Introduktion
Med Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning vedtager Byrådet en ny retningslinje for vindmøller til den eksisterende kommuneplan. Retningslinjen er en sammenskrivning og ajourføring af de tre tidligere retningslinjer om vindmøller i kommuneplanen.
Tidligere, enkeltstående retningslinjer om vindmøller i Kommuneplan 2021-2033 kan ses her; Vindmøller under 25m , Vindmøller over 25m samt Vindmøller og støj .
Tematillægget berører ikke allerede udlagte rammer til vindmøller i Kommuneplan 2021-2033. Rammerne 99TE01 - Borupgård , 98TE01 - Nim Mark , 98TE02 - Tønning og 82TE01 - Endelave er derfor fortsat gældende.
Horsens Kommune har modtaget tilkendegivelser i forbindelse med Planstrategi 2023 og indkaldelsen af idéer og forslag til VE-anlæg og skovrejsning i starten af 2024. Den nye retningslinje viser fire interesseområder, hvor der er tilkendegivet interesse for at opstille vindmøller.
Den nye retningslinje og interesseområder for vindmøller kan ses på retningslinjekortet nedenfor.
Mål
- Horsens Kommune vil arbejde for, at der bliver etableret, eller kan ske udbygning af VE-anlæg inden for kommunen, svarende til minimum 10 % af elforbruget på årsbasis i kommunen, inden 2030.
- Horsens Kommune vil fremme integrationen af decentrale, klimaneutrale energiforsyningsformer, så disse bedre kan supplere de store, centrale produktionsanlæg.
- Opstilling af vindmøller må kun ske, hvis de kan indpasses i landskabet og der skal, udover de landskabelige værdier, tages hensyn til naboer, kulturhistoriske værdier og naturbeskyttelsesinteresser.
- Store vindmøller må kun opstilles på en måde, der respekterer og er afstemt efter kommunens karakteristiske landskabstræk.
- Horsens Kommune vil arbejde for en vindmøllesanering, så mindre og uheldigt placerede møller bliver erstattet af større og mere hensigtsmæssige møller, der er mere effektive.
- Opstilling af små vindmøller skal tage størst muligt hensyn til boligområder, naturområder, turist- og ferieområder samt andre miljøfølsomme områder.
- Der skal sikres en koordinering med store vindmøller og udlagte vindmølleområder, så produktionsvilkårene for de store, mere effektive vindmøller ikke forringes.
- Vindmøller må ikke opstilles, hvis de er til gene for eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse.
Retningslinjer
6.9.1. Der må som udgangspunkt ikke opstilles vindmøller i områder, der er udlagt til boligformål, eller inden for bevaringsværdige landskaber.
6.9.2. Vindmøller må ikke opstilles nærmere beboelse, end minimum 4 x vindmøllens totalhøjde. Dette gælder dog ikke for vindmølleejers egen bolig og små vindmøller under 25 meter.
6.9.3. Det skal sikres i planlægningen for vindmøller, at opstillingsmønstrene tilpasses, så driften af vindmøller ikke medfører skyggekast fra møllevinger på nabobeboelse eller husdyrhold, der er følsomme overfor skyggekast, i mere end 10 timer pr. år beregnet som reel skyggetid.
6.9.4. Inden for støjkonsekvenszonen fra vindmølleområder på 0-4x vindmøllernes totalhøjde må der ikke være eller etableres ny beboelse eller anden støjfølsom anvendelse. Vindmølleejers egen bolig er undtaget.
6.9.5. Inden for støjkonsekvenszonen fra vindmølleområder mellem 4-8 x vindmøllernes totalhøjde må der ikke etableres støjfølsomme arealanvendelse, før det ved beregningen er dokumenteret, at de til enhver tid gældende grænseværdier kan overholdes.
6.9.6. Planlægningen af et vindmølleområde kan, forud for opsætningen af nye møller, forudsætte nedtagning af eksisterende vindmøller, og eventuelt købe af eksisterende ejendomme, på vindmøllers bekostning. Tiltagene skal sikre, at vindressourcen i det enkelte område udnyttes bedst muligt med henblik på færre gener og afværgeforanstaltninger for naboerne.
