1.1. Byudvikling
Mål
- Byudvikling er en konsekvens af, at Horsens Kommune vokser. Byudviklingen skal også anvendes som et middel til at sikre, at kommunen vokser i fremtiden. Horsens Kommune ønsker at sætte fokus på byudviklingens muligheder og konsekvenser gennem en helhedsorienteret planlægning.
- Byudviklingen i Horsens Kommune skal derfor ske med omtanke, ansvarlighed og kvalitet, for at sikre, at kommunen i fremtiden bliver et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig, etablere virksomhed, uddanne sig – og at investere i. Det betyder:
- at byudviklingen skal ses i et langsigtet perspektiv frem mod 2050,
- at der vælges bæredygtige og cirkulære løsninger, der er langtidsholdbare og ansvarlige,
- at der er gode muligheder for byudvikling i både kommunens Hovedby, Centerby og Lokalcenterbyer
- at byudvikling sker med hensyn til, at arealressourcerne er begrænsede,
- at byudviklingen sker med respekt for den lokale identitet, de eksisterende bymæssige og landskabelige kvaliteter, den placeres i sammenhæng med,
- at byudviklingen afspejler en mangfoldig kommune med boliger til alle, og boligområder, der danner rammen om en god og tryg hverdag,
- at byudviklingen skaber attraktive fysiske rammer for erhvervslivet,
- at rekreation, motion, natur og biodiversitet tænkes ind som naturlige elementer i byudviklingen,
- at klimatilpasning tænkes ind i byudviklingen som et rekreativt element, der tilfører byen nye værdier,
- at en optimal trafikafvikling- og sikkerhed for alle trafikanter er grundlaget for byudvikling.
- Byudviklingen i Horsens Kommune skal både ske ved byvækst, ved byomdannelse og ved byfortætning.
DK 2020
I november 2020 tilsluttede Horsens Kommune sig DK2020. Kommunen har derved forpligtet sig til at udvikle en lokal klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktion i udledning af drivhusgasser og tilpasning til klimaforandringerne.
Det betyder, at Horsens Kommune skal være netto nul-udledende af drivhusgasser inden 2050. Det betyder også, at Horsens Kommune skal vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.
Det vil også sige, at kommunen kommer til at arbejde med den samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer inden for den grønne dagsorden – de såkaldte C40-byer.
Parterne bag DK2020 er Realdania, KL, de fem regioner, C40 Cities og CONCITO. 66 danske kommuner deltager i samarbejdet.
Arkitekturpolitik
Arkitekturpolitikken, der er udformet som et dialogværktøj, sætter rammen for den gode dialog om, hvordan udviklingen kan ske med fokus på sundhed, bæredygtighed og kvalitet – med andre ord hvordan der skabes de bedste rum for mennesker.
Målet er, at dialogen skal skabe projekter, der forbedrer byen eller et konkret sted. Stedet skal opleves bedre for de mennesker, der lever deres hverdagsliv her, og i det hele taget styrke hele Horsens.
Politikken realiseres ved at arbejde i følgende tre skalatrin:
- Styrk hele Horsens handler om at understøtte de store sammenhænge samt de perspektiver, der især skal sikre, at kommunen vokser med kvalitet. Projekter skal fremvise en forståelse af byens og stedets DNA.
- Vær en god nabo zoomer ind på kvarterets og områdets kvaliteter og de sammenhænge, der skal sikre, at alle projekter forstår og bygger med stedets kvaliteter og skaber merværdi i forhold til både stedet og naboerne.
- Byg til hverdagslivet ser projektet i øjenhøjde med de mennesker, som skal bruge stedet og sikrer, at projektet leverer de bedst mulige rammer for menneskene samt understøtter et bæredygtigt og sundt hverdagsliv.
Projekternes forskellighed betyder dog, at alle projekter skal vurderes ud fra sine egne præmisser. Afhængig af det enkelte projekt vil nogle punkter derfor være mere relevante at fremhæve i dialogen end andre.
Dialogværktøjet er således ikke en facitliste, men derimod et værktøj, der skal sætte rammen for dialogen mellem kommune, bygherrer, borgere og investorer.
Retningslinjer
1.1.1. Kommuneplanen skal sikre, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i planperioden. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov for bolig- og erhvervsudbygning.
