National og international planlægning
Kommuneplanen er underlagt rammestyringsprincippet - ikke kun i forhold til Landsplandirektiver, men også i forhold til Habitatbekendtgørelsen og Natura2000-planerne og Vandområdeplan 2021-2026, Indsatsplaner for grundvand og Råstofplaner. I dette afsnit er der redegjort for forholdet til disse planer og direktiver.
Læs eventuelt mere om den overordnede planlægning og nationale interesser i kommuneplanlægningen på Planinfo.
Landsplanlægning
Med tematillægget udlægges der to zoner i kommunen; én hvor der kan være mulighed for at igangsætte en planproces, så der kan opstilles VE-anlæg og én, hvor der som udgangspunkt ikke kan arbejde videre med planlægning for og opstilling af VE-anlæg.
Der er i forbindelse med planlægningen foretaget en afvejning af de nationale interesser i forhold til, hvilke nationale interesser der er af en sådan karakter, at de hensyn der skal varetages som udgangspunkt tilsidesætter interessen for at udbygge mængden af VE-anlæg i kommunen. I forbindelse med retningslinjen ”6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg” findes der en redegørelse, for konklusionen på kommunens afvejning af interesserne.
Inden for Zone 1, hvor det kan være muligt at planlægge for VE-anlæg, findes der andre nationale interesser, som f.eks. risikovirksomheder, jordbrug og store husdyrbrug, vejanlæg eller jernbaner, som potentielt kan få indflydelse på et eventuelt fremtidigt projekt. Der skal derfor i detailplanlægning redegøres for, hvordan etableringen af VE-anlæg er i overensstemmelse med interesser og hensyn i landsplanlægningen.
Revisionen af den eksisterende retningslinje for skovrejsning og ændringer i arealudpegninger for henholdsvis skovrejsning ønsket og uønsket. Revisionen af retningslinjen påvirker, hvordan flere arealudpegninger i kommuneplanen betragtes i forhold til skovrejsning. Et eksempel er lavbundarealer og 'lavbund, der kan genoprettes'. Argumentationen herfor fremgår af retningslinjens nye redegørelse. Den kan læses her .
Der sker en revision af retningslinjerne og tilføjes nye, der sikrer, at skovrejsning inden for områder med 'lavbund, der kan genoprettes', sker som skov tilpasset efter de naturlige våde forhold.
Tematillægget vurderes at være i overensstemmelse med gældende landsplanlægning.
Råstofplanen
Med tematillægget revideres retningslinjen for skovrejsning i sin helhed. Dette indebærer også udpegningerne af, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket i kommunen.
De udpegede råstofområder er, i kommuneplan 2021 og har tidligere været, en del af udpegninger af, hvor skovrejsning er uønsket. Med tematillægget overgår disse udpegninger til at være neutrale i forhold til skovrejsning. Redegørelsen herfor kan findes i den nye retningslinje i tematillægget her .
Som en del af revisionen af retningslinjen, tilføjes der med tematillægget en retningslinje, der sikrer, at arealudpegninger med råstofinteresser fortsat prioriteres til udvinding af råstoffer frem for skovrejsning. Der opfordres inden for disse arealer i stedet til, at skovrejsning kan indgå som en del af genetableringsplanen.
Tematillægget vurderes at være i overensstemmelse med råstofplanlægningen.
Habitatbekendtgørelse, Natura2000-planer og Bilag IV-arter
Billedet viser de Natura2000-planer som ligger indenfor, eller delvist inden for Horsens Kommune.
Danmark har forpligtiget sig til, jf. Habitatbekendtgørelsen at udlægge en række naturområder, de såkaldte Natura2000-områder, der sammen med de øvrige landes Natura2000-områder, danner et sammenhængende netværk af natur på tværs af EU. I Horsens Kommune er der fem Natura2000-områder, hvor hver især har et specifikt udpegningsgrundlag, dvs. nogle helt særlige naturtyper og arter, der er karakteristiske for netop dette Natura2000-område. For alle fem områder gælder, at kommunen skal arbejde for, at Natura2000-områdernes udpegningsgrundlag enten opnår eller bibeholder en gunstig bevaringsstatus.
