1.2. Byvækst
Mål
- Der skal sikres attraktive byvækstarealer til nye og varierende byområder, så der sikres mulighed for at bygge forskellige bolig- og erhvervstyper.
- Den langsigtede byvækst skal ske i overensstemmelse med bymønster og hovedstrukturbillede. Det vil sige både i Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne.
- Det skal prioriteres at gennemføre en helhedsorienteret og bæredygtig planlægning med fokus på samspillet med det omkringliggende landskab, sammenhængen til den eksisterende by, identitet, arkitektur, skala, grønne og blå områder, klimatilpasning samt en god mobilitet og tilgængelighed for de store nye byvækstarealer.
- Byvækstarealerne skal rumme et passende antal boliger, der matcher lokalområdets størrelse, så vi sikrer borgernes mulighed for adgang til rekreative grønne områder, bevægelsesmuligheder og rammerne for det gode hverdagsliv i områderne.
- Der skal være alsidige og varierede fritidsmuligheder som idrætsanlæg, parker og grønne områder af høj kvalitet, tæt på boligområderne og ved skoler og institutioner.
- I byvækstområderne skal der sikres let adgang til det omkringliggende landskab gennem grønne kiler og stiforbindelser. De grønne kiler kan evt. også anvendes til korridorer og parkering af klimavand.
- Der skal sikres gode rammer for en attraktiv og dynamisk erhvervskommune - for både eksisterende og nye virksomheder.
Billede fra Bygholm Bakker.
Retningslinjer
1.2.1. Nye byvækstarealer skal støtte op om kommunens hovedstrukturbillede og bymønster – læs mere i Hovedstrukturen.
1.2.2. Nye arealer til byformål skal udlægges i tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra og ud.
1.2.3. Arealer, der i planperioden kan overføres til byzone og sommerhusformål, fremgår af kortet herunder. Derudover fremgår perspektivarealer for den langsigtede byudvikling.
1.2.4. Ved detailplanlægning for de udpegede byvækstarealer skal sammenhængen til den eksisterende by sikres gennem sti- og vejforbindelser, visuelle forbindelser samt arkitektonisk og skalamæssig tilpasning.
1.2.5. Ved detailplanlægning for de udpegede byvækstarealer skal det sikres, at der indtænkes grønne arealer til rekreativ brug og til klimatilpasning.
1.2.6. Ved udlæg af nye byvækstområder skal det sikres, at der er adgang til faciliteter, som f.eks. sportsanlæg, skoler, daginstitutioner, grønne områder og lignende.
1.2.7. Grænsen mellem by og land skal planlægges nøje, så mødet mellem by og land tager hensyn til det omkringliggende landskab.
1.2.8. Afgrænsningen af byvækstarealer skal i videst muligt omfang tage hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer, herunder i særlig grad til grundvandsinteresser, landskabelige og naturmæssige interesser, kulturhistoriske værdier, produktionserhverv, klimatilpasning og samtidig en hensigtsmæssig udnyttelse af trafik- og forsyningsanlæg og øvrige offentlige serviceinvesteringer.
1.2.9. I forbindelse med byvækst til boliger skal der være fokus på at skabe god tilgængelighed til det åbne land og de store oplevelsesværdier, der ligger i landskaber og naturområder.
1.2.10. Mindre naturområder indenfor byvækstarealer skal bevares, som vigtige levesteder for dyr og planter, men også som en stedbunden kvalitet i byvækstområdet.
1.2.11. Nye større byvækstarealer til erhverv skal ske på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur og en funktionsdeling mellem erhvervsområderne.
1.2.12. Erhvervsområder, der ligger i tilknytning til motorvejen, skal forbeholdes virksomheder, der har et særligt transportbehov, og derfor har behov for nem adgang til det overordnede vejnet.
1.2.13. Når der udlægges nye byvækstområder, skal der fokuseres på at optimere trafikafvikling- og sikkerhed.
Redegørelse
Byvækst fylder og forandrer landskabet for altid. Der bliver flere og flere borgere, der skal findes plads til. Arealressourcen er den samme, men der skal være plads til både boliger, erhverv, rekreative områder, klimatilpasning, natur og landskab. Derfor skal der tænkes mere smart og bæredygtigt, hvis ikke byvæksten skal opsluge for meget af det åbne land.