1.1.2. Byudviklingen skal støtte op om kommunens bymønster og hovedstrukturbillede – læs mere i Hovedstrukturen.
1.1.3. Byudvikling skal ske på baggrund af parametrene i byudviklingsmodellen - se mere under byudviklingsmodellen
1.1.4. Der skal tænkes multifunktionalitet ind i byudviklingen. På nye arealer til byudvikling skal der udover byfunktionen også være plads til klimatilpasning, klimaforebyggelse, rekreation og biodiversitet.
1.1.5. Byudvikling skal ske med respekt for det landskab og den by/bydel, den placeres i.
1.1.6. Ved byudvikling skal der planlægges for mangfoldighed. Det vil sige, at der skal planlægges for blandede bykvarterer, for boliger til alle og for forskellige boligtypologier.
1.1.7. Der skal planlægges for robuste erhvervsområder, der både sikrer udviklingsmuligheder og forebygger miljøkonflikter.
1.1.8. Byudvikling skal tage udgangspunkt i, at der kan opnås en god trafikafvikling- og sikkerhed for hele det område, det placeres i.
Redegørelse
Horsens Kommune oplever stor befolkningstilvækst og der skal findes plads til alle de nye borgere. Pladsen begynder at blive trang – og det betyder, at det ikke længere er optimalt, at planlægge for knopskydninger og mindre byudvidelser i kanten af byen.
Denne planlægningsmetode medfører, at byudviklingen vil blive dyr på den lange bane f.eks. i forhold til den eksisterende infrastruktur og offentlig service, der overbelastes og slides ned, når der bygges uden på. Samtidig kommer byen og bydelene til at hænge dårligere sammen, fordi de mindre udvidelser sjældent tilpasses til den eksisterende by.
Fremover skal planlægningen tænkes langsigtet og kvalitativt, så der opnås langtidsholdbare løsninger. Samtidig kan en langsigtet og helhedsorienteret planlægning skabe oversigt og fælles mål for, hvordan Horsens Kommune skal udvikle sig. Det er med til at skabe klarhed og ikke mindst sikkerhed for dem, som ønsker at investere i Horsens Kommune. Den langsigtede planlægning er helt nødvendigt for at sikre, at Horsens Kommune fortsætter med at være et attraktivt sted at bosætte sig og investere i. Derfor bliver der også i Hovedstrukturen kigget frem mod Horsens 2050.
Den store tilvækst i befolkningen gør, at vi er nødt til at tænke byudviklingen på flere måder, fordi vi har et begrænset areal at byudvikle på. Derfor fokuserer vi både på byvækst, byomdannelse og byfortætning for at skabe god og kvalitativ plads til borgere, virksomheder, institutioner, natur, infrastruktur osv. Der er derfor lavet retningslinjer for, hvordan vi håndterer byvækst, byudvikling og byfortætning på en kvalitativ og bæredygtig måde.
Bæredygtig byudvikling drejer sig om mange forhold (tæthed i byen, forureningsfrie og genanvendelige materialevalg, hensyntagen til støjfølsom arealanvendelse, bolignære grønne områder, miljøbeskyttelse, sikring af drikkevandsområder, minimering af motoriseret trafik m.m.).
Bæredygtig byudvikling er også at lokalisere nye boliger og arbejdspladser, så der sikres mulighed for gode alternative transportmuligheder til bilen. Derfor skal flere boliger og arbejdspladser primært placeres centralt i forhold til banegården og busterminalen og andre kollektive transportforbindelser. Det er også vigtigt, at der i lokalplanlægningen indarbejdes hensyn til natur og miljø, landskab og rekreative interesser.
Den kvalitative udvikling af byerne sker gennem den byfornyelse, områdefornyelse, byomdannelse og byfortætning, der finder sted i disse år. Havnearealerne på Nordhavnen overgår i disse år fra havneerhverv til en ny bydel med blandede byfunktioner. Bymidten i Horsens planlægges og udvikles til en egentlig urban bymidte.
De offentlige rum i byerne og bydelene skal sikres et kvalitetsløft gennem en kvalitativ og helhedsorienteret planlægning.
Samtidig er der dog brug for nye arealer til byvækst, til nye boliger, detailhandel, offentlige funktioner, rekreative områder og erhverv i byens periferi. Der er derfor udpeget arealer til byvækst ved en del af kommunens Lokalcenterbyer og Horsens. Her er det også vigtigt at arbejde med kvalitet, der skaber nye attraktive bydele, og med at skabe gode sammenhænge mellem den eksisterende og den nye by.
Byudviklingsmodellen
På baggrund af byrådets vedtagne politikker, strategier og planprincipper, er der udviklet en byudviklingsmodel, som skal kvalificere og prioritere de arealer, der udlægges til byudvikling i kommuneplanen.