6.9.7. Det skal sikres, at vindmøller har været ude af drift i mere end et år, eller som udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende adgangsveje fjernes og fundamenter skal fjernes til minimum én meter under terræn. Herefter skal arealet reetableres til anden anvendelse, dog levere samme anvendelse, som de tilstødende naboarealer.
Store vindmøller over 25 meter
6.9.8. Den nærmere afgrænsning af nye vindmølleområder, placering og opstillingsmønstre for vindmøllerne fastlægges i en planlægning, der som minimum omfatter et kommuneplantillæg og en lokalplan for de enkelte områder. Afgrænsning, placering og opstillingsmønster belyses i en VVM-redegørelse.
6.9.9. I områder, hvor der opstilles mere end én vindmølle, skal vindmøllerne opstilles i klynger. Hvis der opstilles mere end to vindmøller, skal møllerne opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster som f.eks. en linje.
6.9.10. Vindmøller skal opføres med rørtårn og 3-bladede rotorer, have en hvidlig/lysegrå ikke reflekterende overflade, og have omdrejningsretning med uret (betragtet med vinden). Det skal tilstræbes, at de opstilles med ensartet indbyrdes afstand.
6.9.11. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal for vindmøller ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35.
6.9.12.Inden for hver klynge skal vindmøllerne have ensartet udseende, og navhøjderne skal flugte indbyrdes og være tilpasset landskabets linjer.
6.9.13. Vindmøller må ikke forsynes med iøjnefaldende udsmykning, skilte, tekster mv Dog må vindmølleproducents logo (firmanavn) være synligt på vindmølletoppen (huset), hvis det ikke vurderes at fremtræde visuelt dominerende i forhold til omgivelserne.
6.9.14. Der skal i lokalplanlægningen være mulighed for at tilpasse opstillingsmønsteret til de lokale forhold, herunder andre vedtagne planer, fx i nabokommuner.
6.9.15. Der skal ved planlægning for nye vindmøller, nærmere end 28 x totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller, redegøres for anlæggenes påvirkning af landskaber herunder blandt andet, hvorfor påvirkningen anses for at være af ikke væsentlig karakter.
6.9.16. Der skal ved vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet tages hensyn til karakteren af det landskab møllerne er placeret i, de tilgrænsende landskabers karakter og den kumulative effekt, i forhold til andre eksisterende rammer og vindmølle-interesseområder.
Eksisterende vindmølleområder
6.9.17. Endelave – 82TE01 – Der kan opstilles maks. 1 vindmølle med en totalhøjde på 75 meter.
6.9.18. Nim Mark - 98TE01 – Der kan opstilles maks. 2 vindmøller med en maks. totalhøjde på 75 meter. Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på mellem 4 og 5 x rotordiameter alt efter opstillingsmønster. Området skal planlægges i sammenhæng med naboområdet i Hedensted Kommune.
6.9.19. Tønning – 98TE02 – Der kan opstilles maks. 2 vindmøller med en maks. totalhøjde på 75 meter. Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på mellem 3 og 4 x rotordiameter alt efter opstillingsmønster.
6.9.20. Borupgård – 99TE01 – Der kan opstilles maks. 3 vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 125 meter. Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på mellem 3 og 4 x rotordiameter alt efter opstillingsmønster.
Små vindmøller under 25 meter
6.9.21. Der kan uden planlægning opstilles husstandsvindmøller (totalhøjde op til 25 meter) i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen, hvis dette kan ske i harmoni med omgivelserne.
6.9.22. Mini-, mikro-, cylinder-, og andre små vindmøller må kun opstilles/opsættes, hvis det vurderes, at de visuelt og støjmæssigt ikke vil være til gene for de omkringboende.
Sikkerhedsafstande
6.9.23. Vindmøller må ikke opstilles nærmere end 200 m fra radiokædeforbindelser uden tilladelse fra IT- og Telestyrelsen eller Forsvarsministeriet.