Byudviklingen sker efterhånden i større omfang gennem byomdannelse og byfortætning. I Horsens Kommune er efterspørgslen på nye boliger dog så stor, at der er behov for at udlægge nye arealer til byvækst, som senest er sket i Kommuneplan 2021-2033. I Horsens Kommune har man besluttet, at nye byvækstarealer udlægges i overensstemmelse med byrådets Byudviklingsmodel. Læs mere om modellen her.
Byvæksten skal støtte op om bymønstret, da det er her, der planlægges for de forskellige servicetilbud, der typisk vil efterspørges ved en egentlig byudvikling. Dermed tages der højde for, at væksten i fremtiden ikke kun sker i og omkring Horsens by, hvorfor der også er fokus på at udvikle lokalcenterbyerne, hvor der allerede er investeret i offentlige servicefunktioner og infrastruktur.
Byvæksten skal ske indefra og ud. Byernes vækst vil derfor, i videst muligt omfang, ske i tilknytning til eksisterende byområder. For at begrænse inddragelsen af areal i det åbne land, må der jf. Planloven ikke inddrages et større areal til byudvikling i kommuneplanlægningen, end der er behov for i den 12-årige kommuneplanperiode. Dette sker gennem en opgørelse af kommunens eksisterende rummelighed, der sidstilles med en vurdering af behovet for boliger og erhvervsareal i den næste planperiode. Dette ses gennemgået herunder.
Billede fra Provstlund i Lund
Boligrummelighed
Forventede behov for boliger:
Det forventede behov for boliger (bruttobehovet) er opgjort til at være 7.851 nye boliger i planperioden. I panelet til højre, er udregningen vist. Den tager udgangspunkt i antallet af boliger opført i kommune i de sidste 12 år.
Opgørelse af eksisterende boligrammer:
Opgørelsen af den eksisterende restrummelighed i de gældende kommuneplanrammer er opgjort til at være 8.043 boliger. Ud over disse er der også en boligrummelighed i centerområder og rammer for blandet bolig/erhverv.
| Boligenheder | |
| Boligrammer | 8.043 |
| Centerområder | 955 |
| Blandet bolig/erhverv | 261 |
| I alt | 9.259 |
Den samlede opgørelse af restrummelighed er derfor opgjort til at være 9.259 boligenheder i de eksisterende boligrammer.
Opgørelsen af behov for nye udlæg til boliger i Kommuneplan 2025-2037:
| Estimeret behov for boliger | 7.851 |
| Eksisterende boligrummelighed i kommuneplanens rammer | 9.259 |
| Status på restrummelighed | +1.408 |
Med denne beregning vurderes der at være nok rummelighed i de eksisterende rammer i Kommuneplanen 2025-2037 til at rumme den forventede befolkningstilvækst og behovet for boliger i de næste 12 år.
Potentielle byomdannelsesområder i erhvervsrammer:
Foruden den ovenfor anførte restrummeligheder, er der også mulighed for, at man fremadrettet kan omdanne erhvervsrammer til boligrammer. Enten i forbindelse med en kommuneplansrevision, eller med et kommuneplantillæg. I Horsens Kommune er der udpeget en række områder til potentiel byomdannelse, som primært ligger i erhvervsrammer. I en gennemgang af disse, er der beregnet en boligrummelighed ud fra standardiserede fordelingsnøgler og faktiske udviklingsplaner. Disse erhvervsrammer rummer en potentiel boligrummelighed på ca. 3.000 boliger. Realiseringen af dem forudsætter dog at erhvervsrammerne placeres andre steder i kommunen. Se en liste over områderne og antallet af potentielle boliger i panelet til højre.
Perspektivområder
Hvis man igen går et skridt længere ud i fremtidsplanlægningen, er der i kommuneplanen udpeget perspektivområder, som ikke indgår i kommuneplanlægningen, men på sigt overvejes indarbejdet. Der skal derfor foretages en konkret vurdering og en konkret kommuneplanlægning, før arealerne evt. kan komme i spil som nye byudviklingsområder. Der er i Kommuneplan 2025-2037 udpeget 5 perspektivområder med boligformål, som tilsammen har en potentil boligrummelighed på ca. 2.500 boliger. Disse boliger indgår ikke i rummelighedsberegningen, men fremhæves da udpegningen som perspektivområde indikerer, at det er områder som vil undersøges, når den eksisterende restrummelighed ikke længere er tilstrækkelig til at dække der forventede boligbehov i en planperiode. Se perspektivområder længere nede på siden.
