3.1. Naturbeskyttelse

Mål

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder

• Det overordnede mål er at sikre biodiversiteten i Horsens Kommune.

• Det betyder, at områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares og deres kvalitet skal forbedres. Områderne skal derfor være velegnede vokse- og levesteder for et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv, så især de sjældne og trængte arter kan styrkes og få mulighed for at spredes til nye områder.

• Det betyder også, at det samlede naturareal skal øges, så der skabes nye leve- og voksesteder for en lang række arter af vilde dyr og planter.

• Ved både at forbedre kvaliteten af de eksisterende naturområder og etablere nye og gerne by- og bolignære naturområder, vil det blive endnu mere attraktivt at besøge eller bosætte sig i Horsens Kommune.

Naturområder på havet

• Det er målet, at havområderne opnår en god vandkvalitet, så de bliver et velegnet levested for et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv, og biodiversiteten derigennem bliver sikret.

Retningslinjer

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder

3.1.1. De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder udgør sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Grønt Danmarkskort.

3.1.2. Indenfor særlige naturbeskyttelsesområder vil Horsens Kommune prioriterer indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet samt forbedrer adgangen til naturen højest. Ved prioritering mellem særlige naturbeskyttelsesområder vil arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor ligeledes blive prioriteret højest. I forhold til prioritering af etablering af ny natur vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatserne skal prioriteres højest.

3.1.3. Tiltag på arealer, som er udpeget som særlige naturbeskyttelsesområder, som kan bidrage til opfyldelse af andre formål, vil også blive prioriteret højt. Det kunne f.eks. være arealer, hvor næringsstofudvaskningen til vandløb og kystvande reduceres, så vandmiljøets tilstand forbedres eller hvor ændret arealanvendelse kan reducere risikoen for oversvømmelse.

3.1.4. Potentielle naturbeskyttelsesområder skal forbedre sammenhængen mellem eksisterende naturarealer og dermed forbedre vilkårene for det vilde dyre- og planteliv, herunder de sjældne og truede arter. Udvikling af ny natur indgår sammen med bevarelse af eksisterende naturværdier som en central del af kommunens indsats for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed.

3.1.5. I de internationale naturbeskyttelsesområder, skal der i særlig grad tages hensyn til de arter og naturtyper, som ligger til grund for udpegningen af området. De internationale naturbeskyttelsesområder og deres nære omgivelser prioriteres ved at iværksætte plejetiltag som fremmer områdets udpegede arter og naturtyper. Plejetiltag kan f.eks. være rydning, hegning og afgræsning samt restaureringsprojekter, som genskaber mistet natur.

3.1.6. Naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt målsatte vandløb, jf. miljømålsloven, skal sikres mod tiltag, som forringer områdernes tilstand. I landzonen kan byggeri eller tekniske anlæg derfor ikke etableres eller udvides indenfor en afstand af 25 meter fra områderne. Undtaget herfra er jordvarmeanlæg, hvis det vurderes, at jordvarmeanlægget ikke forringer naturområdets tilstand.  Det gælder ligeledes, at arealanvendelse indenfor 25 meter-zonen ikke kan ændres. Undtaget er anlæggelse af offentlige stianlæg og adgang til naturområder i øvrigt, samt anvendelse til naturformål. I byzonen og bymæssig bebyggelse kan 25 meter-zonen reduceres i tilfælde, hvor det skønnes at byggeri, tekniske anlæg, stier og lignende kan tilpasses naturområdet.

3.1.7. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag. Et kompenserende tiltag kan f.eks. være udlæg af nye naturarealer eller forbedring af kvaliteten af eksisterende naturområder, så det sikres, at naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forøget. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som forringer tilstanden af et naturområde, men finder sted uden for selve det udpegede område.

3.1.8. De udpegede potentielle naturområder skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulighederne for fremtidig etablering af nye naturområder. Undtaget er områder, som efter en konkret vurdering ikke vurderes at have potentiale til at kunne udvikle væsentlige naturværdier.

3.1.9. Dele af den bynære natur udgør en rekreativ ressource til gavn for kommunens borgere og besøgende. Ved udarbejdelse af lokalplaner, som overfører et område til byzone eller ændrer anvendelsen af et område, som allerede ligger i byzone, skal det derfor sikres, at de eksisterende naturområder bevares og forbedres. Det skal ligeledes sikres, at dele af området friholdes for bebyggelse og anvendes til etablering af ny natur, som udformes så den øger biodiversiteten eller den rekreative udnyttelse af området. Herved øges lokalområdets rekreative værdi. 

