1.8. Detailhandel

Mål

• Horsens Kommune skal fortsat styrkes i den regionale konkurrence om detailhandelskunderne. Derfor skal planlægningen for detailhandel skabe rammerne for, at butikslivet kan udvikle sig med et stærkt og varieret udbud, så flere handler i kommunen.
• Detailhandelsstrukturen skal understøtte bymønsteret.
• Horsens Midtby er hovedbyen og skal styrkes som et dynamisk, regionalt center for handel, byliv, kultur og oplevelser. 
• Brædstrup bymidte skal styrkes med en stærkt og attraktivt bymidte for den vestlige del af kommunen.
• Lokalcenterbyerne skal udvikles med levende bymidter for deres lokale opland.

Retningslinjer

Detailhandelsstrukturen

1.8.1. Den samlede detailhandelsstruktur i Horsens Kommune består af følgende afgrænsede områder:

1. Bymidter: Horsens, Brædstrup, Egebjerg, Lund, Østbirk, Gedved, Hatting og Hovedgård.
2. Horsens bymidte opdeles i tre zoner, hhv. Horsens bymidte A, B og C.
3. Lokalcentre: Nim, Søvind, Sdr. Vissing, Hovedgård og Endelave by. Lokalcentre i Horsens By: Sønderbrogade, Nørretorv, Bjerrevej, Torsted Alle og Bygaden.
4. Bydelscentre i Horsens By: Nordhavnen, Strandkærvej, Bankagervej, Ørnstrup Møllevej, Vejlevej Nord, Vejlevej Syd, Nørrebrogade, Haldrupvej og Sundvej.
5. Områder til særligt pladskrævende varegrupper: Høegh Guldbergs Gade, Horsens Syd, Erhvervsbyvej, Fuglevangsvej, Strandkærvej / Ormhøjgårdsvej, Silkeborgvej, Vestervangen, Virkefeltet, Lund syd-øst, Ørridslevvej og Sattrupvej.

Afgræsningerne af detailhandelsstrukturens områder er vist på kort.

1.8.2. Udenfor detailhandelsstrukturen kan der kun placeres:

1. Enkeltstående dagligvarebutikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. De enkeltstående dagligvarebutikker kan kun placeres efter en detaljeret planlægning, hvor det sikres at butikkens formål alene tjener til lokalområdets lokale forsyning jf. Planlovens §5n stk. 2. Dagligvarebutikkerne skal som udgangspunkt placeres med god trafikal tilgængelighed og med en rimelig afstand til andre butikker eller områder udlagt til butiksformål.
2. Butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner, genbrugspladser og lignende.
3. Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
4. Mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzonen.

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

1.8.3. De samlede arealrammer for butikker inden for de afgrænsede områder i detailhandelsstrukturen fremgår af nedenstående skema:

