Hovedstruktur i Kommuneplan 2021-2033
Tematillæggets hovedfokus på VE-anlæg og skovrejsning sikrer igennem retningslinjer, at den kommende udvikling af kommunens arealer er i overensstemmelse med kommuneplanens, herunder temaer ”Den blå og grønne struktur” samt Det åbne land">”Det åbne land”.
Den blå og grønne struktur består af et overordnet net af natur- og landskabsområder omkring Horsens Fjord, Gudenåen, Hansted og Bygholm Å, Salten Langsø, den østjyske højderyg og Endelave. Målet for den blå og grønne struktur i 2050 er, at Horsens Kommune skal være kendt som en af de kommuner, der har de mest attraktive naturområder og landskaber i Danmark.
Det åbne land består af de større produktionslandskaber – landbrugslandskaberne – omkring Hovedgård, Brædstrup og Nim. Der findes også mindre produktionslandskaber omkring Østbirk, Gedved, Ørnstrup, Uth og Sejet. Målet for det åbne land i 2050 er, at det fungerer både som et effektivt og bæredygtigt produktionslandskab, som et attraktivt alternativ til at bo i de større byområder og som en del af formidlingen af 10.000 års samfundsudvikling i Horsens Kommune.
Planlægning for VE-anlæg
VE-anlæg etableres ofte i det åbne land, hvor de påvirker landbrugsdriften i produktionslandskaberne og potentielt påvirker landskabs- og naturområder i kommunen. Retningslinjen ”6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg” udpeger zoner vedrørende planlægningen for VE-anlæg, herunder Zone 2, hvor det som udgangspunkt ikke er muligt at planlægge for og opstille vedvarende energianlæg. Zonen sikrer, at landskabs- og naturområder med særlige kvaliteter og karaktertræk, i kommunens blå og grønne strukturer, ikke påvirkes væsentligt af VE-anlæg. Tematillæggets retningslinjer for VE-anlæg sikrer, at projekter tilpasses af de landskaber, de etableres i.
Retningslinjen om planlægningen for VE-anlæg er yderligere med til at sikre, at natur og landskabshensynene på tværs af kommunegrænserne bliver varetaget i forbindelse med den konkrete planlægning.
VE-anlæg bliver oftest etableret i det åbne land, hvor de indgår som en del af et moderne produktionslandskab. Retningslinjen er med til at sikre, at der særligt ved planlægning for større, lokalplanpligtige solcelleanlæg er fokus på at prioritere multifunktionelle anlæg, eksempelvis med naturpleje og afgræsning, så pligten vedligeholdes.
Yderligere tilføjes en retningslinje om, at der ved endt drift af et VE-anlæg skal foretages en konkret vurdering af forholdene med henblik på, om jorden egner sig bedst til at blive tilbageført til landbrugsdrift, eller om den skal oprettes som et nyt naturområde.
Skovrejsning
Tematillægget er med til at understøtte, at mere af arealressourcen i Horsens Kommune udlægges til natur og landskab. Revisionen af retningslinjen for skovrejsning i kommunen medfører ændringer i arealudpegningerne. Der udlægges flere hektarer til skovrejsning ønsket og samtidig med at reducere arealudpegningerne, hvor skovrejsning er uønsket.
Ændringerne giver øget mulighed for skovrejsning, og derigennem styrkes kommunens grønne struktur, til gavn både for øget biodiversitet og til glæde for den voksende befolkning i kommunen. Det sikres igennem retningslinjer, at skovrejsning tilpasses i forhold til kommunens landskabsplan og dennes anbefalinger, så der ikke står uhensigtsmæssige, permanente ændringer af kommunens landskaber.
Mere skov skaber desuden synergieffekter i forhold til kommunens blå strukturer. Skovrejsning kan bruges til parkering af vand og herigennem være med til at afhjælpe risikoområder i forhold til oversvømmelse. Samtidig tilbageholder træer kvælstof, så det ikke udvaskes til vandmiljøet.
Vores Horsens Kommune 2050
Byrådets billede på, hvordan Horsens Kommune ser ud i 2050. Billedet er blevet til gennem workshops og temamøder i 2016, i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2017.
Kilde: Kommuneplan 2021-33, DET STORE BILLEDE.