4.4. Fredede og bevaringsværdige bygninger
Mål
- Der skal gennem planlægning gøres en indsats for at sikre bevaringsværdierne i kommunens bygningsmasse. For at understøtte dette, skal der gennemføres en opdateret og udvidet SAVE-registrering, så hele kommunen omfattes af registreringen.
- Bygningernes arkitektoniske og håndværksmæssige karakter skal bevares, så bygningernes betydning for by- og landsbymiljøet og kulturhistorien opretholdes.
- Horsens Kommune ønsker, at den fremtidige udvikling sker med plads til fornyelse, men samtidig med respekt for bevaringsinteresserne. De bevaringsværdige bygninger skal sikres en hensigtsmæssig funktion, så bygningerne kan bevares. Dette skal blandt andet ske gennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner.
Retningslinjer
4.4.1. Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.
4.4.2. En fredet bygning skal af ejeren holdes i forsvarlig stand. Både indvendige og udvendige ændringer af en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Redegørelse
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer de fredede bygninger, mens kommunen har ansvaret for at beskytte de bevaringsværdige bygninger. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning.
Når staten freder en bygning, gælder fredningen for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en kommunal beskyttelse af bevaringsværdige bygninger alene går på bygningens ydre.
Der findes i dag ikke et samlet overblik over alle de bevaringsværdige bygninger i kommunen. Der findes kun registreringer for den del af kommunen, der tidligere omfattede gammel Horsens Kommune.
Fredede bygninger
Der er i Horsens Kommune 35 fredninger, der vedrører forskellige bygninger og anlæg. Find fredningerne her: https://www.kulturarv.dk/fbb/fredningsliste.pdf.
Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger og skal tage stilling til alle former for ændringer, istandsættelser og restaureringer.
SAVE-metoden er grundlaget for FBB, som er Kulturarvsstyrelsens database med oplysninger om fredede og bevaringsværdige bygninger.
Bevaringsværdige bygninger
De bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er eksempler inden for deres bygningstype. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er kommunernes opgave, og der kan udpeges bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.
Det fremgår af kapitel 5 i Bygningsfredningsloven (Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer), at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. Hvis en bygning også er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller byplanvedtægt, gælder særlige regler. En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre Byrådet giver tilladelse hertil.
En bygning, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.
I særlige tilfælde kan Slots- og Kulturstyrelsen beslutte, at udpegningen i kommuneplanen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Det betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden Horsens Kommunes tilladelse.
Horsens Kommune har ansvaret for at sikre bevaringsværdierne i de bevaringsværdige bygninger. Kommunen står således for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Horsens Kommune sker på grundlag af en SAVE-registrering, en metode til at kortlægge og registrere bevaringsværdier i byer og bygninger. SAVE-metoden bygger på fem forskellige parametre:
- Arkitektonisk værdi
- Kulturhistorisk værdi
- Miljømæssig værdi
- Originalitet
- Tilstand
Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:
- 1-3 er høj bevaringsværdi
- 4-6 er middel bevaringsværdi
- 7-9 er lav bevaringsværdi
Bevaringsværdien bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitet og tilstand. I den tidligere Horsens Kommune er alle bygninger, der er opført før 1940, registreret og vurderet. Registreringerne er indberettet i Slots- og Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).
Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger. Bygninger med bevaringsværdi 1-6 i byzone og i landsbyer med en bevarende lokalplan kan gennem ansøgning opnå rente- og afdragsfri lån til forbedringer. Det er Bygningsforbedringsfonden i Horsens kommune, der administrerer ordningen.
Det er målet at gennemføre en opdateret og udvidet SAVE-registrering, sådan at registreringen omfatter alle bygninger i hele Horsens Kommune.
Der gøres opmærksom på, at de viste bevaringsværdier i Kommuneplan 2021-2033 alene er et øjebliksbillede. Da kommuneplanen ikke er dynamisk, opdateres eventuelle ændringer i SAVE-registreringerne kun i forbindelse med kommuneplanrevision. Man vil derfor skulle bruge FBB for at se den aktuelle SAVE-registrering. Der gøres dog også opmærksom på, at FBB pt. ikke opdateres.
Kommuneatlas
Der er udarbejdet et kommuneatlas for den gamle Horsens Kommune i 1991.
Horsens Kommuneatlas indeholder en beskrivelse af byhistoriske hovedtræk og arkitektoniske bykvaliteter, herunder en kortlægning og registrering af de bebyggede strukturers og de enkelte bygningers bevaringsværdi. De bebyggede strukturer omfatter såvel byer som landsbyer og andre bebyggelser i landområderne.
Billede af fredet hus i Horsens.