, er til gengæld ikke, eller kun lidt påvirket af aktiviteter på terrænoverfladen, og er ikke nitratholdige i dag.

Ud af kommunens 43 almene vandværker indvinder de 39 vandværker grundvand som ikke har forhøjet nitratindhold og med en vandkvalitet, der ikke viser tegn på begyndende nitratpåvirkning. I kommunen er der 4 vandværker der indvinder grundvand, som viser tegn på en begyndende påvirkning i form af et svagt stigende sulfatindhold (der er indikator for en begyndende påvirkning), men uden at nitraten er brudt igennem. De almene vandværker indvinder grundvand fra i alt 104 boringer. Ifølge den nationale boringsdatabase (Jupiter) er der gennem tiden sløjfet 8 vandværksboringer i kommunen med et nitratindhold på mellem 10 og 50 mg/l.

Brædstrup OSD’et, i den vestlige del af kommunen, har en større sårbarhed end de øvrige OSD’er pga. kombinationen af et tyndt/manglende lerdække og intensivt landbrug. Det har medført, at det terrænnære grundvand ofte er stærkt nitratpåvirket. Der er mange fund med værdier på mellem 30 og 80 mg/l og enkelte fund på helt op til 120 mg/l. Langt størstedelen af OSD’et er udpeget som nitratfølsomt.

Det dybere grundvand, som vandværkerne indvinder fra i Brædstrupområdet, er dog ikke fundet nitratpåvirket endnu, med den undtagelse, at man i Tyrstingedalen (begravet dal) har gjort fund af nitrat i 90 meters dybde. Årsagen til, at de dybere magasiner generelt ikke er nitratpåvirket skyldes sandsynligvis dels, at flere vandværker indvinder fra stor dybde og dels, at jordlagenes reducerende egenskaber indtil i dag, har kunnet omsætte nitraten i tilstrækkelig grad til, at det ikke når ned i det dybere grundvand. Hvor længe jordlagene har reduktionskapacitet til at holde nitraten ude af det dybere grundvand, er ikke muligt at afgøre på baggrund af den viden vi har i dag.

GEUS har i Vand & Jord 2015, publiceret et studie på landsdækkende data der viser, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat er stigende nitrattrends i det ældste grundvand, jf. Faktaboks 1.

Faktaboks 1

Analyser på nationale data (udført af GEUS/Kildehenvisning nr. 6/) viser, at kvælstofoverskuddet i landbruget toppede i starten af 80’erne og at vendepunktet for det maksimale kvælstofoverskud ligger omkring 1980. Analyserne viser, at man i dag ser, at det yngste grundvand på mellem (0 til 15 år) har en nedadgående nitratudvikling, mens det ældste grundvand i analysen (25 -50 år) fortsat udviser en stigende nitratudvikling.

I den resterende del af kommunen er sårbarheden generelt mindre, da der i større omfang er tykke sammenhængende lerlag ovenpå grundvandsmagasinerne. Som resultat af statens kortlægning er der kun udpeget mindre NFI områder indenfor Rugballegård OSD, mens der er store NFI-områder udpeget i Hovedgård OSD’et.

Hovedgård området benævnes som ”lettere belastet” med nitrat i statens redegørelsesrapport for området. Vurderingen er baseret på fund i Horsens, Skanderborg og Odder Kommuner. Generelt er der relativt få fund af nitrat hos enkeltindvinderne i Hovedgård området (i den del der ligger i Horsens Kommune), og kun ganske få fund over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l.

På trods af de store NFI udpegninger er vandet fra både Højballegårdværket og de øvrige 11 vandværker i Hovedgård OSD’et af vandtypen C og D, som er en velbeskyttet vandtype. Læs mere om vandtyper i faktaboks 2.

I Hovedgård OSD’et er der desuden gjort nogle spredte fund af pesticider i det mere terrænnære grundvand, som har været en medvirkende årsag til, at der er udpeget store områder hvor grundvandet vurderes sårbart.

Faktaboks 2

Vandtyper

Vandtypen beskriver den kemiske sammensætning af grundvandet der er i et grundvandsmagasin. Vandtypen er et resultat af de processer der har fundet sted i forbindelse med vandets transport fra terræn til boringen.

Vandtypen kan anvendes til at vurdere grundvandets alder, beskyttende lerlag, grundvandets strømningsmønster og de geokemiske forhold. Vandtypen er derfor afgørende for vurderingen af grundvandets sårbarhed. Grundvandet inddeles i vandtyperne A, B, C og D:

A: grundvand fra iltzonen - oxideret

B. grundvand fra nitratzonen - svagt reduceret

C: grundvand fra jern- og sulfatzonen - reduceret

D: grundvand fra methanzonen - stærkt reduceret

Der er i de i alt 104 vandværksboringer (tilkoblet almene vandværker) i kommunen gjort fund af pesticider i ca. 16. Ud af disse er 12 sløjfet, og kommunen følger udviklingen i 4 vandværksboringer mht. indhold af BAM.

Analyseresultaterne viser, at det overvejende er BAM der er fundet i boringerne i Horsens Kommune, men der er også gjort fund af bl.a. atrazin og dichlorprop. BAM stammer ofte fra anvendelse i byer på befæstede arealer og på gårdspladser og det er da også særligt i forbindelse med boringer i byen, eller tæt ved bymæssig bebyggelse, at der er fundet pesticider.

Ifølge GEUS peger fordelingen af pesticidfund på, at der på sigt kan komme en puls af pesticider over drikkevandskravene til de dybere grundvandsmagasiner jf. Faktaboks 3.

Faktaboks 3

Ifølge GEUS’ GRUMO overvågningsrapport fra 2015 blev der fundet pesticider i 36 % af de boringer (filtre) man baserer den nationale status for grundvandets tilstand på. Drikkevandskvalitetskravet var overskredet i 9,4 % af boringerne. Der er hyppigst gjort fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i de øvre grundvandsmagasiner, mens antallet af fund i det dybere og ældre grundvand er væsentligt mindre.

Fordelingen af fund i det øvre grundvand viser, at der er en faldende andel af pesticidfund med koncentrationer over drikkevandskravet. Til gengæld stiger antallet af fund af pesticider over drikkevandskravet i det dybereliggende grundvand.

Skønt der kan ses tegn på en mindsket påvirkning i det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, sig stadig dybere ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en strammere regulering i anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen peger også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af pesticider over drikkevandskravene, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne.

Det er ikke muligt at vurdere hvor stor en andel og i hvor høj grad grundvandsressourcen på sigt vil blive påvirket af pesticider.

Jordforureninger

Kommunens potentielle og kortlagte jordforureninger (V1 og V2) er koncentreret om byområderne, særligt Horsens by. Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på stedet, mens et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Karakteren og beliggenheden af jordforureningerne har ikke givet anledning til mere omfattende grundvandsforureninger, men lokalt er der miljøfremmede stoffer i det terrænnære grundvand. Der er ca. 180 grunde der er dokumenteret forurenet (V2-kortlagte) og yderligere ca. 138 der mistænkes for at være forurenet (V1-kortlagte). Forureningerne omfatter primært olie/benzin, tungmetaller, klorerede opløsningsmidler og pesticider.

Rugballegård OSD

Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD

OSD´et ligger umiddelbart vest for Horsens by og syd for Bygholm Sø og strækker sig mod sydvest henover grænsen til Hedensted Kommune og udgør ca. 23 km².

Inden for området er der 5 almene vandværker, hvor af det største er Rugballegårdværket, som ejes af Samn Forsyning og som leverer vand til en stor del af Horsens bys beboere. Foruden Rugballegårdværket drejer det sig om Torsted og Hatting vandværker samt 2 vandværker Klaks Mølle Vandværk og Korning Vandværk i Hedensted Kommune.

Grundvandsmagasinernes udbredelse og sårbarhed er kortlagt af Vejle Amt i 2000-2003. Efterfølgende udarbejdede Vejle Amt i 2005 en indsatsplan for beskyttelse af områdets drikkevandsinteresser. Indsatsplanen er udarbejdet for Rugballegårdværket, Torsted og Hatting vandværker, samt 2 almene vandværker beliggende udenfor området, Oens og Bækkelund vandværker. Indsatsplanen har bl.a. fokus på skovrejsning, samt at sikre, at en evt. udbygning af byerne Hatting og Horsens sker efter grundvandsvenlige retningslinjer.

Områdets arealanvendelse er overvejende landbrugsmæssige formål, dog ligger en af kommunens Mellembyer, Hatting midt i området.

Ressourcen

Området udgør et typisk morænelandskab, lettere kuperet og afgrænset af Bygholm Å mod nord og Gesager Å mod vest. I forbindelse med Vejle Amts kortlægning af grundvandsmagasinerne og deres sårbarhed, blev der i 2003 opstillet en grundvandsmodel, benævnt Rugballegård Grundvandsmodel.

Figur 3: Kort over de geografiske områder, som grundvandsressourcen er opgjort for. Kilde: GIS data, Horsens Kommune.

Grundvandsmodellen dækker et væsentligt større område end selve Rugballegård indsatsområdet og Rugballegård OSD’et. Mod syd og vest er modellen afgrænset af et overordnet grundvandsskel, mens den mod nord er afgrænset af Store Hansted Å og mod øst af Horsens Fjord og Klokkedal Å, jf. Figur 3.

Grundvandsmagasinerne i området er primært knyttet til en øst-vestgående begravet dal, som løber parallelt med Bygholm sø. Den begravede dal er på det dybeste sted omtrent 280 meter dyb. I den dybere del af dalen træffes store mægtigheder af smeltevandsler med enkelte indslag af smeltevandssand i ca. 240 meters dybde. Der indvindes pt. ikke grundvand fra det nederste grundvandsmagasin, men grundvandskvaliteten vurderes at være egnet til drikkevandsformål. Ovenpå smeltevandsleret træffes relativt mægtige aflejringer af smeltevandssand, helt op til 60 meter tykke lag. Disse sandaflejringer udgør de primære grundvandsmagasiner i området, hvor Rugballegårdværket, Torsted og Hatting vandværker indvinder vand fra. Grundvandsmagasinet er relativt komplekst opbygget og indeholder blandt andet en række hydrauliske barrierer, dokumenteret ved prøvepumpninger i området. Mere terrænnært findes også et kvartært grundvandsmagasin, som Hatting Vandværk tidligere har indvundet fra. Det terrænnære magasin er sårbart på grund af et begrænset lerdække, hvilket grundvandskvaliteten også har indikeret med stigende sulfatindhold.

I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen for Rugballegård området, er ressourceopgørelsen opgjort for det generelle indsatsområde jf. Figur 3. Se opgørelsen i tabel 6. Opgørelsen har taget udgangspunkt i den gennemsnitlige grundvandsdannelse på 158 mm/år fra grundvandsmodellen for området, og det giver en grundvandsdannelse på ca. 6 mio. m³/år. Med en samlet grundvandsindvinding på ca. 2 mio. m³/år i indsatsområdet giver det en grundvandsudnyttelses på knap 32%. I indsatsplanen konkluderede amtet, at hverken det nuværende eller fremtidige vandforbrug (ikke prognosen som omtales under ”Forhold til anden planlægning – Vandforsyningsplanen”), vil give problemer med overudnyttelse af grundvandsressourcerne.

Tabel 2: Grundvandsdannelse og udnyttelsesprocent for tilladt og aktuel indvinding. * Tallet er hentet fra grundvandsmodelrapporten. Kilde: Vejle Amt, Rugballegård, Grundvandsmodel, Dansk Geofysik, marts 2003.

Det afgrænsede OSD-område udgør dog kun 18,8 km² i modsætning til indsatsområdet på 38,5 km² og med den samme gennemsnitlige grundvandsdannelse på 158 mm/år som staten anvender i sin ressourceopgørelse, giver det en grundvandsdannelse på ca. 3 mio. m³/år. Med den samlede grundvandsindvinding på 1,9 mio. m³ i 2012, resulterer det i en udnyttelsesgrad på ca. 64%. Hvis tilladelserne udnyttes til fulde, medfører det en udnyttelsesgrad på hele 76% Med det forbehold, at der er en stor usikkerhed forbundet med både metode og tallene i opgørelsen, overskrides den tidligere vandplanretningslinje om, at der maksimalt må indvindes 35% af grundvandsdannelsen.

Hvis Vejle Amts opgørelse af områdets grundvandsressource er i overensstemmelse med de faktiske forhold er grundvandsressourcen presset af overudnyttelse. Det betyder umiddelbart, at der ikke kan tillades yderligere indvinding af grundvand i området, medmindre en ny vurdering af den tilgængelige grundvandsressource og/eller OSD afgrænsning resulterer i en revideret og større grundvandsdannelse.

Generelt ved fornyelse og meddelelse af nye vandindvindingstilladelser i området, foretager Horsens Kommune en vurdering af vandindvindingens påvirkning af vandløb og våde naturområder. Denne viden indgår sammen med viden om grundvandskvaliteten, i kommunens vurdering af, om indvindingen foregår bæredygtigt eller om der er tegn på overudnyttelse af grundvandsressourcen.

NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget hvor lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin er mindre end 15 meter og dermed yder en begrænset geologisk beskyttelse. Endvidere er der anvendt kriteriet om, at der på arealerne skal være nogen eller stor grundvandsdannelse, som i området er defineret ved ”væsentlige infiltrationsområder med god dokumentationsgrad” fra Rugballegård Grundvandsmodel.

Områdets primære grundvandsmagasin er på den baggrund vurderet som overvejende velbeskyttede, idet det er overlejret af et mindst 15 meter tykt dæklag, overvejende moræneler. Dog er der områder omkring Rugballegårdværkets boringer beliggende ved Bygholm Sø og umiddelbart vest for Horsens by områder, hvor de beskyttende lerlag er begrænsede og grundvandsdannelsen er stor, og grundvandsmagasinerne derfor er vurderet som nitratfølsomme.

I området er der kun gjort enkelte fund af nitrat og få indikationer på stigende sulfat. Det indikerer generelt en god beskyttelse af grundvandet. Der er gjort et enkelt fund af pesticider i en af Hatting Vandværks gamle boringer, som var filtersat i det terrænnære grundvandsmagasin. Pesticiderne er efterfølgende ikke blevet genfundet.

Der er kortlagt jordforureninger på vidensniveau V1 og V2. Der er ikke kortlagt jordforureninger som i større omfang giver anledning til en reduceret opgørelse af den tilgængelige grundvandsressource indenfor Rugballegård OSD. Region Midtjylland udførte i 2015 indsatser mht. grundvand for V2 lokaliteten på Østerhåbsvej 80, lokalitetsnummer 615-00378, hvor der har ligget en maskinstation. På lokaliteten er der blevet påvist et indhold af sum af pesticider i det terrænnære grundvandsmagasin i 3 ud af 4 grundvandsprøver i intervallet mellem 0,83 og 2,45 µg/l, hvilket er en markant overskridelse af drikkevandskvalitetskravet på 0,5 µg/l. Nærmeste boringer er Hatting vandværks som ligger i 800 meters afstand fra lokaliteten. Indtagene i Hatting Vandværks boringer er placeret i et andet og dybere magasin, der er overlejret af 27 meter ler. Der er dog nedadrettet gradient i området. Kommunen har på et møde med Region Midtjylland tydeliggjort vigtigheden af ressourcen i området og, at der ønskes en fuldstændig afklaring af forureningstruslen og et evt. omfang af afværge, i det man ikke med nuværende viden kan udelukke, at forureningen på sigt kan påvirke den primære grundvandsressource i området.

Baseret på resultaterne fra grundvandskortlægningen og de indledende jordforureningsundersøgelser forventes der ikke at fremkomme nye større uopdagede jordforureninger.

I forhold til pesticider, er det ikke muligt at sige, om grundvandsressourcen på sigt vil blive påvirket af pesticider. Ifølge GEUS’ GRUMO overvågningsrapport fra 2015 tyder fordelingen af pesticidfund på landsplan på, at det dybtliggende grundvand hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, måske kan blive mere påvirket af en puls af pesticider over drikkevandskravene, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne. Se Faktaboks 3.

Kildepladser og indvinding

Områdets 3 almene vandværker indvinder alle fra det primære grundvandsmagasin som tilsyneladende har sin udbredelse fra den begravede dal og videre syd over i området ved Hatting. Alle 3 vandværker indvinder vand af vandtype C og/eller D, hvilket understøtter vurderingen af, at grundvandsmagasinet generelt er velbeskyttet, jf. Tabel 3. I skemaet er medtaget vandværkerne Oens og Bækkelund Vandværker, som ligger udenfor OSD-området, men som er kortlagt i forbindelse med Vejle Amts kortlægning af Rugballegård OSD’et.

Tabel 3: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Rugballegård OSD. For vandværkerne er der vist, hvor sårbar grundvandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Kilde: Horsens Kommune

I forbindelse med Vandforsyningsplan 2016-2024 for Horsens Kommune, har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. Alle 5 vandværker har i den forbindelse tilkendegivet, at de satser på også i fremtiden, at skulle levere drikkevand til deres nuværende forbrugere. Vandværkerne Rugballegård, Hatting og Torsted Vandværk forventer, at der også er plads til at udbygge deres forsyningsområde.

Boligudlæg Hatting Øst

Nedenstående vurdering er foretaget i forbindelse med Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 - Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål, i 2015.

Planlægningsmæssig begrundelse

Hele Hatting by ligger indenfor OSD og er samtidig en af kommunens Mellembyer og dermed en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Der var ikke forud for udlægget rummelighed nok til det behov, der er for nye boliger i Hatting. Der findes således ikke alternativer udenfor OSD. For at sikre, at den resterende del af området mellem Hatting og Horsens ikke bebygges, udpeges dette areal til rekreativt område i kommuneplanrammerne og til skovrejsning i retningslinjerne. Derfor vil dette boligudlæg være en afrunding af Hatting by mod øst og en sikring af den grønne kile mellem Hatting og Horsens. Den grønne kile vil samtidig fungere som en del af en grundvandssikring af ressourcen i Rugballegård OSD´et. Det eksisterende uudnyttede erhvervsudlæg syd for Hatting Bageri blev i samme omgang taget ud, da arealet lå indenfor det samme OSD.