På tværs af EU er udpeget en række plante- og dyrearter, som er særligt beskyttede, de såkaldte bilag IV arter. Beskyttelsen gælder både for alle arters potentielle yngle- og rasteområder og for drab på enkeltindivider. I Horsens Kommune har vi bl.a. odder, flagermus og stor vandsalamander, som hører til denne gruppe af særligt beskyttede arter.
Kommunens Natura2000-områder udgør en del af de arealudpegninger, der ligger til grund for og inden for Zone 2, hvor der som udgangspunkt ikke er muligt at planlægge for og etablere VE-anlæg. Det er med udpegningen af Zone 2, ikke muligt at etablere solcelleparker og vindmøller inden for Natura2000-områder. Habitatnatur inden for Natura2000 udgør ligeledes en af de udpegninger, hvor skovrejsning er vurderet som udgangspunkt at være uforenelig med udpegningens formål.
Ved etablering af både VE-anlæg og skovrejsning i områder nær Natura2000-områderne vil en eventuel påvirkning af Natura2000 og bilag IV-arter blive omfattet af en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete VE-projekt, samt miljøvurdering af de tilhørende planforslag, da Natura2000-områdernes udpegningsgrundlag ikke må påvirkes negativt og gunstig bevaringsstatus forhindres.
Tematillægget vurderes at være i overensstemmelse med Natura2000-planerne. Der vil finde en nærmere screening og vurdering sted i forbindelse med en egentlig planlægning for konkrete VE-projekter.
Vandrammedirektiv og -områdeplaner
EU har med vandrammedirektivet vedtaget, at vandområder på tværs af EU skal have en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand.
Den danske stat har i Vandområdeplanen udpeget hvilke vandløb, søer og fjorde i Danmark, som skal opnå god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. I vandområdeplanen fremlægger også vandområdernes aktuelle tilstand, som er baseret på målinger af bl.a. smådyr, fisk og vandplanter.
I Vandområdeplanen er der ligeledes afgrænset terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. Målsætningen for grundvandsforekomsterne er, at der skal opnås god kvalitativ og kvantitativ tilstand. I vandområdeplanen fremgår også grundvandsforekomsternes aktuelle kvalitative tilstand, som er baseret på målinger af bl.a. grundvandets indhold af nitrat, pesticider, uorganiske sporstoffer og salt samt miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Mens den kvantitative tilstand er baseret på vurderinger af grundvandsbalancen i den enkelte grundvandsforekomst bl.a. ved beregningen af udnyttelsesgraden, sænkningen af grundvandsspejlet og påvirkningen af vandløbssøgningen.
Ved projekter og planlægning for både skovrejsning og etablering af VE-anlæg, skal det derfor sikres, at projektet ikke hindrer et vandområde (vandløb, søer, fjord og grundvandsforekomst) beholder eller kan opnå en god tilstand.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Staten har siden 2000 foretaget omfattende kortlægninger og vurderinger af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i hele landet. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker, der ligger udenfor OSD. Kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet på baggrund af statens grundvandskortlægningsresultater.
Indsatsplanen udarbejdes med det formål at beskytte grundvandet både i forhold til den nuværende og fremtidige indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning. Indsatsplanen skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne. Foruden de konkrete indsatser indeholder indsatsplanerne forskellige administrative retningslinjer.
I Horsens Kommune har grundvandet stor bevågenhed, ikke mindst som følge af de nuværende prognoser for befolkningstilvækst i Horsens Kommune. Horsens Kommune har desuden en politisk vedtaget administrationspraksis for indsatsplanlægningen. Administrationspraksissen indeholder en overordnet målsætning for kommunens drikkevandsressourcer samt retningslinjer og en række indsatser bl.a. i forhold til nitrat og pesticider, som indarbejdes i kommunens indsatsplaner.
