3.5. Landskab

Området ligger primært i Brædstrup Højland.

Lokalt omkring Addit vurderes de bærende karaktertræk særligt tydelige. Her ligger landsbyen karakteristisk tæt på Gudenådalen, hvor den er omgivet af dyrkede marker og skov.

I den østlige del af området vurderes de karaktergivende strukturer flere steder at fremstå med en høj grad af intakthed. Det er især afspejlet i landsbyernes placering langs med Gudenådalen samt strukturerne af veje, hegn og diger, der har en høj reference til udskiftningstidens strukturer.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og strukturer vurderes middel til god. Det er især vurderet med afsæt i tilstanden af bebyggelse, hegn og diger.

Landskabet fremstår uden eller med kun lidt visuel påvirkning fra tekniske anlæg eller markant byggeri.

Landskabet i den østlige og nordvestlige del af området er særligt sårbart over for ændringer, der vil begrænse eller svække de særlige udsigter, der her kan opleves i landskabet.

 Der bør værnes om de særlige udsigter, der kan opleves i den østlige samt nordvestlige del af området, samt oplevelsen af kirker og gravhøje, der især opleves i disse dele af området. I hele den østlige del af området er der vurderet at være særlige udsigtsmuligheder.

 Inden for området knytter udsigterne sig især til det kuperede terræn og landsbylandskaberne, der ligger langs med Gudenådalen. Terrænet skiftevis lukker og åbner landskabet og skaber i sammenhæng med bevoksning og bebyggelse meget varierede udsigter på tværs af landskabet.

 Fra højdepunkter i landskabet er udsigterne især orienteret mod øst, hvor der er udsigt på tværs af Gudenådalen til bl.a. Mossø, skovene omkring Sukkertoppen samt til Yding Skovhøj.

 Alle steder opleves landskabet og udsigterne uden teknisk anden visuel påvirkning, der forringer udsigternes visuelle kvalitet.

 Landskabet omkring Addit er vurderet særligt karakteristisk, fordi landskabet særligt tydeligt afspejler landbrugslandskabets kulturhistoriske fortælling om landsbyernes udskiftning omkring år 1800. Landskabet er desuden vurderet i god tilstand. Med afsæt i disse vurderinger har landskabskarakteren fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, der bevarer eller styrker landskabets kulturhistoriske fortælling om udskiftningen. Det betyder bl.a., at der bør værnes om landsbystrukturen i Addit, og at veje og bevoksede diger i landskabet omkring Addit bør bevares som en stjerne i landskabet med reference til landsbyens stjerneudskiftning.

Området ligger i Skovprægede Gudenådal og har en naturlig sammenhæng med skovområderne og dalstrøgene med eng- og mosearealer mod øst.

Der bør generelt værnes om landskabets uforstyrrede karakter og visuelle kvaliteter.

Landskabet bør alle steder have en skovpræget karakter, hvor især store skove på dalsiderne skaber en overordnet ramme om landskabet. Dalbunden bør være præget af enge, moser og søer i det laveste terræn, mens marker og spredtliggende gårde og husmandssteder bør præge dalbundens terrassedannelser. Plantager er her et karaktergivende landskabselement, der ikke bør udbredes yderligere.

Dalen bør friholdes for byggeri, der ikke er landbrugsmæssigt nødvendigt.

De bærende landskabstræk fremstår særligt tydeligt. Det er afspejlet i den skovdominerede landskabskarakter, der brydes af lysåbne områder med marker og enge, samt den spredte bebyggelse af landsbyer, gårde og husmandssteder, der ligger langs vejene.

Intaktheden af landskabskarakterens kulturbetingede landskabstræk vurderes overvejende høj. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de bærende landskabstræk vurderes generelt god.

Landskabet er vurderet særligt karakteristisk og oplevelsesrigt. Det har derfor fået målsætningen beskyt.

Hele dalen vurderes som helhed at have en stedbunden oplevelse og en særlig landskabelig oplevelsesværdi. Dallandskabet er kun få steder præget af udsigter, men hele dallandskabet indgår i de særlige udsigter fra de omgivende landskaber. De udsigter, der nogle steder opleves i dalen, betragtes som en del af den stedbundne oplevelse.

Området ligger i den sydlige den af Skovprægede Gudenådal og består af landsbyen Vestbirk og områderne nord for byen. Et område der modsat størstedelen af karakterområdet ikke er præget af skov.

I hele landskabsområdet, der ikke er afgrænset som delområde, fremstår de bærende landskabstræk særligt tydeligt. Det er afspejlet i den skovdominerede landskabskarakter, der brydes af lysåbne områder med marker og enge, samt den spredte bebyggelse af landsbyer, gårde og husmandssteder, der ligger langs vejene. Landskabet vurderes generelt sårbart over for ændringer, der ikke i høj grad er tilpasset landskabets karakter og tager hensyn til landskabets oplevelsesværdier.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de bærende landskabstræk vurderes generelt god. Landskabet er generelt uden visuel påvirkning fra tekniske anlæg eller markant byggeri. Få steder er der en meget lokal påvirkning fra byggeri, men denne påvirkning er lille og uden betydning for landskabskarakterens tilstand.

Landskabet er vurderet særligt karakteristisk og oplevelsesrigt. Det har derfor fået målsætningen beskyt.

Hele dalen vurderes som helhed at have en særlig landskabelig oplevelsesværdi. Det skyldes dels dalens geologiske karakter, der alene med sin størrelse er noget særligt, men hvor også de høje og kuperede dalsider tilfører et særligt rumligt og visuelt element til landskabsoplevelsen. Dallandskabet er kun få steder præget af udsigter, men hele dallandskabet indgår i de særlige udsigter fra de omgivende landskaber. De udsigter, der nogle steder opleves i dalen, betragtes som en del af den stedbundne oplevelse.