Type	Navn	Samlet ramme til butiksformål, m²	Samlet bruttoetageareal 2025, m²	Heraf SPV, m²	Ny samlet restrummelighed, m²
Bymidte	Horsens bymidte	220.600	123.400	21.600	97.200
Bymidte	Brædstrup	20.000	5.500	0	14.500
Bymidte	Egebjerg	3.500	2.200	0	1.300
Bymidte	Lund	3.500	2.900	0	600
Bymidte	Østbirk	4.100	4.000	800	100
Bymidte	Gedved	3.000	100	0	2.900
Bymidte	Hovedgård	4.000	3.100	0	900
Bymidte	Hatting	2.500	1.200	0	1.300
Bydelscenter	Nordhavnen	15.700	14.500	12.100	1.200
Bydelscenter	Nørrebrogade	2.500	2.200	0	300
Bydelscenter	Strandkærvej	5.000	3.400	900	1.600
Bydelscenter	Bankagervej	5.800	5.600	0	200
Bydelscenter	Ørnstrup Møllevej	3.000	1.300	0	1.700
Bydelscenter	Vejlevej Nord	14.000	13.100	0	900
Bydelscenter	Vejlevej Syd	12.000	9.500	2.100	2.500
Bydelscenter	Haldrupvej	4.100	4.100	0	0
Bydelscenter	Sundvej	6.900	5.800	0	1.100
Lokalcenter	Nim	1.380	400	0	980
Lokalcenter	Søvind	1.725	500	0	1.225
Lokalcenter	Sdr. Vissing	1.200	100	0	1.100
Lokalcenter	Hovedgård	1.500	0	0	1.500
Lokalcenter	Endelave by	2.000	100	0	1.900
Lokalcenter	Sønderbrogade	2.500	200	0	2.300
Lokalcenter	Nørretorv	2.000	0	0	2.000
Lokalcenter	Bygaden	1.400	1.200	0	200
Lokalcenter	Bjerrevej	2.000	1.100	0	900
Lokalcenter	Torsted Alle	2.500	0	0	2.500
SPV*	Høegh Guldbergsgade	30.000	5.600	5.600	24.400
SPV*	Horsens Syd	100.000	20.400	20.400	79.600
SPV*	Erhvervsbyvej	10.000	1.200	1.200	8.800
SPV*	Fuglevangsvej	30.000	3.100	0	26.900
SPV*	Strandkærvej	10.000	4.600	4.600	5.400
SPV*	Silkeborgvej	5.000	1.700	1.700	3.300
SPV*	Vestervangen	6.700	1.600	800	5.100
SPV*	Virkefeltet	3.500	0	0	3.500
SPV*	Lund Syd-Øst	20.000	0	0	20.000
SPV*	Ørridslevvej	4.000	300	0	3.700
SPV*	Sattrupvej	4.000	0	0	4.000

*SPV står for Særlig Pladskrævende Varegrupper

1.8.4. Butiksstørrelser inden for de afgrænsede områder i detailhandelsstrukturen fremgår af nedenstående skema:

Område og type	Max. butiksstørrelse dagligvarer m2	Max. butiksstørrelse udvalgsvarer i m2	Max. butiksstørrelse SPV* m2
Bymidte Horsens A	5.000	5.000	0
Bymidte Horsens B	5.000	12.000	12.000
Bymidte Horsens C	0	12.000	12.000
Bymidte Brædstrup	3.500	2.000	0
Bymidte Egebjerg	2.500	1.000	0
Bymidte Lund	2.500	1.000	0
Bymidte Østbirk	2.500	1.000	0
Bymidte Gedved	2.500	1.000	0
Bymidte Hovedgård	2.500	1.000	0
Bymidte Hatting	2.500	500	0
Lokalcenter Nim	1.200	500	0
Lokalcenter Søvind	1.200	500	0
Lokalcenter Sdr. Vissing	1.200	500	0
Lokalcenter Hovedgård	1.200	500	0
Lokalcenter Endelave by	1.200	500	0
Bydelscenter Nordhavn	2.500	500**	0
Bydelscenter Nørrebrogade	1.500	500	0
Bydelscenter Strandkærvej	2.500	500	0
Bydelscenter Bankagervej	5.000	500	0
Bydelscenter Ørnstrup Møllevej	2.500	500	0
Bydelscenter Vejlevej Nord	3.500	2.000	0
Bydelscenter Vejlevej Syd	2.500	2.000	0
Bydelscenter Haldrupvej	2.500	500	0
Bydelscenter Sundvej	2.200	500	0
Lokalcenter Sønderbrogade	1.200	500	0
Lokalcenter Nørretorv	1.200	500	0
Lokalcenter Bjerrevej	1.200	500	0
Lokalcenter Torsted Alle	1.200	500	0
Lokalcenter Bygaden	1.200	500	0
SPV* Høegh Guldbergs Gade	0	0	12.000
SPV* Horsens Syd	0	0	20.000
SPV* Erhvervsbyvej	0	0	5.000
SPV* Fuglevangsvej	0	0	12.000
SPV* Strandkærvej	0	0	5.000
SPV* Silkeborgvej, Horsens	0	0	3.000
SPV* Vestervangen	0	0	5.000
SPV* Virkefeltet	0	0	3.500
SPV* Lund Syd-øst	0	0	15.000
SPV*Ørridslevvej	0	0	4.000
SPV* Sattrupvej	0	0	4.000

*SPV står for Særlig Pladskrævende Varegrupper

** I området er to eksisterende udvalgsvarebutikker større end 500 m², som jf. de udlagte kommuneplanrammer, uanset ovenstående, kan videreføres som eksisterende lovlige forhold. De kan dog ikke ændres til andre butiksformål/typer. (Stark 9.023 m² og Silvan 3.350 m²).