Byudviklingsmodellen sikrer, at alle nye arealudlæg er i overensstemmelse med lovgivning, nationale interesser, rummelighed og demografi, samt Byrådets visioner, politikker og strategier.
Modellen skal således skabe et øget fokus på kvalitet, helhed og robusthed og samtidig at skabe tryghed for projektudviklere, investorer og borgerne i kommunen.
Byudviklingsmodellen bliver en ny retningslinje for planlægningen af byudvikling i Horsens Kommune. Se retningslinjer for Byudvikling punkt 1.1.3.
- Horsens
- Brædstrup
- Egebjerg
- Hovedgård
- Gedved
- Lund
- Østbirk
- Hatting
- Søvind
- Nim
- Sejet (landsby i byzone)
- Hansted (landsby i byzone)
Sdr. Vissing ligger i landzone og skal overføres til byzone, hvis der skal ske yderligere byudvikling i byen.
Byvækst: Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål, detailhandel osv. Det er i Hovedbyen og Lokalcenterbyerne den egentlige byudvikling skal foregå, da det er her servicefaciliteterne ligger. Når der udlægges nye arealer, der kan overføres til byzone kaldes det for byvækst – og byen vokser i areal.
Byomdannelse: Udover arealer til ny byvækst er der i nogle af kommunens byer også behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller områder hvor dette kan forventes at ske. Dette kaldes for byomdannelse.
Byfortætning: Derudover er der mulighed for i den eksisterende by at bygge nyt ved at fortætte, så der f.eks. bygges højere og tættere. På den måde bliver der plads til flere funktioner i den eksisterende by. Dette kan også være med til at skabe mere byliv. Dette kaldes byfortætning.
Byudviklingsmodellen
Byudviklingsmodellen
I følge planloven skal byvæksten ske indefra og ud og støtte op om bymønstret, da det er her, der planlægges for de forskellige servicetilbud, der typisk vil efterspørges ved en egentlig byudvikling. Afgrænsningen af byvækstarealer er endvidere foretaget ud fra overvejelser om, hvordan byvæksten skal fordele sig mellem de enkelte byer i kommunen, vurderet ud fra det behov, der er i den enkelte by.
Herudover skal byvæksten være forenelig med de nationale interesser, som beskriver de hensyn, som skal varetages i den kommunale planlægning.
Se erhvervsstyrelsens "oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen".
Planlægning for byvækst skal tage højde for, at den danske arealressource er grundlag for en lang række interesser og samtidig er en begrænset ressource. Kommunerne har ansvaret for, at der ikke udlægges mere areal end nødvendigt.
Kommunerne skal i forbindelse med byvækst:
- opgøre kommunens forventede arealbehov.
- opgøre kommunens restrummelighed.
- vurdere, om kommunen – ud fra sammenhængen mellem behov og rummelighed - har behov for at udlægge nye arealer.
Se erhvervsstyrelsens vejledning, om hvordan kommunen skal redegøre for behov for byvækst her.
Herudover kan du se en detaljeret opgørelse under retningslinjer for byvækst.
Det er vigtigt, at der tænkes nærrekreative grønne arealer ind i byvækstområderne, hvad enten det handler, om at bevare et eksisterende naturområde inden for byvækstområdet eller reservere plads til nye grønne arealer. Adgangen til lys og luft, uden for døren, er med til at øge livskvaliteten for borgerne, og det gør boligområderne mere attraktive, når der både er noget grønt at kigge på og rekreere sig i. Udover den rekreative værdi er de grønne områder også med til at give plads til mere biodiversitet.
Etableringen af grønne arealer skal også give plads til håndtering af det klimavand, der bliver en større og større udfordring. Derfor er det nødvendigt, at klimatilpasning- og forebyggelse tænkes ind i alle nye udlæg. Når klimatilpasning integreres i de grønne arealer, skabes der potentiale for merværdi for både mennesker og dyre- og planteliv – og dermed for samfundet. Derfor skal klimavand ikke kun ses som en udfordring, men især som en stor, rekreativ ressource.