Forventet behov for boliger i planperioden
Bruttobehovet for boliger i nærværende planperiode 2025-2037 (12 år) estimeres ud fra hvor mange boliger, som er opført i Horsens Kommune de sidste 12 år.
Bruttobehovet for nye boliger i planperioden, er beregnet på baggrund af et gennemsnit af boligbyggeriet i perioden fra 2013 til og med 2024. Perioden omfatter både år med relativt få og mange færdigmeldte boliger. Den giver derfor et realistisk og afbalanceret gennemsnitsbehov for boliger, der kan dække over en befolkningstilvækst der skiftevis er i fremdrift og stabiliserer sig.
I perioden 2013 til 2024 er der i alt opført 7.851 boliger i Horsens Kommune, hvilket svarer til et gennemsnit på ca. 654 boliger om året. Med udgangspunkt i en forventet fortsat stor befolkningstilvækst og en byggeaktivtet som kan svinge i den næste planperiode, vurderes det, at bruttobehovet for boliger de næste 12 år følger gennemsnittet på 654 boliger pr. år i planperioden. Det vil sige et samlet bruttobehov på ca. 7.850 boliger i planperioden.
| Opførelsesår | Antal opførte boliger |
| 2013 | 388 |
| 2014 | 276 |
| 2015 | 375 |
| 2016 | 306 |
| 2017 | 409 |
| 2018 | 624 |
| 2019 | 714 |
| 2020 | 1190 |
| 2021 | 1398 |
| 2022 | 942 |
| 2023 | 684 |
| 2024 | 545 |
| I alt | 7.851 |
Tabellen viser antal opførte boliger i Horsens Kommune i årene 2013 til 2024. Kilde: COWI for Horsens Kommune.
Opgørelse af eksisterende rummelighed til boliger
I rummeligheden er medregnet kommuneplanlagte boligarealer, lokalplanlagte boligarealer samt byggemodnede boligarealer, der endnu ikke er udnyttet.
Jf. Bekendtgørelsen om planlægning af byvækst, medtages uudnyttede arealer i landzonelandsbyer i udgangspunktet ikke i rummelighedsopgørelsen. Sdr. Vissing indgår dog i opgørelsen, fordi byen er udpeget som lokalcenterby i Hosens Kommunes bymønster.
| Boligrummelighed i eksisterende rammer | |||
| By/Bydel | Bolig-rammer | Center-områder |
Blandet bolig/erhverv |
| Horsens Midtby | 1267 | 940 | 212 |
| Horsens Nord | 4389 | - | 29 |
| Horsens Øst | 15 | - | - |
| Stensballe | 68 | - | - |
| Horsens Nordvest | 418 | - | - |
| Horsens Sydvest | 5 | 2 | - |
| Horsens Syd | 116 | - | - |
| Horsens Sydøst | 20 | - | - |
| Brædstrup | 223 | 5 | 6 |
| Hatting | 100 | - |
- |
| Lund | 161 | 6 | - |
| Egebjerg | 103 | - | 6 |
| Gedved | 363 | - | - |
| Hovedgård | 28 | - | - |
| Søvind | 93 | - | - |
| Østbirk | 112 | - | - |
| Nim | 379 | 2 | 3 |
| Sdr. Vissing | 99 | - | - |
| Sejet | - | 5 | |
| I alt | 8043 | 955 | 261 |
Tabellen viser hvor mange boligenheder som kan udnyttes i de eksisterende boligrammer i kommuneplanen. Kilde: Horsens Kommune
|
Potentiel byomdannelse i erhvervsramme |
Boligenheder v. omdannelse |
Boliger pr. ha. ved omdannelse |
|
Inderhavnen |
900 |
47,6 |
|
Høegh Guldbergs Gade I og II |
430 |
75 |
|
Bjerrevej v. Dagnæs bæk |
225 |
75 |
|
Sejerøgade |
170 |
75 |
|
Vejlevej (øst) |
862 |
75 |
|
Ane Stauningsvej/Langmarksvej |
154 |
20 |
|
Robert Holms vej |
172 |
75 |
|
Brædstrup, Østergade |
16 |
20 |
|
Brædstrup, Indre Ringvej |
45 |
20 |
|
Østbirk Storegade |
30 |
20 |
|
I alt |
3.004 boliger |
502,6 ha |
Læs mere om de udpegede potentielle byomdannelsesområder her
Erhvervsrummelighed
Forventet behov for erhvervsareal
Behovet for udlæg af nyt erhvervsareal er opgjort til 179,2 ha. for den kommende planperiode.