3.1.10. Råstofområder skal som udgangspunkt anvendes til naturformål efter endt råstofudvinding, med mindre andet er fastsat i bindende planlægning.

Naturområder på havet

3.1.11. Naturområderne på havet skal beskyttes. Især naturområderne indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde i Horsens Fjord og omkring Endelave skal prioriteres højt.

3.1.12. Der må ikke laves indgreb, som forringer tilstanden af naturområderne på havet.

3.1.13. Der skal ske en fortsat reduktion af næringsstoftilførslen til havet.

Redegørelse

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder

Forvaltningen af de internationale naturbeskyttelsesområder sker efter gældende lovgivning, herunder habitatbekendtgørelsen.

Gennem en lang årrække er naturarealet i såvel Danmark som Horsens Kommune reduceret og samtidig er kvaliteten af den tilbageværende natur forringet. Der er derfor både behov for at sikre de eksisterende naturværdier og skabe plads til, at ny natur kan udvikle sig.

De lysåbne og næringsstoffølsomme naturtyper som overdrev, heder og nogle moser (kær) er truet af tilførslen af næringsstoffer og den deraf følgende tilgroning, mens de naturligt næringsrige enge især trues af manglen på høslæt eller afgræsning. For de våde naturtyper, som enge og moser, kan dræning ligeledes udgøre en alvorlig trussel. Det gælder også for alle naturområderne, at de er truet af de reduktioner og fragmenteringer af arealer, som følger af etableringen af nye veje, boliger, erhvervsbyggeri, offentlige institutioner mm.

Skovenes naturindhold er truet af den intensive skovdrift, som ikke efterlader tilstrækkeligt mange træer til naturlig død og nedbrydning i skovbunden. Afvanding af fugtige arealer i skovene, er ligeledes medvirkende til at reducere biodiversiteten.

Den statslige udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder har til formål at beskytte arter og naturtyper, som er sjældne og/eller truede indenfor EU. Beskyttelsen af disse arter og naturtyper sikres ved administrationen af gældende lovgivning på området. En forbedret tilstand opnås gennem den praktiske udførelse af de statslige Natura 2000-planer for områderne.

Arbejdet med at bevare og øge de eksisterende naturværdier i både internationale og nationale naturbeskyttelsesområder, er helt afgørende elementer i den danske indsats for at standse den konstaterede tilbagegang i den biologiske mangfoldighed.

Naturgenopretning og naturpleje f.eks. vha. genskabelse af naturlig hydrologi, rydning af uønsket opvækst af træer og buske, samt afgræsning med kreaturer, heste, får eller geder, er vigtige dele af indsatsen for at bevare og forbedre områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Tilstedeværelsen af natur og naturlignende arealer i byrummet er en vigtig rekreativ ressource, som kan højne kvaliteten af både nye og eksisterende boligområder. I forbindelse med byvækst og byomdannelse skal både eksisterende naturområder og nye naturområder derfor indgå som en del af planlægningen for at skabe levesteder for vilde planter og dyr og rekreative åndehuller for beboerne.

Efter endt råstofindvinding giver råstofgrave en unik mulighed for at udvikle ny natur af høj kvalitet. Det skyldes både områdernes topografiske forhold og jordens beskaffenhed. Det er især overdrev og rene, klarvandede søer, der kan etableres i gamle råstofgrave. Det er naturtyper, som har et karakteristisk plante- og dyreliv, der ellers er trængt i det dyrkede land. Blottede geologiske profiler, som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer skal søges bevaret og beskyttet i forbindelse med retablering til ny natur.

Nogle råstofgrave er dog allerede planlagt til andre formål. Det gælder Fyel Mose, hvor kommuneplanen fastlægger, at området skal retableres efter færdiggravning, så der kan bygges sommerhuse i området. Kommuneplanen fastsætter dog, at sommerhusområdet skal indrettes, så der både bliver plads til potentiel ny økologisk forbindelse gennem området og deraf også mulighed for ny natur. Når der detailplanlægges for området, skal det desuden sikres, at bebyggelsen placeres nede i graveområdet, så bebyggelsen ikke påvirker det omkringliggende uforstyrrede landskab. Det gælder også graveområde Nim, området nord for Horsensvej, hvor Horsens Kommune har aftalt med Region Midt, at råstofindvinding og efterbehandling skal ske med byudvikling for øje.