Butiksstørrelser uden for de afgrænsede detailhandelsområder

1.8.5. Bruttoetagearealet for enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning må højst være 1.200 m², inkl. arealer til personalefaciliteter. Ved detailplanlægning skal det sikres at butikkens formål alene tjener til lokalområdets lokale forsyning jf. Planlovens §5n stk. 2. 

1.8.6. Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende må højst være 250 m².

1.8.7. Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler må højst være 50 m² uden for erhvervsområder og højst 250 m² i erhvervsområder.

1.8.8. Bruttoetagearealet for mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overflødiggjorte bygninger i landzone må ikke overstige 250 m².

Redegørelse

Detailhandlen i Horsens Kommune har en generel positiv udvikling i omsætning og en god handelsbalance, og står derfor relativt stærkt. Men den generel tendens på landsplan er, at der bliver færre butikker. I de sidste godt 10 år er næsten hver femte butik forsvundet i Danmark. Derfor er den regionale konkurrence om kunderne også skarp, og rundt om Horsens Kommune ligger stærke indkøbsbyer som Aarhus, Silkeborg og Vejle, der også tiltrækker kunder fra store oplande.

Antallet af butikker i Horsens Kommune er faldet med 6% siden 2019, men arealet er nogenlunde fastholdt. Udviklingen i antal butikker i Horsens Kommune følger derfor de nationale tendenser, med bl.a. færre og større butikker.  

Der er derfor et stort behov for, at både detailhandels- og bymidteplanlægning understøtter en udvikling af Horsens Kommune – og især Horsens By – som et stærkt og attraktivt center for handel og oplevelser, der både kan fastholde de kunder, der bor i kommunen, men også tiltrække kunder fra hele regionen.

Detailhandelsanalyse 2025

Horsens Kommune har i 2025 fået udarbejde en detailhandelsanalyse for hele kommunen. Analysen er udarbejdet af COWI, og rapporten består af følgende hovedkapitler:

• Anbefalinger og vurderinger til detailhandlen
• Fremtidig detailhandelsstruktur og restummelighed
• Detailhandlens status og udvikling
• Udvikling i Horsens og Brædstrup bymidter

Detailhandelsanalysen er vedlagt som bilag til kommuneplanen og har status af redegørelse til kommuneplanens retningslinjer om detailhandel. Detailhandelsanalysen kan ses her.

Analysen blev gennemført i foråret 2025. Der tages udgangspunkt i rammerne fra Kommuneplan 2021, som var gældende på tidspunktet for analysen. Efter detailhandelsanalysen er gennemført, er der i forbindelse med Kommuneplan 2025-2037 lavet justeringer i rummeligheden. Ændringerne fremgår længere nede i  redegørelsesafsnittet. 

I sammenhæng med Detailhandelsanalysen 2025, udarbejdede COWI også en bykvalitetsanalyse for Horsens. Denne kan læses her.

Billedet viser Hospitalsgade i Horsens midtby.

Inddeling af hovedområder i Horsens Kommune

Detailhandelsstrukturen i Horsens Kommune består af i alt otte bymidter, ni bydelscentre
og ti lokalcentre. Herudover er der udpeget 28 områder alene til særligt
pladskrævende varer.

Horsens bymidte er opdelt i tre zoner: A, B og C. Horsens bymidte A er den gamle midtby koncentreret omkring gågaden Søndergade med Horsens Bytorv og gågaderne Jessensgade, Hospitalsgade, Hestedamsgade, Graven, Thonbogade og Grønnegade. Horsens bymidte B er området mellem Niels Gyldings Gade og Bygholm Å, samt området omkring Havnen. Herudover indeholder bymidte B også Lilli Gyldenkildes Torv, da typen af butikker her, er den samme som på den modsatte side af Ove Jensens Allé og Høegh Guldbergs Gade. Horsens bymidte C er området syd for Bygholm Å indtil Spedalsø. 