Behovet er beregnet på baggrund af en opgørelse af erhvervsbyggeri opført i de sidste 12 år. Hertil er der inkluderet, at bebyggelsesprocenten for langt de fleste rammeområder til erhverv i Horsens Kommune, er fastsat til 50 %. Denne bebyggelsesprocent er derfor anvendt til beregning af det fremtidige arealbehov. Se beregningen i panelet til højre
Opgørelse af eksisterende rummelighed til erhverv
I opgørelsen af den eksisterende erhvervsrummelighed, er der medregnet kommuneplanlagte erhvervsarealer og lokalplanlagte erhvervsarealer, der endnu ikke er udnyttet. Erhvervsrummeligheden i den gældende Kommuneplan 2025-2037 er opgjort til 327,6 ha. I Panelet til højre kan der ses en tabel som viser hvor meget restrummelighed, der er i de forskellige områder i kommunen.
Behov for udlæg af nye erhvervsområder
De ubebyggede erhvervsarealer i kommunen er opgjort til 327,6 ha. Med et forventet behov på 179,2 ha erhvervsareal i planperioden, dækker den allerede udlagte rummelighed behovet for planperioden med et overskud på 148,4 ha. ubrugt erhvervsareal i de gældende erhvervsrammer.
Bruttobehovet for nye erhvervsarealer i planperioden (12 år) er beregnet på baggrund af det samlede erhvervsareal som blev opført i perioden fra 2013 til 2024, der samlet giver et realistisk billede af erhvervsbyggeriet i Horsens Kommune for de kommende 12 år.
Fra 2013 til 2024 blev der i rammeområder, der er udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen, opført 896.781 m2 erhvervsbyggeri, svarende til ca. 89,6 ha.
Bebyggelsesprocenten i langt de fleste rammeområder til erhverv i Horsens Kommune er fastsat til 50 %. Denne bebyggelsesprocent er derfor anvendt til beregning af det fremtidige arealbehov.
Det vurderes således, at der i planperioden vil være et bruttobehov for erhvervsareal på179,2 ha.
| Opførselsår | Samlet erhvervsareal i m2 |
| 2013 | 5.622 |
| 2014 | 18.861 |
| 2015 | 26.874 |
| 2016 | 12.653 |
| 2017 | 12.655 |
| 2018 | 23.404 |
| 2019 | 67.962 |
| 2020 | 30.398 |
| 2021 | 50.143 |
| 2022 | 118.018 |
| 2023 | 220.584 |
| 2024 | 309.607 |
| I alt | 896.781 |
Det samlede erhvervsareal i m2 henviser til det areal, der bliver brugt til erhverv i hele bygningen. Der er dermed en opgørelse som ikke tager højde for om arealerne er placeret i en eller flere etager. Derfor er en opgørelse af et bruttobehov for erhvervsareal på 179,2 ha, med en antagelse af, at alle erhvervsarealer placeres i ét plan.
Rummeligheden i den gældende Kommuneplan 2025-2037 er opgjort til 327,6 ha, med en byggemulighed på ca. 164 ha, med en fastsat bebyggelsesprocent på 50%.
| Restrummelighed i Erhvervsrammer | |
| By/Bydel |
Areal (ha) |
| Horsens Midtby | - |
| Horsens Nord | |
| Horsens Øst | 0,1 |
| Stensballe | - |
| Horsens Nordvest | 3,1 |
| Horsens Sydøst | - |
| Horsens Syd | 25,1 |
| Horsens Sydvest | 29,7 |
| Brædstrup | 21 |
| Hatting | 11,9 |
| Lund | 84,3 |
| Egebjerg | - |
| Gedved | 117,4 |
| Hovedgård | 7,6 |
| Søvind | 1,1 |
| Østbirk | 26,3 |
| Nim | - |
| Sdr. Vissing | - |
| Sejet | - |
| I alt | 327,6 |
Tabellen viser opmåling af ubebyggede erhvervsarealer i kommuneplan 2025-37. Kilde: Horsens Kommune.
