Høring og vedtagelse

Høring - Hvad er reglerne?

Kommuneplanen er den bærende, afgørende og overordnede plan. Den giver borgere og virksomheder et samlet overblik over mål, retningslinjer og rammer for arealanvendelsen i kommunen og lokalområderne.

Kommuneplanen skal efter Planloven sendes i høring i minimum 8 uger. Du kan læse mere om reglerne for høring og det danske plansystem, herunder kommune- og lokalplanlægning, på Planinfo.

Du kan også se beskrivelse af lovgrundlag og retsvirkninger her.

Politisk behandling

Baggrunden for nærværende Forslag for Kommuneplan 2025-2037 er revisionsbeslutningen, der indgår som en del af Planstrategi 2023, som Horsens Byråd vedtog den 28. februar 2023.

Forslaget til Kommuneplan 2025-2037 bygger på den beslutning, som Horsens Byråd tog i forbindelse med Planstrategi 2023, der blev vedtaget den 28. februar 2023. 

Nedenfor findes en opsummering af revisionsbeslutningen. Den fulde version findes i Planstrategien på denne side.

Byrådet besluttede, at der skulle foretages en delvis revision af kommuneplanen, og at der inden revisionen skulle udarbejdes to tematillæg til Kommuneplan 2021-2033. Et tematillæg for byudvikling (November 2023) og et tematillæg for landsbyerne (Maj 2024). Derudover fastslog byrådets vedtagelse, at de følgende emner skulle revideres:

  • Skovrejsning
  • Trafik
  • Værdifulde kulturmiljøer
  • Vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Efter revisionsbeslutningen i 2023, fremrykkede byrådet revisionen af emnerne skovrejsning og VE-anlæg. Det betød at disse emner skulle behandles i et selvstændigt tematillæg til Kommuneplan 2021-2033. Tematillægget for VE-anlæg og Skovrejsning blev behandlet og vedtaget i oktober 2025.

De øvrige afsnit i Kommuneplan 2021-2033 skulle gennemgås med almindelig korrektur, konsekvensrettelser og tekniske justering, og genvedtages ellers med Kommuneplan 2025-2037.

Herunder præsenteres de ændringer, som revisionen af kommuneplanen medfører, og karakteren af ændringerne, der er indarbejdet i forslaget til Kommuneplan 2025-2037.

Kommuneplanens hovedstruktur består af tekster og udpegninger af kommunens bymønster og de enkelte bydele, særligt i Horsens.

Det er primært i hovedstrukturens tekster, at der er blevet foretaget almindelig korrektur, konsekvensrettelser og opdateringer på baggrund af den forgangne planperiode. Derudover er afgrænsningen af bymønsteret opdateret i forhold til de ændringer der er sket i zoneforholdene med lokalplanlægning i planperioden.

Følgende geometrier er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • Afgrænsningen af centerbyen Horsens
  • Afgrænsningen af lokalcenterbyen Egebjerg.

Kommuneplanens retningslinjer er grupperet i otte hovedtemaer: Byer og landsbyer, trafik, natur & landskab, kulturhistorie, fritidsformål, tekniske anlæg, erhverv og landbrug, samt klima og miljø.

Ud af de emner, som ifølge revisionsbeslutning skal revideres, er trafik et fuldt hovedtema.

Skovrejsning og værdifulde kulturmiljøet er retningslinjer under andre hovedtemaer.

Emnet vedvarende energianlæg (VE-anlæg) blev behandlet i et selvstændigt tematillæg til kommuneplanen, der berørte konkrete retningslinjer for VE-anlæg, men indebar også, at der blev udarbejdet nye retningslinjer til andre dele af kommuneplanen.

De øvrige retningslinjer i kommuneplanen skal igennem en teknisk revision, hvor tillæg til kommuneplanen indarbejdes. Derudover laves der almindelig korrektur og konsekvensrettelser i retningslinjernes udpegninger og redegørelser. Indholdet af disse retningslinjer ændres ikke væsentligt og genvedtages.