Med Kommuneplan 2025 er der sket en mindre revision af Horsens bymidtes zoneinddeling. Området omkring Lilli Gyldenkildes Torv, indgik tidligere i Zone A, men er flyttet til Zone B. 

Kortet viser de aktuelle zoner i Horsens Bymidte 

Antal butikker i Horsens Kommune

Horsens Kommune har samlet set 376 butikker, hvoraf dagligvarebutikker udgør ca. en tredjedel.

Halvdelen af butikkerne i Horsens Kommune ligger i Horsens bymidte, hvor især udvalgsvarebutikker ligger koncentreret.

Brædstrup er kommunens næststørste by med 35 butikker, svarende til ca. 9 % af butikkerne i kommunen.

I de øvrige byer ligger der primært dagligvarebutikker og enkelte udvalgsvarebutikker.

Antal butikker, brancher og områder som er opgjort i foråret 2025, er vist i tabellen herunder.

 

	Dagligvarer	Udvalgsvarer i alt	Udvalgsvarer: Beklædning	Udvalgsvarer: Boligudstyr	Udvalgsvarer: Øvrige	Særlig pladskrævende	I alt	Total %
Horsens bymidte A	37	101	49	20	32	3	141	37,5 %
Horsens bymidte B	9	16	4	8	4	3	27	7,2 %
Horsens bymidte C	0	12	1	6	5	7	19	5 %
Horsens bymidte i alt	46	129	54	34	41	13	188	49,7%
Horsens indre by i øvrigt	28	24	7	11	6	11	63	16,8 %
Horsens sydlige bydel	9	8	1	3	4	15	32	8,5 %
Horsens byområde i alt	83	161	62	48	51	39	282	75 %
Hatting	1	3	1	2	-	2	6	1,6 %
Lund og Nim	8	3	-	-	3	-	11	2,9 %
Egebjerg	4	1	-	1	-	1	5	1,3 %
Stensballe	6	2	1	-	3	-1	11	2,9 %
Hovedgård og Søvind	6	4	2	-	2	1	11	2,9 %
Gedved	3	2	1	1	-	-	5	1,3 %
Østbirk	6	3	-	3	-	2	11	2,9 %
Brædstrup bymidte	6	12	6	3	3	-	18	4,8 %
Brædstrup i øvrigt	6	8	2	3	3	3	17	4,5 %
Brædstrup i alt	12	20	8	6	6	3	35	9,3 %
Endelave	1	-	-	-	-	-	1	0,2 %
Kommunen i alt	130	199	74	61	64	48	376

Tabel 1.8.1 Tabellen viser antal butikker fordelt på brancher og områder i Horsens Kommune i 2025. Kilde: COWI

Bruttoarealer i Horsens Kommune

Der er i alt 304.000 m² bruttoareal til detailhandel i Horsens kommune, heraf er 40 % beliggende i Horsens bymidte (A, B, og C). Derudover har Horsens kommune 101.800 m² bruttoareal disponeret til særlig pladskrævende butikker.

Fordelingen af bruttoarealet fremgår af nedenstående tabel.