I forhold til ejendomme, der er udpeget som naturbeskyttelsesområder og potentielle naturbeskyttelsesområder omkring eksisterende bebyggelse, vil der blive taget hensyn til lodsejerens evt. fremtidige behov for enten at kunne udvide eksisterende bebyggelse eller bygge nyt i forbindelse med den eksisterende bebyggelse, selvom arealet er udpeget.

Billedet viser Tolstrup Å.

Udpegningsgrundlag

Der er til Kommuneplan 2021 foretaget en ny udpegning af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder. Ved udpegningen er benyttet samme fremgangsmåde, som ved udpegningen i kommuneplan 2017.

Ved udpegningen har kommunen taget udgangspunkt i følgende statslige krav:

1. De digitale naturkort er anvendt til at stedfæste sandsynlige levesteder for arter af sjældne/truede planter og dyr. De sandsynlige levesteder er inkluderet i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort. Derudover er anvendt registrering af områder med høj naturkvalitet (HNV-kort) således, at det ved gennemgang er sikret, at områder med høj naturkvalitet er indeholdt i Grønt Danmarkskort.

2. Alle Natura 2000-arealer indgår i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort.

3. De nationale kriterier er anvendt ved at inddrage følgende områder i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed Grønt Danmarkskort:

• samtlige registrerede, beskyttede naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, enge, overdrev, heder, strandenge, samt søer og vandløb)
• enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens § 3
• skovområder samt skovpartier af biologisk værdi.

Arealer, der kan udvide eller skabe sammenhæng mellem Natura 2000 områder og eksisterende værdifulde naturområder er udpeget som potentielle naturområder.

Arealer, hvor de fysiske forhold giver mulighed for at naturen kan genskabes indenfor en kort- til mellemlang tidshorisont, er udpeget som potentielle naturområder, herunder:

• større, sammenhængende og skrånende arealer på sandjord, som har potentialet til at udvikle sig til overdrev,
• råstofområder, som efter endt råstofindvinding kan anvendes til naturformål og lavbundsarealer.

Arealer som kan bidrage til klimatilpasning, forbedring af vandmiljøet eller tilbyde rekreative muligheder er inddraget i potentielle naturområder ved at udpege:

• bynære arealer med risiko for tilbagevendende oversvømmelser,
• arealer som ifølge kommunens planlægning er udlagt til skov, natur og/eller rekreative formål,
• marginale jorder (vandlidende og eller meget med fordel kunne udlægges til ny natur og arealer, som er skrånende mod sårbar natur, herunder vandløb og ved udlægning til natur vil kunne udgøre en skærmende buffer, så næringsstoftilførslen til de følsomme naturområder kan reduceres.

4. Horsens Kommune har gennem dialog med Hedensted, Ikast-Brande, Skanderborg og Odder Kommune sikret sammenhængen mellem kommunernes udpegninger af særlig værdifulde naturbeskyttelsesområder og potentille naturområder på tværs af kommunegrænserne.

De udpegede områder med naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur indgår sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort omfatter dermed alle de arealer, som allerede er naturmæssigt værdifulde eller har potentiale til at blive det.

Udpegning af Grønt Danmarkskort skal medvirke til at stoppe og gerne vende den tilbagegang i biodiversitet, som desværre er evident. Ved igangsættelse og facilitering af projekter, som har til formål at bevare og udvikle biodiversitet samt forbedre adgangen til naturen, vil kommunens indsats i særlig grad blive lagt inden for Grønt Danmarkskort.

Ved prioritering mellem arealer inden for udpegningen til naturbeskyttelse vil Horsens Kommune have særligt fokus på arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor. Ved etablering af ny natur, vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatsen skal placeres.

Indenfor naturbeskyttelsesområderne vil naturarealer, hvor leve-/voksesteder for truede arter kan sikres eller udvikles, blive prioriteret højst, ved udvælgelse af arealer, hvor kommunen i samarbejde med lodsejer iværksætter aftaler om frivillig naturpleje, restaureringsprojekter eller ekstensivering af driften.