Hovedtemaet består af otte konkrete retningslinjer vedrørende kommunens byer og landsbyer, deres udvikling, kystnærhedszonen og detailhandel i kommunen. I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der foretaget konsekvensrettelser til enkelte retningslinjers bestemmelser og udpegninger. Det er sket på baggrund af realiserede projekter eller vedtaget planlægning i den forgangne planperiode.

Horsens Kommune har i den forgangne planperiode fået udarbejdet en detailhandelsanalyse. Opdaterede tal og status på detailhandlen i Horsens Kommune, er indarbejdet i retningslinje 1.8 Detailhandel.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 1.1 Byudvikling
    Ajourføring af perspektivområder og byomdannelsesområder jf. gennemført eller igangværende planlægning i den forgangne planperiode.
    • Perspektivområdet ”Hatting Bakker” medtages til potentiel, fremtidig byzone
    • Perspektivområdet ”Østbirkvej” rettes til kommuneplanlagt, fremtidig byzone
    • Planlagt byzone ”Gedved Øst” udtages af visning, da dette er lokalplanlagt
    • Planlagt byzone ”Højageren, Østbirk” udtages af visning, da dette er lokalplanlagt
    • Planlagt byzone ”Storegade, Østbirk” udtages af visning, de rammen aflyses
    • Byomdannelsesområdet ”Nørrebrogade/Robert Holms Vej” udtages som byomdannelsesområde
  • 1.2. Byvækst
    Ajourføring af perspektivområder jf. ændringer til 1.1. Byudvikling
  • 1.3. Byomdannelse
    Ajourføring af byomdannelsesområder jf. ændringer til 1.1. Byudvikling
  • 1.8. Detailhandelsstruktur
    Opdatering af tal og status på detailhandlen i Horsens Kommune.
    Digital kortvisning opdateres med zoneinddeling af Detailhandelsstrukturen for Horsens Midtby.

I Kommuneplan 2021-2033 bestod hovedtemaet Trafik af seks konkrete retningslinjer vedrørende trafik, infrastruktur og trafiksikkerhed i kommunen. På baggrund af Mobilitetsplan 2035 foretages en fuld revision af hovedtemaet, hvor planen indarbejdes i kommuneplanens retningslinjer.

Hovedtemaet ændrer navn fra Trafik til Mobilitet med Kommuneplan 2025-2037, alle retningslinjer ændrer navn, de fleste retningslinjer ændre indhold og en ny retningslinje tilføjes.

Revisionen betyder følgende ændringer i de konkrete retningslinjer:

  • 2.1. Overordnet infrastruktur
    Nyt kort.
    Transportkorridorer om E45 og jernbane fastholdes sammen med alternative linjeføringer til jernbanen. Planlagte veje og stier opdateres jf. Mobilitetsplan 2035. Inkl. Trafikknudepunkter
    Transportkorridor langs E45 er reduceret i forbindelse med rammeudlæg til erhvervsformål ved Østbirkvej/E45
  • 2.2. Cykellister
    Nyt kort.
    Samlet strategisk cykelstinet og visning af kommunens supercykelstier jf. Mobilitetsplan 2035
  • 2.3. Kollektive trafikanter
    Nyt kort.
    Med jernbane og trafikknudepunkter
  • 2.4. Fodgængere
    Retningslinjen har ikke noget kort
  • 2.5. Erhvervstrafikanter
    Nyt kort.
    Tilsvarende kortet til 2.1. Overordnet infrastruktur, dog uden transportkorridorer og alternative linjeføringer til jernbanen
  • 2.6. Bilister
    Nyt kort.
    Tilsvarende ovenstående kort, dog uden cykelstinettet
  • 2.7. Uheldsbekæmpelse
    Retningslinjen har ikke noget kort