Dallandskabet vurderes generelt sårbart over for byvækst, der bryder landsbyernes struktur i landskabet. Landskabet kan være sårbart over for omdannelse af landsbyer eller ændringer i landsbyernes bygningsmasse, hvis ændringerne ikke sker med hensyn til landskabets kulturhistoriske strukturer og visuelle udtryk. Landsbyerne har en oprindelig struktur, der i høj grad er indpasset i dalsidernes terræn og bevoksning, ligesom bebyggelsen er tilpasset landskabets skala og udtryk. Dermed har bebyggelsen de fleste steder en begrænset synlighed fra det omgivende dallandskab. Landskabets karakter vurderes derfor sårbar over for ændringer i landsbyerne, der ikke er tilpasset det omgivende landskab.

Området ligger syd for Østbirk i den sydvestlige del af Yding bakkelandskab inden for delområderne Urup Hovedgård og Sudkær Husmandskoloni. To delområder der har forskellige landskabskarakterer.

Det vurderes muligt at indpasse en række ændringer/projekter i landskabet med respekt for og afsæt i landskabets mange forskellige landskabselementer og strukturer. Det er dog af stor betydning, at der altid tages væsentlige hensyn til de fine og vidtrækkende udsigter, der generelt præger landskabsoplevelsen og er centrale for landskabets karakter.

Delområdet Urup hovedgård og Julianelyst

Området adskiller sig fra det øvrige landskabsområde ved en større skala og mere enkel landskabskarakter. Derfor er området vurderet kontrasterende. Generelt afspejler de dyrkede marker et fint samspil med naturgrundlaget. De store lavbundsflader omkring Urup er i nogen grad svækket af afvanding. Ved Urup hovedgård og Julianelyst bør landskabets store skala og enkle hovedgårdskarakter respekteres. Fra områdets storbakkede terræn er der flere steder udsigt til de omgivende landskaber mod nord og syd.

Med undtagelse af Torp Mark vurderes landskabets karaktertræk i høj grad intakte med reference til hovedgårdslandskabets store skala og enkle karakter. Ved Torp Mark er strukturerne i dag resultat af strukturudvikling mod større marker, så de i dag afspejler samme skala som det øvrige delområde.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende strukturer vurderes god. Det er afspejlet i bebyggelse, diger og bevoksning.

Landskabet vurderes uden eller med ubetydelig visuel påvirkning.

Landskabet omkring Urup hovedgård og Julianelyst har fået målsætningen beskyt på grund af landskabets hovedgårdskarakter. Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer, der bevarer eller om muligt styrker hovedgårdskarakteren. Særligt bør der værnes om landskabets store skala og enkle karakter samt kombinationen af landskabselementer bestående af store marker, store skove, allé og bygningsmasse med hovedgårdskarakter.

Delområdet Sudkær husmandskoloni

Inden for området er landskabet tydeligt præget af en mindre skala og mere bevoksning, der giver landskabet en ofte lukket karakter. Derved adskiller landskabet sig fra det øvrige landskabsområde og er derfor vurderet kontrasterende. Ved Sudkær husmandskoloni bør landskabets lille skala fastholdes, og husmandskoloniens karaktertræk respekteres. Den lukkede karakter begrænser i høj grad udsigterne og den visuelle sammenhæng til de omgivende landskaber.

Generelt er strukturerne i høj grad intakte i forhold til landskabskarakterens oprindelse. Det er især afspejlet i bebyggelsesstrukturen og den fortsatte lille skala defineret af mark- og bevoksningsstrukturen. I den nordlige del af delområdet er intaktheden i nogen grad svækket af strukturudvikling.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes middel til god.

Landskabet er uden visuel påvirkning.

Landskabet omkring Sudkær husmandskoloni har fået målsætningen beskyt, fordi landskabet på grund af sine intakte strukturer og kulturhistoriske reference vurderes at have landskabelig oplevelsesværdi.

Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, der i høj grad respekterer landskabets lille skala og bebyggelsens husmandskarakter.

Inden for den sydlige del af delområdet er der stedbundne oplevelser. Den landskabelige oplevelsesværdi ved Sudkær knytter sig især til områdets kulturhistorie, der tydeligt er afspejlet i de små husmandsbrug og deres placering. Men også landskabets rumlige og visuelle karakter vurderes at have stor betydning for oplevelsesværdien, hvor bl.a. de små, lukkede landskabsrum har betydning.

Området ligger i Hansted Ådal og inden for delområdet Vorbjerg Høje.

I hele dallandskabet bør ændringer i høj grad tilpasses landskabets karakter og tage hensyn til landskabets oplevelsesværdier. I delområdet Vorbjerg Høje er synligheden af landskabets mange gravhøje samt Underup Kirke afgørende landskabstræk og landskabets åbne karakter vigtig.

Landskabet omkring Vorbjerg Høje adskiller sig fra det øvrige landskabsområde ved at være et markant bakkedrag, der adskiller Hansted Ådal og Gudenådalen. Samtidig er landskabet i høj grad præget af gravhøje. Det giver samlet set landskabet inden for delområdet en anden karakter og er derfor vurderet kontrasterende.

De bærende landskabstræk afspejler tydeligt landskabskarakterens oprindelse som et landbrugslandskab med afsæt i de små landsbyer samt prægning af gravhøje fra oldtiden, men strukturernes intakthed er i nogen grad svækket af et intensiveret landbrug. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de bærende karaktertræk og landskabselementer er overvejende god.

Landskabet fremstår i høj grad uden eller med kun lidt visuel påvirkning fra tekniske anlæg eller markant byggeri. Da der fra det højtliggende terræn er vide udsigter over de omgivende landskaber, optræder tekniske anlæg i disse landskaber i udsigterne. På grund af afstanden til anlæggene vurderes påvirkningen dog mindre.