6.9.24. Ved opstilling af vindmøller, skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne.
6.9.25. Af hensyn til trafiksikkerheden skal vindmøller som minimum placeres i en afstand af 1x vindmøllens totalhøjde fra overordnet vej, jernbanestrækninger og fra det rutenummererede vejnet.
6.9.26. Vindmøller må ikke opstilles nærmere højspændings- og luftledninger end vindmøllens totalhøjde + 15 meter.
Redegørelse
Energistyrelsen har offentliggjort en opgørelse i oktober 2023, hvoraf det fremgår, at der i Horsens Kommune findes 8 nettilsluttede vindmøller. De har en tilsluttet kapacitet på over 25 kW hver. De eksisterende vindmøller er placeret ved Enner, Hatting, Nim, Vestbirk, Tønning, Underup og på Endelave.
Der er tale om ældre vindmøller, fire er opstillet i 1980’erne, én i slutningen af 1990’er og de sidste tre i år 2000. De forventes at være udtjente inden for den nærmeste årrække. Det kan være svært at udnytte eksisterende, udlagte rammer til nye og mere effektive vindmøller, da nye, moderne vindmøller er større end det rammerne muliggør.
I Kommuneplan 2021-2033 er der udlagt fire rammer til teknisk anvendelse i form af opstilling af vindmøller. Opstillingen kan kun ske under forudsætning af, at øvrige retningslinjer for opstilling af vindmøller inden for de udpegede områder overholdes.
Rammeområderne og udnyttelsen af disse fordeler sig således:
- Endelave (82TE01), én mølle af maks. 75 meter. Rammen er forud for tematillægget fuldt udnyttet.
- Nim Mark (98TE01), to møller af maks. 75 meter. Der findes en gældende lokalplan fra 1999 delvist inden for rammen, der muliggør to møller. Forud for tematillægget, er begge mølle etableret, hvor af den ene står inden for rammen.
- Tønning (98TE02), to møller af maks. 75 meter. Der findes en gældende lokalplan fra 1999 delvist inden for rammen, der muliggør to møller. Forud for tematillægget, er én mølle etableret inden for rammen. Den tilbageværende mølleplads ligger uden for rammen.
- Borupgård (99TE01), tre møller af størrelsen 100-125 meter i totalhøjde. Rammen er forud for tematillægget ikke udnyttet.
I bestræbelserne på at øge andelen af vedvarende energi fra vindmøller, og set i lyset af de få muligheder der er i et befolknings-, natur- og kulturintensivt område som Horsens Kommune, er det vigtigt, at der sikres en høj udnyttelse af den tilgængelige vindressource i de udlagte områder. Dette vil ske ved opstilling af vindmøller med stor effekt.
Opstilling af nye, større og mere effektive vindmøller, giver dem en mere markant rolle i landskabet. Dette øger behovet for at sikre, at vindmøller opstilles i klynger og i en let opfattelig geometri af hensyn til samspillet med de overordnede landskabstræk.
Store vindmøller
Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, (BEK nr. 923 af 06/09/2019), fastlægger, at der kun kan opstilles vindmøller indenfor de, i kommuneplanen udpegede vindmølleområder, jf. Planlovens §11a, stk. 1, nr. 5.
Retningslinjerne for de eksisterende rammeområder, skal ses i forlængelse af de generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller. Retningslinjerne for rammerne fastlægger vindmøllernes maksimale totalhøjde og antal, ud fra hvor mange vindmøller, der forventes at kunne opstilles i de enkelte områder, på baggrund af afstanden til nabobeboelse og en vurdering af det forventede opstillingsmønster. Området afgrænses, så der efterfølgende i lokalplanlægningen er mulighed for at tilpasse et opstillingsmønster til de lokale forhold.
I forbindelse med planlægningen for nye møller i et udlagt vindmølleområde, skal der samtidig søges gennemført en sanering af ældre og evt. uheldigt placerede vindmøller i nærområdet. På den måde kan den uheldige indbyrdes indvirkning af vindmøller med forskellig størrelse, omdrejningstal og den visuelle påvirkning af landskabet reduceres.