Hovedtemaet består af syv konkrete retningslinjer vedrørende kommunens naturværdier, landskaber og geologiske bevaringsværdier, samt skovrejsning. I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der foretaget konsekvensrettelser og ajourføring af udpegninger på baggrund af feltregistreringer.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 3.1. Naturbeskyttelse
    Udpegninger opdateres på baggrund af feltregistreringer
  • 3.3. Grønt Danmarkskort
    Udpegninger ajourføres på baggrund af ændringer foretaget i 3.1. Naturbeskyttelse
  • 3.4. Lavbundsarealer
    Kortet opdateres på baggrund af tekniske i fejl i det tidligere udpegningsgrundlag.
  • 3.5. Landskaber
    Retningslinjens redegørelse reduceres i forhold til ændringer foretaget og redegjort for i forbindelse med Kommuneplan 2021-2033.
  • 3.6. Skovrejsning
    Der foretages mindre tilpasninger i retningslinjens udpegning, blandet andet på baggrund af fejlrettelser til 3.4. Lavbundsarealer

Hovedtemaet består af fem konkrete retningslinjer vedrørende kommunes kulturhistorie, værdifulde kulturmiljøer, bygninger og fortidsminder.

I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der foretaget konsekvensrettelser og ajourføring af udpegninger på baggrund af feltregistreringer.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 4.1. Kulturhistorie generelt
    Udpegningerne af Kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer opdateres.
    Kulturhistoriske bevaringsværdier er en sammenlagt geometri, flere af de enkelte udpegningsgrundlag opdateres ud fra tilgængelige registreringer pr. 11.09.2025. Værdifulde kulturmiljøer opdateres på baggrund af den fulde revision af retningslinjen.
  • 4.2. Værdifulde kulturmiljøer
    Udpegninger opdateres på baggrund af fuld revision og feltregistreringer.
    Der tilføjes et par nye retningslinjer der bl.a. har til hensigt at sikre kulturmiljøerne bærende elementer. 
    Retningslinjens redegørelse beskriver den anvendte metode og udgangspunkt for registreringer i Horsens Kommune. For beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer henvises der med link til separat sektorplan. 
  • 4.4. Fredede og bevaringsværdige bygninger
    Ingen rettelser til retningslinjens indhold. For visning af fredede og bevaringsværdige bygninger er der kommet et link til en sektorplan, i stedet for en kortvisning som ikke opdateres. I sektorplanen redigeres eksterne link i takt med ændringer i fremtiden. 
  • 4.5. Fortidsminder og kulturarvsarealer
    Udpegninger ajourføres ud fra tilgængelige registreringer pr 11.09.2025

Hovedtemaet består af ti konkrete retningslinjer vedrørende kommunes tilbud for friluftsliv, med alt fra sommerhusområder, grønne parker, områder til badesteder, særlige sports- og fritidsanlæg til skyde- eller golfbaner. I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der foretaget konsekvensrettelser til enkelte retningslinjers bestemmelser og udpegninger, på baggrund af realiserede projekter i den forgangne planperiode.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 5.4. Rekreative stier
    Udpegninger er ajourført på baggrund af realiserede stier i den forgangne planperiode
  • 5.10. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande
    Udpegninger er ajourført på baggrund af etablerede badesteder og lignende.

Hovedtemaet består af ti konkrete retningslinjer vedrørende kommunens tekniske anlæg – fra vandværker og renseanlæg til biogasanlæg og vindmøller. I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der foretaget tekniske præciseringer af enkelte retningslinjers bestemmelser, og udpegninger er ajourført jf. eksisterende plangrundlag.

Retningslinjer vedrørende vedvarende energianlæg (VE-anlæg) fra Tematillæg for VE-anlæg til Kommuneplan 2021-2033, er indarbejdet i Kommuneplan 2025-2037.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 6.3. Biogas
    Udpegning af ”Planlagt teknisk anlæg – Energiforsyning” øst for Brædstrup er udtaget.
    Der er lokalplanlagt for andet energiforsyningsanlæg inden for udpegningen.
  • 6.9. Vindmøller
    Kortvisningen af rammelagte vindmølleområder ajourføres jf. ændringer til rammerne 98TE01 og 98TE02.