I delområdet Vorbjerg Høje vurderes landskabet at have en særlig landskabelig oplevelsesværdi, der især udspringer af de store koncentrationer af gravhøje, der ligger meget synligt i det højtliggende terræn, samt oplevelsen af Underup Kirke, der optræder som et betydeligt orienteringspunkt i landskabet. Landskabskarakteren har derfor fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at der ikke bør ske ændringer i området, der svækker eller begrænser oplevelsen af disse elementer. Om muligt bør formidlingen af landskabets kulturhistoriske fortællinger og oplevelsen af dem styrkes.

Landskabet omkring Vorbjerg Høje vurderes at have en særlig oplevelsesværdi, der i høj grad knytter sig til områdets mange gravhøje. Dels ligger gravhøjene meget synligt og højt i terrænet, så de særligt tydeligt formidler landskabets kulturhistoriske fortælling, og dels ligger gravhøjene ofte omgivet af hede og overdrev, der også giver landskabet en naturpræget oplevelsesværdi. Gravhøjene er fra jernalderen og bronzealderen og ligger markant som perlerækker i landskabet.

Hele delområdet Vorbjerg Høje er præget af udsigter fra dette højtliggende terræn over de omgivende landskaber. Eksempelvis er der fra gravhøjene ved Slaggård Banke udsigt på langs af hele Hansted Ådal til Horsens. Udsigterne vurderes generelt at tilføre landskabsoplevelsen en særlig kvalitet.

Området ligger midt i den landbrugsprægede Gudenådal omkring bebyggelsen Føvling.

I området er det er væsentligt at værne om de særlige udsigter, der knytter sig til oplevelsen af dallandskabet og landskabets karakter. Ved omdannelse af landsbyer eller deres bygningsmasse er det væsentligt, at byggeri i landsbyen eller landsbyranden ikke optræder markant i landskabet. Landskabets karaktertræk vurderes sårbar over for ændringer, der ikke visuelt tilpasses landskabet. Vurderingen er begrundet i de udsigter, der generelt kendetegner dalen. De kan blive betydeligt påvirket af ændringer på dalens sider eller i dalbunden.

På dalsiderne vurderes de bærende landskabstræk tydelige men uden at fremstå særligt karakteristisk.

Både mark- og bebyggelsesstruktur har tydeligt afsæt i landsbyerne og deres udskiftning, men strukturerne og dermed landskabets formidling er svækket af den meget fragmenterede karakter.

Den landbrugsmæssige udnyttelse afspejler et tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturmæssig udnyttelse af landskabet.

I hele dalen vurderes intaktheden af de bærende landskabstræk middel. Mens bebyggelsesstrukturen er overvejende intakt, er strukturen og marker, hegn og diger præget af strukturudvikling, der på dalsiden har fjernet diger og på dalbunden har tilføjet hegn og bevoksning.

Bakkerne syd for Føvling er vurderet at have en landskabelig oplevelsesværdi, og landskabskarakteren har derfor fået målet beskyt. Målsætningen knytter sig til oplevelsesværdien og betyder, at der i og omkring bakkerne ikke bør ske ændringer, der forringer eller begrænser oplevelsen af bakkerne, herunder slører landskabets terrænformer eller begrænser områdets lysåbne natur.

Syd for Føvling har dalsiden et kuperet terræn, der adskiller sig fra den øvrige dalside. Terrænet vurderes at give en landskabelig oplevelsesværdi, der både er udtrykt i landskabets geologi og indhold af natur. Terrænet er både præget af marker, græsningsarealer og små bevoksninger, der på forskellig vis medvirker til at fremhæve landskabets terrænformer og bidrage til det visuelle udtryk.

Hele dalen vurderes at byde på særlige udsigter, der har en landskabelig oplevelsesværdi. Udsigterne knytter sig både til dalen i sig selv, hvor der på grund af dalens store skala er vidtrækkende udsigter på langs og på tværs af dalen, men udsigterne rækker også ud over dalen til de omgivende landskaber.

Udsigterne har en i høj grad uforstyrret karakter uden eller med kun lidt teknisk påvirkning. Det er vurderet betydeligt for udsigternes visuelle kvalitet.

Området ligger i Nim landbrugslandskab i den fladbundede smeltevandsdal Kodalen ved Nim Mark. Området ligger sydvest for Nim ved kommunegrænsen til Hedensted Kommune.

Landskabskarakteren er robust over for ændringer, når det sker med hensyn til landskabets ofte udsigtsprægede karakter.

De bærende landskabstræk er tydelige i hele landskabsområdet, dog uden at landskabet fremstår særligt karakteristisk.

Intaktheden af landskabets karaktergivende strukturer er svækket af, at mange hegn og diger med tiden er fjernet. Dermed er oprindelsen som udskiftningslandskab i dag alene afspejlet i bebyggelsesstrukturen. Da landsbyerne i høj grad blev blokudskiftet, fremstår bebyggelsens placering i landskabet ustruktureret uden de afgrænsende hegn og diger. Intaktheden vurderes middel til dårlig.

Den fladbundede smeltevandsdal ved Nim Mark, Kodalen, vurderes at have en landskabelig oplevelsesværdi, der især knytter sig til oplevelsen af at færdes i det velafgrænsede landskabsrum, som dalens høje dalsider indrammer. Der er fine udsigter på langs af dalen, som i høj grad er uden visuel påvirkning fra det omgivende landskab. To mindre vindmøller står centralt i dalen og præger landskabet, når de indgår i landskabsbilledet. Med møllerne i ryggen fremstår dallandskabet næsten upåvirket.

Dalen ved Nim Mark er vurderet at have en landskabelig oplevelsesværdi, der især knytter sig til dalens rumlige og visuelle karakter. Derfor har dallandskabet fået målet beskyt. Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i og omkring dalen, der bevarer eller styrker landskabets oplevelsesværdi.