Overgangen mellem by og land er en vigtig del af byernes afgrænsninger, fordi den er med til at sikre attraktive og velfungerende boligområder med let adgang til kommunens landskaber og naturområder. Samtidig har overgangen mellem by og land stor betydning for påvirkningen af især vores bevaringsværdige landskaber. Derfor skal der tages udgangspunkt i stedets særlige karakter, når der detailplanlægges for overgangen mellem by og land. Horsens Kommunes landskabsanalyse indeholder anbefalinger for, hvordan byvækst og byrande skal udformes i de i alt 17 landskabskarakterområder, som kommunen er inddelt i. Anbefalingerne skal danne grundlag for detailplanlægningen, både i kommuneplanens rammer og i lokalplanlægningen.
Planlægningen for erhvervsområder skal understøtte Horsens Kommune som en attraktiv og dynamisk erhvervskommune. Erhvervsområderne er i udgangspunktet forskellige, og det sikrer, at der er arealer til mange forskellige virksomhedstyper med forskellige lokaliseringsbehov. Men der skal planlægges, så miljøkonflikter undgås, til fordel for både virksomhederne og den omgivende by. Det skal være tydeligt, hvad de enkelte erhvervsområder kan bruges til – og hvor meget, der kan bygges. Det kan både give virksomhederne sikkerhed for, hvilke naboer de kan forvente at få, og hvor meget der er mulighed for at udvide på sigt.
I de nye erhvervsområder skal der i forbindelse med detailplanlægningen være fokus på, at erhvervsbyggeriet bidrager til at skabe gode byrum, med byggeri og grønne udearealer, der bidrager positivt til omgivelserne. Der skal også være fokus på, hvordan klimatilpasning kan indgå i erhvervsområdernes grønne udearealer, så en del af udfordringerne med klimavand kan håndteres lokalt.
Planlægningen for fremtidens byudvikling sætter i tematillægget sit aftryk i bymønsteret og i en klar definition af, hvilke roller de forskellige byer skal spille i fremtiden.
Det åbne land
og landskaberne omkring vores byer er en begrænset ressource og samtidig et vigtigt aktiv for kommunen. Det er vigtigt at passe på disse arealressourcer af hensyn til både natur, landskab og landbrugserhvervet. Det er også vigtigt for Horsens Kommune som attraktivt bosætningssted, at der er grønne og rekreative områder at udfolde sig i. Ved at fortætte inden for de eksisterende byer, kan der spares på arealressourcen i Horsens Kommune.
Der skal planlægges for tættere byer, der skaber plads til flere mennesker og byfunktioner. Denne fortætning skal ikke kun ske i den centrale del af Horsens by, men også i de forskellige bykvarterer, forstæder og lokalcenterbyer Det skal dog ske i et omfang og i en skala, der passer til de enkelte lokaliteter – og med respekt for den lokale identitet. Fortætningen stiller store krav til, at der også planlægges for lys og luft – i form af pladser, parker, boldbaner og lignende, der åbner mulighed for at bruge byens rum til rekreation og byliv. Samtidig skal der planlægges for god og nem adgang til natur og landskaber fra byerne.
Byomdannelse eller fortætning kan være med til at realiserer Byrådets mål i Klimaplan 2022-2026, om en Bæredygtig Bydel, som skal fungere som inspiration til andre bydele gennem fx varmeforsyning, fælles mobilitetsløsninger i samarbejde med borgere, motivering/nudging til brug af eksisterende offentlig transport og øget cyklisme.
Mobilitet og tilgængelighed spiller en vigtig rolle, hvis hverdagen skal hænge sammen. Derfor skal det sikres, at der er god adgang til byens faciliteter, i form af f.eks. sportsanlæg, daginstitutioner, skoler, større grønne områder, det åbne land og lignende.
Da Horsens Kommunes indbyggertal fortsat vokser, er det vigtigt at have fokus på, at faciliteterne følger med. Nogle byvækstområder kan være så store, at der i sig selv er behov for at reservere arealer inden for byvækstområdet til en ny boldbane, en hal, en skole, en daginstitution, en lommepark eller lignende.
Byvækst påvirker både trafikafvikling og trafiksikkerhed i de bykvarter og lokalområder, de placeres i, fordi antallet af trafikanter øges. Centrale kryds, tilslutningsanlæg og skoleveje påvirkes ofte meget, når nye områder udbygges med boliger eller erhverv. Derfor er det nødvendigt at se på påvirkningen af det samlede trafiknet i et større område, end bare lige der, hvor det nye byvækstområde placeres. Ligeledes er det afgørende, at der foretages de nødvendige investeringer i udbygning af veje og stier i forbindelse med udlæg af nye byvækstområder, så trafikken i hele området kan afvikles uden problemer, og de bløde trafikanter kan færdes sikkert i trafikken.