Hovedtemaet består af fire konkrete retningslinjer vedrørende kommunens erhverv og landbrug, herunder store husdyrdrifter og virksomheder med særlige krav til, hvor de placeres. Enten af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til tilgængeligheden for f.eks. tung trafik. I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der foretaget enkelte opdateringer af retningslinjernes udpegninger, blandt andet på baggrund af anmodning fra Odder Kommune.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 7.1. Særligt værdifulde landbrugsområder
    Udpegningen reduceres i forbindelse med rammeudlæg til erhvervsformål ved Østbirkvej/E45.
  • 7.3. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
    Udpegninger af opdateret med konsekvensområde fra biogasanlægget ved Krogstrup i Odder kommune.
  • 7.4. Produktionserhverv
    Udpegninger er ajourført samt opdateret med konsekvensområde fra biogasanlægget ved Krogstrup i Odder Kommune.

Hovedtemaet består af fem konkrete retningslinjer om kommunens klima og miljø. Dette dækker over klimatilpasning til mere vand fra oven og nedefra, støjbelastede arealer i kommunen og grundvandsressourcerne. I forbindelse med revisionen har der været almindelig korrekturgennemgang af retningslinjernes skriftlige indhold. Derudover er der ajourført enkelte udpegninger i retningslinjer, på baggrund af nyeste tilgængelig data og realiserede projekter.

Følgende retningslinjer og udpegninger er opdateret eller ændret i forbindelse med revisionen:

  • 8.3. Støjbelastede arealer
    Udpegningen opdateres på baggrund af nyeste tilgængelige data.
  • 8.4. Genanvendelse af overskudsjord
    Udpegningen ”Bakkelunden” tages ud, da området er etableret.
  • 8.5. Grundvand
    Retningslinjens redegørelse reduceres i forhold til grundvandsredegørelser for tidligere udlagte boligområder m.m. Derudover ryddes der op i den digitale kortvisning, så denne bliver let forståelig.

Rammerne er kommuneplanens mest konkrete del, da det er dem der angiver hvilken anvendelse der kan finde sted. De fastlægger nogle overordnede bestemmelser for bebyggelsens omfang, som f.eks. bebyggelsesprocent, maks. antal etager og bygningshøjde. Disse dele ligger derfor forud for en eventuel lokalplan, og er den første indikation af, hvordan fremtidig anvendelse og bebyggelse kan komme til at se ud.

Af revisionsbeslutningen fremgår det, at rammerne skal gennemgås med almindelige konsekvensrettelser og tekniske justeringer, men ellers genvedtages i sin helhed med Kommuneplan 2025-2037.

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen er der udført småjustering af tekniske fejl som eksempelvis forkert navngivning af rammer, rettelser af notatfeltet, geometrifejl med overlappende geometrier, eller uoverensstemmelse mellem rammer og matrikler.

Herunder findes en overordnet gennemgang af de rettelser, der er foretaget på rammeniveau med revisionen, fordelt på typen af ændringer der er lavet.

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 udlægger to, mindre nye rammer. En erhvervsramme ved Gedved og en boligramme ved Axelborg. Afgrænsningen af disse kan ses på kort under retningslinjen for Byvækst.

  • 33ER09
    Forslag til Kommuneplan 2025 udlægger en ny ramme mellem E45 og Østbirkvej, vest for Gedved, efter en forespørgsel fra en virksomhed, der har ønske om yderligere udvikling. 
    Rammen omfordeler erhvervsareal fra 33ER08.

  • 14BO19
    Forslag til Kommuneplan 2025 udlægger en ny ramme ved Axelborg, for at afspejle de faktiske forhold omkring de 4 blokke af 8 etager. Ved ændringer i de faktiske forhold der forudsætter planlægning, er bebyggelserne på 8 etager ikke i overensstemmelse med den eksisterende rammes bestemmelser.
    Den nye ramme reducerer den eksisterende ramme 14BO03.