Horsens kommune har sammen med Aarhus, Odder, Hedensted, Samsø, Silkeborg og Skanderborg kommuner etableret naturråd, der har bistået kommunerne med forslag til udpegninger af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Naturrådets anbefalinger er bearbejdet i arbejdet med revisionen af særlige værdifulde naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder. Overordnet ønsker Naturrådet, at tilbagegangen i biodiversitet bliver vendt, og at diversitet i både arter, naturtyper og landskaber prioriteres i både land- og byzone med hensyntagen til udviklingsmulighederne for landbrugserhvervet. Derudover ønsker Naturrådet, at Grønt Danmarkskort skal give bedre adgang til naturen og styrke interessen for naturen.

Natura 2000-områder og bilag IV-arter:

Det fremgår af bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. Nr. 1383 af 26. nov. 2016), at der i planforslaget skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

Det gælder således, at planforslag ikke kan vedtages, hvis:

• det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet,
• det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,
• det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, i alle livsstadier.

Udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder har til formål at bevare og forbedre forholdene for de vilde dyr og planter, herunder bilag IV-arter samt de arter og naturområder, som fremgår af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Kommuneplanen har bl.a. til formål at rette fokus mod eksisterende naturværdier og sikre dem mod indgreb, som kan beskadige leve- og voksesteder. Planen skal samtidig medvirke til at forbedre kvaliteten af eksisterende natur og skabe ny natur. Kommunen vurderer derfor, at dette kommuneplantema kan udelukkes at stride mod beskyttelsesinteresserne.

Ved myndighedsbehandling af konkrete projekter foretages dog altid en vurdering og kun projekter, som kan afvises at skade 1) bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder samt 2) yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne, vil kunne gennemføres.

Billedet viser en bille på et græsstrå.

Naturområder på havet

Havområdernes vandkvalitet samt dyre- og planteliv påvirkes i betydeligt omfang af menneskelige aktiviteter. Det skyldes direkte aktiviteter på havet som f.eks. fiskeri, muslingeskrab, akvakultur, udslip af olie eller andre forurenende stoffer, oprensning af sedimenter i sejlrender og havne, sejlads samt anden rekreativ udnyttelse af havet, men også den indirekte påvirkning fra udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra land. Disse påvirkninger har en negativ effekt på biodiversiteten i havet og skal derfor reduceres så meget som muligt.

Miljøpåvirkningen af havet reguleres kun i begrænset omfang af kommunen, f.eks. via tilladelser til udledning af renset spildevand fra punktkilder og regnvand fra byernes befæstede arealer. Havets tilstand er i højere grad et resultat af EU-lovgivningen og nationale politikker, herunder de statslige vandplaner, reguleringen af fiskeri og akvakultur samt reguleringen af gødningsanvendelsen i landbruget.

Horsens Fjord og havet omkring Endelave er udpeget som område med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Hele området er et vigtigt yngle- og opvækstområder for mange arter af hvirvelløse dyr som f.eks. børsteorme, snegle, muslinger og krebsdyr. De vidtstrakte, lavvandede havområder, er ligeledes vigtige for mange forskellige arter af fisk, da deres yngel finder skjul og føde her. De hvirvelløse dyr og fiskene udgør sammen med planterne i havet, et vigtigt fødegrundlag for en lang række fugle samt sæler og marsvin.

Stenrevene udgør en helt særlig del af naturområderne på havet. Her findes et dyre- og planteliv, som ikke ses på den flade sand- eller mudderbund. Tætheden af dyr og planter er meget stor på et stenrev og store mængder af næringsstoffer kan derfor akkumuleres på stenrev.

På landsplan er store dele af stenrevene fjernet over årene som følge af stenfiskeri. Det er muligt at genetablere forsvundne stenrev ved udlægning af store mængder af sten, hvilket der flere stedet i landet er gjort erfaringer med.

Havbunden har tidligere været dækket af ålegræsenge i hele Horsens Fjord, med undtagelse af sejlrenden. I dag er der ikke så meget ålegræs tilbage og da planten er meget vigtig for de lavvandede naturområders generelle tilstand, er flere forskningsinstitutioner involveret i arbejdet med at udvikle metoder til retablering af ålegræs.

Både stenrev og ålegræsenge udgør værdifulde, rekreative oplevelser for især lystfiskere, undervandsjægere og dykkere.