Området ligger i den østlige del af Nim landbrugslandskab inden for delområdet Tamdrup Bisgård. Området er kendetegnet af Tamdrup Kirke og den Tamdrup Bisgård og umiddelbart sydvest for Lund.

Landskabet omkring Tamdrup Bisgård og Tamdrup Kirke adskiller sig fra det øvrige landskabsområde med en mere enkel karakter og større skala. Tamdrup Bisgård er en gammel enestegård. Der er generelt fine udsigter på tværs af landskabet, hvor både Tamdrup Bisgård og Tamdrup Kirke står ikonisk i landskabet. Fra det højtliggende terræn ved Tamdrup Kirke er der vide udsigter over det omgivende landskab.

Det er væsentligt, at landskabet omkring Tamdrup Bisgård og Tamdrup Kirke fortsat fremstår med hovedgårdskarakter, og at der værnes om kirkens betydelige funktion som kulturhistorisk orienteringspunkt i landskabet. Landskabet vurderes sårbart over for de fleste ændringer, da landskabets enkle og kulturhistorisk betingede strukturer let brydes eller svækkes. Opretholdelse af landskabets karakter forudsætter, at den store skala, enkle karakter og karakteristiske bebyggelse bevares og fortsat afspejler et hovedgårdslandskab.

Landskabet indenfor ejerlavet til enestegården Tamdrup Bisgård adskiller sig fra det øvrige landskabsområde på grund af landskabets store skala og meget enkle karakter. Derfor er landskabet kontrasterende.

De karaktergivende strukturer inden for ejerlavet til Tamdrup Bisgård vurderes i høj grad intakte. Det er afspejlet i landskabets enkle hovedgårdskarakter og store skala, der kan føres tilbage til historiske kort fra 1700-tallet.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer, her især Tamdrup Bisgård og Tamdrup Kirke, fremstår i god tilstand.

Landskabet opleves i høj grad upåvirket.

Tamdrup Kirke og Tamdrup Bisgård ligger sydvest for Vinten og Lund i den østlige del af landskabsområdet. Her markerer de sig tydeligt i landskabet som en kulturhistorisk sammenhæng, der vurderes at have landskabelig oplevelsesværdi. 

Tamdrup Kirke er formentlig er en af landets ældste fra ca. 1125. Kirke ligger frit og højt i landskabet og kan ses fra stor afstand og optræder dermed som et vigtigt kulturhistoriske orienteringspunkt i landskabet.

Landskabet er generelt præget af udsigter, og især fra højdedraget centralt i området rækker udsigterne vidt - også ud af området mod nord, syd, øst og vest. Udsigterne over den sydlige del af området vurderes at have en særlig oplevelsesværdi og betydning for landskabets karakter.

Landskabet omkring Tamdrup Bisgård og Tamdrup Kirke er et særligt karakteristisk landskab, der vurderes at have landskabelig oplevelsesværdi. Landskabet har derfor fået målet beskyt. Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, der bidrager til at bevare eller om muligt at styrke landskabets karakter og oplevelsesværdi.

Området ligger i Grumstrup udskiftningslandskab. En del af området ligger på kommunegrænsen til Skanderborg Kommune. Et område der ikke har nogen udpegede landskabelige bevaringsværdier.

Der bør værnes om landskabets tydelige udskiftningsstrukturer, der især er afspejlet i landskabets diger samt bebyggelsens skala og placering i landskabet.  Landskabet vurderes sårbart over for stort eller på anden måde markant byggeri og det bør friholdes for nye tekniske anlæg i både stor og lille skala. Byvækst bør begrænses til Grumstrup, hvor byvækst ud fra en landskabelig betragtning bør ske mod nordøst.

Nord, syd og vest for Grumstrup vurderes landskabets karaktertræk særligt tydelige. Det er især afspejlet i landskabets velbevarede diger, der sammen med bebyggelsesstrukturen tegner en tydelig udskiftningsstruktur i landskabet. I tilknytning til marklandskabet ligger det store lavbundsområde i den nordlige del af området, der har et overvejende udtryk af græsningslandskab og vådområde. Området omkring Vedslet ligger i den øvrige del af landskabsområdet hvor de bærende landskabstræk fortsat er tydelige. Det er afspejlet i det kløftede terræn og landsbyernes udskiftningsstrukturer, men strukturerne i landskabet fremstår mindre tydelige sammenlignet med landskabet omkring Grumstrup.

Den nordlige og vestlige del af området nord for Gl. Århusvej vurderes de bærende landskabstræk at fremstå med i høj grad intakte strukturer. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og strukturer vurderes generelt middel. Landskabet opleves uden eller med kun en lille visuel påvirkning fra tekniske anlæg eller byggeri. Landskabet syd og øst for Vedslet krydses af et højspændingstracé, der lokalt medfører en betydelig visuel påvirkning af landskabet. Anlægget er synligt fra store dele af området, men det er især i en buffer omkring anlægget, at anlægget fremstår markant i landskabet. Lige som i den øvrige del af landskabsområdet vurderes intaktheden af de bærende landskabstræk generelt høj og tilstanden middel.

I den nordvestlige del af området ved Hedekær er landskabet præget af et stort lavbundsområde, der strækker sig på tværs af kommunegrænsen til Skanderborg Kommune. Området fremstår enkelte stede som vådområde men overvejende med eng. Disse karaktertræk vurderes at give landskabet visuelle kvaliteter med en oplevelsesværdi knyttet til områdets natur og udsigter over området.

Landskabsområdet er flere steder kendetegnet ved vide udsigter over landskabet. Der vurderes dog at være en særlig oplevelse knyttet til udsigterne i den vestlige del af området. Her skråner terrænet jævnt mod nord, og det giver en fin udsigt over udskiftningslandskabet. Særligt set fra vejene lige vest og nord for Grumstrup tegner hegn og diger udskiftningsstrukturerne i landskabet.