Grundvandsforhold

Hatting by er i sin helhed beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Rugballegård OSD’et. Hatting by ligger desuden indenfor indvindingsoplandet til byens eget vandværk, Hatting Vandværk, og indenfor indvindingsoplandet til Rugballegårdværket, som er et af kommunens største vandværker samt delvist indenfor indvindingsoplandet til Torsted Vandværk. Arealudlægget ligger ikke indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Arealudlægget vurderes som udgangspunkt problematisk, da det er placeret indenfor et af kommunens vigtigste drikkevandsområder, hvor ca. 50% af drikkevandsbehovet til Horsens by indvindes fra.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor det primære grundvandsmagasin består af kvartært smeltevandssand beliggende ca. 40 meter under terræn, og overlejret af et 25 meter tykt lerdække.

Grundvandsspejlet til det primære grundvandsmagasin er beliggende omkring kote +20,0 m, svarende til 20 meter under terræn og der er tale om et spændt grundvandsmagasin. Den overordnede strømningsretning i det primære grundvandsmagasin er fra syd mod nord i retning af Bygholm Å/Bygholm Sø, og herfra mod øst til Horsens Fjord.

I forbindelse med Vejle Amts grundvandskortlægning er grundvandsressourcen i området opgjort til knap 6 mio. m³/år. Horsens Kommune har i foråret 2014 stillet spørgsmål til ressourceopgørelsen, idet kommunen vurderer, at den måske nærmere er knap 3 mio. m³/år med det afgrænsede OSD areal. Der foreligger endnu ikke nye/ændrede oplysninger omkring ressourceopgørelsen.

Den samlede grundvandsindvinding i området udgør i dag ca. 1,9 mio. m³/år. På grund af kommunens befolkningstilvækst forventes der et øget vandbehov som delvist ønskes indvundet i Rugballegård OSD’et.

Arealudlægget udgør 24 ha og ud fra grundvandsdannelsen vil det maksimalt medføre en reduceret grundvandsdannelse på ca. 40.000 m³/år. Ydermere vil højst 50% af arealet blive befæstet, og dermed vil påvirkningen af grundvandsdannelsen blive markant mindre. Det vurderes derfor, at reduktionen i grundvandsdannelsen er ubetydelig i forhold til grundvanddannelsen indenfor hele OSD’et.

Terrænnært findes også et kvartært grundvandsmagasin, som Hatting Vandværk tidligere har indvundet fra. Magasinet ligger indenfor de øverste 5-15 meter under terræn og er til gengæld sårbart på grund af et begrænset eller helt manglende lerdække. Det er kommunens vurdering, at der ikke er hydraulisk kontakt mellem det terrænnære og primære grundvandsmagasin. Dette terrænnære grundvandsmagasin har ikke længere nogen interesse for kommunen i drikkevandsmæssig sammenhæng.

Hatting Vandværk:

Arealudlægget ligger 730 meter øst for Hatting Vandværks boringer udenfor vandværkets indvindingsopland, og derfor vurderes udlægget ikke at kunne medføre en risiko i forhold til Hatting Vandværks vandindvindingsinteresser.

Torsted Vandværk:

Arealudlægget ligger 1500 meter vest for Torsted Vandværks boringer og delvist indenfor indvindingsoplandet til Torsted Vandværk. Torsted Vandværk indvinder årligt 225.000 m³ grundvand. Torsted Vandværk indvinder grundvand fra 2 boringer i 61-65 meters dybde.

Relativt kildepladsnært indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder sker der en stor grundvandsdannelse.

Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C, hvilket kendetegner en vandkvalitet som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen f.eks. landbrugsmæssig anvendelse. Forklaringen ligger delvist i, at grundvandsmagasinet er spændt.

Torsted Vandværk har i vandforsyningsplan sammenhæng status som lokalvandværk, hvilket betyder, at kommunen regner med at vandværket bevares i mange år frem og at det måske også forventes, at vandværkets forsyningsområde udvides.

Rugballegårdværket:

Arealudlægget ligger 1500 meter sydvest for Rugballegårdværket, som er et af kommunens største vandværker, hvorfra der årligt indvindes 1.6 mio. m³ grundvand. Ved Rugballegårdværket indvindes grundvandet fra 6 boringer i 47 til 113 meters dybde.

Relativt kildepladsnært indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder sker der en stor grundvandsdannelse.

Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C og D, hvilket kendetegner en vandkvalitet, som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen.

Rugballegårdværket har i vandforsyningsplan sammenhæng status som et områdevandværk, hvilket betyder, at kommunen satser på, at vandværket bevares i mange år frem og at det forventes at skulle forsyne flere husstande end de gør i dag. Forventningen bygger på, at vandværket skal forsyne nogle af kommunens nye byområder og at der er nogle af de mindre nabovandværker, som på kort eller langt sigte, ser sig lagt sammen med et nabovandværk, som kunne være Rugballegårdværket.

Risikovurdering

Der er ikke kendskab til problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet. Der er generelt god naturlig beskyttelse i området.

Området rummer kommunens største og vigtigste grundvandsressourcer (sammen med området ved Højballegårdværket) og det vil være både vanskeligt og dyrt at finde denne grundvandsressource andre steder i kommunen. Naturstyrelsen er derfor sammen med Samn Forsyning og Horsens Kommune, i gang med at rejse 80 ha skov på de mest sårbare og kildepladsnære arealer til Rugballegårdværkets kildeplads.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen og med den planlagte afrunding af Hatting by, og dermed et stop for yderligere byudlæg mellem Hatting og Østerhåb (Torsted), vurderer Horsens Kommune, at en udvidelse af boligområdet ved Hatting kan ske med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området.

Til trods for at grundvandsressourcen under det udlagte udlæg vurderes som mindre sårbart, er det Horsens Kommunes vurdering, at byudviklingen skal foregå så hensynsfuldt som muligt i forhold til den meget vigtige grundvandsressource som området rummer. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Boligudlæg Østerhåb

Nedenstående vurdering er foretaget i forbindelse med Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 - Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål, i 2015.

Planlægningsmæssig begrundelse

Horsens er kommunens Centerby og drivkraften i hele kommunens udvikling. Arealer i Horsens by er nødvendigt for at kunne opfylde det behov der er for arealer til nye boliger i Horsens Kommune. Der findes ikke alternativer indenfor bydelen og skoledistriktet udenfor OSD. For at sikre, at den resterende del af området mellem Hatting og Horsens ikke bebygges, udpeges dette areal til rekreativt område i kommuneplanrammerne og til skovrejsning i retningslinjerne. Derfor vil dette boligudlæg være en afrunding af Horsens by mod vest og en sikring af den grønne kile mellem Hatting og Horsens. Den grønne kile vil samtidig fungere som en del af en grundvandssikring af ressourcen i Rugballegård OSD´et.

Grundvandsforhold

Østerhåb udgør en del af bydelen Torsted. Østerhåb ligger delvist indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Rugballegård OSD’et. Østerhåb ligger desuden delvist indenfor indvindingsoplandet til Torsted Vandværk, og delvist indenfor indvindingsoplandet til Rugballegårdværket, som er et af kommunens største vandværker.

I OSD’et er der udpeget områder, som vurderes at være nitratfølsomme (sårbare), hvilket er sket på baggrund af, at den samlede lertykkelse over det primære grundvandsmagasin er mindre end 15 meter tykt, samt ud fra viden om grundvandsdannelsen. Arealudlægget ligger delvist indenfor et område, hvor grundvandsressourcen vurderes at være nitratfølsom.

Arealudlægget vurderes som udgangspunkt problematisk, da det er placeret indenfor et af kommunens vigtigste drikkevandsområder og fordi det er beliggende tæt på Torsted Vandværks boringer. Området er særlig vigtigt, fordi der i området indvindes ca. 50 % af drikkevandsbehovet til Horsens by.

Arealudlægget ligger i et område, hvor det primære grundvandsmagasin består af kvartært smeltevandssand beliggende relativt terrænnært, kun ca. 20 meter under terræn. Det primære grundvandsmagasin er overlejret af ca. 20 meter moræneler med indslag af smeltevandssand/grus. Indenfor det nitratfølsomme område er morænelerslaget ofte mere sandet og indslagene af sand- og grus er mere dominerende.

Grundvandsspejlet til det primære grundvandsmagasin er beliggende omkring kote +20,0 m, svarende til 20-25 meter under terræn og der er tale om et grundvandsmagasin som nogen steder optræder spændt og andre steder frit. Den overordnede strømningsretning i det primære grundvandsmagasin er fra syd mod nord i retning af Bygholm Å/Bygholm Sø, og herfra mod øst til Horsens Fjord.

I forbindelse med Vejle Amts grundvandskortlægning er grundvandsressourcen i området opgjort til knap 6 mio. m³/år. Horsens Kommune har i foråret 2014 stillet spørgsmål til ressourceopgørelsen, idet kommunen vurderer, at den måske nærmere er knap 3 mio. m³/år. Der foreligger endnu ikke nye/ændrede oplysninger omkring ressourceopgørelsen.

Den samlede grundvandsindvinding i området udgør i dag ca. 1,9 mio. m³/år. På grund af kommunens befolkningstilvækst forventes der et øget vandbehov som delvist ønskes indvundet i Rugballegård OSD’et.

Arealudlægget udgør 35 ha og ud fra grundvandsdannelsen vil det med en befæstningsgrad på 50% maksimalt medføre en reduceret grundvandsdannelse på ca. 25.000 m³/år. Det vurderes at reduktionen i grundvandsdannelsen er ubetydelig i forhold til grundvanddannelsen indenfor hele OSD’et. Tilsammen vurderes boligudlæggene ”Østerhåb” og ”Hatting Øst” højest at medføre en reduktion i grundvandsdannelsen på omkring 50.000 m³, hvilket vurderes at være acceptabel i forhold til den samlede grundvandsdannelse i hele OSD’et.

De beskrevne indslag af sand- og grus i det øverste moræneler udgør et terrænnært grundvandsmagasin. Den tilgængelige grundvandsressource i disse lag er meget begrænset og har ingen interesse i vandforsyningsmæssig sammenhæng.

Torsted Vandværk:

Arealudlægget ligger 560 meter sydvest for Torsted Vandværks boringer og den nordligste halvdel af udlægget ligger indenfor indvindingsoplandet til Torsted Vandværk. Torsted Vandværk indvinder årligt 225.000 m³ grundvand. Torsted Vandværk indvinder grundvand fra 2 boringer i 61-65 meters dybde.

Kildepladsen ligger indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder og hvor der ifølge grundvandsmodellen sker en stor grundvandsdannelse.

Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C, hvilket kendetegner en vandkvalitet som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen f.eks. landbrugsmæssig anvendelse. Forklaringen ligger delvist i, at grundvandsmagasinet er spændt.

Torsted Vandværk har i vandforsyningsplan sammenhæng status som lokalvandværk, hvilket betyder, at kommunen regner med at vandværket bevares i mange år frem og at det måske også forventes, at vandværkets forsyningsområde udvides.

Risikovurdering

Der er ikke kendskab til problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet, selvom den naturlige beskyttelse omkring Torsted Vandværk er mindre god.

Området rummer kommunens største og vigtigste grundvandsressourcer (sammen med området ved Højballegårdværket) og det vil være både vanskeligt og dyrt at finde denne grundvandsressource andre steder i kommunen. Naturstyrelsen er derfor sammen med Horsens Vand og Horsens Kommune, i gang med at rejse 80 ha skov på de mest sårbare og kildepladsnære arealer til Rugballegårdværkets kildeplads.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen og med den planlagte afrunding af Østerhåb (Torsted), og dermed et stop for yderligere byudlæg mellem Hatting og Østerhåb (Torsted), vurderer Horsens Kommune, at en udvidelse af boligområdet ved Østerhåb kan ske med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området.

Idet grundvandsressourcen under dele af det udlagte udlæg vurderes som nitratfølsomt, er det Horsens Kommunes vurdering, at byudviklingen skal foregå så hensynsfuldt som muligt i forhold til den meget vigtige grundvandsressource som området rummer. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Hovedgård OSD

Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD

Hovedgård kortlægningsområde ligger nord for Horsens Fjord og omfatter de 2 tidligere OSD’er Egebjerg og Søvind, der i forbindelse med Naturstyrelsen grundvandskortlægning er revideret og slået sammen til et område på 108 km².

Området dækker areaIer i både Horsens, Skanderborg og Odder kommuner og indeholder nogle af kommunens vigtigste grundvandsressourcer. Indenfor kortlægningsområdet i Horsens Kommune er der 13 vandværker jf. tabel 5.

Det største vandværk er Højballegårdværket som er ejet af Horsens Vand og som samtidig er kommunens største vandværk. Højballegårdværket leverer vand til en stor andel af Horsens bys borgere, Danish Crown slagteriet og andre større virksomheder i byen.

Arealanvendelsen i området udgøres af landbrugsarealer med en potentiel stor nitratudvaskning samt mindre spredte by- og skovområder. Den største by i området er Hovedgård.

Ressourcen

Området er karakteriseret ved en kompliceret geologi med dybe forkastninger der har haft stor betydning for den geologiske dannelseshistorie og for udformningen af den kvartære lagserie helt op til terræn. Landskabet er kuperet med et for danske forhold stort terrænrelief fra havniveau til koter over +170 meter ved Ejer Bjerge i den nordvestlige del af området. Den nordlige del af området er endvidere præget af mange mindre afløbsløse moser og vandhuller som indikerer, at terrænet har præg af et såkaldt dødislandskab og dermed en større sårbarhed overfor grundvandet.

De kvartære lag er præget af et kompliceret netværk af dybe begravede dale. I dalene er der aflejret sand, grus og ler og de primære grundvandsmagasiner findes overvejende i forbindelse med de begravede dale. Der indvindes dog også fra smeltevandssand og -grus, samt miocæne sandlag, som findes mere terrænnært.

De primære grundvandsmagasiner er udbredt i store dele af området og findes generelt i niveauer omkring kote -50 m til +50 m. Magasiner over dette niveau har en mere sporadisk udbredelse og er mere lokalt afgrænsede. Magasiner under dette niveau følger hovedsageligt de begravede dale og har deres udbredelse afgrænset hertil.

I forbindelse med statens grundvandskortlægning opstillede Naturstyrelsen i 2011 en geologisk model og en grundvandsmodel for Egebjerg området, og Rambøll gjorde det samme for Søvind området i 2012. Resultaterne er sammenstillet i en redegørelsesrapport der er blevet lagt til grund for at opgøre de samlede grundvandsressourcer for begge områder, jf. tabel 4.

Grundvandsdannelsen til de primære grundvandsmagasiner er beregnet til gennemsnitligt ca. 88 mm om året og er ud fra det nye OSD areal på 108 km² omregnet til ca. 9,5 mio³ grundvandsdannelse årligt. Den samlede årlige aktuelle indvinding er opgjort til ca. 3,0 mio. m³ og der er givet tilladelser på knap 3,7 mio. m³. Samlet set, er der i de 2 indsatsområder givet indvindingstilladelser på op til ca. 39 % af grundvandsdannelsen indenfor OSD’et, mens den aktuelle indvinding er opgjort til ca. 33 % af grundvandsdannelsen.

Den tidligere vandplanretningslinje om, at der maksimalt må indvindes 35 % af grundvandsdannelsen er således formelt overholdt og ud fra en samlet opgørelse for hele området er grundvandsressourcerne ikke overudnyttede.

Da grundvandsstrømningen overordnet set forløber parallelt fra de højere liggende områder ned mod Horsens Fjord, bliver der ikke udvekslet betydelige mængder grundvand fra det ene område til det andet. Derfor giver det heller ikke mening, at opgøre områderne samlet set, når man vil vurdere om ressourcen er overudnyttet eller ej. Langt den største indvinding foregår i den vestlige del af OSD’et i det tidligere Egebjerg indsatsområde og i tabel 4 er udnyttelsesgraden for Egebjerg indsatsområde opgjort til 65 %, hvilket er en markant overskridelse af den tidligere vandplanretningslinje om en udnyttelsesgrad på maks. 35 % af grundvandsdannelsen.

Til gengæld er udnyttelsesgraden for Søvind området opgjort til 7% og er på den baggrund ikke overbelastet.

Tabel 4: Grundvandsdannelse og udnyttelsesprocent for tilladt og aktuel indvinding indenfor OSD Egebjerg Søvind. Kilde: Redegørelse for Hovedgård Området - Kortlægningskampagnen 2007-2012, NST.

Den markant større udnyttelsesgrad for Egebjerg området skyldes, at Højballegårdværket her indvinder ca. 2,8 mio. m³ vand årligt. Overudnyttelsen af grundvandsressourcerne er en udfordring der skal tages hånd om i forbindelse med fornyelse af indvindingstilladelserne der udløber medio 2016. I den kommende indsatsplan for området skal det afklares, om udnyttelsesgraden er problematisk for en fremtidig og bæredygtig indvinding i området.

Generelt ved fornyelse og meddelelse af nye vandindvindingstilladelser i området, foretager Horsens Kommune en vurdering af vandindvindingens påvirkning af vandløb og våde naturområder. Denne viden indgår sammen med viden om grundvandskvaliteten, i kommunens vurdering af, om indvindingen foregår bæredygtigt eller om der er tegn på overudnyttelse af grundvandsressourcen.

NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet

Ifølge statens grundvandskortlægning har Hovedgård området status som ”lettere” belastet med nitrat i form af stedvist forhøjede koncentrationer af nitrat og stigende og/eller forhøjede koncentrationer af sulfat. Der er påvist nitrat i ca. hver 6. boring i området.

Størst er belastningen i den nordøstlige del af kortlægningsområdet mellem Tebstrup og Yding, hvor der er nitratkoncentrationer langt over grænseværdien på 50 mg/l. Nitrat er også fundet mod syd og sydøst i moderate koncentrationer ved Tvingstrup. Der er gjort fund fortrinsvist overfladenært men også bemærkelsesværdige fund ned til både 40 og 90 m.u.t. Et stigende sulfatniveau for flere områder i OSD`et indikerer, at der tæres på nitratreduktionskapaciteten og at nedsivende nitrat kan være en sandsynlig årsag. Det er dog i Skanderborg og Odder kommuner, at der er gjort flest fund.

Lerdæklagenes tykkelse har markante variationer og særligt er der kortlagt nogle tykke beskyttende lag af smeltevandsler i områder med begravede dale. Andre steder er lerlagene tynde eller helt manglende, hvorved der opstår såkaldte ”geologiske vinduer” som blotlægger grundvandsmagasinerne og gør dem udsatte for forurening. Lerlagenes naturlige beskyttelse og de generelle grundvandskemiske forhold indgår i udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder.

På den baggrund er der udpeget store nitratfølsomme indvindingsområder særligt i den vestlige halvdel af området.

Det bemærkes dog, at der i Hovedgård området overvejende indvindes gammelt grundvand og af vandtype C og D, hvilket normalt indikerer en god beskyttelse. Horsens Kommune vurderer, at sårbarheden ikke er entydigt fastlagt i området. Det er vigtigt, at sårbarhedsudpegningen vurderes i området, og udpegningen vil derfor blive vurderet nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen for området.

I lokalt afgrænsede områder i Hovedgård området er der gjort fund af pesticider. Det hyppigst fundne stof er nedbrydningsproduktet 2,6-Dichlorbenzamid også kaldet BAM. På trods af arealanvendelsen med spredt bymæssig bebyggelse og åbent landbrugsland er pesticidfund i en undersøgelse fra 2009 tilsyneladende lokalt begrænsede. Dengang blev der gjort fund i ca. hver 11. boring og det blev konkluderet at pesticider og andre miljøfremmede stoffer ikke udgjorde en større trussel.

Et pesticidudtræk fra 2013 viser dog et lidt andet billede, idet der blev konstateret pesticider i 15 boringer ud af 83 indenfor OSD`et og indvindingsoplandene til Gedved, Haldrup og Oldrup. Det svarer til knap hver 6. boring. De flere fund er tilskrevet dels, at der er tale om et andet areal og dels, at der kan være en reel stigning i antal fund. For begge undersøgelser gælder det, at et relativt stort antal fund er gjort i Skanderborg og Odder Kommuner.

Regionernes kortlagte V1/V2 lokaliteter i området vurderes generelt ikke at udgøre et problem for grundvandet.

I statens redegørelsesrapport for grundvandskortlægningen konkluderes det, at de miljøfremmede stoffer, herunder pesticiderne, udgør et moderat problem for området som helhed, men lokalt kan der være behov for en indsats særligt i de boringsnære omgivelser. På landsplan er tendensen med pesticidfund dog stigende og dette kan også på sigt slå igennem for Hovedgårdområdet.

Der kan derfor være behov for at udpege pesticidfølsomme arealer som supplerende indsats i forbindelse med indsatsplanen for området. Kommunerne har fuld bemyndigelse til at udføre områdeudpegningen under anvendelse af Miljøbeskyttelsesloven.

Kildepladser og indvinding

Som det fremgår af tabel 5 er Højballegårdværket langt den største indvinder i området med en tilladelse på 2.800.000 m³ grundvand om året. Det næststørste vandværk er Gedved Vandværk (240.000 m), efterfulgt af Hovedgård (130.000 m³) og Søvind (125.000 m³) vandværker. De resterende vandværker i området (i Horsens Kommune) har tilladelser på mindre end 40.000 m³ om året.

Generelt for Hovedgårdområdet udgør størrelsen på vandværkernes indvinding på det enkelte vandværk ikke nogen trussel mod grundvandsressourcen og der vises generelt ikke tegn på overudnyttelse.

Undtagelsen er den store kildeplads til Højballegårdværket, hvor der årligt indvindes ca. 2.800.000 m³ grundvand. Grundvandsressourcens udnyttelse er (som tidligere nævnt) opgjort til ca. 65% for den vestlige del af OSD’et og Højballegårdværkets indvinding udgør langt den største andel af områdets samlede indvinding.

Lokalt ved nogle indvindingsboringer er der grundvandssænkninger på over 10 meter. Pumpestrategien for Højballegårdværket vil blive analyseret og evt. tilpasset i forbindelse med næste vandindvindingstilladelse til vandværket og i indsatsplanen.

* Bleld Vandværk er nedlagt – vandforsyningsboringen er overtaget af Højballegårdværket.

Tabel 5: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Hovedgård OSD’et. Vandværkerne er sorteret efter, hvor sårbart grundvandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Arealanvendelsen er medtaget i vurderingen. Kilde: Horsens Kommune.

Statens reviderede OSD udpegning er med til at sikre den nuværende såvel som den fremtidige indvinding af drikkevand, såfremt at indvindingsstrategien lokalt afstemmes i forhold til den tilgængelige ressource (Vestområdet), og at der i de udpegede indsatsområder sker en supplerende indsats for at beskytte grundvandet mod nitrat og miljøfremmede stoffer.

De dominerende vandtyper der indvindes er vandtype C og D. Hovedparten af vandforsyningsboringerne er filtersat i de mellemste magasiner. Højballegårdværket, Hovedgård og Åes vandværker indvinder dog også vand fra de dybe magasiner.

Kildepladserne ved Højballegårdværket, Søvind Syd, Åes, Tvingstrup og Kattrup Vandværker er vurderet sårbare, mens kildepladserne ved Hovedgård, Søvind Nord, Gangsted-Elbæk og Vedslet Heden er fundet ikke sårbare. Der er vurderet ”nogen sårbarhed” ved Gedved, Grumstrup, Vedslet og Elling kildepladser, jf. tabel 5.

Vandværkernes indvindingsoplande breder sig over meget store områder og sårbarheden varierer indenfor de enkelte oplande. De indvindingsoplande der er vurderet mindst sårbare er Hovedgård og Vedslet Heden vandværker.

I forbindelse med Vandforsyningsplan 2016-2024 for Horsens Kommune, har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. Åstruplund og Hårup vandværker har i den forbindelse tilkendegivet, at de på længere sigt forventer at lukke, og at forbrugerne overgår til nabovandværkerne i området.

Boligudlæg Hovedgård Vest

Nedenstående vurdering er foretaget i forbindelse med tillæg til Kommuneplan 2013 - Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål, i 2014.

Planlægningsmæssig begrundelse

Hele Hovedgård by ligger indenfor OSD og er samtidig en af kommunens Mellembyer og dermed en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Der er ikke i den gældende kommuneplan rummelighed nok, til det behov der er for nye boliger i Hovedgård. Derfor skal der udpeges nye arealer i Hovedgård. Der findes ikke alternativer udenfor OSD, hvor der kan ske byudvikling i Hovedgård.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Hele Hovedgård by ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Hovedgård OSD’et. Hovedgård by ligger desuden indenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket, som er Horsens Kommunes største vandværk. Indenfor OSD’et har staten udpeget store områder, som er vurderet nitratfølsomme (sårbare) hvilket er sket på baggrund af en samlet lertykkelse på mindre end 15 meters tykkelse, samt ud fra viden om grundvandsdannelsen og fund af nitrat.

Boligudlægget Hovedgård Vest er beliggende indenfor det nitratfølsomme område. Udlægget er på 20,5 ha og støder op til eksisterende villakvarterer i den vestlige del af Hovedgård.

Udlægget ligger nedstrøms de nærmeste vandværksboringer, som tilhører Hovedgård Vandværk og ligger desuden nedstrøms vandværkets indvindingsopland. Den overordnede strømningsretning for grundvandet, fra nord mod syd, er i retning af Horsens Fjord, og det vurderes at udlægget ikke udgør en risiko for den grundvandsressource, som Hovedgård Vandværk indvinder fra.

Udlægget ligger i opstrøms retning for vandværksboringer der tilhører Åes Vandværk, Tvingstrup Vandværk og Højballegårdværket. Boringerne fra Åes Vandværk ligger tættest på i en afstand af 2.6 km. Mens der er knap 4 km til den nærmeste boring fra Højballegårdværket og samme afstand til boringerne fra Tvingstrup Vandværk. Udlægget er altså ikke placeret i boringsnær afstand til nogen af vandværksboringerne i området og udgør ikke en direkte trussel for nogen af kildepladserne.

Udlægget ligger indenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket. Oplandet til Højballegårdværket er meget stort og afspejler den store indvinding på ca. 2.8 mio. m³ årligt. Højballegårdværket indvinder vand fra 12 boringer der overvejende er placeret i én af områdets mange begravede dale. Filterdybderne varierer fra 50 til 150 meter og der er spændte magasinforhold i området. Grundvandsspejlet i boringerne er målt til omkring 40-60 meters dybde alt efter hvilket magasin filtrene er placeret i og pga. et stærkt varierende terræn. Vandet der indvindes er velbeskyttet grundvand af vandtypen C og D. Vandet viser ikke tegn på påvirkning af landbrugsdrift eller andre aktiviteter på terræn. Lertykkelsen i området varierer fra mindre end 15 meter, til lertykkelser på mere end 50 meter og området omkring kildepladsen og hovedparten af oplandet er udpeget som nitratfølsomt.

Indvindingsoplandet for Åes Vandværk er afgrænset ca. 1,2 km syd for udlægget og indvinder fra filterdybder mellem 42 til 108 meter. Også her indvindes der gammelt velbeskyttet vand af vandtype C og D. Lertykkelserne varierer i området og oplandet er delvist indenfor det nitratfølsomme område. Vandet viser dog ikke tegn på påvirkning af landbrugsdrift eller andre aktiviteter på terræn. Udlægget vurderes ikke at udgøre en risiko for det grundvandsmagasin, som Åes Vandværk indvinder fra.

Alt i alt vurderes boligudlægget altså ikke at udgøre nogen direkte risiko for den nuværende vandindvinding i området, og det vurderes alene, at være risikoen for ressourcen lige under udlægget, som man bør forholde sig til. Under udlægget er der kortlagt nogle mindre terrænnære sandlag, der overvejende er afgrænset vha. geofysiske målinger. Boringer lokalt i området viser dog, at der overvejende er ler i området og at der er mindst 30-40 meter ler ovenpå de primære grundvandsmagasiner. Der er ingen vandværker der indvinder fra det terrænnære magasin og det forventes ikke at have interesse mht. fremtidig indvinding. De primære grundvandsmagasiner vurderes ikke at være særligt truet af boligudlægget.

I alt indvindes der 3,1 mio. m³ årligt indenfor OSD’et og på baggrund af prognoserne for det fremtidige vandbehov, kan det komme på tale at indvinde mere vand i området. Det kræver dog en endelig afklaring af, om statens opgørelse af ressourcen er valid, altså om ressourcen er presset, eller om der er mulighed for at indvinde mere vand i området.

Opgjort på baggrund af den anvendte grundvandsdannelse i grundvandsmodellen vil et fuldt befæstet boligudlæg på 20,5 ha maksimalt kunne nedsætte grundvandsdannelsen med ca. 18.000 m³/år. Det er forsvindende lidt i sammenligning med den opgjorte grundvandsdannelse på 9,5 mio. m³/år for hele OSD’et. Det vurderes derfor, at den kvantitative påvirkning af den tilgængelige grundvandsressource er ubetydelig.

Udlæggets store afstand til vandværksboringerne gør, at der ikke vurderes at være en direkte trussel for kildepladserne i området. Desuden vurderes den primære grundvandsressource under udlægget at være mindre sårbar end resultatet af statens grundvandskortlægning indikerer i det boringer i området viser, at der er meget tykke lerlag ovenpå de primære grundvandsmagasiner i området og at vandet ikke viser tegn på påvirkning af overfladeaktiviteter.

Til trods for ovenstående vurdering, foregår byudviklingen indenfor et OSD, NFI og et indvindingsopland, så det er vigtigt, at byudviklingen foregår så hensynsfuldt som muligt i forhold til den vigtige grundvandsressource som området rummer. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Boligudlæg Gedved Nord

Nedenstående vurdering er foretaget i forbindelse med Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 - Tematillæg for Byvækst og Fritidsformål, i 2015.

Planlægningsmæssig begrundelse

Gedved er en af kommunens Mellembyer og dermed også en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. En del af udlægget ligger i kanten af OSD´et. Området ligger i direkte tilknytning til eksisterende offentlige servicefaciliteter som skole, børnehave, kulturhus mm. Alternativet kunne være at fastholde det eksisterende boligudlæg mod nord i Gedved, men dette vil fastholde problematikken med, at det indtil nu ikke har været muligt, at finde en alternativ kildeplads til Gedved Vandværk. Men det eksisterende boligudlæg (den nuværende ramme 33RE01) blev taget ud som boligramme, for at sikre kildepladsen. Samtidig udlægges det gamle området til rekreativt grønt område i kommuneplanrammerne og udpeges til skovrejsning i retningslinje for skovrejsning. Derfor var der ikke rummelighed nok til det behov, der er for nye boliger i Gedved. Alternativet ville være et areal, som ligger lidt sydligere i Gedved, men her vil OSD-udfordringen være den samme, som på det forslåede areal. Det valgte areal ligger dog planlægningsmæssigt bedre i forhold til at imødekomme flest mulige borgere i Gedved. Det alternative areal grænser op til et eksisterende boligområde, mens det udlæg der er peget på grænser op til offentlige servicefunktioner. Hvorfor færrest mulige naboer vil blive generet af dette udlæg.

Grundvandsforhold

Gedved by er beliggende umiddelbart udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Hovedgård OSD’et. Gedved by ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til byens eget vandværk, Gedved Vandværk.

Arealudlægget berører ikke Gedved Vandværks indvindingsoplande eller noget andet indvindingsopland, men ligger indenfor Hovedgård OSD’et, i et område hvor Naturstyrelsen har vurderet, at grundvandsressourcen er nitratfølsom.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor der i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning ikke er blevet lokaliseret et egentligt primært grundvandsmagasin. Det er meget sparsomt med boringsoplysninger omkring arealet, så magasinvurderingen er primært foretaget på baggrund af statens geofysiske tolkninger. På baggrund af geofysikken vurderes området at være domineret af øverst 50 meter tykke kvartære aflejringer bestående af moræneler, som indeholder et kvartært grundvandsmagasin beliggende mellem 10 og 30 meter under terræn. Magasinet er ikke fundet i boringer og er derfor ikke veldokumenteret. Magasinets nitratsårbarhed er ligeledes kun vurderet ud fra geofysikken, idet der er tolket, at der over grundvandsmagasinet findes 10-15 meter ler. Under de kvartære aflejringer, forventes der ikke at være muligheder for indvinding af grundvand.

Gedved Vandværk som har sin kildeplads beliggende 500 meter vest for arealudlægget, indvinder derimod vand fra nogle velydende miocæne sand- og grusaflejringer. Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C, hvilket kendetegner en vandkvalitet som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. Gedved Vandværks kildeplads ligger ikke hensigtsmæssigt, med en placering inde i Gedved by

Indvindingsoplandet til Gedved Vandværk strækker sig mod nordvest og altså ikke ind under det nye arealudlæg. Det oprindelige udlæg til boliger, som nu tages ud af kommuneplanen, lå umiddelbart vest for byen, og lå til gengæld direkte opstrøms og meget tæt på Gedved Vandværks boringer.

Gedved Vandværk har i vandforsyningsplan sammenhæng status som områdevandværk, hvilket betyder, at kommunen regner med at vandværket bevares i mange år frem og at det i årene fremover forventes at skulle udvide sit forsyningsområde.

Ifølge potentialekortet står grundvandsspejlet omkring kote +37,5 m, svarende til 10-15 meter under terræn. Den overordnede strømningsretning i det primære grundvandsmagasin er fra nord mod syd i retning af Nørre Strand, og herfra mod Horsens Fjord. De fede tertiære aflejringer (som består af Søvindmergel og udgør den nedre grænse for grundvandsinteresserne i området) findes her relativt tæt på terræn, op til 50 meter under terræn. Tholstrup Å som har sit forløb øst og syd for det nye boligudlæg, vurderes at udgøre en hydraulisk grænse, således at det vand som dannes i området opstrøms Tholstrup Å og under det nye boligudlæg, i stor udstrækning vil presses op i Tholstrup Å, der ligger i lavere dybde end grundvandspotentialet i området, og som er vurderet til at være i hydraulisk kontakt med grundvandsmagasinerne.

Tolkningen understøttes også af, at Højballegårdværkets opland afgrænses umiddelbart øst for Tholstrup Å, hvilket er udtryk for, at åen også i grundvandsmodellen har en hvis hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinerne i området. Samlet set, og med et vist forbehold, er der således flere ting der peger på, at grundvandet der dannes nord og vest for Tholstrup Å, hvor det nye boligudlæg er placeret, ikke i stor udstrækning ender i de primære grundvandsmagasiner, som indvindingsboringerne på Højballegårdværkets kildeplads indvinder fra, som er beliggende ca. 2 km syd for boligudlægget.

Grundvandsdannelsen indenfor hele OSD-området er i forbindelse med grundvandskortlægningen opgjort til knap 9,5 mio. m³/år.