Opstilling af vindmøller kræver lokalplanlægning. Lokalplanen skal fastlægge en række bestemmelser om placering, totalhøjder og navhøjder, udseende og adgang m.m. der vil være afledt af statslige anbefalinger og af de lokale forhold. Bestemmelserne skal sikre den mest hensigtsmæssige og mindst forstyrrende påvirkning af omgivelserne.
Fremtidige områders endelige afgrænsning og vejbetjening, det maksimale antal vindmøller i hvert område, minimum og maksimale totalhøjde, samt placering og udseende, fastlægges endeligt i forbindelse med lokalplanlægningen for området.
I forbindelse med en lokalplan og VVM-redegørelse for vindmøller, skal der foretages en vurdering af, om projektet kan være i strid med bevaringsmålsætningerne for et Natura2000-beskyttelsesområde eller de arter som Natura2000-området er udpeget for. Der skal her også undersøges og dokumenteres, at opstillingen af vindmøller ikke påvirker bilag IV-arternes yngle- og rasteområder, eller på individniveau. Der er kendskab til, at planlægning for vindmøller kan medføre udfordringer i forhold til eksempelvis fugle og flagermus, der henholdsvis er beskyttet af Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatbekendtgørelsen. Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, hvis de vil være til hinder for eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter.
I forbindelse med den konkrete projektering af de enkelte kommende vindmøllerprojekter vil museet foretage en arkivalsk kontrol af projektet for at vurdere risikoen for eventuelle fortidsminder. Museet vurderer også, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse efter museumslovens § 25-27 for at give en udtalelse om væsentlige fortidsminder på arealet. Ved at få foretaget en forundersøgelse, kan man på forhånd få afklaret, om der er fortidsminder på arealet.
Potentielle, fremtidige vindmølleområder
I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag afholdt forud for udarbejdelsen af tematillægget og tidligere ved Planstrategi 2023, har Horsens Kommune modtaget 16 konkrete projektforslag til VE-anlæg. Blandt disse findes seks vindmølleprojekter og tre hybridprojekter, der kombinerer sol og vind.
De tre hybridprojekter medtages ikke som interesseområde i tematillægget, med undtagelse af et mindre solcelleanlæg, der er fremsendt som en del af et hybridprojekt.
Herunder gives en kort introduktion til de fire områder, der vises som interesseområder til vindmølleområder i kommunen.
I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag og tidligere i fordebatten til Planstrategi 2023 har Horsens Kommune modtaget et ønske om tre vindmøller i landskabet øst for henholdsvis Brædstrup og landsbyen Tønning. Placeringen ligger inden for Zone 1, hvor der kan være mulighed for en fremtidig planlægning. Dertil skal der gøres opmærksom på blandt andet nærhed til Tønning Kirke, en eksisterende vindmølle, en gravhøj og at der findes beskyttet natur, som projektet skal tilpasses omkring. Dertil kommer nabohensynet der skal tilgodeses.
I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag har Horsens Kommune modtaget et ønske om en vindmølle ved Danish Crown lige nord for Horsens By. Der er kun fremsendt kortmateriale med en umiddelbar placering af den ønskede vinmølle. Placeringen ligger inden for Zone 1, hvor der kan være mulighed for en fremtidig planlægning. Dertil gøres der opmærksom på blandt andet, at der skal fremsendes mere konkret materiale om projektet, herunder skal der sikres den nødvendige afstand til E45 og at krav til henholdsvis afstand til nærmeste beboelse og støj, samt skyggevirkninger på disse, kan overholdes.
I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag har Horsens Kommune modtaget et ønske om placeringen af to vindmøller mellem Bleld og Ørskov, øst for Gedved. Den ønskede placering af vindmøllerne ligger inden for Zone 1, hvor der kan være mulighed for en fremtidig planlægning. Der skal til planlægningen gøres der opmærksom på, at placeringen ligger i nærheden af bevaringsværdigt landskab, at der findes udpegninger af naturbeskyttelsesområder og flere forskellige udpegninger i forhold til kulturarv og fortidsminder.
