Horsens by skal tilpasse sig samtidens udfordringer, der bl.a. omfatter stigende temperaturer og kraftigere regn, som følge af klimaændringer, luftforurening fra en voksende bilpark og deraf tiltagende bilisme mv.
Den fysiske indretning af Horsens skal tilfredsstille mange forskellige behov og stiller store krav til, at byen skal kunne rumme det hele. Heldigvis går mange hensyn ifm. byudvikling hånd i hånd. Det betyder f.eks. samtidig med, at der skabes flere grønne områder i byen og mennesker får bedre mulighed for at være aktive og bevæge sig, vil man kunne sænke temperaturen i byen og aflaste kloaksystemer mv., fordi mere regnvand siver ned i jorden.
Gennem den fysiske planlægning skal der arbejdes med en bred tilgang til bæredygtighed, hvor hensynet til miljø, klima, økonomi, natur, sociale forhold og lokale værdier afvejes ud fra en helhedsvurdering. Der arbejdes derfor i den fysiske planlægning med håndteringen af klimaforandringerne, og en mere grøn energiforsyning af Horsens Kommune gennem:
- Klimatilpasning – med fokus på at skabe merværdi: Det vil sige fremme naturindhold, menneskelig udfoldelse og æstetiske forhold.
- Byfortætning & byomdannelse - som et centralt og bærende byudviklingsværktøj
- Bæredygtig trafik – mindre biltrafik gennem midtbyen og mere fokus på cyklisme og gang
- Byrum & byliv – hvor byens sociale liv kan udspille sig
- Grønne & blå strukturer – i form af byelementer til rekreation, temperatursænkninger, vindreduktion mm.
- Sund by - sundhed for alle i alle livets faser og med respekt for det enkelte menneske.
- Klimaplanen – samler indsatser for at nedbringe CO₂-udledningen fra hele kommunen, herunder cirkulær økonomi og strategisk varmeplanlægning.
- Klimaplanen skal opdateres, og opbygges efter samme model, som bruges af nogle af de største byer i verden, C40-byerne.
- Der skal udarbejdes strukturplaner for de udpegede omdannelsesområder for at styrke mulighederne for fortætning i den eksisterende by.
- Der skal sikres datamateriale på bylivet i Horsens by, således at arbejdet kan evalueres og målrettes yderligere.
Klimatilpasning
Øget nedbør er en væsentlig udfordring for byerne også i Horsens. De seneste års usædvanligt voldsomme skybrud er tegn på, at der er et presserende behov for klimatilpasning i Horsens Kommune, så de stigende vandmængder kan håndteres og skadelige oversvømmelser forebygges.
Havets gradvist stigende vandstand og de hyppigere stormflodssituationer kan hver især - og i kombination med kraftig nedbør - skabe oversvømmelser af det lavtliggende byområde ved havnen og i midtbyen. Horsens by er anlagt ved flere åmundinger og i bunden af fjorden, og bliver derfor presset med vand fra flere sider.
Der er et stort behov for at gå i gang nu, hvis vi skal undgå store og dyre tab i fremtiden, men det kræver god planlægning at sikre, at vi får mest klimatilpasning for pengene.
Når arbejdet med klimatilpasningen gribes rigtigt an, er der samtidig mulighed for at skabe flere kombinerede løsninger, så regnvandet bliver til en ressource frem for en gene. På den måde kan klimatilpasning bidrage til at løse flere udfordringer på én gang.
Når Horsens by forandrer sig fysisk, skal det samtidig sikres, at byens vigtigste funktioner skal kunne opretholdes under skybrud og oversvømmelse. Der skal gennem den fysiske planlægning fokuseres på muligheder for nedsivning af regnvand, hvor det er muligt. Klimaprojekter skal i planlægningen udformes, så de også fremmer naturindhold, muligheder for menneskelig udfoldelse og forbedring af de æstetiske forhold.
Horsens Kommune arbejder allerede som myndighed med klimatilpasning som en overligger i den fysiske planlægning. Men der er behov for endnu mere handling. Klimaet skal tænkes ind på tværs af alle sektorområder som en nødvendig forudsætning i alle beslutninger. Med fælles målsætninger, fælles ejerskab og øget koordinering af indsatserne – og ved at tænke klima ind i alle politikker, planer og projekter – kan vi hæve ambitionsniveauet for den kommunale klimaindsats.
Læs mere om emnet i retningslinjerne for Klimatilpasning.
Klimaplan
Horsens Kommune har et ambitiøs mål om at opnå klimaneutralitet som samfund i 2030. Med klimaplanen 2022-2026 sætter kommunen en tydelig retning for, hvordan CO₂-udledningen fra især energi, transport og landbrug skal reduceres markant. Dette skal bl.a. ske gennem grøn omstilling, vedvarende energi, omlægning af jordarealer og øget skovrejsning.
Klimaarbejdet er forankret i fællesskab og samarbejde på tværs af borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Byrådet forpligter sig til løbende at prioritere klimaindsatsen og sikre fremdrift.