Indenfor OSD’et indvindes der i alt 3,1 mio. m³ årligt og på baggrund af prognoserne for det fremtidige vandbehov, kan det komme på tale at indvinde mere vand i området. Om det kan lade sig gøre, kræver en endelig afklaring af, om statens ressourceopgørelse er valid.

Opgjort på baggrund af den anvendte grundvandsdannelse i grundvandsmodellen vil et fuldt befæstet boligudlæg på 19,2 ha maksimalt kunne nedsætte grundvandsdannelsen med ca. 17.000 m³/år. Det er forsvindende lidt i sammenligning med den opgjorte grundvandsdannelse på 9,5 mio³/år for hele OSD’et. Det vurderes derfor at den kvantitative påvirkning af den tilgængelige grundvandsressource er ubetydelig.

Risikovurdering

Hovedgård OSD’et rummer kommunens største og vigtigste grundvandsressourcer (sammen med området ved Rugballegårdværket) og det vil være både vanskeligt og dyrt (hvis overhovedet muligt), at finde denne grundvandsressource andre steder i kommunen.

Det nye arealudlæg ligger udenfor indvindingsoplandene til områdets vandværker, og vurderes derfor ikke at medføre en risiko overfor de eksisterende vandindvindinger.

Arealudlægget ligger i et område, hvor grundvandsmagasinerne på baggrund af den geofysiske måling, vurderes at have en begrænset udbredelse, både horisontalt og vertikalt, samt nedstrøms byen, og derfor ikke er interessante i vandværksmæssige sammenhænge. En yderligere afklaring af grundvandsressourcens mægtighed vil dog kræve, at der udføres 1-2 undersøgelsesboringer.

Den statslige vurdering og udpegning af området som værende nitratfølsomt vurderes ikke at være særlig veldokumenteret, idet den alene er baseret på de geofysiske målinger og ikke underbygget af boringsbeskrivelser og grundvandskemiske data. Det er på den baggrund Horsens Kommunes vurdering, at der ikke er behov for at tage et særligt hensyn til grundvandsressourcen i forbindelse med lokalplanlægning af området.

Ved at erstatte det oprindelige udlæg vest for byen med det nye udlæg øst for byen, forbedres Gedved Vandværks indvindingsinteresser og dets muligheder for at opretholde en god vandforsyning.

Nim OSD

Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD

Nim OSD ligger nordvest for Rugballegård området og er på ca. 36 km³. Området dækker arealer i både Horsens og Hedensted kommuner. Inden for området ligger der 11 private almene vandværker, hvoraf de 6 ligger i Horsens Kommune. Der er tale om små og mellemstore vandværker, som indvinder mellem 2.000 og 92.000 m³/år. Foruden indvinding af grundvand til drikkevand foregår der en del indvinding af grundvand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål såsom grusvask i forbindelse med råstofgravning.

Grundvandsmagasinernes udbredelse og sårbarhed er kortlagt af Naturstyrelsen i 2015.

Områdets anvendelse er overvejende landbrugsmæssige formål og nogle af kommunens mellembyer, Nim og Lund, ligger umiddelbart nord for området. Endelig foregår der nogen råstofgravning i området.

Ressourcen

Området er karakteriseret ved store topografiske forskelle fra de høje bakkepartier (moræneplateauer) til store og dybe ådale. Området er omkranset af store ådale, henholdsvis nord, syd og vest for området. Området mellem dalene kan karakteriseres som et glacialt morænelandskab der overvejende består af moræneler med indslag af smeltevandssand og -grus. Dalen der afgrænser området mod syd er er den delvist begravede dal, som kendes fra Rugballegårdområdet og hvori Bygholm Å løber. Dalen der afgrænser mod vest er Gudenåen og mod nord er det Store Hansted Å. I området findes flere begravede dale, dvs. dale som er eroderet ned i den prækvartære lagserie, og efterfølgende fyldt op med kvartære sedimenter som ler, sand og grus og flere steder vurderes dette velegnet til indvinding af grundvand. Sandet i de begravede dale vurderes flere steder at have kontakt til de sandlag som findes i moræneplateauerne.

I området er der tolket mindst 5 grundvandsmagasiner, henholdsvis 3 kvartære magasiner og 2 tertiære magasiner. Indvindingen til de 6 vandværker i Horsens Kommune foregår fra de 2 nederste af de kvartære magasiner (Sand 2 og Sand 3) og fra det dybeste af de tertiære magasiner (Sand 5). Det ene af de kvartære magasiner er generelt meget gennemgående i området, mens det andet kvartære magasin primært er knyttet til de begravede dale. Det tertiære magasin er knyttet til områder liggende udenfor de begravede dale, altså under moræneplateauerne.

I forbindelse med statens grundvandskortlægning er der opstillet en geologiske model og en grundvandsmodel for området. Grundvandsmodellen har dannet grundlag for beregning og fastlæggelse af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til områdets vandværker. Ifølge grundvandsmodellen er den gennemsnitlige nettonedbør 295 mm/år, hvoraf en betydelig del svarende til 95% strømmer af til overfladen/vandløb. Kun 5% af nettonedbøren oppumpes via indvinding i modelområdet. Grundvandsdannelsen til det øverste grundvandsmagasin opgjort til mellem 0 og 50 mm/år. I de dybere grundvandsmagasiner er grundvandsdannelsen flere steder negativ, hvilket er et udtryk for, at der i magasinet er en opadrettet grundvandsstrøm. Omkring ådalene er der ligeledes en opadrettet gradient og dermed en negativ grundvandsdannelse. Vandløbene betegnes derfor også som grundvandsfødte. Der er ikke foretaget en samlet opgørelse over den samlede grundvandsdannelse i området opgjort som m³/år. I det kun 5% af nettonedbøren oppumpes via indvinding, vurderer staten i sin redegørelsesrapport, at der ikke er problemer i forhold til overudnyttelse af grundvandsressourcen.

NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget, hvor grundvandsmagasinet har stor nitratsårbarhed og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker grundvandsdannelse til magasinet, er der foretaget en konkret vurdering af behovet for afgrænsning på baggrund af en ekstra vurdering af de kemiske data. Grundvandsmagasinets nitratsårbarhed er primært vurderet ud fra den akkumulerede reducerede lertykkelse over magasinet samt ud fra grundvandskvaliteten. Endelig er nitratsårbarheden vurderet i forhold til det øverste primære grundvandsmagasin, som defineres som det/de magasin(er) hvor hovedparten af fremtidens drikkevandsressource findes.

Store dele af området er vurderet som nitratfølsomt på grund af et begrænset lerdække, på under 15 meters tykkelse, over det primære magasin. Foruden den geologiske sårbarhed bekræftes denne sårbarhed af grundvandskvaliteten i det primære magasin, som viser, at der er tale om en enten stærkt oxideret eller svagt oxideret vandtype, hvilket indikerer at vandkvaliteten er påvirket af aktiviteterne på terræn fra f.eks. landbrugets anvendelse af gødning. De største områder findes syd for Nim by og videre mod sydøst ind mod Lund by.

Områdets 6 vandværker indvinder fra 3 forskellige magasiner og for alle vandværkerne gælder der, at dele af deres indvindingsoplande er udpeget som nitratfølsomme. Til trods for den vurderede nitratsårbarhed, er vandkvaliteten i vandværkernes boringer typisk vandtype C og D og vidner om en god kvalitet. Ved enkelte vandværker er der dog en tendens til et svagt stigende indhold af sulfat hvilket indikerer, at der sker en påvirkning fra overfladen i form af nedsivende nitrat eller iltholdigt grundvand, der ved redoxfronten kan nedbrydes af bl.a. sedimenternes pyritindhold med det resultat at der dannes sulfat. Kun ved et enkelt vandværk ses vandtype A, hvilket betyder at der måles nitrat i grundvandet, og at nitratfronten er nået ned til det magasin der indvindes fra.

Der er ikke gjort fund af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i vandværkernes boringer. Til gengæld er der i andre boringer gjort fund af pesticider i andre boringer i området. BAM udgør størstedelen af fundene, og i alt er der fundet 12 forskellige pesticider. Fundene er primært gjort i de 2 øverste magasiner, benævnt Sand 1 og Sand 2.

Regionernes kortlagte V1/V2 lokaliteter i området vurderes generelt ikke at udgøre et problem for grundvandet.

Kildepladser og indvinding

Nim OSD’et ligger henover kommunegrænsen mellem Horsens og Hedensted Kommune. Således ligger ca. 50% af OSD’et indenfor Horsens Kommune. I Horsens Kommune er der meddelt tilladelse til indvinding af ca. 850.000 m³/år, mens den faktiske indvinding udgør knap 300.000 m³/år. Heraf udgør indvindingen til drikkevandsformål ca. 180.000 m³/år.

Generelt for Nim OSD’et udgør størrelsen på vandværkernes indvinding på det enkelte vandværk ikke nogen trussel mod grundvandsressourcen og der vises generelt ikke tegn på overudnyttelse.

Foruden vandværkernes grundvandsindvinding, foregår der indenfor området, indvinding af grundvand til grusvask og markvanding. I området er der flere aktive råstofgrave, som også indvinder grundvand til grusvask svarende til knap 80.000 m³/år. Grundvandet anvendes til grusvask og udledes efter brug til grundvandsmagasinerne via bundfældningsbassiner, dog må der påregnes at en del af vandet forinden er fordampet.

Tabel 6: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Nim OSD. For vandværkerne er der vist, en vurderet sårbarhed, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Oplysningerne om vandtype og sårbarhed stammer fra statens grundvandskortlægning. Kilde: Horsens Kommune.

I forbindelse med Vandforsyningsplan 2016-2024 for Horsens Kommune har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden.

Udlæg til detailhandel i Nim by

Nedenstående vurdering er foretaget på baggrund af den viden kommunen havde, inden statens grundvandskortlægning fra 2015 var afrapporteret.

Planlægningsmæssig begrundelse

Nim er en af kommunens lokalcenterbyer og dermed også en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Området ligger i direkte tilknytning til eksisterende infrastruktur ved indkørslen til Nim. Det kunne være et alternativ at placere en butik i den gamle hovedgade, men dette er vanskeligt blandt andet på grund de eksisterende bebyggelsesstrukturer og matrikulære forhold. For Nim by er det også et spørgsmål om overhovedet at have indkøbsmuligheder. I dag findes der ikke mulighed for at købe dagligvarer i Nim, men da byen er vokset kraftigt de seneste år er der et behov for nye indkøbsmuligheder i byen.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Nim By er beliggende umiddelbart nord for område med særlige drikkevandsinteresser – Nim OSD’et. Nim Vandværk’s kildeplads er placeret centralt i Nim by og vandværkets indvindingsopland udbreder sig knapt 3 km i syd-sydvestlig retning ind i OSD’et.

Indenfor OSD’et er der generelt udpeget store områder, som er vurderet nitratfølsomme (sårbare), hvilket overvejende er sket på baggrund af lertykkelser i boringer på mindre end 15 meter.

De vandførende lag i området består af glimmersand, kvartssand og nogle steder ligger der kvartært smeltevandssand og/eller – gruslag ovenpå. Tilsammen udgør lagene de primære grundvandsmagasiner. Oven på grundvandsmagasinerne følger vekslende lag af moræneler og smeltevandssand i varierende tykkelser.

Som konsekvens af de varierende lertykkelser ovenpå grundvandsmagasinerne er der også en varierende sårbarhed af grundvandet. Der er udpeget relativt store sammenhængende NFI områder, som overvejende er baseret på, at der i boringer er en begrænset lertykkelse. NFI udpegningen vil blive revideret på baggrund af resultaterne fra statens grundvandskortlægning, der afsluttes med udgangen af 2015.

Omkring Nim vandværks kildeplads og knap 400 meter ud i indvindingsoplandet er der ikke udpeget nitratfølsomt område, mens hele det resterende opland er udpeget som nitratfølsomt.

Udlægget er placeret nær den nordlige rand af OSD’et, hvor grundvandet strømmer i nordøstlig retning hen over randen. Der er ikke andre vandværker eller indvindingsoplande i nærheden, og det er udelukkende Nim Vandværk der kan blive direkte berørt af arealudlægget. Udlægget er 1 ha stort, og udlægges til detailhandel.

Udlægget har umiddelbart en ”uheldig” beliggenhed i forhold til den grundvandsressource som Nim Vandværk indvinder fra i dag, da det er placeret indenfor både OSD, NFI (nitratfølsomt), Nim Vandværks indvindingsopland og ca. 400 meter opstrøms Nim Vandværks kildeplads.

Nim Vandværk har tilladelse til at oppumpe 55.000 m³/år og indvindingsboringerne er placeret ca. 400 meter nedstrøms udlægget. Der er ikke nogen private indvindere i området som udlægget kan være en trussel for.

Nim Vandværks boringer er filtersatte i miocænt glimmersand 62 til 80 meter under terræn. Ved kildepladsen er der tykke lerlag på 20-30 meter, der adskiller de primære grundvandsmagasiner fra de terrænnære, og derved giver en god beskyttelse. Bevæger man sig mod syd, længere ud i indvindingsoplandet bliver de beskyttende lerlag tyndere, og der er nogle steder hydraulisk kontakt mellem de primære og terrænnære grundvandsmagasiner. De tyndere lerlag og ”kortslutningen” mellem grundvandsmagasinerne giver en større sårbarhed og har medført, at området er udpeget som nitratfølsomt.

Nim Vandværk indvinder nitratfrit vand, med et stabilt sulfatindhold omkring 60-70 mg/l. Det kan være tegn på, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende lag er belastet med nedsivende nitrat. Der har dog tidligere været indvundet vand med større pumper end i dag, og det let forhøjede sulfatindhold skyldes sandsynligvis, at den tidligere større oppumpning, har medført en markant sænkning af grundvandsspejlet i en periode og dermed iltning af jordlagene. Det medfører et forhøjet sulfatindhold i grundvandet. Der ses ikke en stigende tendens i sulfatanalyserne fra Nim Vandværk hvilket indikerer, at der fortsat er nitratreduktionskapacitet i dæklagene over grundvandsmagasinet. Sammenholdt med, at Nim Vandværk indvinder grundvand af vandtypen C vurderes grundvandsressourcen lokalt omkring Nim Vandværk, at være godt beskyttet.

Som nævnt har staten skønnet, at den årlige grundvandsdannelse er ca. 4,4 mio. m³/år for hele OSD’et. Med den årlige oppumpning på omkring 350.000 m³/år er der en udnyttelsesgrad på omkring 8 %. Det er en lav udnyttelsesgrad og markant under de 35% som vandplanerne anbefaler som maksimal udnyttelse af den årlige grundvandsdannelse. Under alle omstændigheder er udlægget ved Nim så lille, at den ressourcemæssige påvirkning af udlægget er helt ubetydelig.

Horsens Kommune har i flere omgange været i dialog med Nim Vandværk, idet vandværket ønsker at forbedre forsyningssikkerheden, ved at udføre en ekstra boring på den eksisterende kildeplads. Horsens Kommune har i den sammenhæng redegjort for, at det ikke giver en forøget forsyningssikkerhed at udbygge den eksisterende kildeplads, idet en forurening højst sandsynlig vil ramme alle boringer på en gang fordi de ligger tæt og er placeret i samme grundvandsmagasin.

Horsens Kommune har forelagt vandværket muligheden for at etablere en ny boring udenfor byen, inde i OSD-området. En ny boring vil være det første skridt til at flytte vandværkets kildeplads til en mere velegnet beliggenhed udenfor byen. En endelig stillingtagen til placeringen afventer resultaterne fra Statens grundvandskortlægning, som forventes færdig med udgangen af 2015. Nim Vandværk er enig i, at det er fornuftigt at afvente statens kortlægningsresultater.

Risikoen mht. til forurening af den generelle grundvandsressource i OSD’et vurderes som tålelig, da udlægget kun er 1 ha stort, ligger i udkanten af OSD’et og med strømningsretningen ud af OSD’et. Antager man en fortsat indvinding - langt ud i fremtiden på den nuværende kildeplads til Nim Vandværk, er placeringen af udlægget ikke hensigtsmæssig. Nim Vandværks kildeplads' placering centralt i Nim by og udenfor OSD’et er dog ikke hensigtsmæssig på lang sigt og med de overvejelser der allerede gøres om at flytte kildepladsen på sigt, bør den ikke være en hindring for udlægget.

Udlægget ligger perifert, men dog indenfor OSD’et, i NFI og i Nim Vandværks Indvindingsopland, så der er fortsat en ressource der skal beskyttes. Byudviklingen skal derfor foregå så hensynsfuldt som muligt i forhold til den grundvandsressource som området rummer. Se mere i de Generelle rammer.

Boligudlæg Bækvej, Lund

Planlægningsmæssig begrundelse

Lund er en af kommunens Mellembyer og dermed også en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Derfor er der ikke i den gældende kommuneplan rummelighed nok til det behov der er for nye boliger i Lund. Området ved Bækvej i Lund ca. 2,8 ha og vil kunne rumme ca. 22 boliger.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Lund By ligger umiddelbart øst for område med særlige drikkevandsinteresser – Nim OSD’et. Lund Vandværk’s kildeplads er placeret i den nordlige del af Lund by og vandværkets indvindingsopland udbreder sig knapt 6 km i syd-sydvestlig retning ind i OSD’et.

Indenfor OSD’et er der generelt udpeget store områder, som er vurderet nitratfølsomme (sårbare), hvilket overvejende er sket på baggrund af lertykkelser i boringer, som mange steder er mindre end 15 meter tykke.

