EU’s Vandrammedirektiv udgør den overordnede ramme for beskyttelse af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Direktivets mål er, at alt overfladevand og grundvand, skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologiske potentiale" inden udgangen af 2015 dog således, at fristen for målopfyldelse kan forlænges fra 2015 til 2027 i overensstemmelse med særlige krav i direktivet.
Til dette formål udarbejdes statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder:
- oplysninger om påvirkningerne af vandområderne,
- beskrivelse af overvågningen af vandområderne,
- vurderinger af tilstanden i vandområderne,
- de miljømål der gælder for det enkelte område,
- og et resume af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.
Vandområdeplanerne udgør tilsammen en plan for, hvordan man kan forbedre det danske vandmiljø og dermed opnå renere vand i Danmarks søer, fjorde, åer og grundvand.
Miljøministeriet offentliggjorde den 15. juni 2023 vandområdeplaner for tredje planperiode 2021-2027. Horsens Kommune er omfattet af Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
I forhold til grundvand arbejdes der i vandområdeplanen med grundvandsforekomster fordelt på 3 typer: terrænnære, regionale og dybe. En grundvandsforekomst er defineret som en administrativ enhed, der er afgrænset af et eller flere grundvandsmagasiner.
I Horsens Kommune er der udpeget både terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster, og de dækker en stor del af kommunens samlede areal. Grundvandets opdeling afhænger bl.a. af beliggenhed og grænser, karakteren af de overliggende lag, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand, samt grundvandsforekomstens mulige betydning for overfladevande eller vådområder. Grundvandsforekomsternes tilstand beskrives i forhold til en kvantitativ tilstand og en kvalitativ tilstand.
Grundvandsforekomsters kvantitative tilstand er vurderet på grundlag af grundvandsforekomsternes vandbalance, grundvandsforekomsternes påvirkning af målsatte vandløb samt indtrængning af saltvand eller anden kemisk påvirkning som følge af overindvinding.
Grundvandets kvalitative tilstand vurderes på baggrund af en generel kvalitetsvurdering af grundvandet, grundvandets påvirkning af overfladevand og natur på landjord, indtrængning af saltvand eller andet samt kemiske påvirkninger i vandkvalitetens udvikling, herunder bl.a. nitrat, chlorid, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.
For Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, vurderes størstedelen af grundvandsforekomsterne at have god kvantitativ tilstand. Der er 3 grundvandsforekomster som har ringe tilstand som følge af overudnyttelse af forekomsten. Alle grundvandsforekomster i Horsens Kommune vurderes at have god kvalitativ tilstand.
For Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, vurderes flere grundvandsforekomster ikke at have god kvalitativ tilstand, og dermed ikke målopfyldelse. I Horsens Kommune drejer det sig særligt om de terrænnære grundvandsforekomster i store dele af kommunen og i de regionale grundvandsforekomster i den nordvestlige del af kommunen.
Grundvandet er i dag beskyttet igennem en række eksisterende generelle initiativer, som bl.a. omfatter indvindingstilladelser, pesticidgodkendelsesordningen, Sprøjtemiddelstrategi 2022- 2026, de generelle gødningsregler og målrettet regulering. Hertil er der de målrettede beskyttelsesindsatser, som omfatter den offentlige indsats over for jordforurening, kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, samt risikovurderinger og beskyttelsesindsatser af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der blev aftalt i tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017- 2021. Som led i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug 2021 (Landbrugsaftalen) vurderes indsatser i form af målrettet regulering, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde at have en positiv effekt på grundvandets tilstand. På samme måde vil naturprojekter og skovrejsning under Klimaskovfonden også have en positiv effekt på grundvandets tilstand.
På baggrund af data anvendt i tilstandsvurderingerne vurderer Miljøministeriet, at den eksisterende og planlagte generelle og målrettede regulering til beskyttelse af grundvandet som udgangspunkt kan være tilstrækkelig til at sikre, at indsatsbehovet på længere sigt opfyldes, samt til at sikre en vending af stigende trends for forurenende stoffer. Dette med begrundelse i, at grundvand dannes langsomt, og det derfor vil tage tid, før effekten af indsatserne kan ses. Dette er under forudsætning af løbende vidensopbygning og iværksættelse af nye indsatser, hvor der vurderes behov herfor.
Læs mere om vandrammedirektivet og vandområdeplanerne her.
Billedet viser skovrejsning ved Rugballegård.