	Dagligvarer	Udvalgsvarer i alt	Udvalgsvarer: Beklædning	Udvalgsvarer: Boligudstyr	Udvalgsvarer: Øvrige	Særlig pladskrævende	I alt	Total %
Horsens bymidte A	13.600	35.000	18.000	8.100	8.900	1.500	50.100	16,5%
Horsens bymidte B	16.700	20.300	3.500	12.200	4.600	1.700	38.600	12,7%
Horsens bymidte C	-	16.200	200	7.500	8.600	18.500	34.700	11,4%
Horsens bymidte i alt	30.300	71.500	21.700	27.800	22.000	21.600	123.400	40,6%
Horsens indre by i øvrigt	16.100	23.000	14.600	7.000	1.400	30.500	69.900	23,0%
Horsens sydlige bydel	13.500	8.200	200	5.000	3.100	40.700	62.400	20,5%
Horsens byområde i alt	60.000	102.700	36.500	39.800	26.400	92.900	255.700	84,0%
Hattting	1.200	-	-	-	-	1.400	2.600	0,9%
Lund og Nim	4.700	500	-	-	500	-	5.200	1,7%
Egebjerg	3.400	200	-	200	-	300	3.900	1,3%
Stensballe	5.500	200	-	-	200	-	5.700	1,9%
Hovedgård og Søvind	3.400	1.000	600	-	400	1.000	5.400	1,8%
Gedved	1.500	300	100	200	-	-	1.800	0,6%
Østbirk	2.900	800	-	800	-	3.400	7.100	2,4%
Brædstrup bymidte	2.300	3.200	1.400	700	1.100	-	5.500	1,8%
Brædstrup i øvrigt	5.900	2.200	200	1.900	100	2.800	10.900	3,6%
Brædstrup i alt	8.200	5.400	1.700	2.500	1.200	2.800	16.400	5,4%
Endelave	100	-	-	-	-	-	100	0,0%
Kommunen i alt	90.900	111.100	38.900	43.500	28.700	101.800	304.000

 

Tabel 1.8.2 Tabellen viser bruttoareal i Horsens Kommune 2025 i m². Kilde: COWI

Billedet viser en dagligvarebutik i Hatting.

Handelsbalancen

Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige butikker i Horsens Kommune, og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen afspejler således ikke, om omsætningen er sammensat af køb fra lokaleforbrugere og eller forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen viser om der omsættes for mere eller mindre end, den omsætning kommunens borgere kunne forventes selv at stå for. En handelsbalance på 100% angiver, at der i butikkerne omsættes for et beløb, der svarer til, hvad der kan forventes at blive forbrugt af kommunens borgere.

I Horsens Kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 104 % i 2024, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 103 % i 2024.

Tallene viser, at både dagligvarer- og udvalgsvareromsætningen i Horsens Kommune er højere, end det forventede forbrug fra kommunens borgere. Det kan evt. skyldes et tilskud fra forbrugere bosat uden for kommunen, men også turisme kan have en vis betydning for handelsbalancen af både dagligvarer og udvalgsvarer.

Generelt er e-handelen steget væsentligt de senere år, hvilket har stor betydning for den fysiske detailhandel. På landsplan vurderes e-handel med dagligvarer at udgøre 2-4% af det samlede dagligvareforbrug, imens e-handel med udvalgsvarer på landsplan vurderes at udgøre 23-25% af det samlede forbrug i 2024.

Handelsbalancen for dagligvarer er samlet for Horsens Kommune faldet svagt fra 107 % i 2019 til 104 % i 2024. De primære årsager til den generelle udvikling i handelsbalancen for dagligvarer, er jf. Detailhandelsanalysen ændrede forbrugsmønstre. Forbrugsmønstre med øget udespisning, en øget e-handel med dagligvarer - herunder udbredelsen af måltidskasser, og samtidig ændringer af butiksnettet med lukninger af butikker, ombygning, udvidelser m.m.

Generelt købes dagligvarer så tæt på bopælen som muligt. Figur 1.8.2 viser udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer fordelt på udvalgte områder i Horsens Kommune.

Handelsbalancerne for dagligvarer i de enkelte områder viser, at der overordnet set er en
god dagligvareforsyning alle steder, samt at områderne har fastholdt handelsbalancen og dermed positionen som indkøbssted for dagligvarer.

Handelsbalancen for dagligvarer i Horsens Indre by er 127 %, og dagligvarebutikkerne i Horsens Indre by tiltrækker således fortsat mange kunder fra hele Horsens. Det er en vigtig balance at opretholde, da dagligvarebutikkerne er med til at sikre en daglig kundestrøm til de andre butikker, samtidig med at det bidrager til bylivet. Siden 2019 er handelsbalancen i Horsens Indre by faldet fra 140 %. Det er
helt naturligt, når der bliver etableret flere dagligvarebutikker lokalt i boligområderne og i de mindre byer.

Det vurderes overordnet set, at de øvrige områder i Horsens Kommune har en handelsbalance for dagligvarer på et fornuftigt niveau med en god balance mellem en dagligvareforsyning i lokalområderne og en styrke med dagligvarer i Horsens bymidte, der skaber byliv og kunder i de øvrige butikker.