Nye byvækstarealer i Kommuneplan 2025-2037
I sidste planperiode blev der udarbejdet et tematillæg for byudvikling til Kommuneplan 2021-2033 (vedtaget 31.10.2023). I denne blev der udlagt en række nye byvækstarealer, omfordelt erhvervsarealer og udtaget arealer til bolig og erhvervsformål. Disse ændringer er indarbejdet i Kommuneplan 2025-2037. Der udlægges ikke yderligere nye arealer til byvækst (jf. ovenstående rummelighedsberegningen).
Se de udlagte byudviklingsområder her
Kommuneplan 2025-2037 indeholder en række perspektivområder. Perspektivområder er arealer, der ikke indgår i kommuneplanlægningen, men på sigt overvejes indarbejdet.
Der skal derfor foretages en konkret vurdering og en konkret kommuneplanlægning, før arealerne evt. kan komme i spil som nye byudviklingsområder.
Der er med perspektivområderne således ikke taget endelig stilling til, om der på et senere tidspunkt, vil eller kan blive gennemført en planlægning for arealerne.
Perspektivområder er ajourført fra sidste kommuneplansrevision, da der i sidste planperiode er sket planlægning for flere områder.
Hovedgård Øst, Hovedgård
Arealet er placeret øst for Gl. Århusvej i tilknytning til Hovedgård. I forbindelse med planstrategi 2023 er der fremsendt et ønske om byudvikling til blandet bolig og erhverv, herunder tekniske anlæg i form af VE-anlæg. I det indsendte forslag fra 2023 indgik, at der i fremtiden vedtages et togstop i Hovedgård.
Arealet har en størrelse på 81 ha og er estimeret til at kunne rumme 826 boliger. Til sammenligning er der 1016 boligenheder i Hovedgård på nuværende tidspunkt.
Udlægget vil være en væsentlig udvidelse af Hovedgård. Størstedelen af Hovedgård ligger vest for Gl. Århusvej. Den hidtidige udvikling i byen, har udelukkende været koncentreret vest for landevejen.
Den oprindelige landsby var centreret omkring det gamle banelegeme, hvorfor den lille enklave af bebyggelse placeret øst for Gl. Århusvej er en del af Hovedgård oprindelige landsbystruktur.
Etableres der igen et togstop i byen, vil det være naturligt at ændre bymønsteret, så byen igen centreres omkring banelegemet. Samtidig vil der potentielt kunne redegøres for, en fremtidig større efterspørgsel på boliger i Hovedgård.
Der er væsentlige interessekonflikter i området, herunder økologiske forbindelser, støjbelastning, risiko for oversvømmelser, mv.
Der er ligeledes usikkerhed omkring en fremtidig justering af jernbanenettet, hvorfor der er udpeget en transportkorridor igennem arealet. Herudover er Miljøstyrelsen i gang med at revidere deres grundvandskortlægning, herunder udpegning af indvindingsoplande og vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed.
Et fremtidig togstop dog kan potentielt understøttes ved, at der sker en større udvikling og dermed tilflytning til Hovedgård. Samtidig er der ikke plads til, at alt fremtidig vækst kan ske i Horsens by.
Det vurderes samlet set, at der er behov for udarbejdelse af en udviklingsplan for Hovedgård og perspektivarealet som en samlet enhed, så potentialerne og udfordringer belyses, før der potentiel kan udlægges areal øst for Gl. Århusvej.
Perspektivområde: Hovedgård Øst, Hovedgård
Lund-Vinten, Vintenvej
Arealet ligger i den vestlige del af Lund-Vinten. Arealet er ca. 67 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 683 åben-lav og tæt-lav boliger på det.
Arealet er delvist udpeget som bevaringsværdigt landskab. De udpegede bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.