Forud for indkaldelse af idéer og forslag har Horsens Kommune modtaget et ønske om en vindmølleplacering nord for Søvind, nær kommunegrænsen til Odder Kommune. Den ønskede placering ligger inden for Zone 1, hvor der kan være mulighed for en fremtidig planlægning. Dertil gøres der opmærksom på, at der findes eksisterende vindmøller i Odder Kommune tæt på den ønskede placering. En eventuel vindmølle skal indordne sig efter disse. Yderligere findes der udpegninger af naturbeskyttelsesområder, landskaber med særlige udsigter, samt kulturmiljøer og beskyttede sten- og jorddiger.
Særlige hensyn
Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr. 923 ad 06/09/2019), fastlægger at afstanden mellem vindmølle og nærmeste nabo skal være minimum 4x vindmøllens totalhøjde. Afstanden skal forebygge, at nabobeboelser ikke påvirkes væsentligt af glimt og skyggekast. Bestemmelsen gælder dog ikke vindmølleejerens private beboelse. Der kan ikke dispenseres fra denne afstand, ligesom kommunen som myndighed ikke kan øge den med en generel retningslinje. Afstanden til nabobeboelse kan dog – efter en konkret afvejning, være større end bekendtgørelsens krav, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre nabobeboelser mod væsentlige gener fra vindmøller. Den planlægningsmæssige begrundelse skal dog altid varetage saglige hensyn. Afstandskravet suppleres af støjgrænserne på nabobeboelse i det åbne land, samt støjfølsom anvendelse. Disse gælder ikke vindmølleejerens private beboelse. Der kan ikke dispenseres fra støjgrænserne.
Nabobeboelse må ikke blive ramt af skygge fra møllevinger i mere end 10 timer pr. år beregnet som reel skyggetid. Som dokumentation for den reelle skyggetid bør der, udover en produktionsberegning, foreligge detaljerede beregninger af tidspunkter for solopgang, solnedgang, skyggeperiodens start og stop samt varighed for hver af de berørte nabobeboelser. Dette kan afstedkomme påbud om standsning af en vindmølle i givne tidsrum. Dokumentationen kan således også danne grundlag ved kontrol af, om vindmøllen har været lukket ned i tilstrækkeligt antal timer.
I forbindelse med planlægningen skal der tages hensyn til de landbrugsmæssige interesser. Det bør undgås, at vindmølleplacering og vejbetjening giver unødige gener for landbrugets drift.
Bestemmelser om nedtagning af vindmøller efter endt drift skal sikres i en landzonetilladelse eller bonuslokalplan, og der skal desuden tinglyses en fjernelsesdeklaration på vindmøllerne. Vurderer kommunen, at der er en begrundet forureningsrisiko, kan der stilles krav om fjernelse af hele fundamentet. Gennem retningslinjerne sikres det, at udtjente vindmøller ikke får lov at stå ubrugte og forfaldne. Samtidig sikres det, at de dyrkningsmæssige interesser og de oprindelige landskabskvaliteter genskabes.
Vindmøller og landskabet
Nutidige vindmøller er så store, at de landskabeligt set kun bør anbringes i landskaber med en stor skala, eksempelvis slettelandskaber eller på havet, og i alle tilfælde, i god afstand til sårbare landskaber og kysten. Hovedparten af Horsens Kommune består af landskaber i lille eller mellemstor skala, der oftest vil være sårbare over for store tekniske anlæg, som vindmøller på 150 meters højde.
Der er udført en landskabsanalyse, der opdeler kommunen i 17 landskabsområder med hver deres kvaliteter, værdier og særpræg, som der skal tages hensyn til, i den fysiske planlægning. Vindmøller påvirker primært det landskabsområde de placeres i, men vindmøller på 150 meter påvirker også tilgrænsende landskaber markant. Dette forhold skal afklares inden der kan planlægges for hvert vindmølleområde, og påvirkningen skal være ubetænkelig inden planlægningen kan gennemføres.
