Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske udvikling i hele Horsens Kommune. Planen omfatter således hele kommunens areal, og er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer og andre kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i kommunen.
Kommuneplanen udarbejdes på baggrund af planloven, der fastsættes, at alle kommuner har pligt til at lave og vedligeholde en kommuneplan.
Loven skal særligt sikre:
- at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund.
- at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.
- at der skabes gode rammer for erhvervsudvikling og vækst.
- at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.
- at biodiversiteten understøtter, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.
- at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
- at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.
Kommuneplanen er et centralt led i at opfylde lovens formål.
Kommuneplanen skal indeholde Byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen – baseret på afvejninger af forskellige hensyn – og de rammer for lokalplanlægningen, som er fastlagt i forbindelsen. Det skal forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet, hvor der er foretaget en afvejning af væsentlige og modstridende interesser. Kommuneplanens retningslinjer udgør desuden grundlaget for kommunens administration af en række beføjelser efter sektorlovgivningen.
Samtidig er kommuneplanen det nødvendige bindeled mellem to sider. På den ene side landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan, og på den anden side de bestemmelser om anvendelse mv. af den enkelte ejendom, der fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter bl.a. plan-, natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen.
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land for en periode på 12 år. Hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen beslutte, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvist, eller den skal genvedtages med det indhold, den har. Beslutningen skal fremgå af planstrategien. Planstrategien gør status over den planlægning, der er blevet gennemført siden sidste kommuneplanrevision, og danner strategisk afsæt for planlægningen, der indgår i den næste kommuneplanrevision. Du kan se Horsens Kommunes seneste planstrategi - Planstrategi 2023 - her .
Kommuneplanen skal bestå af tre dele:
- Kommunens hovedstruktur.
- Retningslinjer for arealanvendelsen.
- Rammer til lokalplanlægningen.
Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til ovenstående retningslinjer og rammer (§ 11, stk. 3). Endelig skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger
Planlovens bestemmelser for kommuneplanlægningen giver Byrådet beføjelser til at sikre en bæredygtig og samfundsmæssigt hensigtsmæssig byvækst, f.eks. i sammenhæng med den offentlige infrastruktur og -service. Udover at udlægge områder til bymæssige formål, fritidsformål osv., kan Byrådet sikre en hensigtsmæssig arealanvendelse og rækkefølge i realiseringen af de udlagte områder, jf. planlovens § 12, stk. 2-3
Planloven - kommuneplanens retsvirkninger
§12, stk. 2-3: vedrørende kommunalbestyrelsens beføjelser i regi af kommuneplanen
Stk. 2: Inden for byzone kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammer. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Den seneste lovbekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 572 af 20/05/2024) kan ses her .
Kommuneplanen og VE-anlæg
I medfør af Planloven er der udgivet til bekendtgørelser for henholdsvis lokalplanpligtige solceller i det åbne land (BEK nr. 440 af 03/05/2024) og planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr. 923 af 06/09/2019) .
Solceller
Solcellebekendtgørelsen (BEK nr. 440 af 03/05/2024) har til formål at sikre, at varetagelsen af klimahensyn er et lovligt hensyn i planlægningen. Den har også til formål at fastlægge, at sikre af arealer til udbygningen af solcelleanlæg og at der kan ske den nødvendige tilslutning og udbygning af eksisterende el-infrastruktur er en national interesse i kommuneplanlægningen.
Solcellebekendtgørelsen regulerer således planlægningen for opstilling af lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land med henblik på at fremme en udbygning med solcelleanlæg, idet der ved planlægningen tages hensyn til såvel muligheden for at udbygge energiproduktion og -forsyning som nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, Forsvarets , geologiske og jordbrugsmæssige interesser samt offentlighedens adgang til naturen.
Desuden fastsætter solcellebekendtgørelsen, at der i kommuneplanen skal optages retningslinjer for opstilling af lokalplanpligtige solceller i det åbne land samt lister, hvilke hensyn kommuneplanens retningslinjer bør varetage. Listen er dog ikke udtømmende.
Vindmøller
Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr. 923 af 06/09/2019) har til formål at sikre og regulere planlægningen for opstillingen af vindmøller.
Bekendtgørelsen regulerer planlægningen for opstillingen af vindmøller med henblik på at fremme en bæredygtig udbygning med vindmøller, hvor der tages omfattende hensyn til ikke alene muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier samt jordbrugsmæssige interesser.
Med bekendtgørelsen fastsættes det, at der kun må opstilles vindmøller inden for områder, udpeget til formålet i kommuneplanens retningslinjer, og at udpegning af vindmølleområder skal være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående møller. Yderligere fastlægger bekendtgørelsen også afstandskrav, herunder f.eks. at der ikke må give tilladelse til vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 x møllens totalhøjde, jf. planloven.