Introduktion
Med vedtagelsen af Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning vedtager Byrådet en ny retningslinje til den eksisterende kommuneplan.
Retningslinjen fremsætter mål og retningslinjer for geotermi og jordvarme i Horsens Kommune. Horsens Kommune har modtaget tilkendegivelser i forbindelse Planstrategi 2023 og indkaldelsen af idéer og forslag til VE-anlæg og skovrejsning i starten af 2024. Retningslinjen viser det interesseområde, hvor der er tilkendegivet interesse i at opføre et geotermisk anlæg.
Interesseområderne er ikke af bindende karakter og bruges i forbindelse med tematillægget, som en indikation af, hvor der på sigt kan være muligt, at planlægge for et geotermisk anlæg sted.
Den nye retningslinje og interesseområdet for geotermisk anlæg kan ses på retningslinjekortet nedenfor.
Mål
- Horsens Kommune vil arbejde for, at der bliver etableret eller kan ske udbygning af VE-anlæg inden for kommunen, svarende til minimum 10% af elforbruget på årsbasis i kommunen inden 2030.
- Horsens Kommune vil fremme integrationen af decentrale, vedvarende energiforsyningsformer bredt, så disse kan supplere de store centrale produktionsanlæg
- Horsens Kommune vil arbejde for at sikre forsyningssikkerheden og omstille til lokale vedvarende energikilder.
Retningslinjer
Geotermi
6.10.1. Geotermiske anlæg kan som udgangspunkt kun placeres inden for områder udlagt til tekniske anlæg, herunder særligt forsyning. Forud for etableringen skal der redegøres for følgende
- Anlæggets præcise placering.
- At anlæggets bebyggelse og beplantning tilpasses de landskabelige omgivelser, eller indpasses bedst mulige i de bymæssige omgivelser.
- At der skal tages hensyn til miljøgener både under etablering og drift af anlægget, herunder ikke mindst støjgener for eventuelle naboer og at dybe boringer ikke medfører forøget risiko eller forværring af den eksisterende forureningssituation.
6.10.2. Der må som udgangspunkt ikke etableres geotermiske boringer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker.
Jordvarme
6.10.3. Der skelnes mellem to forskellige typer af jordvarmeanlæg:
- Terrænære anlæg, hvor varmeslanger er nedgravet i minimum 0,6 meter og maksimalt 5 meter. På landbrugsjord skal slangerne placeres i minimum 1 meters dybde, for at reducere risikoen for skader på anlægget.
- Dybe anlæg, hvor én eller flere boringer er udført med boreudstyr og gravede anlæg, hvor anlæggets dybeste del går dybere end 5 meter, dog højst 300 meter.
6.10.4. Jordvarmeanlæg skal altid anmeldes eller ansøges efter gældende regler.
6.10.5. Terrænnære anlæg skal etableres min. 50 meter fra en almen og ikke-almen vandforsyning og min. 5 meter fra et andet anlæg.
6.10.6. Dybe anlæg skal som udgangspunkt etableres min. 300 meter fra en almen og ikke-almen vandforsyning og min. 50 meter fra et andet anlæg.
6.10.7. Der må som udgangspunkt ikke etableres dybe jordvarmeanlæg inden for BNBO og inden for indvindingsoplande til almene vandværker.
Redegørelse
Der er stor fokus på at omstille Danmarks elforsyning til vedvarende energikilder fra sol og vind. Det er afhængig af, at solen skinner om sommeren og at vinden blæser i efteråret, samt hen over vinteren. Det producerer dog ikke nødvendigvis varme. Her kommer geotermi og jordvarme inden i billedet. I begge tilfælde udnyttes den varme, der findes i undergrunden, uafhængigt af vind og vejr. Den primære forskel mellem de to, findes i den teknologi og dybden, hvorfra varmen hentes. Jordvarme etableres typisk i de øverste jordlag og er mest udbredt herhjemme som horisontale slanger, der graves ned i haven ved den enkelte husstand. Et geotermisk anlæg er et anlæg, der udnytter den energi der ligger i undergrunden i form af saltholdigt vand. Undergrunden er fyldt med små lommer med varmt saltholdigt vand. Temperaturen i vandet stiger i takt med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade.
I forbindelse med den konkrete projektering af de enkelte kommende projekter vedr. geotermi og jordvarme, vil museet foretage en arkivalsk kontrol af projektet, for at vurdere risikoen for eventuelle fortidsminder. Museet vurderer også, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse efter museumslovens § 25-27, for at give en udtalelse om væsentlige fortidsminder på arealet. Ved at få foretaget en forundersøgelse, kan man på forhånd få afklaret, om der er fortidsminder på arealet.