Udlægget er placeret udenfor OSD’et, men indenfor Lund Vandværks indvindingsopland. Udlægget rummer 2 matrikler, matr.nr. 14bx og 14cm Lund By, Tamdrup. Matrikel nr. 14bx Lund By, Tamdrup ejes af Lund Vandværk. Afstanden fra vandværkets boringer til nabomatriklen 14cm Lund By, Tamdrup er 25 meter. Udlægget ligger desuden indenfor de afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder omkring Lund Vandværks boringer. De boringsnære beskyttelsesområder er mod nord, vest og øst afgrænset indenfor vandværkets egen grund, mens det mod syd ligger indenfor et eksisterende boligområde som er færdig udbygget. De boringsnære beskyttelsesområder berører således ikke matr.nr. 14cm Lund By, Tamdrup.

Lund Vandværk har tilladelse til at oppumpe 110.000 m³/år og indvinder grundvand fra 2 dybe boringer, som begge er filtersat i et magasin af kvartært smeltevandssand i intervallet 88-108,5 m.u.t. Ifølge borebeskrivelserne for Lund Vandværks boringer, er der fra terræn registreret 10-15 meter sand. Herunder 7 meter ler, efterfulgt af 8 meter vekslende ler/sand og et tykt sammenhængende lerlag på ca. 40-50 meter. Under det tykke lerlag findes grundvandsmagasinet som Lund Vandværk indvinder fra, og som er 30-40 meter tykt. Grundvandsmagasinet ligger i bunden af en begravet dal. Omkring boringerne vurderes grundvandsmagasinet at være velbeskyttet, da der er registreret over 15 meter reduceret ler over magasinet. Vandtypen i begge boringer understøtter at grundvandsmagasinet er godt beskyttet, idet vandtypen er svagt reduceret, med et lavt indhold af sulfat (

Lund Vandværk er et af kommunens områdevandværker, som skal forsyne kommunens borgere med drikkevand i mange år fremover, samt øge oppumpningen af grundvand op mod 50 %, som følge af den byvækst der forventes omkring Lund i de kommende år.

Til trods for de gode geologiske forhold er det vigtigt, at der gennem lokalplanen vil arbejde for at forebygge en risiko for forurening gennem en række tekniske tiltag. Vores bekymring går særligt på brugen af sprøjtemidler hos den enkelte grundejer, et forhold som er vanskeligt at håndtere.

Til trods for ovenstående vurdering, foregår byudviklingen indenfor et indvindingsopland og helt op ad vandværkets boringer, det er derfor vigtigt, at byudviklingen foregår så hensynsfuldt som muligt i forhold til den vigtige grundvandsressource som området rummer. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området.

Når der lokalplanlægges for området skal der bl.a. arbejdes med at indbygge grønne arealer mellem vandværkets grund og bebyggelsen samt etableres tekniske tiltag til sikring af grundvandet. Se mere i de Generelle rammer.

​

Brædstrup

Områder med drikkevandsinteresser – OSD

Brædstrup OSD’et er beliggende i den nordvestlige del af Horsens Kommune og omfatter de 2 tidligere indsatsområder Brædstrup og Våbensholm fra Regionplan 2005. Tilsammen udgør områderne et areal på 63 km², og inden for OSD’et er der 8 almene vandværker med Brædstrup Vandværk som det største vandværk.

Grundvandsmagasinernes udbredelse og sårbarhed er kortlagt af Vejle Amt og Naturstyrelsen som en del af statens grundvandskortlægning der blev afsluttet i 2009. Horsens Kommune arbejder på at færdiggøre indsatsplanen der omfatter alle 8 almene vandværker i 2017. Indsatsplanen har bl.a. fokus på at nitratudvaskningen overvåges og nedbringes hvis det vurderes at være nødvendigt, at vandværkernes pumpestrategier er tilpasset de hydrogeologiske forhold og at der udlægges BNBO’er.

Området er karakteriseret ved et landbrugsområde præget af høj dyrkningsintensitet, og landbrugsarealer udgør omkring 70% af arealet. Der er ca. 20 % skov og de resterende 10 % er natur, veje og bebyggelse.

Ressourcen

Området er et bakket morænelandskab med koter der spænder fra kote +30 i nord og syd, til +130 meter i den mere centrale del. Terrænet er karakteriseret ved at være gennemsat af nederoderede smeltevandsdale og markante tunneldale der overvejende er orienteret i SØ-NV retning.

De dybe grundvandsmagasiner findes i den vestlige og nordlige del af området, og består af miocænt sand der visse steder har hydraulisk kontakt med sandet i dalene og sandaflejringerne udenfor dalene. De dybere miocæne sandlag og de sandede kvartære aflejringer i dalene udgør tilsammen de primære grundvandsmagasiner i området og er i fokus for grundvandsindvinding bl.a. fra Brædstrup Vandværk. De dybe magasiner afgrænses nedefter af fedt tertiært ler, der udgør den nedre grænse for grundvandsinteresserne.

De mellemste og øverste grundvandsmagasiner findes i hele området og består af kvartært smeltevandssand og -grus og er aflejret som linser og større sammenhængende lag ind imellem de mere lerede moræne aflejringer.

Området er gennemsat af forkastninger der gennemskærer og forskyder de kvartære og prækvartære lag. Gletschere har eroderet flere dybe dalsystemer der i nogen omfang følger forkastningerne og som i dag er helt eller delvist tildækkede af kvartære sedimenter. Dalfyldet består af vekslende lag af sand og ler og den mest markante dal er Tystingedalen der nogle steder er over 250 meter dyb.

I forbindelse med statens grundvandskortlægning opstillede Vejle Amt i 2006 en grundvandsmodel der blev lagt til grund for at opgøre grundvandsressourcen i området. Den årlige grundvandsdannelse til de primære grundvandsmagasiner blev opgjort til ca. 100 mm og er beregnet ud fra det nye OSD areal til ca. 6,3 mio³. Den samlede årlige indvinding var i 2015 på knap 600.000 m³ og der er givet tilladelser på i alt 1,2 mio. m³. Samlet set for de 2 indsatsområder er der givet indvindingstilladelser på op til ca. 19% af grundvandsdannelsen indenfor OSD’et, men den aktuelle indvinding er kun på ca. 9-10% af grundvandsdannelsen. Den tidligere vandplanretningslinje om, at der maksimalt må indvindes 35% af grundvandsdannelsen er således overholdt og grundvandsressourcerne i området er ikke presset af overudnyttelse, jf. Tabel 7

Tabel 7: Grundvandsdannelse og udnyttelsesprocent for tilladt og aktuel indvinding indenfor Brædstrup OSD. Kilde: Redegørelse for grundvandskortlægning i Brædstrup/Våbensholm indsatsområdet, Miljøcenter Århus, maj 2009.

NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet

Sammenlignet med andre områder i Horsens Kommune er de beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne tynde (overvejende 0 til 5 meter ifølge lertykkelseskort), af mindre udbredelse, og udøver derfor ikke en god beskyttelse af grundvandsmagasinerne.

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget med udgangspunkt i Vejledning nr. 3 fra Miljøstyrelsen, 2000. Områderne omfatter grundvandsdannende arealer, hvorunder grundvandsressourcen vurderes at have et højt eller stigende indhold af nitrat, eller hvor den geologiske beskyttelse af ressourcen over for nitrat vurderes at være dårlig. De nitratfølsomme indvindingsområder i Brædstrup området omfatter således områder hvor der er mindre end 15 meter ler indenfor de øverste 30 meter.

Sårbarheden er således udtryk for den generelle sårbarhed i området og kan direkte kobles til de terrænnære magasiner, mens de dybe magasiner angiveligt har en mindre sårbarhed pga. en større reduktionskapacitet i dybereliggende (dybere end 30 meter) og mere eller mindre udbredte lerlag.

Vandanalyser af grundvandet fortæller, at de øverste grundvandsmagasiner ofte indeholder nitrat og at der hos flere enkeltindvindere er gjort fund af nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l. I Tyrstingedalen er der gjort et fund af nitrat i 90 meters dybde, som vidner om, at nitratfronten lokalt er fundet i usædvanlig stor dybde.

Der er gjort fund af pesticider i de øverste og mellemste magasiner og igennem de sidste 10 år er 6 vandværker lukket bl.a. som følge af forurenet grundvand. Der er kortlagt jordforureninger på vidensniveau V1 og V2. Der er ikke gjort fund af jordforureninger der i større omfang giver anledning til en reduceret opgørelse af den tilgængelige grundvandsressource indenfor Brædstrup OSD’et.

Baseret på resultaterne fra grundvandskortlægningen og de indledende jordforureningsundersøgelser forventes der ikke at fremkomme nye større uopdagede jordforureninger.

De almene vandværker der er i området i dag, indvinder overvejende vand fra de dybe magasiner, hvor der kun er fundet nitrat i få boringer og endnu ingen fund af pesticider. Vandtypen der indvindes er typisk vandtype C og D af en god kvalitet.

GEUS har jf. faktaboks 4 forsigtigt påpeget, at der med fordelingen af pesticidfund på landsplan muligvis kan komme en puls af pesticider i de dybere grundvandsmagasiner – det er ikke muligt at vurdere om dette vil være tilfældet i Brædstrup området.

GEUS’ analyser på landsplan fra 2015 viser også, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat er stigende nitrattrends i det ældste grundvand jf. faktaboks 4.

På baggrund af det data- og analysearbejde der i dag foreligger fra området, kan man dog ikke forudse hvorledes, at nitratkoncentrationerne eller nitratindholdet konkret vil udvikle sig i området på lang sigt, hverken for det terrænnære eller dybere grundvand.

De lave nitratkoncentrationer i det dybe og mellemste magasin i Brædstrup området kan forklares ud fra flere forhold, men overvejende skyldes det nok, at vandværkerne overvejende indvinder relativt gammelt grundvand (> 50 år), jf. tabel 8. En del af forklaringen er også at jordlagene indtil videre har bidraget ved at have haft en tilstrækkelig nitratreduktionskapacitet til, at kunne reducere og derved fjerne nitraten inden, at det havner i grundvandet i de områder hvor der er en hurtigere nedsivning til magasinerne.

Det er ikke muligt at forudse om der på et tidspunkt vil komme en længere periode med mere nitratholdigt grundvand i de mellemste og dybe grundvandsmagasiner i området. GEUS’ analyser på landsplan fra 2015 viser dog, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat ses stigende nitrattrends i det ældste grundvand.

Der er ikke lavet beregninger på hvor mange år, at jordlagene fortsat kan reducere nitraten, men det kan variere fra, at kapaciteten allerede er opbrugt i dag i nogle områder til, at der i andre områder kan gå adskillige årtier/århundreder førend, at nitratreduktionskapaciteten er opbrugt.

Kildepladser og indvinding

De nordligst beliggende vandværker indvinder overvejende fra de dybe grundvandsmagasiner – det drejer sig om Brædstrup, Sønder Vissing og Grædstrup Vandværker. Undtagelsen er Voervadsbro der indvinder fra de mellemste og øvre magasiner. De resterende vandværker Træden Gammelstrup, Bjerreboværket, Åstruplund og Hårup vandværk indvinder alle fra de mellemste magasiner jf. tabel 8.

Tabel 8: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Brædstrup OSD. Vandværkerne er sorteret efter hvor sårbart grundvandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Arealanvendelsen er medtaget i vurderingen. Kilde: Horsens Kommune

I forbindelse med Vandforsyningsplan 2016-2024 for Horsens Kommune har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. Åstruplund og Hårup vandværker har i den forbindelse tilkendegivet, at de på længere sigt forventer at lukke, og at forbrugerne overgår til nabovandværkerne i området.

Endelave

Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD

På Endelave rummer drikkevandsområdet kun et grundvandsmagasin som er egnet til drikkevandsindvinding. Området udgør ca. 2.2 km². Øens beboere forsynes med drikkevand fra øens eneste vandværk, Endelaveværket som ejes af Samn Forsyning.

Grundvandsmagasinet er kortlagt af Vejle Amt i 2004 og der er ligeledes i 2004 udarbejdet en indsatsplan for, hvordan grundvandsressourcen skal beskyttes mod forurening. Indsatsplanen har været medvirkende til, at størstedelen af Endelave ø er blevet kloakeret og koblet på øens nye rensningsanlæg, hvorved der undgås nedsivning af husspildevand til øens drikkevandsressource. Indsatsplanen har også stor fokus på at minimere vandspildet fra vandværkets ledningsnet, hvilket har medført, at det nu er reduceret fra 18 % til kun 7%.

Området er karakteriseret ved et landbrugsområde, men det rummer også skov og andre naturtyper som mose, eng og strandeng. Der er fritliggende ejendomme og landbrugsejendomme i området, men ingen samlede bebyggelser.

Ressourcen

Terrænet udgøres af et relativt fladt morænelandskab med mindre terrænvariationer på mellem kote +2,5 og +8 m.

På Endelave, findes der kun ét primært grundvandsmagasin, som er egnet til indvinding af større vandmængder. Grundvandsmagasinet er knyttet til nogle kvartære sand og gruslag med indslag af silt. Magasinet findes i 15-20 meters dybde og det har en relativ lokal udstrækning, idet det kiler ud henholdsvis syd, øst og vest for Endelaveværkets kildeplads. Magasinet har en vis udbredelse i nordlig retning, hvor der er forbindelse til mere overfladenære sandlag. Grundvandsmagasinet er overvejende spændt, mens det mod nord bliver frit. Grundvandsspejlet er beliggende terrænnært, flere steder mindre end 1 til 5 meter under terræn.

Foruden det primære grundvandsmagasin, findes der flere usammenhængende terrænnære sekundære magasiner som er frie magasiner. Det primære og de sekundære grundvandsmagasiner vurderes at være adskilte omkring kildepladsen til Endelaveværket, mens de længere mod nord bliver til ét sammenhængende frit magasin, som gør den primære grundvandsressource yderligere sårbar overfor nedtrængning af forurening.

I forbindelse med Vejle Amts grundvandskortlægning blev der opstillet en grundvandsmodel for hele Endelave ø. Den årlige grundvandsdannelse i området med særlige drikkevandsinteresser, er i Vejle Amts indsatsplan, skønsmæssigt opgjort til 124.000 m³. Heraf udnyttes i dag op til omkring 16.000 m³/år svarende til en udnyttelsesprocent på ca. 13% jf. Tabel 9. Vandplanernes målsætning om en maksimal udnyttelsesprocent på 35 % er således overholdt i dag. Af grundvandsmodellen fremgår det, at grundvandsdannelsen er stor i det kildepladsnære område og at det indvundne grundvand overvejende er ungt (< 20 år).

Den årlige grundvandsdannelse i drikkevandsområdet er i indsatsplanen skønsmæssigt opgjort til 124.000 m³/år

Tabel 9: Grundvandsdannelse og udnyttelsesprocent for tilladt og aktuel indvinding indenfor OSD Endelave. Kilde: Indsatsplan for Endelave - Plan for fremtidssikring af vandforsyningen på Endelave, Vejle Amt, 2004.

NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet

Grundvandsmagasinet er dårligt beskyttet, på grund af det begrænsede lerdække over magasinet, som de fleste steder er mindre end 5 meter tykt, og nogle steder helt fraværende. Hele drikkevandsområdet er derfor vurderet som nitratfølsomt.

Grundvandskvaliteten afslører magasinets nitratsårbarhed, idet der er målt små koncentrationer af nitrat, ganske vist kun lige over detektionsgrænsen, men også en svagt stigende koncentration af sulfat.

Den svage stigning i sulfat skyldes formentlig, at der foregår reduktion af nitrat i undergrunden. Jordens evne til at reducere nitraten er ikke uendelig, og jo mere kvælstof der tilføres på jordoverfladen, desto hurtigere opbruges jordens evne til at reducere nitraten. Selvom et egentlig nitratgennembrud næppe er umiddelbart forestående i magasinet, vurderes grundvandsressourcen ud fra de kemiske analyser ikke at være robuste overfor yderligere nitratpåvirkning.

Vandindvinding på en ø, er altid forbundet med en risiko for saltvandsindtrængning. Chloridindholdet ligger højt, mellem 60 og 80 mg/l, men stabilt, der er således ikke noget der indikerer, at der med den nuværende eller den tidligere lidt højere indvinding, trækkes havvand ind i grundvandsmagasinet. Selvom chloridindholdet vurderes, at være normalt for grundvand i kystnære områder, er det vigtigt at være opmærksom på denne udfordring ved behandling af vandindvindingstilladelser på Endelave.

Der er ikke gjort fund af hverken pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet.

Der er heller ikke kortlagt jordforureninger på hverken vidensniveau V1 og V2.

Kildepladser og indvinding

Øens eneste vandværk, Endelaveværket, indvinder vand fra øens eneste primære grundvandsmagasin.

Tabel 10: Oversigt over den årlige indvindingstilladelse til Endelaveværket. For vandværket er der vist, hvor sårbart grundavandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Kilde: Horsens Kommune.

I forbindelse med Vandforsyningsplan 2016-2024 for Horsens Kommune har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. På Endelave er der ingen tvivl om, at der er tale om en meget vigtig grundvandsressource som skal beskyttes mod såvel forurening som overudnyttelse, idet der ikke findes andre egnede grundvandsressourcer på øen. Ved en forurening af grundvandsressourcen er en genopretning ikke altid mulig, og under alle omstændigheder kan det have en meget lang tidshorisont på adskillige årtier.

Et alternativ til forsyning af øens beboere med drikkevand er en 10 km lang havledning fra fastlandet, en økonomisk meget tung løsning. Horsens Kommune udviser derfor stor forsigtighed omkring ressourcens anvendelse, af hensyn til den fortsatte vandforsyning til Endelaves beboere.

Vandværker udenfor OSD

I kommunen er der i alt 10 almene vandværker, som ikke har en direkte eller indirekte tilknytning til kommunens OSD-områder. I forbindelse med statens grundvandskortlægning er der foretaget en gennemgang af vandværkernes boringer og grundvandskemi. Endvidere er der beregnet og optegnet et nyt indvindingsopland og grundvandsdannende opland. Endelig er der foretaget en vurdering af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed og en vurdering og gennemgang af evt. grundvandstrusler indenfor indvindingsoplandene.