Klimaplanen er ikke kun en plan for CO₂-reduktion, men også en plan for et sundere, grønnere og mere modstandsdygtigt Horsens. Der arbejdes i den kommende planperiode på en ny klimaplan, som skal dække over årene 2026-2030.
100-års hændelse i 2110 uden klimasikring af Horsens by.
Fortætning og byomdannelse
Mange mennesker tiltrækkes naturligt af levende og velfungerende byer, ofte med en vis tæthed. Tæthed gør også byen mere bæredygtig. Bæredygtig fordi den skaber nærhed til dagligdagens funktioner og gøremål for byens borgere og virksomheder. Tilsvarende skaber tætheden bedre vilkår for infrastrukturen, herunder den kollektive trafik, og forsyning som fjernvarme og affaldshåndtering. Den tætte by kan dermed bidrage til at begrænse udslippet af drivhusgasser. Fortætning og byomdannelse er desuden med til at samle og begrænse arealforbruget til byens nødvendige funktioner. Dermed skabes der bedre plads til flere mennesker. Den tættere by understøtter også de bløde trafikanter som fodgængere og cyklister. Både gang og cykling er langt sundere og mere bæredygtige transportformer end bilisme.
Horsens skal være en by i en menneskelig skala, som indbyder til byliv, ophold og bevægelse i byens rum, men der skal også være mulighed for at placere høje huse på få, udvalgte steder, hvor de kan fungere som særlige pejlemærker i byen. I retningslinjerne er der udpeget områder, hvor der kan etableres høje huse.
I Horsens midtby er den generelle bygningshøjde mellem 2 og 6 etager, mens den mest udbredte bygningshøjde i resten af Horsens byområde er på 1-2 etager. Kun ganske få bygninger er højere, f.eks. byens kirketårne og vandtårne. Når en bygning er 7 etager eller derover, defineres den derfor som et højt hus i en Horsens-kontekst. Der kan ikke fastsættes en maksimal grænse på højde og etageantal, da det er det enkelte sted, beliggenhed, kontekst, arkitektur osv. der afgør, hvornår en bygning passer ind eller er for høj. Læs mere om høje huse under retningslinjerne for Høje huse.
Der er udpeget områder i Horsens by, der kan have et langsigtet potentiale for omdannelse og fortætning. Disse udpegninger fremgår henholdsvis af retningslinjerne for Byomdannelse og for Byfortætning. Fortætnings- og omdannelsesområderne skal tænkes sammen med løsningerne på klimaudfordringerne og Mobilitetsplan 2035.
Fortætning og omdannelse skal ske både i midtbyen og de øvrige bydele i Horsens.
Bæredygtig trafik
En bæredygtig infrastruktur er en vigtig del af fremtidens Horsens by. Mobilitetsplan 2035 understøtter en mere bæredygtig udvikling af infrastrukturen i både Horsens by og hele Horsens Kommune. Blandt andet kan færre biler gennem Horsens midtby være med til at sikre en sundere, mere tilgængelig og livlig bykerne. Bilerne skal på sigt kunne ledes uden om midtbyen, hvis ikke de har et ærinde der. Hvis bilerne skal ind til midtbyen, skal der sikres gode parkeringsfaciliteter i randen af midtbyen.
Læs mere om det strategiske vej- og stinet i retningslinjerne for Mobilitet, hvor Mobilitetsplan 2035 er indarbejdet.
Cykeltrafik er vigtig, for at vores byer udvikler sig i en bæredygtig retning. Et tilbagevendende spørgsmål er, hvordan man får flere op på cyklen, og dermed får øget andelen af cyklister. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem bystruktur, og hvor mange, og hvor ofte folk bruger cyklen som transportmiddel. Byer af en vis størrelse og med et stort serviceudbud har f.eks. som udgangspunkt bedre forudsætninger for, at en stor andel af borgerne cykler. I bund og grund kræver det, at der er nok fordele ved at vælge cyklen frem for bilen.
Vi skal flytte folk fra bilen over til den kollektive trafik, cyklen og som fodgængere for, at:
- Nedbringe CO2- og partikelforurening
- Nedbringe tidsspilde i trafikken
- Begrænse trængsel på vejene
- Begrænse parkeringsarealer og parkeringsproblemer
- Fremme motion og bevægelse i kommunen.
Generelt kan der peges på forskellige geografiske niveauer, som har betydning for, om folk vælger cykel eller gåben. På bydelsniveau har den lokale tæthed og serviceniveauet for forskellige transportformer betydning for, hvor meget der cykles. Derfor er der i Kommuneplan 2025-2037 sikret et kontinuerligt cykelrutenet, der skaber direkte, trafiksikre og trygge forbindelser mellem de enkelte bydele og nærtliggende Lokalcenterbyer til Horsens midtby.