Handelsbalancen for udvalgsvarer var 102% i 2024, og steget lidt i forhold til 2019 hvor den lå på 99 % for hele kommunen. På trods af en øget e-handel og en fortsat øget konkurrence fra både Herning, Vejle og ikke mindst Aarhus, er handelsbalancen nogenlunde fastholdt i Horsens Kommune hvilket er positivt. 

Handelsbalancen for udvalgsvarer er fortsat på et relativt højt niveau i Horsens indre by og er faktisk øget ca. 11 % siden 2019. Det betyder, at Horsens Indre by samlet set har fastholdt sin position, som et vigtigt udbudspunkt for udvalgsvarer. Handelsbalancerne for udvalgsvarer er på et relativt lavt niveau i Horsens Kommune i øvrigt. Set i forhold til butiksudbuddet i de enkelte områder, samt det store udbud i Horsens bymidte, vurderer COWI i Detailhandelsanalysen, at det er meget naturligt og et helt acceptabelt billede. 

Den relativt korte afstand til Horsens kombineret med byens størrelse betyder, at handelsbalancen for udvalgsvarer i Brædstrup-området vil være relativt lav. Handelsbalancen for udvalgsvarer i Brædstrup var 45 % i 2024, det vil sige, at udvalgsvareomsætningen kun udgør halvdelen af udvalgsvareforbruget i Brædstrup. Det vurderes af COWI at være tilfredsstillende set i forhold til byens størrelse og den generelle
konkurrencesituation.

Handelsbalancen for udvalgsvarer fremgår af figur 1.8.3.

Udvikling i detailhandlen i Horsens Kommune fra 2020 til 2025

Antal butikker

Det er en generel tendens, at der bliver færre butikker. I de sidste godt 10 år er næsten hver femte butik forsvundet i Danmark. Betingelser som ændrede forbrugsmønstre, nye måder at handle på, øget mobilitet og den generelle markedsudvikling for detailhandlen, presser butikkerne generelt over hele landet. Der er derfor mange årsager til faldet i antallet af butikker.

På landsplan er antallet af butikker faldet med 4 % for dagligvarer og 3 % for udvalgsvarer i perioden 2020 til 2023, som er det seneste år, der er opgjort på landsplan.

Udviklingen i antal butikker i Horsens Kommune vurderes nogenlunde at følge landsgennemsnittet. I Horsens Kommune er antallet af dagligvarebutikker faldet med 4 %, og antallet af udvalgsvarebutikker er faldet med 8 % i perioden 2020 til 2025.

Det samlede antal butikker i Horsens Kommune er faldet med 6 % siden 2020, imens arealet til detailhandel nogenlunde er fastholdt.

Udviklingen i antal butikker er vist i tabel 1.8.5. herunder:

	Dagligvarer		Udvalgsvarer		Særlig pladskrævende		I alt
	2020	2025	2020	2025	2020	2025	2020	2025
Horsens by	88	83	180	161	35	39	303	283
Brædstrup by	13	12	21	20	3	3	37	35
Kommunen i øvrigt	33	35	16	18	9	6	58	59
Kommunen i alt	134	129	217	199	47	48	398	377

Tabel 1.8.5. Tabellen viser antal butikker fordelt på brancher og områder i hhv. 2020 og 2025.  Kilde: COWI.

Bruttoareal for detailhandel

Det samlede bruttoareal inkl. særlig pladskrævende varer i Horsens Kommune er steget med knap 3.400 m² i perioden 2020 til 2025, svarende til en stigning på knap 6%.

Det samlede bruttoareal til dagligvarer i Horsens Kommune er faldet lidt i perionde. Fra 90.800 m² i 2020 til 89.400 m² i 2024, svarende til et fald på 1,5%. 

Det samlede bruttoareal til udvalgsvarer i Horsens Kommune er steget fra 94.400 m² i 2014 til 110.600 m² i 2020.