Længere mod nord er udsigterne især præget af de store vådområder, der forbinder dette landskabsområde med Skanderborg Sø længere mod nordvest. De giver landskabet en mere naturpræget karakter og oplevelsesværdi.

Den del af landskabet omkring Grumstrup, der er vurderet særligt karakteristisk og oplevelsesrigt på grund af udskiftningsstrukturerne, har fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at der ved fremtidige projekter i området bør lægges særlig vægt på, at udskiftningsstrukturerne bevares og om muligt styrkes, så landskabet fortsat tydeligt formidler historien. Særligt betydende er det, at digerne bevares som sammenhængende og tydelige linjer i landskabet, at gårdenes placering i landskabet fastholdes, og at strukturen af husmandskoloniens skala og struktur bevares.

De store lavbundsområde i den nordvestlige del af området har ligeledes fået målsætningen beskyt, fordi landskabet her fremstår særligt karakteristisk i forhold til oprindelsen som lavbundsområde og græsningslandskab. Landskabet er vurderet særligt karakteristisk, oplevelsesrigt og i god tilstand.

Målsætningen betyder, at projekter i området kun bør gennemføres med det formål at bevare og om muligt styrke områdets lavbundskarakter, natur og oplevelsesværdi.

I den vestlige del af landskabsområdet er landskabet præget af udsigter, der vurderes at udgøre en særlig landskabelig oplevelsesværdi. Disse udsigter har fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at der ved ændringer i området bør tages hensyn til ikke at begrænse eller svække særlige udsigtsmuligheder. Den betyder også, at der bør være særlig opmærksomhed på, at nyt byggeri eller anlæg ikke markerer sig i udsigterne på grund af placering, skala, karakter eller farve. 

Området ligger i Grumstrup udskiftningslandskab.

Landskabsområdets landbrugslandskabet brydes af kløfter, der har en ekstensiv og oplevelsesmæssig karakter med dels lysåben natur og dels bevoksning. Kløfternes landskabelige oplevelsesværdi kan være sårbar over for en mere skovpræget eller opdyrket karakter.

Der er en stedbunden oplevelse i landskabet sydvest for Vedslet i området Kirkedal. Kirkedal er den største og mest markante erosionsdal i området. Den optræder med stejlt skrånende dalsider og en smal dalbund, der indikerer dalens oprindelse som erosionsdal. Flere steder er dalen præget af bevoksning, der delvist skjuler dalens terræn, men generelt vurderes dalen at have en landskabelig oplevelsesværdi, der knytter sig til den samlede oplevelse af dalens terræn og ekstensive, naturprægede karakter.

Kirkedal er vurderet at være et oplevelsesrigt landskab og har derfor ligeledes fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at ændringer i dalen kun bør gennemføres, hvis det bevarer eller styrker dalens landskabelige oplevelsesværdi. Særligt betydende er synligheden af dalens geologi samt dalens indhold af natur.

Området ligger i den sydøstlige del af Gedved bakkelandskab inden for delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab. Delområdet omfatter det hovedgårdsprægede landskab, der optræder lokalt omkring Serridslevgård. Delområdet omfatter Serridslevgård, bevoksningen omkring Haldrup Bæk samt de store marker øst for hovedgården. Den sydligste del af området ligger inden for kystforlandet.

Landskabskarakteren opretholdes ved en fortsat landbrugsmæssig udnyttelse af landskabet, hvor marker i middel til stor skala afgrænses af en spredt bevoksning og gårde. Det giver i samspil med det storbakkede terræn landskabet en transparent karakter, hvor udsigter på tværs af landskabet i nogen grad begrænses af terræn og bevoksning, mens der andre steder er vide udsigter. Inden for delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab er det afgørende for landskabets karakter, at der værnes om landskabets hovedgårdsstrukturer, store skala og enkle karakter.

I Serridslevgård hovedgårdslandskab er landskabskarakteren generelt sårbar over for ændringer, der bryder hovedgårdskarakteren. Det gælder især landskabets store skala og enkle karakter, der er afspejlet i både arealanvendelse og bebyggelse.

Landskabet har en meget enkel og velstruktureret karakter, hvor landskabsrum og landskabselementer tilsammen definerer landskabets store skala. Landskabet har en meget uforstyrret karakter.

Delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab adskiller sig fra det øvrige landskabsområde, fordi landskabets karakter er præget af hovedgårdens store skala og enkle karakter. Derfor er landskabet her kontrasterende.

Inden for det afgrænsede delområde er landskabets hovedgårdskarakter i høj grad intakt. Landskabets strukturer er næsten uændret, når der sammenlignes med kort fra 1800-tallet.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og strukturer er god.

Landskabet opleves uden eller med kun lidt visuel påvirkning fra byggeri og anlæg i det omgivende landskab mod vest og sydvest.

Serridslevgård er en tidligere hovedgård, som ligger omkring 1 kilometer øst for Serridslev landsby. Landsbyen og hovedgården er i landskabet forbundet af en lang allé omkring Serridslevgårdvej. Landskabet omkring Serridslevgård har tydelig hovedgårdskarakter, der er afspejlet i landskabets store skala, enkle karakter samt bebyggelse, der alene består af hovedgården. Landskabet vurderes at have en kulturbetinget oplevelsesværdi.

Inden for delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab er landskabet særligt karakteristisk og oplevelsesrigt på grund af landskabets kulturhistoriske strukturer og visuelle karakter. Landskabskarakteren har derfor fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at der ikke bør ske ændringer i området, der bryder de kulturhistoriske hovedgårdsstrukturer eller svækker landskabets visuelle udtryk.

Området ligger i den østlige del af Hansted Ådal og nord indenfor delområdet Nørrestrand. En mindre del af området ligger indenfor udviklingsområdet ved Nørrestrand.