Befolkningstæthed, cykelstier, parkeringsudbud, afgange med kollektiv transport osv. spiller en stor rolle i forhold til, hvor mange, der cykler og går. Adgangen til og afstanden mellem de forskellige bydele betyder også noget for valget af cyklen som transportmiddel. Her er det bl.a. udbuddet af privat og offentlig service inden for 3-4 km, der har betydning for valget om at cykle eller ej.
Læs mere om cyklisme i retningslinjerne for Mobilitet.
Byrum og byliv
Vi skal fastholde og udvikle Horsens Kommunes brand som katalysator og centrum for store oplevelser, hvad enten det gælder vores byer, vores natur eller vores attraktive beliggenhed - dels ved kysten og dels i Søhøjlandet. Kommuneplanen sætter rammen for en lang række spændende projekter, der tilsammen skal medvirke til at udvikle Horsens som stor østjysk by.
Der er et stort potentiale for udvikling af Horsens midtby med udgangspunkt i en unik og mangfoldig kulturarv og en meget attraktiv beliggenhed. Målet er at skabe mere liv og flere aktiviteter i midtbyen, herunder gode muligheder for oplevelser, bevægelse og motion i byen. Formålet er at bringe gode muligheder for oplevelser og motion ind i de områder, hvor borgerne bor, og skabe en attraktiv og spændende forbindelse mellem bydelene i Horsens by.
Søndergade i Horsens.
Grønne og blå byelementer
Der skal i højere grad etableres natur og grønne områder, som en integreret del af nye byområder. Der skal arbejdes for at skabe tilgængelighed fra eksisterende og fremtidige byområder til naturen. Borgernes sundhed er tæt knyttet til mulighederne for bevægelse, både i den bynære natur og inde i byen. Blandt andet derfor er det ønsket at styrke de rekreative og fysiske udfoldelsesmuligheder i den centrale by. De grønne områder skal hænge sammen med den overordnede grønne og blå struktur for hele kommunen.
Natur og grønne områder i byen har, ud over den rekreative værdi, en vigtig rolle for mikroklimaet i byen, og for biodiversiteten, da de fungerer som levested for vilde fugle, smådyr, insekter og planter.
Træer, buske og græs sænker sommer-temperaturen i byen. Dette sker primært ved at skygge for asfalt og andre mørke flader der ellers suger solvarmen til sig. Om vinteren står træerne uden blade og lader lyset trænge ned til lystørstende byboere. Parker og lignende grønne arealer optager regnen eller lader den sive ned til grundvandet - i stedet for at det løber ned i kloakkerne. Det mindsker risikoen for oversvømmelser.
Små planter på byens grønne tage virker som en slags ekstra isolering af byggeriet samtidig med, at det levende tag kan optage store mængder regn. Klatreplanter på facaderne mindsker vind-turbulens og susen mellem bygningerne.
Parker og grønne områder spiller en vigtig rekreativ rolle, men de skal ligge tæt på bylivet, ellers bliver de ikke brugt.
De fleste mennesker er tiltrukket af vand, og vand kan bruges som organiserende princip i planlægning af en bæredygtig by. Adgangen til vand og grønne åndehuller giver et langt bedre bymiljø. Samtidig vil det også skabe en positiv oplevelse for de besøgende, alene fordi de kommer ned i tempo. En mulighed for at skabe flere af sådanne byrum er at holde regnvand adskilt fra det øvrige husholdningsspildevand. På den måde opnår man, at regnvandet kan genbruges i springvand og bassiner eller nedsives til grundvandet. Det er alt sammen med til at lette presset på kloakkerne og forebygge de oversvømmelser, som de senere år har plaget Horsens by. Regnvand kan på den måde anvendes som ressource, der skaber byrum med kvaliteter.
Samtidig har de grønne og blå by-elementer stor betydning som levesteder for både dyr og planter. De grønne og blå byrum kan derfor også bruges til at sikre gode vilkår for biodiversiteten.
Sund by
For at mennesker kan trives, er det vigtigt, at byen giver gode muligheder for at dyrke motion, trække frisk luft og mødes på tværs af alder, kultur, funktionsevne osv. Byerne skal være indrettet, så det er attraktivt at gå og cykle. Grønne områder der ligger som korridorer i byen, f.eks. på nedlagte banelegemer, kan blive en vigtig del af byens grønne infrastruktur. Grøn infrastruktur til cyklister og gående gør det lettere at vælge bilen fra i hverdagen.
”Sundhed for Alle” i alle livets faser med respekt for det enkelte mennesker - Lighed i Sundhed, hvor mennesker skal have lige muligheder for at leve et godt liv under hensyn til fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forskelligheder.
”Sundhed for Alle” er et centralt område for Horsens Kommune. Som medlem af WHO's europæiske netværk af Sunde Byer siden 1987 har kommunen i mere end 25 år haft sundhed som høj prioritet på dagsordenen i den kommunale indsats.
Plads til masser af bevægelse og rekreative aktiviteter i det grønne i Horsens Kommune.