Ved kommuneplanlægning skal der tages hensyn til de vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Horsens Kommune. Horsens Kommune har 4 færdige indsatsplaner henholdsvis Nim Indsatsplan, Brædstrup Indsatsplan, Rugballegård Indsatsplan og Endelave Indsatsplan. I løbet af 2025 forventer Horsens Kommune at vedtage endnu en indsatsplan “Indsatsplan for vandværker uden for OSD”. I løbet af 2025 forventer Horsens Kommune at foretage en revision af Rugballegård Indsatsplan og Endelave Indsatsplan. Den sidste indsatsplan Hovedgård Indsatsplan forventes vedtaget omkring 2026/2027.
Når alle indsatsplanerne er udarbejdet, vil ca. halvdelen af kommunens areal være omfattet af en indsatsplan, som beskriver de tiltag, der er nødvendige for at sikre en god grundvandskvalitet på lang sigt.
Ifølge kommunens indsatsplaner skal risikoen for forurening af grundvandet, dels fra jordvarmeanlæg og dels fra dybe boringer, som ikke skal anvendes til drikkevandsformål, minimeres. Der gives, som udgangspunkt, ikke tilladelse til etablering af dybe jordvarmeanlæg inden for BNBO og de almene vandværkers indvindingsoplande. Der skal, i forbindelse med en ansøgning, altid laves en konkret vurdering på baggrund af vandværkets status i kommunens vandforsyningsplan, grundvandets sårbarhed, afstanden til kildepladsen, indvindingsdybden og boringernes alder. Der gives som udgangspunkt heller ikke tilladelse til etablering af dybe boringer fx termiske boringer inden for OSD og de almene vandværkers indvindingsoplande og der skal altid laves en konkret vurdering af boringens placering i forhold til områdets grundvandsmagasiner og de tilknyttede vandværksboringer.
Tematillægget har med de samme retningslinjer, som fremgaar af kommunens indsatsplaner, hvorfor tematillægget ikke vurderes at være i strid med kommunens indsatsplaner.
Danmarks Havplan
Tematillægget giver ikke mulighed for nye aktiviteter langs kysten og på havet og derfor vurderes det, at tillægget ikke strider mod havplanen.
Der udlægges perspektivområder for vedvarende energi, der kan have påvirkning af oplevelsen af kysten. Dette vil skulle undersøges nærmere i forbindelse med en potentiel detailplanlægning.
Kommuneplan 2021-2033
Tematillægget til kommuneplanen skal forholde sig til gældende kommuneplan. Tillæg til kommuneplanen kan ændres i eksisterende kommuneplaner Hovedstruktur, Retningslinjer og Rammer.
I det nedenstående redegøres der for, hvordan dette tematillæg forholder sig til eksisterende kommuneplan 2021-2033.
Hovedstruktur
Tematillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur.
Redegørelse for overensstemmelse mellem kommuneplanens hovedstruktur og tematillæggets hovedfokus på VE-anlæg og skovrejsning fremgår af siden Hovedstruktur">Hovedstruktur.
Retningslinjer
Der er gennemført følgende ændringer i kommuneplanens retningslinjer og arealudpegninger.
For VE-anlæg er der udarbejdet tre nye retningslinjer til kommuneplanen: "Planlægning for vedvarende energianlæg", med tilhørende arealudpegninger af zoner for VE-anlæg i kommunen, "Solceller" og "Geotermi og Jordvarme". Derudover er der udarbejdet én samlet retningslinje for "Vindmøller", på baggrund af kommuneplanens eksisterende retningslinjer.
Kommuneplanens retningslinje for skovrejsning har gennemgået en fuld revision, herunder også arealudpegninger.
De øvrige retningslinjer nævnt herunder er medtaget i tematillægget grundet konsekvensrettelser enten i form af tilføjelser af enkelte retningslinjer eller supplerende skriv til deres redegørelser.
Der laves ikke ændringer i de øvrige retningslinjer for arealudpegninger.
Natur og Landskab
3.6. Skovrejsning
Retningslinjen er en del af tematillæggets hovedfokus og er således revideret i sin helhed. Der er under retningslinjen fremsat nye mål, retningslinjebestemmelser, arealudpegninger og udarbejdet en nye tilhørende redegørelse.