Ifølge Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Bolig- og Planstyrelsen 2022) skal afvejningen mellem planlægning for vindmøller og landskabsinteresserne primært ske i kommuneplanlægningen, hvor kommunerne skal afveje forandringer i det åbne land, så det sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne.
Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi. De landskabelige bevaringsværdier kan sløres eller forsvinde, hvis der fx etableres byudvikling eller tekniske anlæg – herunder vindmøller i bevaringsværdige landskaber. Kommuneplanerne skal ligeledes fokusere på de arealer, der har landskabsmæssig værdi, fordi de indgår i en større landskabelig sammenhæng som også opleves på tværs af forvaltningsmæssige grænser. Igennem kommuneplanlægningen skal de større sammenhængende landskaber sikres og bevares. Der skal så vidt muligt undgås at placere nye, større tekniske anlæg, såsom vindmøller, både i og for tæt på landskabsudpegningerne.
Målet er, at der som udgangspunkt ikke sker reduktion af de bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber. Hvis landskabsbeskyttelsen reduceres i kommuneplanen, skal kommunen begrunde den ændrede afvejning af interesserne jf. §29, stk. 1. Begrundelsen skal være baseret på en landskabsanalyse (som fx landskabskaraktermetoden, LKM), der kan afdække det landskabeligt ubetænkelige i ændringen.
Ifølge ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning” (2023):
Det er en national interesse at sikre hensynet til landskab, geologi og kulturarv af national og international betydning, herunder kystlandskaber. Landskab, geologi og kulturarv vidner om den kulturhistoriske udvikling og tilpasningen til naturgrundlaget. De udgør en værdi og er samtidig grundlæggende samfundsmæssige forudsætninger for livskvalitet og identitet – også for kommende generationer.
Landskabers karakter er det særlige udtryk, som bliver skabt i samspillet mellem naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold. Det er landskabets karakter, der får området til at skille sig ud. De landskabelige værdier knytter sig til de mest karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet. F.eks. kyster, ådale, skove, bakker og slettelandskaber. Det er en national interesse, at kommunernes planlægning af det åbne land er med til at sikre de landskabelige udpegninger, så de fortsat udgør en væsentlig samfundsmæssig værdi.
Det er en national interesse at bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber udpeges i kommuneplanen, og at de sikres og bevares. De skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Dette dels af hensyn til de landskabelige kvaliteter og oplevelser, så f.eks. ådale og herregårdslandskaber ikke udviskes og forsvinder for bestandigt, dels for at give mulighed for at opleve de relativt få steder i Danmark, som ikke er påvirket af by eller tekniske anlæg.
For at fremme vedvarende energi i Danmark er det gjort muligt at opstille vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber, medmindre disse er af en særlig kvalitet. Det er vigtigt at fastholde beskyttelsen af disse landskaber både før og efter, at energianlæg er udtjent. Udformning, størrelse og placering af energianlæggene har en afgørende betydning for, hvor meget de påvirker landskabet.
Det er vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse, herunder at forbedre landskabet.
Det er en national interesse, at kommunerne – i overensstemmelse med Den Europæiske Landskabskonvention – i deres planlægning og forvaltning afspejler, at landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker overalt, både i byer og på landet.
Ved vurderingen af 150 meter høje vindmøllers påvirkning af bl.a. landskabet, opereres der med en nærzone på 0-5 km, hvor vindmøllerne er meget dominerende, en mellemzone på 5-10 km, hvor vindmøllerne ofte ses sammen med andre elementer i landskabet, og en fjernzone på 10-16 km, hvor afstanden er så stor, at de visuelt er mindre dominerende.
Generelt kan der inden for alle konsekvenszoner være arealer, hvor vindmøllerne ikke er synlige pga. beplantning, terræn, bebyggelse eller lignende. Andelen af arealer hvorfra vindmøllerne ikke er synlige, stiger med afstanden til vindmøllerne.