Samtidig kan investeringer i infrasturtur være klimaforbyggende. I følge Byrådets Klimaplan 2022-2026, skal cykelsti- og cykelbanenettet udbygges i hele kommunen, særligt med henblik på at koble nærliggende byer til Horsens og at forbinde mellembyer med hinanden. Herunder ligger både udbygning til mountainbikespor og at udbygge cykelstierne til nabokommuner gennem supercykelstinetværket i Region Midt.
Når der detailplanlægges for de udlagte byvækstområder, er det vigtigt, at der fokuseres på, hvordan de nye bydele forholder sig til den eksisterende by, de bygges sammen med. Der skal tages udgangspunkt i stedets identitet. Det skal sikres, at der skabes en naturlig sammenhæng, f.eks. ved at skabe sti- og vejforbindelser og rumdannelser mellem den nye og den eksisterende by. Det er også vigtigt, at den nye by tilpasses skalamæssigt til den eksisterende by, og at der skabes en arkitektonisk sammenhæng mellem den nye og den eksisterende by.
Grundvandsbeskyttelse i byudviklingsområder
Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Byvæksten skal derfor tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Så vidt muligt skal der ske en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områderne til byudvikling. Flere byer i kommunen er omfattet af udpegningen til områder med særlige drikkevandsinteresser.
For at sikre disse interesser, er der udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele Horsens Kommune. Grundvandsredegørelsen sikrer, at vurderingerne og arealudlæggene fortages på et oplyst og dokumenteret grundlag. Derudover er der udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse for de nye udviklingsområder, hvor der er grundvandsinteresser. Redegørelsen vurderer, om der vil være en neutral påvirkning af grundvandet, eller om der er behov for tekniske tiltag i forbindelse med lokalplanlægning.
Læs mere om grundvandsredegørelserne i retningslinjer for Grundvand.
Klimatilpasning
Klimatilpasning kommer til at fylde meget i fremtidens planlægning. Derfor skal der udarbejdes en overordnet struktur for håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn, inden der planlægges for større sammenhængende områder til byudvikling, hvad enten det drejer sig om byvækst eller byomdannelse.
I forbindelse med lokalplanlægning af både eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.
Ved byvækst, byomdannelse og ændret anvendelse eller disponering af et område skal befæstelsesgraden, der er angivet i spildevandsplanen overholdes. Hvis det er nødvendigt at overskride befæstelsesgraden, skal det overskydende regnvand håndteres på grunden ved nedsivning eller fordampning, eller alternativt forsinkes og eventuelt renses inden det ledes til recipient.
Billedet viser byvækst i Hovedgård.
Byudvikling i tal
| By | Indbyggertal |
| Horsens | 64.418 |
| Brædstrup | 3.967 |
| Lund | 3.274 |
| Egebjerg | 3.226. |
| Østbirk | 2.644 |
| Gedved | 2.459 |
| Hovedgård | 2.355 |
| Hatting | 2.074 |
| Søvind | 1.075 |
| Nim | 777 |
| Sønder Vissing | 431 |
| Horsens Kommune i alt | 97.921 |
Tabellen viser indbyggertal i Horsens, Brædstrup, lokalcenterbyerne og Kommune samlet pr. 1. januar 2025. Kilde: Danmarks Statistik, BY1 og BY2
| År | Forventet indbyggertal |
| 2026 | 98.685 |
| 2027 | 99.429 |
| 2028 | 100.147 |
| 2029 | 100.898 |
| 2030 | 101.733 |
| 2031 | 102.608 |
| 2032 | 103.490 |
| 2033 | 104.410 |
| 2034 | 105.238 |
| 2035 | 106.126 |
| 2036 | 106.871 |
| 2037 | 107.551 |
| 2038 | 108.193 |
| 2039 | 108.553 |
Tabellen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2020 til 2033. Kilde: Befolkningsprognose 2020, Horsens Kommune og COWI
| Opførelsesår | Antal opførte boliger |
| 2013 | 388 |
| 2014 | 276 |
| 2015 | 375 |
| 2016 | 306 |
| 2017 | 409 |
| 2018 | 623 |
| 2019 | 713 |
| 2020 | 1.190 |
| 2021 | 1.398 |
| 2022 | 942 |
| 2023 | 684 |
| 2024 | 545 |
| I alt | 7.851 |
Tabellen viser antal opførte boliger i Horsens kommune i årene 2013 til 2024. Kilde: COWI for Horsens Kommune, opgørelse af nye boliger.