Gennemgangen af kommuneplanens rammer er med kendskab til tekniske fejl fra den forgangne planperiode, opsummeret herunder. Opsummeringen er opdelt i tekniske rettelse til ramme-geometrier, og tekniske rettelser til rammernes tekst- og bestemmelsesdele.

Tekniske rettelser og ændringer til rammegeometrier

Denne opdeling er yderligere inddelt i fem forskellige underinddeling, i forhold til de mere konkrete rettelser der er foretaget.

Overlap el. andet der medfører tilpasning jf. matrikler inkl. midte i vejmatrikler

  • 12RE11 og 17RE01
    Rekreative rammer rundt om Nørrestrand. Horsens Kommune er i den forgangne planperiode blevet opmærksom på, at rammegeometrierne overlapper med hinanden øst for Nørrestrand.
    Forslag til Kommuneplan 2025 retter dette, så der ikke er overlap mellem rammerne og at disse følger matrikler.

  • 17BO01, 17BO02, 17BO05, 17BE01, 17OF03, 17OF06 og 17BO08
    En blanding af boliger, blandet bolig og erhverv, samt offentlige rammer i etape 1 af Nørrestrand.
    Horsens Kommune er blevet bekendt med, at rammerne ikke følger vejmidten langs Nørrestrandsallé.
    Forslag til Kommuneplan 2025 rette dette for samtlige af de ovennævnte rammer. Derudover ændres anvendelse for en enkelt ramme fra boligformål til offentlige formål. Dette er beskrevet for rammerne 17BO08 og 17OF06 under inddelingen "Tilpasninger jf. konkret eller igangværende planlægning".

  • 32BO16
    Boligramme i det nordlige Egebjerg.
    Horsens Kommune er i forbindelse med igangværende planlægning blevet opmærksomme på, at rammen ikke følger matrikelskel.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilpasser rammens geometri, så denne er i overensstemmelse med matrikler.

  • 32BO11 og 32BO13
    Boligrammer i den nordlige del af Egebjerg. Horsens Kommune er i forbindelse med konkret planlægning blevet opmærksomme på, at rammerne ikke følger de pågældende matrikelskel.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilpasser begge rammers geometri, så der er overensstemmelse mellem disse og matrikelskel.

  • 55RE01
    Rekreativ ramme i landsbyen Grædstrup. Horsens Kommune er i den forgange planperiode blevet bekendt med, at der findes et hul mellem udlagte rammer i landsbyen. Dette betragtes som en teknisk fejl.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilpasser den rekreative ramme efter matrikelskel.

Overlap grundet manglende aflysninger

  • 11ER03
    Ramme til erhvervsformål i den østlige del af Horsens.
    Der findes gældende lokalplanlægning og kommuneplantillæg for området, der fastsætter anvendelsen til offentlige formål, herunder politistation. Der er i forbindelse med indmeldelse af planen sket en teknisk fejl, hvorved gamle rammer ikke er blevet korrekt aflyst.
    Forslag til Kommuneplan 2025 aflyser den ikke længere gældende ramme, så der ikke længere er overlap i rammegeometrierne.

  • 14RE02, 14ER01, 14ER17, 14ER19 og 14ER20
    Rammer til erhvervs- og rekreative formål i Fuglevangskvarteret.
    Der findes gældende planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplanlægning for området, der blandt andet har ændret i bebyggelsesprocenter, miljøklasser og detailhandelsstruktur. Der er sket en fejl ved indmeldingen af planlægningen, hvorved gamle rammer ikke er blevet aflyst korrekt. 
    Forslag til Kommuneplan 2025 aflyser de ikke længere gældende rammer, så der ikke længere er overlap i rammegeometrierne. Mulighederne er derfor reguleret i nyere rammer: 14ER23, 14ER24, 14ER25, 14ER26, 14ER27, 14ER28 og 14RE02