De ønsker til placering af vindmøller der er indkommet i forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag er beliggende indenfor 5 km fra udpegede bevaringsværdige, sammenhængende og/eller uforstyrrede landskaber, dvs. inden for møllernes nærzone. Der er derfor stor risiko for, at vindmøllerne kan påvirke disse landskaber i betænkelig grad. Flere af de foreslåede mølleområder er desuden beliggende indbyrdes tæt, så der kan være en betænkelig kumulativ virkning, hvor mølleområderne fremtræder uharmonisk i forhold til hinanden og til landskabet.
Horsens Kommunes arkitekturpolitik er kun i begrænset omfang møntet på tekniske anlæg i det åbne land, men indirekte er der allerede arkitektoniske krav i de statslige udmeldinger og vejledninger, eksempelvis at møllegrupper skal bestå af ens møller med samme navhøjde, møller skal stå på linje eller i et let opfatteligt mønster og at møllegrupper skal stå med en vis afstand, så de tydeligt er adskilte. Der er derudover opstået enighed om at vindmøller normalt har tre vinger og rørtårn. Disse forhold kan tolkes som en konsensus om at vindmøller skal placeres og fremstå så enkelt og afklaret som muligt. Dette er i tråd med holdningen til andre tekniske anlæg, eksempelvis store broer, kraftværker og højspændingstraceer. Tilsvarende bør vindmøller placeres så de samlet set fremtræder så enkelt som muligt og i harmoni med landskabets store træk. Derudover bør der tages hensyn til vigtige udsigter fra beboelse og steder hvor mange mennesker færdes eller opholder sig.
Billedet viser et kort over kommunen. På kortet er medtaget kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, eksisterende vindmøllerammer og interesseområderne. For interesseområderne er der angivet områdernes næromgivelser på 5 km.
Sikkerhedshensyn
Vindmølleprojekter med vindmøller over 100 meters totalhøjde skal anmeldes til Trafikstyrelsen. Anlæg må ikke påbegyndes før der er udstedt attest om, at vindmøllen ikke er til fare for lufttrafikkens sikkerhed. Trafikstyrelsen afgør desuden, om vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 – 150 meter skal lysafmærkes.
Vindmøller kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 x vindmøllens totalhøjde fra overordnede veje og jernbaner. I zonen 1-1,7 x totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet og Banedanmark, som specifikt begrunder behovet for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 x totalhøjden. Vindmøller kan i udgangspunktet placeres min. 1 x vindmøllens totalhøjde fra det rutenummererede vejnet. Vindmøller bør som hovedregel ikke placeres i vejens sigtelinje, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen.
Vindmøller må ikke opstilles nærmere højspændings- og luftledninger end 1 x vindmøllens totalhøjde + respektafstand på 15 meter fra nærmeste fase. Retningslinjen skal sikre el-transmissionsledningen i tilfælde af vindmøller. Hvad angår afstanden til højspændingsstationer, så vil det til en hver tid være stationsejer, der fastsættes den endelige minimumsafstand fra vindmølle til station, på baggrund af en vurdering af risikoen for forsyningsforstyrrelser ved et eventuelt havari. Som vejledende tommelfingerregel kan afstanden forventes at være den samme som for højspændings- og luftledninger.
For jordkabler gælder det, at jordkabelejeren forventeligt vil have et ønske om en mindsteafstand mellem vindmølle og yderste leder/kabel på min. 50 meter for at undgå skader på jordanlægget, som følge af lynnedslag i vindmøllen. Efter aftale med jordkabelejer, kan afstanden reduceres, såfremt der etableres tekniske foranstaltninger, der sikrer kabelanlægget.
Som udgangspunkt, af sikkerhedsmæssige årsager, gælder der en mindsteafstand fra vindmøller til gasledninger på 2 x møllens totalhøjde. Dog kan ledningsejer, på baggrund af en konkret vurdering, dispensere herfra ned til 1 x møllens totalhøjde. Typisk vil denne mulighed også være betinget af, at møllen udstyres med ekstra elektriske foranstaltninger, der øger sikkerheden i forbindelse med lynnedslag.