Retningslinjen kan ses her.
3.7. Geologiske bevaringsværdier
Retningslinjens redegørelse bliver konsekvensrettet og uddybet som følge af ændringer i udpegningsgrundlag for Skovrejsning uønsket. Den nye redegørelse skal understøtte og bedre belyse de konkrete geologiske træk, der er udpeget som bevaringsværdige, og kan ikke være givet kun i forhold til at sikre de geologiske bevaringsinteresser i forhold til skovrejsning, men også i forhold til byudvikling og lignende.
Retningslinjen kan ses her.
Kulturhistorie
4.2. Værdifulde kulturmiljøer
Der foretages konsekvensrettelser og -tilføjelser i retningslinjens bestemmelser og redegørelse, for at sikre kultur- og bevaringsinteresserne inden for eller i nærheden af de udpegede værdifulde kulturmiljøer, og give udtryk for, hvordan vedvarende energianlæg og skovrejsning skal tage hensyn til disse gennem planlægning og tilpasning.
Tilføjelser til retningslinjen kan ses her.
4.3. Kirkeomgivelser
Der foretages konsekvensrettelser og -tilføjelser i retningslinjens bestemmelser og redegørelse, for at sikre kirkerne, deres omgivelser og sammenspil med det omkringliggende landskab eller landsby-/bymiljøer, og der er ved etablering af vedvarende energianlæg og skovrejsning skal tage hensyn til disse gennem planlægning og tilpasning. .
Tilføjelser til retningslinjen kan ses her.
Tekniske anlæg
6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg
Der er udarbejdet en ny retningslinje med tematillægget til kommuneplanen for planlægning af vedvarende energianlæg, med tilhørende mål, retningslinjebestemmelser, og redegørelse. Interesseområder i forhold til udbygningen af vedvarende energianlæg i Horsens Kommune introduceres ligeledes med retningslinjen.
Retningslinjen kan se her.
6.8. Solceller
Der udarbejdet en ny retningslinje med tematillægget til kommuneplanen for solceller i Horsens Kommune, med tilhørende mål, retningslinjebestemmelser, arealudpegninger og redegørelse. Interesseområder vedrørende solcelleanlæg vises ligeledes med retningslinjen.
Retningslinjen kan se her.
6.9. Vindmøller
Der udarbejdet en ny retningslinje, der omfatter de tre tidligere retningslinjer i Kommuneplan 2021-2033, som nærværende tematillæg sammenskriver til én. Ændringer til retningslinjen består af mindre tilføjelser til retningslinjebestemmelserne samt konsekvensrettelser og ajour af den tilhørende redegørelsestekst. Derudover vises nye interesseområder til vindmøller ligeledes sammen med retningslinjen.
Retningslinjen kan se her.
6.10. Geotermi og jordvarme
Der udarbejdes en ny retningslinje med tematillægget til kommuneplanen for geotermi og jordvarme i Horsens Kommune, med tilhørende mål, retningslinjebestemmelser, arealudpegninger og redegørelse. Interesseområder vedrørende særligt geotermiske anlæg vises ligeledes med retningslinjen.
Retningslinjen kan se her.
Erhverv og Landbrug
7.1 Særligt værdifulde landbrugsområder
Der foretages konsekvensrettelser og -tilføjelser i retningslinjens bestemmelser og redegørelse, for at planlægning for VE-anlæg herunder særligt store solcelleanlæg, ikke uhensigtsmæssigt inddrager særligt værdifulde landbrugsområder, samt at der ved inddragelse sikres, at egnede jorde efter endt drift på solcelleanlæggene tilbageføres til landbrugsdrift.
Tilføjelser til retningslinjen kan ses her.
Klima og Miljø
8.5. Grundvand
Der foretages konsekvensrettelser og -tilføjelser i retningslinjens bestemmelser og redegørelse, for at sikre, at der tages hensyn til grund- og drikkevandsinteresserne ved etablering af VE-anlæg og skovrejsning.
Tilføjelser til retningslinjen kan ses her .
Rammer
Der udlægges ikke nye rammer med tematillægget.