Statens gennemgang af vandværkerne Gantrup, Lundum, Sattrup, Såby, Vestbirk, Yding og Østbirk er foretaget under projektet ”Redegørelse for indvindingsoplande udenfor OSD, Fyn og Sydjylland, Horsens og Skanderborg Kommune” fra 2015.

Statens gennemgang af vandværkerne Addit, Slagballe Bakker Syd og Jægerkol Vandværk er foretaget i forbindelse med ”Silkeborg Syd kortlægningen” fra 2015.

Vandværkerne er overvejende små vandværker med 1-2 boringer, og som tilsammen har tilladelse til at indvinde knap 300.000 m³. Vandværkerne indvinder generelt reduceret grundvand, altså grundvand som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. Se tabel 11.

Der er ikke udlagt byvækstarealer indenfor vandværkernes indvindingsoplande siden juni 2015.

En gennemgang og redegørelse af ressourcen på nuværende tidspunkt vil være meget omfattende og kræve, at kommunen gennemgår og vurderer forholdene for hvert vandværk og dets indvindingsoplande mere indgående, som ligger spredt ud over hele kommunen.

Det er ikke muligt på baggrund af foreliggende data, at sige noget om opfyldelsen af de tidligere vandplaners retningslinje om, ikke at oppumpe mere end 35 % af den årlige grundvandsdannelse til de magasiner der indvindes fra, dog vurderes indvindingen generelt at være bæredygtig.

I forbindelse med Vandforsyningsplan 2016-2024 for Horsens Kommune, har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund er der foretaget en vurdering af, hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. Østbirk Vandværk er et områdevandværk, som forventes at skulle forsyne et eller flere nabovandværker, Vestbirk og Yding vandværker er lokalvandværker mens de resterende vandværker er øvrige vandværker, som er vandværker som ikke forventes at blive udbygget yderligere, og som forventes at få behov for forsyning fra et nabovandværk.

Tabel 11: Oversigt over den årlige indvindingstilladelse til de vandværker som ligger udenfor OSD-områderne. For vandværket er der vist, hvor sårbart grundvandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Kilde: Horsens Kommune.

Boringsnært beskyttelsesområde - BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er et område omkring indvindingsboringer, hvor der på grund af ”sug-effekten” omkring en indvindingsboring er en særlig risiko for, at der transporteres miljøfremmede stoffer til boringen.

BNBO’et vil altid indeholde selve boringen og vil typisk omfatte et areal, der er større end den fysiske sikringszone (også benævnt fredningsbæltet), som har en radius på 10 meter omkring boringen.

I 2016 har Styrelsen for Natur og Vandforvaltning beregnet og optegnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for alle de almene vandværkers boringer i Horsens Kommune. BNBO’erne omkring de boringer, hvorfra der indvindes mindst, har en udstrækning på 10 meter i bredden og 50 meter i længden, mens de boringer hvorfra der indvindes rigtig store vandmængder som f.eks. fra Horsens Vands boringer, de har en bredde på 400 meter og en længde på 500 meter.

Formålet med at etablere et BNBO er, at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet. Indenfor BNBO’et kan kommunen jf. miljøbeskyttelseslovens § 24 give påbud eller nedlægge forbud til en grundejer, for at undgå fare for forurening af grundvandet. Det kunne være forbud mod anvendelse af sprøjtemidler, etablering af en vaskeplads eller oplag af kemikalier. Horsens Kommune vil prioritere de grundvandsbeskyttende tiltag indenfor BNBO’erne, da en indsats her forventes at have stor værdi for vandværkets indvindingsinteresser. Horsens Kommune har ikke på nuværende tidspunkt meddelt påbud eller nedlagt forbud til en grundejer.

Horsens Kommune vil i takt med at kommunen udarbejder sine indsatsplaner, foretage en vurdering af risikoen for forurening fra den aktuelle arealanvendelse indenfor de beregnede BNBO’er. Såfremt Horsens Kommune herefter vurderer, at der indenfor et BNBO-område består en forurening eller en fare herfor, er kommunen villig til at benytte Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at meddele forbud/påbud mod lovlige aktiviteter.

For at fremme beskyttelsen af vandværkernes boringer mod forurening, vil kommunen friholde de boringsnære beskyttelsesområder for alle former for byggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse, der kan medføre en øget risiko for forurening af grundvandet. Betegnelsen ”arealanvendelse” skal fortolkes bredt, og rummer derfor mange typer arealanvendelse f.eks. boliger.

I de konkrete indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse formuleres et sæt administrative retningslinjer for kommunens planlægning og sagsbehandling, herunder retningslinjer omkring aktiviteter og anlæg, som ikke kan tillades indenfor de boringsnære beskyttelsesområder såsom f.eks. etablering af nye vaskepladser, gyllebeholdere, møddingspladser, olietanke og jordvarmeanlæg.

Supplerende grundvandsredegørelse for nyudlæg til byudvikling i Kommuneplan 2021-2033

I Kommuneplan 2021-2033 revideres byudviklingstemaet. Det betyder, at der udlægges nye arealer til byudvikling.

De forslåede nyudlæg er ikke omfattet af krav om supplerende grundvandsredegørelser jf. ”bekendtgørelsen om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse”. De supplerende grundvandsredegørelser udarbejdes alene i henhold til den gældende retningslinje nr. 8.5.4 i kommuneplanen.

Den supplerende grundvandsredegørelse fremgår herunder:

Boligudlæg Gedved Vest, Vestervej

Planlægningsmæssig begrundelse

Gedved er en af kommunens lokalcenterbyer og dermed også en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Udlægget ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, men indenfor indvindingsoplandet til byens vandværk, Gedved Vandværk.

Området ligger indenfor et område, der i gældende kommuneplan er udlagt til rekreativt område, og det er udpeget som et muligt skovrejsningsområde, med henblik på at give mulighed for at beskytte byens grundvandsinteresser mod forurening.

Med udlægget foretages derfor en lille reduktion af skovrejsningsområdet, idet det er blevet vurderet, at udlægget dels er meget lille, og at der dels kan opnås en fin afgrænsning af Gedved mod vest med udlægget. Der udlægges i Kommuneplan 2021-2033 fem nye skovrejsningsområder på i alt ca. 81 ha, bl.a. med hensyn til grundvandsinteresserne. Det mindre areal, der tages ud som skovrejsning ønsket på Vestervej, erstattes således af et langt større areal til skovrejsning.

Det udlagte område rummer i dag en ældre landbrugsejendom, som rives ned og i stedet opføres der boliger på arealet. Arealet ligger i tilknytning til den eksisterende byzone i Gedved og er i øvrigt i overensstemmelse med det vedtagne hovedstrukturbillede. Der er tale om en mindre afrunding af Gedved mod vest.

Grundvandsforhold

Gedved by er beliggende umiddelbart udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Hovedgård OSD’et, men delvist indenfor indvindingsoplandet til byens eget vandværk, Gedved Vandværk.

Arealudlægget ligger ligeledes udenfor område med særlige drikkevandsinteresser, men indenfor Gedved Vandværks indvindingsopland.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor det primære grundvandsmagasin består af tertiært glimmersand beliggende fra ca. 30 meter under terræn og har en tykkelse på mellem 15 og 25 meter. Grundvandsmagasinet er overlejret af vekslende lag af ler og sand. Den akkumulerede lertykkelse over det primære grundvandsmagasin vurderes at være ca. 15 meter, mens det reducerede lerlag kun udgør 5 meter. På den baggrund har Miljøstyrelsen vurderet, at grundvandsressourcen er nitratfølsom.

Grundvandsspejlet til det primære grundvandsmagasin er beliggende omkring kote +40,0, svarende til 16 meter under terræn, og der er tale om et spændt grundvandsmagasin. Den overordnede grundvandsstrømning i det primære grundvandsmagasin er fra nordvest mod sydøst.

Gedved Vandværk:

Arealudlægget ligger 400-500 meter nordvest for Gedved Vandværk. Gedved Vandværk indvinder årligt ca. 200.000 m³ grundvand. Vandværket indvinder grundvand fra 4 boringer, som er filtersat fra 37 til 59 meter under terræn. Boringerne er filtersat i det primære grundvandsmagasin. Der er tale om et godt ydende magasin, selvom magasinet har en begrænset udbredelse. Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C, hvilket kendetegner en vandkvalitet, som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. Gedved Vandværks kildeplads vurderes ikke at ligge hensigtsmæssigt, med en placering inde i Gedved by. Indvindingsoplandet til Gedved Vandværk strækker sig mod nordvest og altså ind under det nye arealudlæg.

Gedved Vandværk har i vandforsyningsplan sammenhæng status som områdevandværk, hvilket betyder, at kommunen regner med, at vandværket bevares i mange år frem og at det i årene fremover forventes at skulle udvide sit forsyningsområde.

Gedved Vandværk har i november 2019 indgået en aftale med Samn Forsyning om etablering af en nødforsyning fra Samn Forsyning. Nødforbindelsen er i første omgang udelukkende en nødforbindelse, der enten kan tages i anvendelse, hvis Gedved Vandværk bliver ramt af en forurening i en eller flere af sine boringer, eller vandværket i øvrigt af andre årsager ikke selv kan forsyne sine forbrugere. Nødforbindelse kan, uden yderligere foranstaltninger, gøres til en permanent forsyningsledning, hvis Gedved Vandværk i fremtiden må lukke ned på grund af forurening eller andet.

Risikovurdering

Der er ikke nogen kendte problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet, til trods for den begrænsede naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet.

Gedved Vandværk er et betydende vandværk i forhold til kommunens samlede vandforsyningsstruktur. Selvom der er indgået en aftale om nødforsyning mellem Gedved Vandværk og Samn Forsyning, skal kommunen i sin planlægning fortsat sikre sig, at risikoen for forurening af vandværkets boringer ikke forværres ved kommunens planlægning.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen og da der er tale om et udlæg på et areal, hvor der pt. ligger en ældre landbrugsejendom, vurderes udlægget ikke umiddelbart så problematisk, som hvis der havde været tale om et areal, der ikke tidligere havde været bebygget.

Idet grundvandsressourcen under udlægget vurderes som nitratfølsomt, er det Horsens Kommunes vurdering, at byudviklingen skal foregå så hensynsfuldt som muligt. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med den fysiske indretning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. 

Boligudlæg Gedved Nord, Korntoften/Skanderborgvej

Planlægningsmæssig begrundelse

Gedved er en af kommunens lokalcenterbyerog dermed også en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Udlægget ligger i yderkanten af Hovedgård OSD’et.

Området ligger i tilknytning til eksisterende offentlige servicefaciliteter som skole, børnehave, kulturhus mm. og er i øvrigt i overensstemmelse med det vedtagne hovedstrukturbillede.

Arealet er udpeget til særlig værdifuld landbrugsjord. Det skal derfor afvejes, om det bør indgå som ny byzoneareal. Det vurderes, at arealet ligger godt for en ny byudvikling, idet det ligger i forbindelse med eksisterende byudvikling. Da der er tale om et forholdsvis mindre arealudlæg, beliggende tæt på eksisterende byarealer, vurderes det, at arealet kan inddrages som ny byzoneareal.

Området ligger i landzone, men ligger i umiddelbar forlængelse af det nye boligkvarter omkring Korntoften. Det vil derfor udgøre en naturlig udbygning og være velegnet som et nyt boligkvarter med både åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

Grundvandsforhold

Gedved by er beliggende umiddelbart udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Hovedgård OSD’et, men delvist indenfor indvindingsoplandet til byens vandværk, Gedved Vandværk.

Arealudlægget berører ikke indvindingsoplandet til Gedved Vandværk eller noget andet indvindingsopland, men ligger i yderkanten af Hovedgård OSD’et, i et område hvor Miljøstyrelsen har vurderet, at grundvandsressourcen er nitratfølsom.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor der i forbindelse med Miljøstyrelsens grundvandskortlægning ikke er blevet lokaliseret et egentligt primært grundvandsmagasin. Det er meget sparsomt med boringsoplysninger omkring arealet, så magasinvurderingen er primært foretaget på baggrund af statens geofysiske tolkninger. På baggrund af geofysikken vurderes området at være domineret af øverst 70 meter tykke kvartære aflejringer bestående af moræneler, som indeholder et kvartært grundvandsmagasin beliggende mellem 20 og 30 meter under terræn. Magasinet er ikke fundet i boringer og er derfor ikke veldokumenteret. Magasinets nitratsårbarhed er ligeledes kun vurderet ud fra geofysikken, idet der er tolket, at der over grundvandsmagasinet findes ca. 20 meter ler. Under de kvartære aflejringer, forventes der ikke at være muligheder for indvinding af grundvand.

Ifølge potentialekortet står grundvandsspejlet omkring kote +40,0, svarende til 8 meter under terræn, og der er tale om et spændt grundvandsmagasin. Den overordnede strømningsretning i det primære grundvandsmagasin er fra nord mod syd i retning af Nørre Strand, og herfra mod Horsens Fjord. Tolstrup Å som har sit forløb øst og syd for det nye boligudlæg, vurderes at udgøre en hydraulisk grænse, således at det vand som dannes i området opstrøms Tolstrup Å og under det nye boligudlæg, i stor udstrækning vil presses op i Tolstrup Å, der ligger i lavere dybde end grundvandspotentialet i området, og som er vurderet til at være i hydraulisk kontakt med grundvandsmagasinerne.

Tolkningen understøttes også af, at Højballegårdværkets opland afgrænses umiddelbart øst for Tolstrup Å, hvilket er udtryk for, at åen også i grundvandsmodellen har en vis hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinerne i området. Samlet set, og med et vist forbehold, er der således flere ting der peger på, at grundvandet der dannes nord og vest for Tolstrup Å, hvor det nye boligudlæg er placeret, ikke i stor udstrækning ender i de primære grundvandsmagasiner, som indvindingsboringerne på Højballegårdværkets kildeplads indvinder fra, og som er beliggende ca. 2 km syd for boligudlægget.

Grundvandsdannelsen indenfor hele OSD-området er i forbindelse med grundvandskortlægningen opgjort til knap 9,5 mio. m³/år.

Indenfor OSD’et indvindes der i alt 3,1 mio. m³ årligt (2012-tal) og på baggrund af prognoserne for det fremtidige vandbehov, kan det komme på tale at indvinde mere vand i området. Om det kan lade sig gøre, kræver en endelig afklaring af, om statens ressourceopgørelse er valid.

Opgjort på baggrund af den anvendte grundvandsdannelse i grundvandsmodellen vil et fuldt befæstet boligudlæg på 15 ha maksimalt kunne nedsætte grundvandsdannelsen med ca. 13.200 m³/år. Det er forsvindende lidt i sammenligning med den opgjorte grundvandsdannelse på 9,5 mio³/år for hele OSD’et. Det vurderes derfor at den kvantitative påvirkning af den tilgængelige grundvandsressource er ubetydelig.

Risikovurdering

Det nye arealudlæg ligger udenfor indvindingsoplandene til områdets vandværker, og vurderes derfor ikke at medføre en risiko overfor de eksisterende vandindvindinger.

Der er ikke nogen kendte problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet, og der er generelt en god naturlig beskyttelse i området.

Hovedgård OSD’et rummer kommunens største og vigtigste grundvandsressourcer (sammen med området ved Rugballegårdværket) og det vil være både vanskeligt og dyrt (hvis overhovedet muligt), at finde denne grundvandsressource andre steder i kommunen.

Arealudlægget ligger i et område, hvor grundvandsmagasinerne på baggrund af den geofysiske måling, vurderes at have en begrænset udbredelse, både horisontalt og vertikalt, samt nedstrøms byen, og derfor ikke er interessante i vandværksmæssige sammenhænge. En yderligere afklaring af grundvandsressourcens mægtighed vil dog kræve, at der udføres 1-2 undersøgelsesboringer.

Den statslige vurdering og udpegning af området som værende nitratfølsomt vurderes ikke at være særlig veldokumenteret, idet den alene er baseret på de geofysiske målinger og ikke underbygget af boringsbeskrivelser og grundvandskemiske data.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen vurderer Horsens Kommune, at udlægget kan ske med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området.

Idet grundvandsressourcerne som Højballegårdværket indvinder fra er nærmest uerstattelige og ligger nedstrøms det nye boligudlæg, vurderes det, at i det omfang byudviklingen foregår indenfor OSD og NFI, er det vigtigt, at byudviklingen foregår så hensynsfuldt som muligt i forhold til grundvandsressourcen i området. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med den fysiske indretning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. 

Boligudlæg Nim syd

Planlægningsmæssig begrundelse

Nim er en af kommunens lokalcenterbyer og dermed også en vigtig bosætningsby for Horsens kommune. Arealet ligger i byzone og i tilknytning til den eksisterende byzone i Nim. Arealet benyttes i dag til rekreative formål.

Det vurderes, at området er velegnet til tæt-lav boligbebyggelse, der både kan være med til at tilbyde mindre boliger i Nim og understøtte byens dagligvarebutik.

Grundvandsforhold

Nim by er beliggende umiddelbart udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Nim OSD’et, men store dele af byen ligger indenfor indvindingsoplandet til byens vandværk, Nim Vandværk. Nim Vandværk’s kildeplads er placeret centralt i Nim by og vandværkets indvindingsopland udbreder sig knapt 1,1 km i syd-sydøstlig retning ind i OSD’et. Arealudlægget ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til Nim Vandværk.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor der er kortlagt flere grundvandsmagasiner. Det øverste grundvandsmagasin er et kvartært magasin, og herunder ligger et større tertiært grundvandsmagasin. Der vurderes at være hydraulisk kontakt mellem det kvartære og tertiære grundvandsmagasin. Det primære grundvandsmagasin er beliggende fra 20 meter under terræn og har en tykkelse på op mod 100 meter. Den akkumulerede lertykkelse over grundvandsmagasinerne vurderes at være over 15 meter, men da vandkvaliteten i Nim Vandværks boringer indikerer, at der sker påvirkning fra overfladen, har Miljøstyrelsen vurderet, at grundvandsressourcen er nitratfølsom.