Det anbefales, at vindmøller placeres med minimum 200 meters afstand til sigtelinjen mellem to radiokæde sende/modtage-positioner for at undgå forstyrrelser af signalet. De 200 meter er en vejledende afstand. Er man i nærheden af de 200 meter, bør man altid kontakte radiokædeoperatøren, da denne afstand kan være højere for nogle radiokæder. Endelig skal der også tages hensyn til, at afstanden overholdes til yderste vingespids svarende til vindmøllerotorens omdrejningsradius, hvor vindmøllens vingeplan er vinkelret på radiokædens sigtelinje.
Hvis der er konflikt med en radiokæde, kan der forhandles med radiokædeoperatøren om en alternativ linjeføring for radiokæden, hvor signalet omdirigeres via en anden mast. Dette vil kræve tilladelse fra IT- og Telestyrelsen, og ved behov for placering af en ny mast, vil der endvidere skulle indhentes landzonetilladelse fra kommunen – se i øvrigt afsnit om " Master og antenner" . Den økonomiske udgift ved en sådan omdirigering bør, efter en privatretlig aftale afholdes af vindmøllebygherren, som en forudsætning for vindmølleprojektets gennemførelse.
Billedet viser princippet for, hvordan vindmøller placeres, så de overholder sikkerhedshensynene i forhold til højspændingsledninger.
Vindmøller og støj
Støjkonsekvenszonerne er udpeget i medfør af planloven og er fremadrettede planlægningszoner. Derfor kan eksisterende områder, til støjfølsom arealanvendelse – beboelsesområder, institutioner og lign., godt være omfattet af støjfølsom arealanvendelse. Støjkonsekvenszonerne skal sikre, at der til stadighed kan opstilles vindmøller i de udpegede områder. Nye vindmøller skal under alle omstændigheder overholde de gældende støjgrænser, på såvel eksisterende fritliggende beboelse og som eksisterende områder til støjfølsom arealanvendelse.
Vindmøllestøjbekendtgørelsen (BEK nr. 955 af 26/08/2024) fastsætter de støjgrænseværdier, der er gældende i forhold til etablering, ændring og drift af vindmøller. Det er vindmølleejeren, der er ansvarlig for, at bestemmelserne heri er overholdt. Bekendtgørelsen definerer støjfølsom arealanvendelse, som ”Områder der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt, er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet.”
Støjkonsekvenszonerne er vist på retningslinjekortet, som henholdsvis en ternet skravering for 0-4x vindmøllens totalhøjde, hvor der ikke må etableres beboelse, ud over vindmølleejernes egen bolig og en linjeret skravering af zonen 4-8x vindmøllens totalhøjde, hvor der kun kan etableres støjfølsom anvendelse, hvis det kan dokumenteres, at støjgrænserne kan overholdes.
Der udlægges ikke nye støjkonsekvenszoner omkring de viste interesseområder for vindmøller i tematillægget, da disse ikke er af en bindende karakter. I forbindelse med planlægningen, for et konkret vindmølleprojekt, skal der fastlægges en mere præcis støjkonsekvenszone, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støj er afklaret.
Små vindmøller
Ved placering af små vindmøller skal der tages hensyn til naboer, natur og landskab. Afstandskravet på 4 x vindmøllens totalhøjde til nærmeste nabobeboelse, gælder ikke for husstandsvindmøller, der imidlertid er omfattet af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
Husstandsvindmøller bør ikke opstilles indenfor bevaringsværdige landskaber, lavbundsarealer, naturbeskyttede områder eller i områder udlagt til boligformål.
Der findes flere forskellige typer af små vindmøller. Mini- og mikrovindmøller med et bestrøget areal fra omkring 5 til under 1 m², samt lodret stående cylindervindmøller m.fl.
De små vindmøller er omfattet af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Opstilling/opsætning af de små vindmøller kræver en tilladelse fra kommunen.
Små vindmøller er, grundet det høje omdrejningstal, ofte visuelt forstyrrende og bør ikke opstilles i områder, der er udlagt til beboelse.