Geotermi
Der er potentiale i den danske undergrund, der er reguleret af Undergrundsloven (LBK nr. 1461 af 29/11/2023), for at geotermisk varme kan forsyne store dele af den danske fjernvarmeforsyning med grøn varme. Mulighederne for at udnytte denne varme til fjernvarmeformålet, har været i fokus af flere omgange gennem tiden. Der er imidlertid kun etableret ganske få geotermiske anlæg herhjemme. Det er der flere grunde til, først og fremmest er det en kompleks proces, behæftet med mange ubekendte og risici, i forbindelse med etableringen af anlægget. Der er mange geologiske faktorer, der spiller ind i, om der findes godt potentiale til at udnytte undergrunden, til at indvinde geotermisk varme.
Potentialet for at udnytte undergrunden, afhænger således af om der er vandholdige lag i undergrunden, kaldet et reservoir, og om det er muligt at pumpe vandet herfra både op, og især tilbage ned, i undergrunden igen. Muligheden for dette er afhængig af, hvor godt vandet kan strømme frit mellem porerne (sand/stenkornene) i de vandbærende lag. Derudover skal disse lag være tilstrækkeligt tykke og dække et passende areal. Temperaturen er også afgørende. Den stiger med ca. 25-30˚C for hver kilometer i dybden. Reservoiret skal således ligge dybt nok til, at vandets temperatur er høj nok og at det er rentabelt at hente vandet op. Omvendt, så forværres de fornævnte vigtige parametre typisk, jo dybere der bores. Boringer skal have en dybde på omkring 1-2 km, for at nå de vandbærende lag i den danske undergrund.
Dertil skal det bemærkes, at trods forekomsten af reservoirer med varmt vandt i den danske undergrund, så har det ikke en tilstrækkelig temperatur til, at det kan sendes direkte ud i fjernvarmenettet. Temperaturen skal derfor hæves, enten igennem eldrevne varmepumper eller absorptionsvarmepumper, der er drevet af varmen fra fjernvarmekedler.
De meget dybe boringer føres igennem beskyttende lerlag, som ligger hen over de grundvandsmagasiner, der anvendes til drikkevandsformål. En dyb boring, som er ført igennem et beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet, kan udgøre en transportvej for forurening fra jordoverfladen til de dybe primære grundvandsmagasiner, hvis boringen er dårligt udført eller dårligt vedligeholdt. Risikoen for forurening af grundvandet fra dybe boringer, som ikke skal anvendes til drikkevandsformål, skal minimeres. Ved ansøgninger om tilladelse til etablering af dybe boringer til f.eks. termiske boringer, skal der laves en konkret vurdering af boringens placering i forhold til områdets grundvandsmagasiner og de tilknyttede vandværksboringer. Vurderingen har særligt fokus på at belyse risikoen for en forurening af grundvandsmagasinet.
Jf. Undergrundsloven, skal der ansøges om tilladelse ved Energistyrelsen, til at efterforske og udvinde geotermisk energi i den danske undergrund. Det fremgår af en invitationsskrivelse, hvilke kriterier der vurderes på, i forhold til tildelingen af tilladelser. Hele det danske territorie er som udgangspunkt udbudt, dog gives der som udgangspunkt ikke tilladelser inden for de områder, der allerede er givet tilladelse til at udnytte. Kan efterforskningen af undergrunden og udvindingen af den geotermiske energi ikke finde sted, eller opstår der udfordringer undervejs, der gør at arbejdet ikke kan fortsætte, skal tilladelsen tilbagekaldes.
Den egentlige etablering af et geotermisk anlæg skal ske i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven (LBK nr. 124 af 02/02/2024), og Projektbekendtgørelsen (BEK nr. 697 af 06/06/2023) i medfør af varmeforsyningsloven. Det betyder, at der kommer til at køre to sideløbende, parallelle processer: En, hvor der søges om tilladelse til udnyttelse af undergrunden, og en anden, hvor der skal indgås en aftale med et forsyningsselskab, om at aftage varmen og sende den ud til forbrugerne. Før kommunen kan godkende etablering af geotermisk varme, som en del af forsyningen fra et fjernvarmeværk, forudsætter det, at det geotermiske anlæg er det samfundsøkonomiske mest rentable projekt jf. Projektbekendtgørelsen.
