Ændringerne består i
Retningslinjen berøres, i forbindelse med Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033, af konsekvensrettelser jf. ændringer i medfør af tematillæggets hovedfokus på VE-anlæg og skovrejsning.
Konsekvensrettelserne består i tilføjelser af nye retningslinjebestemmelser, 8.5.7 og 8.5.8. som vist herunder, vedrørende planlægning for vedvarende energianlæg inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, og et afsnit til retningslinjens redegørelse for dette, som ligeledes kan findes nedenfor.
Eksisterende retningslinje er fortsat gældende og kan ses her .
Retningslinjer
8.5.7. Ved planlægning for VE-anlæg, herunder særligt store solcelleanlæg, indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, skal der altid forinden udarbejdes en grundvandsredegørelse.
8.5.8. Ved planlægning for dybe boringer, herunder blandt andet geotermiske boringer, skal det sikres, at boringerne ikke medfører øget risiko for forurening af grundvandet.
Redegørelse
Grundvandsbeskyttelse og planlægning for VE-anlæg
Solceller
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, samt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), udgør kernen i de nationale grundvandsinteresser og er der, hvor der er et særligt fokus på den overordnede grundvandsbeskyttelse. Kommunerne er på baggrund af dette, og anden lovgivning, derfor pålagt at sikre grundvandsinteresserne igennem deres fysiske planlægning, og skal således friholde disse områder for arealanvendelser, der kan medføre en øget risiko for forurening af grundvandet, herunder blandt andet byudvikling og tekniske anlæg, jf. . BEK 1697 af 21.12.2016, §2, stk. 1.
Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, er i overvejende grad sammenfaldende med udpegningen af Zone 1, jf. retningslinjen for ”Planlægning for vedvarende energianlæg”, hvor der kan være mulighed for at planlægge for og etablere VE-anlæg. Der er ikke kendskab til, at vindmøller udgør en egentlig forureningsfare for grundvandsressourcer og det lille arealforbrug opstillingen af vindmøller kræver, er ligeledes med til at reducere denne risiko. Solcelleanlæg er oftest store flade-dækkende anlæg og kan derfor have stor påvirkning på grundvandsressourcen, hvis der planlægges for solceller inden for OSD. Solceller er ikke kategoriseret som en grundvandstruende virksomhed eller anlæg, men kan dog fortsat være underlagt bekendtgørelsens forbud, hvis kommunen konkret vurderer dette.
Horsens Kommune fastsætter således en retningslinje om, at der særligt ved planlægning for større solcelleanlæg inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal udarbejdes en grundvandsredegørelse som baggrund for en konkret vurdering af grundvandsinteresserne i forhold til VE-anlæg. Grundvandsredegørelsen skal belyse grundvandsressourcens geologiske sårbarhed, grundvandskvaliteten, grundvandsressourcens strategiske betydning og vigtigheden i forhold til at langtidssikre kilden til leje drikkevand til kommunens borgere. Grundvandsredegørelsen skal ligeledes belyse hvilke tekniske tiltag, der er nødvendige for at beskytte grundvandet, herunder blandt andet at solpanelerne til anlægget ikke må medføre afsmitning af PFAS og andre miljøfarlige eller uønskede stoffer, som vil kunne nedsive til grundvandet.
De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) varetages i forhold til planlægningen for VE-anlæg i kommunen, igennem udpegningen af Zone 2, jf. den relevante retningslinje. Zone 2 udgør de arealer, hvor det som udgangspunkt ikke er muligt at planlægge for etablering af VE-anlæg, da der er andre arealinteresser, som skal varetages først og fremmest, herunder blandt andet BNBO-områder og 25 meter beskyttelseszonen omkring almene vandværksboringer.
Geotermi og jordvarme
Geotermiske anlæg består af meget dybe boringer, som føres igennem såvel beskyttende lerlag, som de grundvandsmagasiner, som anvendes til drikkevandsformål. En sådan boring, kan udgøre en transportvej for forurening fra jordoverfladen, til de dybe primære grundvandsmagasiner, hvis boringen er dårligt udført eller dårligt vedligeholdt.
Risikoen for forurening af grundvandet fra dybe boringer, som ikke skal anvendes til drikkevandsformål, skal minimeres. Ved ansøgninger om tilladelse til etablering af dybe boringer til f.eks. geotermiske boringer, skal der laves en konkret vurdering af boringens placering, i forhold til områdets grundvandsmagasiner og de tilknyttede vandværksboringer.
Vurderingen skal foretages i forhold til grundvandsmagasinets geologiske sårbarhed, grundvandskvaliteten, grundvandsressourcens strategiske betydning og vigtighed i forhold til den fremtidige drikkevandsforsyning af kommunens borgere. En såkaldt grundvandsredegørelse. Der kan som udgangspunkt ikke placeres geotermiske boringer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker, hvis grundvandsredegørelsen konkluderer, at geotermiske boringer kan udgøre en risiko for forurening af områdets grundvandsmagasiner.