Hele området er kystforland.

Dalen omkring Nørrestrand adskiller sig fra den øvrige dal ved, at landskabet her er et bynært landskab, der i høj grad er præget af Nørrestrands store vandflader og udsigterne på tværs af dalen.

Landskabet omkring Nørrestrand fremstår generelt med en stor skala, der er defineret af de store vandflader på dalbunden, den store, sammenhængende byflade på den sydlige dalside samt de store markflader på den nordlige dalside.

De få landskabselementer definerer en meget enkel landskabskarakter.

Landskabet fremstår tydeligt som et bynært landskab, idet Horsens by strækker sid ned over dalsiden og præger oplevelsen af landskabet visuelt.

I hele dallandskabet bør ændringer i høj grad tilpasses landskabets karakter og tage hensyn til landskabets oplevelsesværdier. I delområdet Nørrestrand bør landskabet bevares med en overvejende lysåben karakter, hvor den store vandflade og engene i dalbunden er afgørende karaktertræk og afsæt for områdets særlige udsigtsmuligheder.

Dallandskabet betragtes som helhed som et sårbart landskab, hvor landskabets karakter kan blive væsentligt påvirket af selv små ændringer.

Dalen omkring Nørrestrand er i modsætning til den øvrige del af dalen præget af store søer, der udfylder hele dalbunde og derved er helt centrale elementer i landskabets karakter. Landskabet er også her præget af vide udsigter på tværs af dalen og de store vandflader. Derved adskiller landskabet omkring Nørrestrand sig fra det øvrige landskabsområde og er derfor vurderet kontrasterende.

I dag er strukturen af de bærende landskabstræk overvejende intakte, når der på den nordlige dalside tages afsæt i en karaktermæssig oprindelse i et udskiftningspræget landbrugslandskab og på den sydlige dalside tages afsæt i en betydelig urbanisering af landskabet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de bærende landskabstræk vurderes overvejende god.

I takt med at udviklingsplanen for Nørrestrand gennemføres, vil landskabskarakteren ændre sig og landskabskarakterns oprindelse vil knytte sig til denne omdannelse af landskabet.

Landskabet omkring Nørrestrand vurderes at have en landskabelig oplevelsesværdi, der især har afsæt i de store vandflader, der omgives af strandenge. Disse elementer giver landskabet nogle særlige visuelle og karaktermæssige kvaliteter, der har en landskabelig oplevelsesværdi. Oplevelsesværdien vurderes at blive forstærket af udviklingsplanen for Nørrestrand i det omfang, at planen øger naturindholdet i området, adgangen til landskabet samt sikrer, at den nye bebyggelse ikke medfører en visuel påvirkning af landskabet, der forringer landskabets visuelle kvaliteter.

Området ved Nørrestrand rummer særlige udsigter. Udsigterne på langs og på tværs af området er helt centrale for landskabets karakter og oplevelsesværdi. Den store vandflade, der er omgivet af strandenge og indrammet af dalens sider, er afgørende for udsigternes karakter og kvalitet.

Området ligger i Boller skovlandskab syd for Boller Slot og mellem Klokkedal, Boller Nederskov og Rold Skov.

Hele området er kystforland.

Det er væsentligt at værne om landskabets enkle karakter, hvor store skove med lange skovbryn definerer landskabets overordnede ramme og store landskabsrum.

Landskabet har meget intakte strukturer, der formidler landskabets kulturhistorie. Det gælder især Boller hovedgårdslandskab, områdets husmandsudstykninger og landsbylandskabet mod syd. Disse strukturer bør bevares. Endelig er det væsentligt at værne om landskabets visuelle relation til Horsens Fjord og landskabet på modstående kyst. Det gælder både udsigterne til kysten og oplevelsen af selve kysten og landskabet omkring Horsens Fjord.

Der bør kun ske byvækst ved Sejet. Byudvikling bør her ske mellem Søndermarksvej og Skjoldvej med bebyggelse af lav karakter. Ved Dagnæs er det væsentligt at opretholde Horsens bys veldefinerede grænse mod Boller hovedgårdslandskab og kystlandskabet. Derfor bør der ikke ske byudvikling her.

Landskabet inden for hele kystnærhedszonen relateret til kysten. Ændringer må derfor forventes at kunne påvirke oplevelsen af kystlandskabet.

Hovedkarakteren af området fremstår særlig karakteristisk. I den nordlige del af landskabsområdet fremstår de bærende landskabstræk særligt tydeligt. Det gælder landskabets enkle karakter, der er domineret af store skove, marker og gårde samt husmandsudstykninger langs vejene. Landskabskarakterens oprindelse som et hovedgårdsdomineret landskab med senere husmandsudstykninger er tydeligt afspejlet i landskabet.

Landskabets karakter vurderes generelt sårbar over for ændringer. Det skyldes landskabets meget enkle og i høj grad intakte karakter, der i den nordlige del af området meget tydeligt formidler en kulturhistorisk fortælling om hovedgårde og husmandsudstykninger og i den sydlige del af området har meget fine landsbystrukturer.

De karaktergivende strukturer fremstår i høj grad intakte. Det gælder både arealanvendelsen samt strukturen af skove, hegn og bebyggelse. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af disse elementer er middel til god.

I hele den nordlige del af området er landskabet vurderet særligt karakteristisk, i god tilstand og generelt præget af landskabelig oplevelsesværdi. Derfor har landskabskarakteren fået målsætningen beskyt. Målsætningen betyder, at der kun bør ske ændringer i området, der i høj grad understøtter den eksisterende landskabskarakter. Det gælder især om at opretholde landskabets store skala samt enkle og upåvirkede karakter, der er præget af næsten intakte hovedgårdsstrukturer samt husmandsudstykninger langs vejene.