  • 63OF01
    Ramme til offentlige formål i Vestbirk.
    Der er efter vedtagelsen af Kommuneplan 2021 lavet et tillæg til kommuneplanen, der udlægger en landsbyramme for hele byen. Der er sket en fejl ved indmeldingen af planlægningen, hvorved gamle rammer ikke er blevet aflyst korrekt. 
    Forslag til Kommuneplan 2025 aflyser den ikke længere gældende offentlige ramme, så der ikke længere er overlap i rammegeometrierne.

Tilpasning jf. konkret eller igangværende planlægning inkl. zonekortet

  • 10OF09 og 10BE01
    Rammer til henholdsvis offentlige formål og blandet bolig- og erhvervsformål, centralt i Horsens By.
    Horsens Kommune er i forbindelse med igangværende planlægning på Borgmesterbakken, blevet opmærksomme på at den offentlige ramme bør tilpasses det planlagte.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilrette den offentlige ramme, så denne følger matrikler og samme afgrænsning som den konkrete planlægning, og som følge heraf reduceres rammen til blandet bolig og erhvervsformål.

  • 11BO13
    Ramme til boligformål i Horsens By, ned til fjorden.
    Horsens Kommune er i den forgangne planperiode blevet opmærksom på, at rammen ikke følger eksisterende og konkret planlægning, i form af zonekortet.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilretter rammens geometri, så er der er overensstemmelse mellem ramme og zonekort.

  • 12RE12 og 12RE18
    Rekreative rammer i Stensballe for Stensballegaard Golfbane.
    Horsens Kommune er i forbindelse med revisionen blevet opmærksom på, at tilpasninger af disse rammer jf. gældende lokalplaner, ikke er blevet udført, som ellers angivet i Kommuneplan 2021-2033.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilretter begge rammer, så disse har samme afgrænsning som de pågældende lokalplaner.

  • 13RE22
    Rekreativ ramme nord for Silkeborgvej (og Bygholm Sø). I Kommuneplan 2021-2033 opstår der et hul imellem eksisterende ramme, og adressepunktet for boligen ligger uden for den rekreative ramme.
    I Forslag til Kommuneplan 2025 tilpasses rammen til de omkringliggende rammer, så adressepunktet kommer indenfor rammen. Dette sikrer, at ejendomsejer bliver orienteret og hørt om eventuelle fremtidige ændringer.

  • 17BO08 og 17OF06
    Rammer til henholdsvis bolig og offentlige formål ved Nørrestrand etape 1.
    Der er i den forgange periode igangsat lokalplanlægning for disse rammer, som forudsætter en ændring af anvendelse af den eksisterende ramme 17BO04 og reduktion af 17BO08.
    Forslag til Kommuneplan 2025 ændrer anvendelsen til offentlige formål, udvider rammens afgrænsning og reducerer den blivende boligrammer (17BO08). Begge rammer tilpasses i forhold til vejmidte på Nørrestrandsallé jf. punktet under ” Overlap el. andet der medfører tilpasning jf. matrikler inkl. midte i vejmatrikler”.

  • 31BO17 og 31RE05
    Rammer til henholdsvis bolig og rekreative formål i Lund.
    Horsens Kommune er i den forgangne planperiode blevet opmærksom på, at der er uoverensstemmelser mellem gældende lokalplan for området og rammernes afgrænsning.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilretter de omtalte rammer, så disse svarer til gældende planlægning, og de faktiske forhold i området.

  • 34ER01
    Ramme til erhvervsformål i den sydlige del af Hovedgård.
    Horsens Kommune er i forbindelse med miljøvurdering af igangværende planlægning for området, blevet opmærksomme på, at rammens størrelse med den angivne bebyggelsesprocent, kan give anledning til trafikale udfordringer.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilretter derfor rammens afgrænsning, for at minimere disse potentielle trafikale udfordringer. Således afspejler rammen i Kommuneplan 2025 den igangværende planlægnings afgrænsning.