Grundvandsspejlet til det primære grundvandsmagasin er beliggende omkring kote +40,0, svarende til 50 meter under terræn, og der er tale om et spændt grundvandsmagasin. Den overordnede grundvandsstrømning i det primære grundvandsmagasin er fra sydøst mod nord. Terrænnært ligger der et mindre magasin, hvor grundvandsspejlet ligger indenfor 5-10 meter under terræn. Dette magasin har ingen interesse i vandforsyningssammenhæng.

Nim Vandværk:

Nim Vandværks kildeplads ligger 300 meter sydvest for arealudlægget og indvinder årligt omkring 200.000 m³ grundvand. Grundvandet indvindes fra 2 boringer som er filtersat i det primære tertiære grundvandsmagasin i 62 til 80 meters dybde.

Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C, hvilket som udgangspunkt kendetegner en vandkvalitet, som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. Dog er indholdet af sulfat forhøjet i forhold til det naturlige baggrundsniveau og har en svag stigende tendens. Et forhøjet sulfatindhold med stigende tendens kan indikere, at der sker en påvirkning fra overfladen i form af nedsivende nitratholdigt grundvand. Der er pt. ikke gjort fund af miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer.

Nim Vandværks kildeplads vurderes ikke at ligge hensigtsmæssigt, med en placering inde i Nim by. Nim Vandværk har haft planer om at etablere en ny kildeplads udenfor byen for at forbedre forsyningssikkerheden i tilfælde af at deres kildeplads bliver ramt af en forurening. Disse planer er på nuværende tidspunkt sat på standby, men kan blive aktuelle igen, hvis de nuværende indvindingsboringer begynder at vise tegn på forurening. Nim Vandværk arbejder på en nødforbindelse til Østbirk Vandværk for at forbedre forsyningssikkerheden og som på sigt kan blive en permanent forsyningsledning.

Nim Vandværk har i vandforsyningsplanen status som områdevandværk, men vandværket har besluttet, at de fremover ønsker at have status som lokal vandværk. Status som lokal vandværk betyder, at kommunen forventer at vandværket bevares i mange år frem og at det også har kapacitet til at forsynes et andet vandværk – delvist eller helt.

Risikovurdering

Der er ikke nogen kendte problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet, til trods for den begrænsede naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet, bortset fra en tendens til et svagt stigende indhold af sulfat.

Horsens Kommune har i 2020 vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse af Nim OSD’et, herunder Nim Vandværk. Af indsatsplanen fremgår de nødvendige indsatser for at forebygge en forurening af Nim Vandværks grundvandsmagasin, herunder bl.a. at alle ønsker om byudvikling skal vurderes indenfor retningslinjerne i kommuneplanen. Af kommuneplanen fremgår det, at der så vidt muligt skal ske en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områderne til byudvikling.

Nim Vandværk er et betydende vandværk i forhold til kommunens samlede vandforsyningsstruktur. Selvom der arbejdes på at etablere en nødforsyningsledning til Østbirk Vandværk, skal kommunen i sin planlægning fortsat sikre sig, at risikoen for forurening af vandværkets boringer ikke forværres ved kommunens planlægning.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen og at der er tale om udlæg af et mindre areal på 0,28 ha, er det kommunens vurdering at udlægget ikke vil udgøre en risiko for forurening af Nim Vandværks grundvandsressource. Men da grundvandsressourcen under udlægget vurderes som nitratfølsomt, er det Horsens Kommunes vurdering, at byudviklingen skal foregå så hensynsfuldt som muligt. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med den fysiske indretning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. 

Boligudlæg Søvind, Ravnebjerget

Planlægningsmæssig begrundelse

Søvind er en af kommunens lokalcenterbyer. Udlægget vil udgøre en helt naturlig afrunding af Søvind mod øst, da udlægget udgør en ”lomme” i bypolygonen. Derudover kan arealet være med til at understøtte en positiv udvikling i Søvind, der som den eneste lokalcenterby har oplevet stagnation i befolkningsudvikling.

Det ligger centralt i byen, tæt på skole, børneinstitution og byens dagligvarebutik. Det vurderes, at det vil være velegnet til etablering af et nyt boligområde med åben-lav og tæt-lav bebyggelse, der sammen med den eksisterende bebyggelse vil udgøre en samlet bykant mod øst.

Grundvandsforhold

Søvind by er overvejende beliggende udenfor et område med særlige drikkevandsinteresser, bortset fra den allerøstligste del af byen, som ligger indenfor Hovedgård OSD’et. Byen ligger ligeledes delvist indenfor indvindingsoplandet til byens eget vandværk, Søvind Vandværk.

Arealudlægget ligger overvejende indenfor område med særlige drikkevandsinteresser og indenfor Søvind Vandværks indvindingsopland.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor Miljøstyrelsen har kortlagt, at det primære grundvandsmagasin består af kvartært smeltevandssand beliggende fra ca. 15 meter under terræn og har en begrænset tykkelse på mellem 5 og 10 meter. Grundvandsmagasinet er overlejret af vekslende lag af ler og sand. Der er generelt dårlig overensstemmelse mellem boringsbeskrivelserne og Miljøstyrelsen tolkede geologiske lag. Miljøstyrelsen har dog sammenlagt vurderet, at det samlede lerdække over magasinet er begrænset, hvor grundvandsressourcen vurderes som nitratfølsom.

Grundvandsspejlet til det primære grundvandsmagasin er beliggende omkring kote +10,0, svarende til ca. 8 meter under terræn, og at der er tale om et spændt grundvandsmagasin. Den overordnede grundvandsstrømning i det primære grundvandsmagasin er fra nord mod syd i retning af Horsens Fjord.

I forbindelse med Kommuneplan 2021 er der på arealet mellem Oddervej og Søvind Plantage udlagt et muligt skovrejsningsområde. Området er udlagt både af hensyn til beskyttelsen af områdets grundvandsressource og for at skabe mere bynært skov omkring Søvind by.

Søvind Vandværk:

Søvind Vandværk indvinder grundvand fra 3 forskellige kildepladser, som hver består af en boring. Udlægget berører indvindingsoplandet som er gældende for den sydligste boring DGU nr. 107.745. Udlægget ligger 330 meter nordvest for boringen.

Boring DGU nr. 107.745 er filtersat i det primære grundvandsmagasin i 30 til 36 meters dybde. Af borebeskrivelsen for boringen fremgår det, at den geologiske lagfølge i boringen består af 36 meter af vekslende lag af smeltevandssand, silt og grus med et enkelt indslag på 7,5 meter af smeltevandsler fra 6,5 til 14 m.u.t. Der er tale om et frit grundvandsmagasin med et grundvandsspejl der står 18 m.u.t. Grundvandsmagasinet er dårligt beskyttet, hvilket også er baggrunden for, at Miljøstyrelsen har vurderet grundvandsressourcen som nitratfølsom.

Vandkvaliteten i vandværkets boring er vandtype A, hvilket kendetegner en vandkvalitet som er påvirket af aktiviteter på overfladen, hvilket hænger godt sammen med den geologiske sårbarhed som borebeskrivelsen viser. Igennem de sidste 20 år har nitratindholdet ligget på 20-30 mg/l, og sulfatindholdet har ligget på 100-120 mg/l. Foruden forhøjede værdier af både nitrat og sulfat, blev der i 2017 fundet sprøjtemiddelrester over drikkevandskvalitetskravet. På baggrund af den negative udvikling i drikkevandskvaliteten i boring DGU nr. 107.745, etablerede Søvind Vandværk i 2018 en ny boring/kildeplads nord for byen. Boring DGU nr. 107.745 er i dag en passiv boring, som ikke indgår i vandværkets råvandskapacitet, men som holdes i gang ved, at den kører ca. 1 time om ugen. Søvind Vandværk har indtil videre valgt at bibeholde boringen i håb om, at vandkvaliteten en gang bliver i orden igen.

Vandkvaliteten på Søvind Vandværk 2 øvrige kildepladser er tilfredsstillende, og viser ikke tegn på overfladepåvirkning. Søvind Vandværk kan uden problemer leverer tilstrækkeligt drikkevand alene ved indvinding fra de to kildepladser.  

Søvind Vandværk har i vandforsyningsplan sammenhæng status som områdevandværk, hvilket betyder, at kommunen regner med, at vandværket bevares i mange år frem og at det i årene fremover forventes at skulle udvide sit forsyningsområde.

Risikovurdering

Der er allerede i dag kendte problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet, idet der er kendskab til forhøjede værdier af nitrat og sulfat, og sprøjtemiddelrester.  

Søvind Vandværk er et betydende vandværk i forhold til kommunens samlede vandforsyningsstruktur, som vurderes at have tilstrækkelig råvandskapacitet til rådighed, ved indvinding af grundvand på de to nordlige kildepladser. På den sydligste kildeplads er vandkvaliteten kraftigt påvirket af nitrat og sprøjtemiddelrester.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen er det Horsens Kommunes vurdering, at udlægget vil kunne udgøre en risiko for yderligere forurening af Søvind Vandværks sydligste kildeplads. Vandkvaliteten er allerede påvirket af forurenende aktiviteter på overfladen, og det er usikkert hvornår og om vandkvaliteten igen bliver tilfredsstillende både hvad angår indholdet af nitrat og rester af sprøjtemidler.

I Kommuneplan 2021 er der udlagt et skovrejsningsområde, som ved udnyttelse vil kunne bidrage til en reduceret udvaskning af nitrat og sprøjtemiddelrester, som over tid bør kunne registreres i grundvandskvaliteten i boringen på Søvind Vandværks sydligste kildeplads.

Idet grundvandsressourcen under udlægget vurderes som nitratfølsomt og der er mulighed for, at vandværket kan medvirke til at foretage en aktiv grundvandsbeskyttelse gennem skovrejsning, er det Horsens Kommunes vurdering, at byudviklingen skal foregå så hensynsfuldt som muligt, så risikoen for yderligere forurening af grundvandsressourcen begrænses bedst muligt. Horsens Kommune vil i sin planlægning derfor udvise forsigtighed og finder, at placering af et nyt boligområde kun vil kunne lade sig gøre, såfremt der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med den fysiske indretning af området. Se mere i de Generelle rammer.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. 

Hatting, Storegade/Bødkervej - omdannelse, blandede byfunktioner, herunder boliger

Planlægningsmæssig begrundelse

Hele Hatting by ligger indenfor OSD og er samtidig en af kommunens lokalcenterbyer og dermed en vigtig bosætningsby for Horsens Kommune.

Arealet er i gældende kommuneplan udlagt til centerformål, butikker, boliger, liberale erhverv, privat og offentlig service samt foreningsaktiviteter. Det har med sin centrale placering midt i Hatting mange potentialer for at blive omdannet til et nyt, spændende bykvarter, der kan være med til at løfte bymidten og tilbyde alternative boligformer i byen. 

Grundvandsforhold

Hatting by er i sin helhed beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser – Rugballegård OSD’et. Hatting by ligger desuden indenfor indvindingsoplandet til byens eget vandværk, Hatting Vandværk, og indenfor indvindingsoplandet til Rugballegårdværket, som er et af kommunens største vandværker. Arealudlægget ligger ikke indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Arealudlægget kan som udgangspunkt være problematisk, da det er placeret indenfor et af kommunens vigtigste drikkevandsområder. Området er særligt vigtigt i vandforsyningssammenhæng, fordi der i området indvindes ca. 50 % af drikkevandsbehovet til Horsens by. Da der er tale om omdannelse og byfortætning af et eksisterende byområde i Hatting by, som i forvejen består af butikker, boliger, liberale erhverv, privat og offentlig service samt foreningsaktiviteter vurderes der ikke at ske en væsentlig øget risiko for forurening af grundvandsressourcen.  

Miljøstyrelsen er pt. i gang med at opdatere deres kortlægning af områdets grundvandsmagasiner og disses sårbarhed, samt afgrænsningen af vandværkernes indvindingsoplande (bl.a. Rugballegårdværket og måske Hatting Vandværk). Miljøstyrelsens kortlægning er endnu ikke afsluttet, og kommunen kender derfor ikke udstrækningen af de nye indvindingsoplande og deres sårbarhed. Kortlægningen forventes afsluttet i løbet af 2020/2021. Kommunen er undervejs i Miljøstyrelsens arbejde blevet præsenteret for nogle scenarier for, hvorledes indvindingsoplandet til Rugballegårdværket kan blive afgrænset. Scenarierne viser en tendens til, at indvindingsoplandet kan blive nord/sydgående, og derved er der mulighed for, at udlægget kommer til at ligge udenfor indvindingsoplandet til Rugballegårdværket. En evt. ændring af indvindingsoplandet til Hatting Vandværk forventes ikke at ændre på, at udlægget ligger indenfor vandværkets indvindingsopland.

Den nyeste viden om grundvandsmagasinet tyder på, at det primære grundvandsmagasin ligger fra 40 meter under terræn og har en tykkelse på op til 80 meter. Grundvandsmagasinet vurderes imidlertid kun at være tilstede i den nordlige halvdel af udlægget. Der er tale om et mægtigt grundvandsmagasin med stor vertikal udbredelse, og en større horisontal udbredelse i vest-øst gående retning.

Grundvandsspejlet til det primære grundvandsmagasin er beliggende omkring kote +22,0 m, svarende til 8 meter under terræn og der er tale om et spændt magasin. Den overordnede strømningsretning i det primære grundvandsmagasin er fra syd mod nord i retning af Bygholm Å/Bygholm Sø, og herfra mod øst til Horsens Fjord.

Rugballegårdværket:

Arealudlægget ligger 2600 meter vest for Rugballegårdværket, som er et af kommunens største vandværker, hvorfra der årligt må indvindes 1,9 mio. m³ grundvand. Ved Rugballegårdværket indvindes grundvandet fra 6 boringer i 47 til 113 meters dybde.

Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C og D, hvilket kendetegner en vandkvalitet, som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. Vandværket har dog siden 2017 målt rester af sprøjtemidler i to af deres boringer. Vandværket er sammen med Region Midtjylland, Torsted Vandværk og Horsens Kommune i gang med at opspore hvor forureningen stammer fra, så der kan iværksætte den nødvendige afværge indsats, så spredningen minimeres mest muligt.

Rugballegårdværket har i vandforsyningsplan sammenhæng status som et områdevandværk, hvilket betyder, at kommunen satser på, at vandværket bevares i mange år frem og at det forventes at skulle forsyne flere husstande end de gør i dag. Forventningen bygger på, at vandværket skal forsyne nogle af kommunens nye byområder og at der er nogle af de mindre nabovandværker, som på kort eller langt sigte, ser sig lagt sammen med et nabovandværk, som kunne være Rugballegårdværket.

Hatting Vandværk:

Arealudlægget ligger 130 meter syd for Hatting Vandværk, hvorfra der årligt må indvindes 130.000 m³ grundvand. Ved Hatting Vandværk indvindes grundvandet fra 2 boringer i 52 til 70 meters dybde.

Arealudlægget ligger umiddelbart udenfor de afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring Hatting Vandværks boringer.

Hatting Vandværks kildeplads vurderes ikke at ligge hensigtsmæssigt, med en placering inde i Hatting by.

Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype D, hvilket kendetegner en vandkvalitet, som ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen.

Hatting Vandværk har i vandforsyningsplan sammenhæng status som et lokal vandværk, hvilket betyder, at kommunen regner med, at vandværket bevares i mange år frem og at det måske også forventes, at vandværkets forsyningsområde udvides.  

Risikovurdering

Rugballegård OSD’et rummer kommunens største og vigtigste grundvandsressourcer (sammen med området ved Højballegårdværket) og det vil være både vanskeligt og dyrt at finde denne grundvandsressource andre steder i kommunen. Naturstyrelsen har af samme årsag, sammen med Samn Forsyning og Horsens Kommune, rejst 100 ha skov på de mest sårbare og kildepladsnære arealer omkring Rugballegårdværkets kildeplads, og yderligere 70 ha skov er på vej.

Der er ikke kendskab til problemer med den primære grundvandsressources generelle vandkvalitet inde i Hatting by.

På baggrund af ovenstående vurdering af grundvandsressourcen og at der er tale om fortætning og omdannelse af et eksisterende bykvarter, er det kommunens vurdering, at udlægget ikke vurderes at udgøre en forøget risiko for forurening af ressourcen.

Idet udlægget ligger meget tæt på Hatting Vandværks kildeplads, skal der i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området, ses på mulighederne for at indarbejde tiltag der kan fremme beskyttelsen af grundvandet herunder fx ændring af håndteringen/afledningen af overfladevand fra veje, P-pladser o.lign. hvor overfladevandet skal opsamles og bortledes.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området.

Erhvervsudlæg Hovedgård, Horsensvej

Planlægningsmæssig begrundelse

Ejendommen er i gældende kommuneplan udlagt til boligformål, men anvendes til grillbar. Med en beliggenhed helt ud til den trafikerede Gl. Århusvej vurderes det, at ejendommen fortsat bør anvendes til mindre støjfølsomme funktioner end boligformål. 

Det vurderes derfor, at ejendommen skal lægges ind i det udlagte centerområde, som den ligger i forbindelse med. Derved kan ejendommen f.eks. anvendes til vaskehal, som der er et konkret ønske om.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Udlægget ligger indenfor Hovedgård OSD’et og indenfor indvindingsoplandet til Åes Vandværk.