Bevaringsværdige landskaber kan som udgangspunkt ikke reduceres, hvorfor der bør udarbejdes en helhedsplan for området, som kan afdække mulighederne og begrænsningerne ved potentielt at udlægge arealet til byvækst.
I den forbindelse skal der, udover det bevaringsværdige landskab, være særligt fokus på, at arealet er udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, trafikafvikling i området, lugtgener fra husdyrbrug i området, støj fra Silkeborgvej, grundvandsforhold, samt hensyn til eksisterende boliger mm.
Perspektivområde: Lund-Vinten, Lund
Sorthøjvej, Egebjerg
Området ligger tæt på motorvej E45 og Skanderborgvej, og er derfor påvirket af trafikstøj. Før området evt. kan indarbejdes som byvækstareal i kommuneplanen, skal der kunne redegøres for, at der kan og vil blive etableret de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger, der kan nedbringe støjpåvirkningen af hele området til under 58 dB Lden (fremskrevet i 10 år).
Det skal undersøges, om der evt. kan skabes en helhedsorienteret afskærmningsløsning, der kan tilgodese støjdæmpning i større dele af Egebjerg. Udformning og placering af den nødvendige støjafskærmning skal ud over at tilpasse sig landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser, også tilgodese bokvaliteten i det potentielt fremtidige boligområde.
Derudover er der forhold omkring husdyrbrug, evt. påvirkning fra eksisterende virksomhed, trafikafvikling, håndtering af klimavand, grundvand, spildevandstrykledning, fortidsminder, samt sammenkobling til Egebjerg, der skal belyses nærmere i forbindelse med en planlægning. Arealet ønskes anvendt til boligformål.
Området er 22,4 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 228 åben-lav og tæt-lav boliger på det.
Perspektivområde: Sorthøjvej, Egebjerg
Munkhøjvej, Hansted-Egebjerg
Perspektivområdet ligger syd for Hansted og nord for udviklingsplanen for Nørrestrand. Den nordøstlige del af området er påvirket af støj fra jernbanen og den sydlige del af arealet er påvirket af støj fra Gl. Århusvej. Før området evt. kan indarbejdes som byvækstareal i kommuneplanen, skal der kunne redegøres for, at der kan og vil blive etableret de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger, der kan nedbringe støjpåvirkningen af hele arealet.
Udformning og placering af den nødvendige støjafskærmning skal, ud over at tilpasse sig landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser, også tilgodese bokvaliteten i det potentielt fremtidige boligområde.
Derudover ligger store dele af arealet inden for Grønt Danmarkskort, lavbundsareal som skal friholdes fra bebyggelses og anlæg, hvorfor der bør udarbejdes en helhedsplan for området, som kan afdække mulighederne og begrænsningerne ved potentielt at udlægge arealet til byvækst.
Hertil er der forhold omkring husdyrbrug, kirkeomgivelser, trafikafvikling, håndtering af klimavand, naturbeskyttelse samt sammenkobling til Hanted, der skal belyses nærmere i forbindelse med en planlægning. Arealet ønskes anvendt til boligformål.
Området er 50 ha stort, og det estimeres, at der kan bygges ca. 510 åben-lav og tæt-lav boliger på det.
Perspektivområde: Munkhøjvej, Hansted-Egebjerg
Bøgehøjvej, Lund
Perspektivområdet nord for motervej E45 ved tilslutningsanlæg 56a, ved Lund. I forbindelse med offentliggørelse af forslaget til Tematillæg for Byudviking, har Vejdirektoratet opfordret Plan- og landdistriktsstyrelsen til at gøre indsigelse mod udlæg af arealet, da det strider mod Vejdirektoratets interesse i området i forhold til udvidelsen af motorvejen og dermed den statslige interesse om, at kommunernes planlægningen ikke må medføre væsentlige merudgifter for staten.
Da Vejdirektoratets interesse for arealet ophører, når motorvejsudvidelsen er færdig, bibeholdes arealet i stedet som et perspektivareal, med henblik på, at optage arealet i kommuneplanen herefter.
Perspektivarealet forbeholdes til transport- og logistikvirksomheder med højeste miljøklasse (4-6).