Tilpasning ifht. de faktiske forhold

  • 10ER02
    Erhvervsramme på Sydhavnen i Horsens.
    I den forgangne planperiode, eller siden rammen blev udlagt, er der sket ændringer i de faktiske forhold.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilpasser rammens geometri, så denne nu følger de faktiske forhold, som i dette tilfælde er kajkanten.

  • 98TE01 og 98TE02
    Rammer til tekniske anlæg, specifikt udlagte vindmølleområder.
    Horsens Kommune er i den forgangne planperiode blevet opmærksom på, at der ikke er overensstemmelse mellem rammernes afgrænsning og de lokalplaner som er udarbejdet. Det betyder for begge rammeområder, at lokalplanerne muliggør opstilling af en vindmølle, enten helt eller delvist, udenfor rammens afgrænsning. For 98TE01 (Nim) er begge opstillingspladser udnyttet, mens for 98TE02 er opstillingspladsen delvist uden for rammen endnu ikke udnyttet.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilpasser rammernes geometri, så disse afspejler de faktiske forhold.

Justering jf. udlæg af nye rammer

  • 14BO03
    Boligramme for Axelborg og Mimersgade, Horsens.
    Under ”Nye rammer” fremgår det, at der ved Axelborg udlægges en ny ramme for bebyggelsen på 8 etager, for at afspejle de faktiske forhold.
    Forslag til Kommuneplan 2025 reducerer den eksisterende boligramme, så denne ikke overlapper med den nye boligramme 14BO19.

  • 33TE01, 33ER08 og 33RE06
    Teknisk, erhvervs og rekreativ ramme ved Østbirkvej, vest for Gedved.
    Under ”Nye rammer” fremgår det, at der udlægges en ny erhvervsramme.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilretter de eksisterende rammer 33TE01, 33ER08 og 33RE06, således at det areal der bliver flyttet til den nye ramme 33ER09, bliver lagt ind i den eksisterende rekreative ramme 33RE06.

Tekniske rettelser til rammernes tekster og bestemmelser

Denne opdeling er yderligere inddelt i tre forskellige underinddeling, i forhold til de mere konkrete rettelser der er foretaget.

Rettelse af navngivning

  • 51RE01
    Rammen er i Kommuneplan 2021-2033 navngivet som 51ER01, altså som en erhvervsramme. Rammen er indmeldt som en rekreativ ramme.
    Forslag til Kommuneplan 2025-2037 retter navngivningen, så navngivning afspejler den rekreative anvendelse.

Præciseringer af notatfelter

  • 31CE01
    Rammen er en centerramme i Lund. Rammens notatfelt giver mulighed for, at der med tæt-lav bebyggelse undtagelsesvis kan opføres bebyggelse med vandrette lejlighedsskel. Disse forhold kan ikke administreres som tæt-lav bebyggelse, da typologien i stedet bliver etagebyggeri.
    Forslag til Kommuneplan 2025-2037 fjerner den pågældende sætning fra rammens notatfelt, samt supplerende sætning om bebyggelsesprocent for det tilfælde.
    Derudover reduceres rammen minimalt som følge af de ændringer, der er beskrevet for rammerne 31BO17 og 31RE05 under ”Tilpasning jf. konkret eller igangværende planlægning inkl. zonekortet”.

  • 31RE01, 31RE03 og 32RE02
    Rekreative rammer i Lund og Egebjerg.
    Af rammernes noter fremgår det, at rammerne skal friholdes for bebyggelse. Dette kan tolkes så det omfatter bebyggelse til rekreative formål, som f.eks. shelters, overdækninger med mere. Dette er ikke hensigten.
    Forslag til Kommuneplan 2025 præciserer rammernes notatfelter, så det fremgår tydeligt, at begrænset bebyggelse, der understøtter den rekreative anvendelse af området, er muligt inden for rammerne.