Området ligger i Brædstrup Højland på grænsen til Bryrupdalen.

Middel tilstand. Det generelle indtryk af landskabet er, at selv om landskabskarakterens oprindelse som et landbrugslandskab med afsæt i landsbyernes udskiftning alle steder er tydelig, så er strukturerne ikke særligt intakte. Det skyldes et meget fragmenteret mønster af hegn og diger og en spredt bebyggelse, der synes at ligge uden en bestemt struktur.

Det vurderes, at landskabet kan rumme en række ændringer, når det sker med respekt for, at landskabet har et meget højtliggende terræn.

Med undtagelse af landskabet omkring Addit er landskabskarakteren i hele området vurderet karakteristisk og har derfor fået målsætningen vedligehold. Målsætningen betyder, at ændringer i landskabet bør ske med et generelt hensyn til landskabets karaktertræk.

Der er ingen særlige oplevelsesværdier i området.

Området ligger i den sydlige ende af Bryrupdalen og ligger også delvist i Brædstrup Højland og i overgangen til Landbrugsprægede Gudenådal.

Middel tilstand. Intaktheden af landskabets bærende karaktertræk vurderes overvejende god i disse dele af landskabsområdet. Det er afspejlet i en uændret dyrknings- og bebyggelsesstruktur.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer og strukturer vurderes generelt middel, hvilket er afspejlet i tilstanden af bebyggelse, hegn og diger.

Landskabet er i nogen grad præget af de højspændingstracéer, der krydser dalen nordvest for Ring Sø, boligområdet, der grænser op til dalen nord for Ring Sø, samt den visuelle sammenhæng til det omgivende landskab.

Landskabets karakter i Bryrupdalen vurderes generelt sårbart, da selv små ændringer kan medføre betydelige påvirkninger af landskabets karaktertræk og udtryk. For at opretholde eller styrke landskabets karakter er det væsentligt, at dallandskabet fremstår som en tydelige geologisk struktur med en veldefineret profil. Desuden bør dalen fremstå med en overvejende naturpræget karakter, hvor skov og overdrev præger dalsiderne, mens eng, sø og mose præger dalbunden.

I den sydøstligste del af dalen er landskabet vurderet karakteristisk og uden særlige landskabelige oplevelsesværdier. Derfor har landskabskarakteren i denne del af dalen fået målet vedligehold.

Området ligger i Nim landbrugslandskab.

Landskabskarakteren er robust over for ændringer, når det sker med hensyn til landskabets ofte udsigtsprægede karakter. 

Middel tilstand. Intaktheden af landskabets karaktergivende strukturer er svækket af, at mange hegn og diger med tiden er fjernet. Dermed er oprindelsen som udskiftningslandskab i dag alene afspejlet i bebyggelsesstrukturen.

Landskabet er vurderet karakteristisk og uden særlige landskabelige oplevelsesværdier. Derfor har det fået målet vedligehold. Målsætningen betyder, at der kan ske ændringer i området, når det sker med hensyn til landskabets bærende karaktertræk. I dette landskabsområde er udsigterne på tværs af landskabet et betydeligt karaktertræk, der bør værnes om.

Der er ingen særlige oplevelsesværdier i området.

Området ligger i Nim landbrugslandskab.

Landskabskarakteren er robust over for ændringer, når det sker med hensyn til landskabets ofte udsigtsprægede karakter.

Middel tilstand. Intaktheden af landskabets karaktergivende strukturer er svækket af, at mange hegn og diger med tiden er fjernet. Dermed er oprindelsen som udskiftningslandskab i dag alene afspejlet i bebyggelsesstrukturen.

Landskabet er vurderet karakteristisk og uden særlige landskabelige oplevelsesværdier. Derfor har det fået målet vedligehold. Målsætningen betyder, at der kan ske ændringer i området, når det sker med hensyn til landskabets bærende karaktertræk. I dette landskabsområde er udsigterne på tværs af landskabet et betydeligt karaktertræk, der bør værnes om.

Der er ingen særlige oplevelsesværdier i området.

Området ligger i Horsens Bylandskab.

Der kan ske ændringer i landskabet, der understøtter landskabets byprægede karakter. Ved Lund skal der være opmærksomhed på, at markant byggeri i den nordlige del af byen kan medføre en visuel påvirkning af landskabet i Hansted Ådal.

Landskabet fremstår generelt ustruktureret. Den mest bærende struktur er bystrukturen, mens strukturen af de sekundære karaktertræk i landbrugslandskabet fremstår svækket af udvikling. Intaktheden af landskabskarakterens strukturer vurderes derfor middel til dårlig.

I den vestlige del af området er landskabskarakteren vurderet karakteristisk og i dårlig tilstand på grund af især den betydelige visuelle påvirkning af landskabet. Derfor har landskabskarakteren fået målsætningen vedligehold og forbedr.

Målsætningen betyder, at udvikling i området bør respektere landskabets bærende karaktertræk og om muligt forbedre landskabskarakterens tilstand. Landskabet er et urbant landskab, hvor de væsentligste hensyn er at sikre et harmonisk samspil mellem byerne, byrandene og det omgivende landskab. Landskabskarakterens tilstand kan forbedres ved at reducere den visuelle påvirkning fra tekniske anlæg og byrande med stort eller på anden måde markant byggeri.

Der er ingen særlige oplevelsesværdier i området.

Området ligger i Yding bakkelandskab.

Det vurderes muligt at indpasse en række ændringer/projekter i landskabet med respekt for og afsæt i landskabets mange forskellige landskabselementer og strukturer.

Det er dog af stor betydning, at der altid tages væsentlige hensyn til de fine og vidtrækkende udsigter, der generelt præger landskabsoplevelsen og er centrale for landskabets karakter.

I hele den nordlige og nordøstlige del af landskabsområdet Yding bakkelandskab vurderes intaktheden af de bærende landskabstræk middel til høj.