Udlægget ligger i et område hvor grundvandsressourcen er godt beskyttet af tykke lerlag. Grundvandsspejlet ligger dybt ca. 20 meter under terræn. 

Udlægget ligger 1,8 km nordvest for Åes Vandværk. Åes Vandværk indvinder årligt ca. 30.000 m³/år. Vandværket indvinder fra 2 boringer, den ene er filtersat fra 42 til 48 m.u.t. og den anden fra 92 til 108 m.u.t. Grundvandsmagasinet er omkring vandværkets boringer vurderes som nitratfølsomt, på grund af et begrænset lerdække i den ene af vandværkets boringer. Til trods for sårbarheden, har boringerne vandtype C og D, hvilket kendetegner en grundvandskvalitet som ikke er påvirket af forureninger fra overfladen. Åes Vandværk har i vandforsyningsplanen status som et lokalvandværk, hvilket betyder at det forventes at bevares i mange år frem.

Udlægget er i dag udlagt til boligformål, men der ligger i dag en restaurant/spisested. Udlægget ændres herefter til erhvervsformål med henblik på, at der kan etableres en vaskehal på arealet. Den miljømæssige belastning fra en vaskehal stammer primært fra deres håndtering af vaskevand og overfladevand fra de omkringliggende kørearealer/P-pladser. 

Etablering af en vaskehal på stedet, vurderes ikke at kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Udlægget er derfor ikke problematisk i forhold til områdets grundvandsinteresser. Der er derfor ikke behov for tekniske tiltag ifm. en udnyttelse til erhvervsformål.

Erhvervsudlæg Hovedgård, Gl. Århusvej

Planlægningsmæssig begrundelse

Ejendommen ligger i dag omgivet af erhvervsudlægget Industriområdet, der stadig er under udvikling. Det vil derfor være naturligt at indlemme ejendommen, der udgør et forholdsvis lille areal, i Industriområdet.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Udlægget ligger indenfor Hovedgård OSD’et og indenfor indvindingsoplandet til Åes Vandværk og Højballegårdværket.

I henhold til bekendtgørelsen om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, skal kommunen friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, for virksomheder eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Kommunen kan kun fravige fra ovenstående principper, såfremt det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. planlovens §11 e, stk. 1, er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Grundvandsteamet har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvilke virksomhedstyper der planlægges for i udlægget, og må derfor forudsætte, at der kan være tale om virksomheder der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Grundvandsteamet vurderer derfor, at udlægget forudsætter en redegørelse hvori det kan godtgøres, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og udenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket og Åes Vandværk er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Horsens Kommune (Plan og By) skal derfor, hvis der er tale om planlægning for virksomheder der udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet, udarbejde en redegørelse for, om der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder om lokalisering udenfor OSD og udenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket og Åes Vandværk er undersøgt og ikke fundet mulig.

Udlægget ligger indenfor Hovedgård OSD’et og indenfor indvindingsoplandet til Åes Vandværk og Højballegårdværket. Udlægget ligger i et område hvor grundvandsressourcen er godt beskyttet af tykke lerlag. Grundvandsspejlet ligger dybt ca. 20 meter under terræn. 

Udlægget ligger 1,5 km nordvest for Åes Vandværk. Åes Vandværk indvinder årligt ca. 30.000 m³/år. Vandværket indvinder fra 2 boringer, den ene er filtersat fra 42 til 48 m.u.t. og den anden fra 92 til 108 m.u.t. Grundvandsmagasinet er omkring vandværkets boringer vurderes som nitratfølsomt, på grund af et begrænset lerdække i den ene af vandværkets boringer. Til trods for sårbarheden, har boringerne vandtype C og D, hvilket kendetegner en grundvandskvalitet som ikke er påvirket af forureninger fra overfladen. Åes Vandværk har i vandforsyningsplanen status som et lokalvandværk, hvilket betyder at det forventes at bevares i mange år frem.

Udlægget ligger desuden over 5 km nordøst for Højballegårdværkets boringer, og vurderes ikke at kunne udgøre en risiko for forurening af Højballegårdværkets boringer.

Da der er tale om et mindre areal som omdannes fra bolig/landbrugsejendom til et erhvervsområde, og der desuden er tale om huludfyldelse indenfor et eksisterende erhvervsområde, vurderes udlægget ikke at kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet, såfremt der er tale om virksomhedstyper som ikke udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget, bør kommunen i forbindelse med en lokalplan for området under alle omstændigheder sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene vil særligt få betydning for afledningen af vejvand og andet overfladevand fra kørearealer/p-pladser o.lign.

Udlægget vedrører ejendommen Gl. Århusvej 33, som har egen vandforsyningsboring DGU nr. 107.928, som anvendes til både drikkevandsformål og erhvervsformål. En udnyttelse af arealet til erhvervsformål vil formentlig medføre, at boringen bliver overflødig eller at boringen kommer til at ligge for tæt på det kommende byggeri på arealet. Ejer af arealet vil i så fald blive pålagt at sløjfe boringen og afholde de økonomiske omkostninger hertil jf. boringsbekendtgørelsen.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af tagvand og vejvand samt opvarmning af området. 

Boligudlæg Horsens, Sognegårdsvej

Planlægningsmæssig begrundelse

Arealet ligger i byzone og i en bebygget kontekst, med bl.a. boliger omkring. Der er tale om et forholdsvis lille areal, der alene vil ændre funktion fra offentlige formål til boligformål. Det vurderes derfor, at anvendelsen skal ændres til boligformål.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Udlægget ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til Bækkelund Vandværk. Udlægget ligger i et område, hvor grundvandsressourcen vurderes som sårbar på grund af et meget begrænset lerdække. Grundvandsspejlet ligger terrænnært ca. 6 meter under terræn. 

Udlægget ligger 275 meter øst for Bækkelund Vandværk. Bækkelund Vandværk indvinder årligt ca. 100.000 m³/år. Vandværket indvinder fra 2 boringer, den ene er filtersat fra 54 til 65 m.u.t. og den anden fra 49 til 61 m.u.t. Grundvandsmagasinet omkring vandværkets boringer vurderes som velbeskyttet, idet der er et relativt tykt lerdække over magasinet. Vandkvaliteten i vandværkets boringer er vandtype C, hvilket kendetegner en grundvandskvalitet som ikke er påvirket af forureninger fra overfladen. I den ene af vandværkets boringer er der gennem flere år fundet forskellige rester af pesticider. Der er tale om koncentrationer af pesticider under drikkevandskvalitetskravet. Bækkelund Vandværk har i vandforsyningsplanen status som et lokalvandværk, hvilket betyder, at det som udgangspunkt forventes bevaret i mange år frem.

Til trods for ovenstående vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed, vurderes udlægget ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandet, idet der er tale om et lille areal og en omdannelse af områdets anvendelse fra offentlige formål til et boligområde, som ikke vurderes at øge risikoen for forurening. Men da grundvandsressourcen under udlægget er sårbar og udlægget ligger meget vandværksnært (<300 meter fra vandværkets boringer), skal der i forbindelse med indretning og detailplanlægning af området, ses på mulighederne for at indarbejde tiltag der kan fremme beskyttelsen af grundvandet herunder fx ændring af håndteringen/afledningen af overfladevand fra veje, p-pladser o.lign, hvor overfladevandet skal opsamles og bortledes.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget vil kommunen i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene kan vedrøre afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. 

Erhvervsudlæg Lund, Vrøndingvej, Syd for VEGA

Planlægningsmæssig begrundelse

Arealet ligger i umiddelbar tilknytning til erhvervsområdet VEGA. Der vil være tale om en afrunding af erhvervsområdet.

Hvis der etableres en ny vejforbindelse mellem tilslutningsanlæg 56b til motorvej E45 ved Hatting og Mossvej, vil arealet få en central beliggenhed til det overordnede vejnet. Det åbner mulighed for etablering af erhvervsformål inden for transport- og logistikområdet.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Udlægget ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser og udenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Udlægget berører heller ikke et indvindingsopland til vandværker. Udlægget vurderes derfor som udgangspunkt ikke at give problemer i forhold til at beskytte grundvandet og kommunens drikkevandsressourcer. Der er derfor jf. kommuneplanretningslinje 8.5.4 ikke behov for en grundvandsredegørelse forud for udlægget.

Horsens Kommune har imidlertid kendskab til to særlige forhold, som bør indgå i beslutningen om, hvorvidt udlægget skal medtages i kommuneplanen. 

1. Rugballegårdværkets grundvandsinteresser.

Syd for udlægget og umiddelbart syd for Bygholm Å/Bygholm Sø, ligger Rugballegårdværket, tilhørende Samn Forsyning, som leverer drikkevand til halvdelen af Horsens by. Det på kortet viste indvindingsopland for Rugballegårdværket er kun optegnet for de 6 aktive indvindingsboringer som der indvindes fra i dag.

Samn Forsyning fik i forbindelse med fornyelse af deres indvindingstilladelse i december 2018, tilladelse til både at øge indvindingen fra deres boringer og de fik mulighed for at tage yderligere en boring i brug, boring DGU nr. 107.721. Boring 107.721 har indtil nu kun været anvendt som pejleboring, men på grund af det øgede vandforbrug i Horsens by (som følge af at byen vokser) og for at forøge deres forsyningssikkerhed og få en mere skånsom indvinding, har de ønsket at få mulighed for at inddrage boringen i deres vandindvinding. Samn Forsyning forventer at tage boringen i brug inden udgangen af 2020. 

Samn Forsyning har yderligere en pejleboring i området 106.672 (er vist på kortet). Grundvandsteamet er pt. i den indledende dialog med Samn Forsyning omkring deres muligheder for at anvende boringen som en aktiv indvindingsboring. En endelig afklaring af hvorvidt kommunen kan meddele tilladelse til dette, forudsætter bl.a. en nærmere vurdering af indvindingens påvirkning af dels vandføringen i Bygholm Å, men også de mange naturlokaliteter som området rummer, og som ikke alle tåler, at der sker en grundvandssænkning i området. Grundvandsteamet har umiddelbart før sommerferien 2020 haft møde med Samn Forsyning, hvor dette ønske blev drøftet. 

Når/hvis Samn Forsyning begynder at indvinde grundvand fra boring 106.672 og/eller 107.721 så skal indvindingsoplandet til Rugballegårdværket genberegnes, da det forventes at ændre udbredelse. Særligt indvindingen fra 106.672 kan indebære, at der hentes grundvand fra området nord for boringen. Det kan derfor ikke udelukkes, at det nye indvindingsopland vil blive afgrænset længere mod nord og dermed potentielt i nærheden af det nye erhvervsudlæg ”50. Lund, Vrøndingvej I, Syd for VEGA”. Det nye indvindingsopland skal afgrænses af Miljøstyrelsen.

2. Staten er på vej med en ny grundvandskortlægning for området.

Arealudlægget er beliggende i et område, hvor Miljøstyrelsen pt. er i gang med at opdatere deres kortlægning af områdets grundvandsmagasiner og disses sårbarhed, samt afgrænsningen af vandværkernes indvindingsoplande (bl.a. Rugballegårdværket). Miljøstyrelsens kortlægning er ikke afsluttet, og kommunen kender derfor ikke udstrækningen af det nye indvindingsopland og sårbarheden af grundvandsmagasinerne. Kortlægningen forventes afsluttet i løbet af 2020/2021.

Det er grundvandsteamets vurdering, at hvis udlægget medtages i kommuneplanen inden statens grundvandskortlægning er afsluttet, da bør det ske under antagelse af, at områdets grundvandsmagasiner er nitratfølsomme og at det ligger indenfor Rugballegårdværkets indvindingsopland. Det vil betyde, at der skal tages et særligt hensyn til beskyttelse af grundvandet i forbindelse med den fysiske indretning af erhvervsområdet.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

Der er mange hvis’er og usikkerheder i vurderingen. I den konkrete sag handler det om et vandværk der leverer drikkevand til halvdelen af Horsens by og hvor kommunen ikke har råd til at risikere en forurening af byens drikkevandsressource.

Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen under udlægget, bør kommunen derfor i forbindelse med en lokalplan for området sikre sig, at der indarbejdes de nødvendige tekniske tiltag. Tiltagene vil tage udgangspunkt i kommuneplanens generelle rammer for grundvand. Tiltagene vil særligt få betydning for afledningen af vejvand og andet overfladevand fra kørearealer/p-pladser o.lign. Nedsivning af overfladevandet til grundvandet ses ikke umiddelbart som en mulighed, bortset fra nedsivning af tagvandet.

Det anbefales dog at afvente Miljøstyrelsens grundvandskortlægning, inden der evt. opstartes lokalplanlægning.

Udlæg til rekreative formål, Torsted, Thorsgårdsvej

Planlægningsmæssig begrundelse

Området er i gældende kommuneplan udlagt til boligområde. Ejendommen er ejet af Horsens Kommune, og der er taget beslutning om, at arealet skal anvendes til rideskole, som minimum i de næste 10 år. Derfor bliver rammen i Kommuneplan 2021-2033 ændret fra boligområde til rekreative formål.

Ejendommen benyttes i dag af Boller Rideskole, og der har været drevet hesteejendom på stedet i mange år.

Grundvandsforhold og risikovurdering

Udlægget ligger indenfor Rugballegård OSD’et og delvist indenfor indvindingsoplandet til Torsted Vandværk.

I forbindelse med det oprindelige udlæg til boligområde, er der lavet en grundvandsredegørelse.

Opretholdelsen af ejendommen som en hesteejendom og muligheden for at drive rideskole på stedet, vurderes ikke at udløse behov for en ny grundvandsredegørelse, idet udlægget ikke vurderes at udgøre en risiko for forurening af områdets grundvandsressource.   

Rammeområde 34CE02, bymidte i Hovedgård

Planlægningsmæssig begrundelse

Områdets anvendelse fastlægges til boligområde, åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse, kontor- og serviceerhverv, bymidte samt tankstation. I forhold til den oprindelige kommuneplanramme for området, er der nu mulighed for etablering af en tankstation indenfor området.   

Grundvandsforhold og risikovurdering

Udlægget ligger indenfor Hovedgård OSD’et og indenfor den nordlige del af indvindingsoplandet til Åes Vandværk. En meget lille del af udlægget, mindre end 0,3 ha, ligger endvidere indenfor indvindingsoplandet til Højballegårdværket.

Udlægget ligger i et område hvor det primære grundvandsmagasin ligger dybt og hvor grundvandsmagasinet er godt beskyttet af tykke lerlag, og hvor grundvandsmagasinet derfor ikke er vurderet som nitratfølsomt i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning. Grundvandsspejlet ligger dybt ca. 20 meter under terræn. 

Udlægget ligger 1,7 km nordvest for Åes Vandværk. Åes Vandværk indvinder årligt ca. 30.000 m³/år. Vandværket indvinder fra 2 boringer, den ene er filtersat fra 42 til 48 m.u.t. og den anden fra 92 til 108 m.u.t.

Grundvandsmagasinet er i den sydlige del af indvindingsoplandet og i området omkring vandværkets boringer vurderet som nitratfølsomt. Magasinet er vurderet nitratfølsomt på grund af et begrænset lerdække over magasinet på knap 11 meter i den korte af vandværkets boringer. Til trods for den geologiske sårbarhed ved den korte boring, har boringen vandtype C, hvilket kendetegner en grundvandskvalitet som ikke er påvirket af forureninger fra overfladen. I den dybe boring er grundvandsmagasinet overlejret af et akkumuleret lerdække på godt 80 meter. Vandkvaliteten i den dybe boring af vandtype D, som ligeledes kendetegner en grundvandskvalitet, som ikke er påvirket af forureninger fra overfladen. Grundvandskvaliteten tyder altså på et velbeskyttet grundvandsmagasin.

I den nordlige halvdel af vandværkets indvindingsopland er grundvandsmagasinet vurderet som velbeskyttet, idet der er kortlagt 40-50 meter tykke lerlag over magasinet.

Åes Vandværk har i vandforsyningsplanen status som et lokalvandværk, hvilket betyder at det forventes at skulle bevares i mange år frem. Åes Vandværk er pt. i dialog og forhandling med Hovedgård Vandværk omkring overdragelse af Åes Vandværk til Hovedgård Vandværk. Efter overdragelsen drives Åes Vandværk videre af Hovedgård Vandværk, dvs. både vandværket og kildepladsen forventes opretholdt i fremtiden. 

Udlægget ligger over 5 km nordøst for Højballegårdværkets boringer, og vurderes ikke at kunne udgøre en risiko for forurening af Højballegårdværkets boringer.

Udlægget er i dag udlagt til boligområde, åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse, kontor- og serviceerhverv samt bymidte. Med den ændrede kommuneplanramme gives der mulighed for at etablere en tankstation i området.

En tankstation skal indrettes og driftes i henhold til reglerne, som er beskrevet i bekendtgørelse om forebyggelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand fra benzin- og dieselsalgsanlæg. Den mulige miljømæssige belastning fra en tankstation stammer bl.a. fra de nedgravede benzin- og dieseltanke, risikoen for spild omkring påfyldningsplads og tankpladser, samt afledningen af forurenet overfladevand fra de befæstede arealer. Med bekendtgørelsens regler forebygges netop risikoen for forurening af grundvandet fra disse aktiviteter.  

Da grundvandsmagasinet i området er velbeskyttet af tykke lerlag og grundvandsspejlet generelt ligger dybt, vurderes en tankstation ikke at kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet, når tankstationen forudsættes indrettet i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse. En ændring af kommuneplanrammen som giver mulighed for etablering af en tankstation i området, vurderes derfor ikke problematisk i forhold til områdets grundvandsinteresser.