Rettelse af bebyggelsesprocent

  • 12BO07
    Ramme til boligformål i Stensballe.
    Horsens Kommune er i den forgangne planperiode blevet opmærksom på, at rammen giver mulighed for både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, imens rammen kun angiver en bebyggelsesprocent for åben-lav bebyggelse.
    Forslag til Kommuneplan 2025 tilretter rammens notatfelter vedr. bebyggelsens omfang og udseende. Ved tæt-lav bebyggelse, gælder en bebyggelsesprocent på 40%.

  • 31ER07
    Rammen er en erhvervsramme, der ligger syd for DSV og Lund, giver i Kommuneplan 2021-2033 mulighed for en bebyggelsesprocent på 50%. Der er i forbindelse med igangværende planlægning blevet belyst et behov for at reducere en erhvervsramme. Dette har givet et overskud, som omfordeles til denne ramme.
    Forslag til Kommuneplan 2025 fastsætter en ny bebyggelsesprocent for rammen på 65%.

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 aflyser en erhvervsramme i Østbirk. Afgrænsningen af denne kan se vist på kort under retningslinjen for Byvækst.

  • 36ER11
    I forbindelse med igangsat lokalplanlægning, er der afsøgt muligheder for dispensation eller reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinjen, der ligger ind over rammeområdet. Dispensation eller reduktion kan ikke gives, og Horsens Kommune har derfor vurderet, at det ikke er muligt at planlægge for den ønskede anvendelse inden for rammen. Rammen aflyses med Kommuneplan 2025-2037.

Offentliggørelse og Vedtagelse

Horsens Byråd vedtog at sende Forslag til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring den 16. december 2025.

Forslaget blev offentligt bekendtgjort den 17. december 2025.

Forslaget sendes i offentlig høring i 9 uger.

Kommuneplanen blev endeligt vedtaget af et flertal i Horsens Byråd den XX.XX.XXXX

Kommuneplan 2025-2037 er offentligt bekendtgjort den XX.XX.XXXX

Alle høringssvar modtaget i høringsperioden vil blive behandlet af administrationen i Notat om høringssvar. Dette dokument vil danne baggrund for den politiske behandling af den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025-2037.

Notat om høringssvar vil indeholde en gennemgang af alle indkomne høringssvar. Administrationen vil i behandlingen af høringssvarene gruppere dem efter gennemgående emner. Det kunne f.eks. være byudvikling, mobilitet, værdifulde kulturmiljøer mv.  Derudover vil Notat om høringssvar indeholde administrationens vurdering og anbefaling af, om høringssvarende kan imødekommes, og evt. hvordan. 

Notat om høringssvar vil være af finde på dagsordenen til byrådets behandling af planforslaget til den endelig vedtagelse.

Byrådets beslutning om at sende Forslag til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring kan findes her.

Planforslag med miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er myndigheden forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis det ikke kan afvises at planforslaget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Horsens Kommune har vurderet, at Forslag til Kommuneplan 2025-2037 har en karakter, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens afsnit II, § 8 stk. 1, nr. 3. Der skal derfor udarbejdes en miljørapport.

COWI har i samarbejde med Horsens Kommune har foretaget en afgrænsning af rapportens omfang og detaljeringsgrad iht. § 11. Den konkrete afgrænsning er dels sket i en intern proces i kommunen, dels gennem høring af berørte myndigheder og orientering af offentligheden i henhold til § 32.

Miljørapporten er udarbejdet som et selvstændigt dokument, der er fremlagt i offentlig høring sammen med planforslaget.

Klagevejledning vedrørende planforslaget

Byrådets vedtagelse af planforslaget til offentliggørelse kan ikke påklages til Planklagenævnet. Først ved byrådets endelige vedtagelse, og efterfølgende offentliggørelse af planen, kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3.