Potentielle, fremtidige geotermiske anlæg
I forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag til tematillægget, har Horsens Kommune modtaget 16 konkrete projektforslag til VE-anlæg. Heraf en enkelt henvendelse vedrørende to lokationer, hvor der potentielt ønskes placeret et geotermisk anlæg. Herunder gives en kort introduktion til de områder, der peges på som interesseområder til geotermiske anlæg med vedtagelsen af tematillægget.
I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til tematillægget, og tidligere i forbindelse med fordebatten for Planstrategi 2023, har Horsens Kommune modtaget en henvendelse om, at forundersøgelser af undergrunden finder sted, med henblik på muligheden for et geotermisk anlæg. Interesseområdet på Endelavevej ligger inden for Zone 1, hvor der kan være mulighed, for at planlægge for og opstille VE-anlæg i Horsens Kommune. Placeringen kan medføre synergivirkninger i tilknytning til Fjernvarme Horsens. Om det vil være muligt at planlægge for et geotermisk anlæg her, vil komme an på undergrundens beskaffenhed, og om der findes andre, bedre egnet alternativer.
Jordvarme
De forskellige jordlag har hver deres egenskaber, hvilket har en væsentlig betydning for, hvor meget energi der er potentiale for, og hvor hurtigt den energi eller varme, der afgives til eller optages fra jorden. I de øverste jordlag er det relativt nemt at optage varme eller kulde fra jorden, igennem en væskecirkuleret i et lukket kredsløb.
Jordvarmeanlæggene kan således både dække behov for opvarmning og afkøling og kan designes til at dække forsyningsbehov af alt fra en enkelt husstand, til større bygningskomplekser. Der er altså et stort potentiale for, at jordvarme kan erstatte gamle oliefyr i private husstande.
I bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg ( BEK nr. 240 af 27/02/2017 ), skelnes der i mellem flere typer af anlæg, herunder terrænnære anlæg, der ikke etableres dybere end 5 meter, og dybe anlæg, hvor den dybeste del af anlægget ligger dybere end 5 meter. Bekendtgørelsen fremsætter nærmere krav, blandt andet ansøgnings- og anmeldelsesprocedure, placering, konstruktion og væsker, samt hvordan der skal føres tilsyn med anlæggene, og hvordan de skal sløjfes.
I forhold til placeringen af anlæg fastsættes der med bekendtgørelsen nogle afstandskrav, som skal overholdes. Disse forskellige en smule, afhængig af typen af anlæg. For et terrænnært anlæg, hvor slangerne lægges ud horisontalt i en dybde mellem 0,5 meter og 5 meter under jorden, gælder det, at der minimum skal være 50 meter til almen og ikke-almen vandforsyning, og ligeledes mindst 5 meter til et andet anlæg. For dybe anlæg – hvor slanger graves ned vertikalt og dermed dybere end 5 meter – gælder det, at der som udgangspunkt skal være minimum 300 meter til almen og ikke-almen vandforsyning samt 50 meter til et andet anlæg. Desuden findes der afstandskrav til naboskel, bygninger, samt skærpede krav om isolering af varmeslanger, placeret i nærhed af vand- eller kloakrør.
Afhængigt at anlæggets indretning, herunder type af frostsikringsvæske, kan der i nogle tilfælde give dispensationer til overstående afstandskrav og begrænsninger. Det fremhæves at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til det enkelte anlæg, og de faktiske forhold herom.
Kommunen prioriterer altid sikkerheden af vores beskyttede natur, drikkevandsforsyning og kultur- og fortidsinteresse hvorfor etablering af jordvarmeanlæg, terrænnærer såvel som som dybe, skal anmeldes eller ansøges jf. Jordvarmebekendtgørelsen (BEK nr. 240 af 27/02/2017). Dette giver kommunen mulighed for at stille vilkår til anlæggets placering, drift og indretning. Hvilket sikrer, at overstående forhold ikke udsættes for urøde risici.
Anmeldelser gælder som udgangspunkt udelukkende terrænnære anlæg af ikke industriel karakter, placeret i nye udstykninger, hvor der i forvejen er screenet og som er placeret uden for områder med grundvandsinteresser. Anlæg der ikke er omfattet af overstående, skal som udgangspunkt altid ansøges.
Læs mere om eventuel anmeldelse eller ansøgning om tilladelse til anlæg til jordvarme på kommunens hjemmeside her .