Landskabet optræder generelt uden betydelig visuel påvirkning. På grund af de meget vidtrækkende udsigter, der generelt præger landskabet, er der synlige anlæg i udsigterne, men de er på så stor afstand, at de ikke vurderes at påvirke landskabet i betydelig grad.

Hele landskabet er kendetegnet ved meget vidtrækkende udsigter - udsigter over dette landskabsområde og udsigter, der rækker på tværs af kommunens landskab. Eksempelvis er der fra Yding Skovhøj udsigt på tværs af den nordlige del af området og Gudenådalen til højlandet omkring Brædstrup, og fra landskabet syd for Elling er der udsigt på tværs af den sydlige del af området og Hansted Ådal.

Udsigterne vurderes at have en særlig oplevelsesværdi betinget af landskabets karaktertræk og fravær af teknisk eller anden visuel påvirkning.

Landskabet er vurderet karakteristisk og uden særlig oplevelsesværdi, der knytter sig til landskabets strukturer. Derfor har landskabet fået målsætningen vedligehold.

Målsætningen betyder, at der ved ændringer i området bør tages hensyn til at indpasse ændringerne i landskabet med afsæt i landskabets karaktertræk.

I hele den nordlige og østlige del af landskabsområdet er landskabet præget af udsigter, der vurderes at udgøre en særlig landskabelig oplevelsesværdi og være et væsentligt karaktertræk. Disse udsigter har fået målsætningen beskyt.

I den sydlige del af landskabsområdets syd for Elling der ligger uden for det større sammenhængende landskab. Denne del af landskabet er vurderet karakteristisk og uden særlig oplevelsesværdi, der knytter sig til landskabets strukturer. Området er præget af motorvej E45.

Området ligger i Gedved Bakkelandskab og det sydøstlige del om området inden for delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab.

Delområdet omkring Gedved og Egebjerg er et bylandskab, der i høj grad er præget af byområder og erhvervsområder, der er i fortsat udvikling. Denne urbane karakter adskiller landskabet fra det øvrige landskabsområde.

Inden for landskabsområdet varierer det, hvor sårbar landskabets karakter er, fordi landskabskarakteren varierer meget. I den del af landskabsområdet, der ikke er delområde, vurderes landskabskarakteren generelt ikke særlig sårbar, når ændringer sker med hensyn til landskabets bærende landskabstræk. I delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab vurderes landskabskarakteren generelt ikke sårbart over for ændringer, der er relateret til byudvikling, herunder byggeri, anlæg eller etablering af bynære rekreative områder.

I hele landskabsområdet uden for delområderne vurderes landskabskarakterens intakthed middel. Landskabet er generelt præget af tekniske anlæg eller erhvervsbyggeri. Særligt betydende er biogasanlæg, motorvej og erhvervsbyggeri i den vestlige del af området, mens den østlige del af området er præget af højspændingsanlæg og byudvikling. Påvirkningen varierer fra lokalt at have betydelig indvirkning på landskabets karakter til at være ubetydelig.

Inden for den sydøstlige del om området inden for delområdet vurderes de bærende karaktertræk overvejende intakte. Landskabet er uden teknisk eller anden visuel påvirkning i den nordlige del af området, hvor bevoksningen afskærmer landskabet mod de omgivende landskaber.

I den nordlige del af landskabsområdet vurderes landskabet at være præget af særlige udsigter over landbrugslandskabet, der set mod nord har en helt uforstyrret karakter. Det udsigtsprægede landskab er en del af hele det udsigtsprægede landskab, der præger den nordlige og nordvestlige del af kommunen.

Den øvrige del af bakkelandskabet, der ikke er afgrænset som delområde, er vurderet karakteristisk uden særlige oplevelsesværdier. Derfor har landskabskarakteren fået målsætningen vedligehold.

Målsætningen betyder, at ændringer i landskabet bør ske med respekt for landskabets bærende landskabstræk, så landskabskarakteren opretholdes. I dette landskabsområde handler det især om, at landskabet er et landbrugslandskab, der er kendetegnet ved en middel til stor skala og transparent karakter. Der bør være opmærksomhed på, at landskabet flere steder er kendetegnet ved vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet.

Området ligger i Gedved Bakkelandskab.

Landskabskarakteren opretholdes ved en fortsat landbrugsmæssig udnyttelse af landskabet, hvor marker i middel til stor skala afgrænses af en spredt bevoksning og gårde. Det giver i samspil med det storbakkede terræn landskabet en transparent karakter, hvor udsigter på tværs af landskabet i nogen grad begrænses af terræn og bevoksning, mens der andre steder er vide udsigter.

Det vurderes muligt at indpasse landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzonen, når det sker med respekt for landskabets karakter.

I hele landskabsområdet uden for delområderne vurderes landskabskarakterens intakthed middel.

Inden for landskabsområdet varierer det, hvor sårbar landskabets karakter er, fordi landskabskarakteren varierer meget.

I den del af landskabsområdet, der ikke er delområde, vurderes landskabskarakteren generelt ikke særlig sårbar, når ændringer sker med hensyn til landskabets bærende landskabstræk.

Den øvrige del af bakkelandskabet, der ikke er afgrænset som delområde, er vurderet karakteristisk uden særlige oplevelsesværdier. Derfor har landskabskarakteren fået målsætningen vedligehold.

Målsætningen betyder, at ændringer i landskabet bør ske med respekt for landskabets bærende landskabstræk, så landskabskarakteren opretholdes. I dette landskabsområde handler det især om, at landskabet er et landbrugslandskab, der er kendetegnet ved en middel til stor skala og transparent karakter. Der bør være opmærksomhed på, at landskabet flere steder er kendetegnet ved vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet.

Der er ingen særlige oplevelsesværdier i området.