VVM for udvidelse af motorvej E45 viser, at der skal placeres en ny samkørselsplads ved Bøgehøjvej – dvs. arealet øst for Bøgehøjvej. Se hele VVM for anlægsarbejdet for E45 Vejle - Skanderborg her.
Langs arealet mod øst i nord- og sydgående retning er der udlagt en statslig transportkorridor langs motorvej E45. Udpegningen er en arealreservation til motorvejen, som er et større nationalt strækningsanlæg, samt til udvidelse af motorvejen til seks spor. Det er af national interesse, at der sker en koordinering mellem den kommunale og den statslige transportplanlægning, og at kommuneplanlægningen udarbejdes under hensyn til den overordnede infrastruktur, hvorfor der bør ske en koordinering mellem den kommunale- og statslige planlægning af arealet. Ved lokalplanlægning skal der indgås en dialog med Vejdirektoratet, for at sikre en tæt koordinering.
Perspektivområde: Bøgehøjvej, Lund
Hatting, Eriknauervej
Området er beliggende i tilknytning til Hatting, umiddelbart syd for boligkvarteret Hyldemarken og Eriknauervej.
Området ligger tæt på motorvej E45 og jernbanen, og er derfor påvirket af trafikstøj. Før området evt. kan indarbejdes som byvækstareal i kommuneplanen, skal der kunne redegøres for, at der kan og vil blive etableret de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger, der kan nedbringe støjpåvirkningen af hele området til under 58 dB Lden (fremskrevet i 10 år).
Det skal undersøges, om der evt. kan skabes en helhedsorienteret afskærmningsløsning, der kan tilgodese støjdæmpning i større dele af Hatting. Udformning og placering af den nødvendige støjafskærmning skal ud over at tilpasse sig landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser, også tilgodese bokvaliteten i det nye boligområde.
Derudover er der forhold omkring grundvand og særlige drikkevandsinteresser, håndtering af klimavand, trafikafvikling og evt. påvirkning fra husdyrbrug, der skal belyses nærmere i forbindelse med en planlægning.
Der skal tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer samt hensyn til eksisterende boliger med mere.
Området er ca. 41 ha stort, og det estimeres, at der kun vil kunne bygges på den del af området, som ligger i forlængelse af det eksisterende boligkvarter.
I forbindelse med Tematillæg for Byudvikling til Kommuneplan 2021-2033, blev området fjerne som perspektivområde, grundet igangsat planlægning for området. Eftersom der ikke endeligt er vedtaget rammer for området, er det med Kommuneplan 2025-2037 genindsat som perspektivområde.
Herunder ses de rammer som ændres væsentligt i forbindelse med Kommuneplan 2025-2037.
De øvrige og mindre rettelser kan ses under Høring og vedtagelse.
Storegade, Østbirk - 36ER11
Erhvervsrammen aflyses.
Rammen aflyses da der i forbindelse med en igangsat lokalplanlægning, er afsøgt mulighederne for, at der kan gives dispensation eller reduceres i fortidsmindebeskyttelseslinjen, der ligger ind over rammeområdet. Horsens Kommune vurderer herefter, at det ikke er muligt at planlægge for den ønskede anvendelse inden for rammen, og at den derfor aflyses med Kommuneplan 2025-2037.
Østbirkvej, Gedved - 33ER09
Ny erhvervsramme.
Der udlægges en ny erhversramme mellem E45 og Østbirkvej, vest for Gedved. Rammen omfordeler noget erhvervsareal 33ER08.
Axelborg, Horsens - 14BO19
Ny boligramme.
Rammen udlægges ved Axelborg, for at afspejle de faktiske forhold omkring de 4 blokke af 8 etager, eftersom bebyggelserne på 8 etager ikke er i overensstemmelse med den tidligere rammes bestemmelser.
Den nye ramme reducerer den eksisterende ramme 14BO03.
Nord for Silkeborgvej, Horsens - 13RE22
Teknisk justering af rekreativ ramme.
Med den rekreativ ramme nord for Silkeborgvej (og Bygholm Sø), opstår der et hul imellem eksisterende rammer. Rammen tilpasses så adressepunktet kommer indenfor rammen. Dette sikrer, at ejendomsejer bliver orienteret og hørt om eventuelle fremtidige ændringer.