Overordnet set følger Horsens Kommune den generelle udvikling på landsplan, med færre men større butikker. Ifølge COWI er den generelle tendens, at mindre købmænd og kiosker lukker, imens der etableres flere store dagligvarebutikker - især discountbutikker. I Horsens Kommune er den gennemsnitlige butiksstørrelse for dagligvarebutikker steget 2%, fra knap 680m² til ca. 700m². Imens er den gennemsnitlige størrelse for udvalgsvarer steget fra 500m² til ca. 560m², svarende til en stigning på 12%.

Udviklingen i bruttoarealet (salgsareal, lager, kontor, personalerum m.v.) er vist i tabel 1.8.6. herunder.

	Dagligvarer		Udvalgsvarer		Særlig pladskrævende		I alt
	2020	2024	2020	2024	2020	2024	2020	2024
Horsens by	61.300	60.000	103.500	102.700	85.300	92.790	250.100	255.700
Brædstrup by	8.400	8.200	4.600	5.400	1.600	2.800	14.600	16.400
Kommunen i øvrigt	21.100	22.700	2.600	3.000	10.500	6.210	34.200	31.800
Kommunen i alt	90.800	90.900	110.700	111.100	97.400	101.800	298.900	304.000

Tabel 1.8.6. Tabellen viser bruttoareal fordelt på brancher og områder i hhv. 2020 og 2014 i m². Kilde: COWI.

Omsætning

Den samlede dagligvareomsætning i Horsens Kommune er steget 18% målt i årets priser fra 2019 til 2024. Til sammenligning er dagligvareomsætningen på landsplan steget med 16% for samme periode. COWI vurderer derfor, at Horsens Kommune fortsat har en god lokal dagligvareforsyning med større butikker i alle større byer og byområder. 

Udvalgsvareomsætningen i Horsens Kommune var 2,25 mia. kr. i 2024, med 77% af omsætningen placeret i Horsens bymidte. Den samlede udvalgsvareomsætning for Horsens Kommune er nogenlunde fastholdt i forhold til 2020, ifølge COWI.

Udviklingen i den samlede omsætning for Horsens Kommune kan ses i tabel 1.8.7. herunder.

 

Tabel 1.8.7. Tabellen viser udviklingen i samlet omsætning i Horsens Kommune fordelt på områder fra 2019 til 2024. Kilde: COWI.

Figur 1.8.1. Figuren viser udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer og udvalgsvarer i Horsens Kommune fra 2019 – 2024. Kilde: COWI

Figur 1.8.2. Figuren viser udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer fordelt på områder i Horsens Kommune 2019 og 2024. Kilde: COWI

Figur 1.8.3. Figuren viser udviklingen i handelsbalancen for udvalgsvarer fordelt på områder i Horsens Kommune 2019 og 2024. Kilde: COWI

Fremtidigt arealbehov

Kundegrundlaget har stadig en stor betydning for behovet for fysiske detailhandelsbutikker. De ændrede forbrugsmønstre og den generelle forbrugsudvikling, påvirker behovet for areal til detailhandel.

Horsens Kommune har haft en betydelig vækst i indbyggertallet siden 2019, med en tilvækst på ca. 7500 indbyggere i kommunen pr. 1. januar 2025. Det svarer til en vækst på ca. 8%. Flere indbyggere betyder flere lokale forbrugere, og derfor har det stigende indbyggertal frem til 2025 bidraget væsentligt til at styrke handelslivet. Der er ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose udsigt til fortsat vækst i indbyggertallet. 

COWI har gennemført beregninger af arealbehovene til butiksformål 12 år frem. Beregningerne kan bl.a. bruges som baggrund for opfyldelse af planlovens krav om, at der skal redegøres for behovet for areal til detailhandel i planperioden. Der er udarbejdet to scenarier, som afspejler de usikkerheder, der vil være, når behovene for areal til udvikling af detailhandlen skal vurderes mange år frem.

Læs mere uddybende om, hvad der påvirker forbruget i detailhandlen, i analysen her

Tabel 1.8.9. i højre side, viser de to scenarier i behovet for detailhandelsareal i Horsens Kommune, frem mod 2036

De to scenarier er ganske forskellige og afspejler den usikkerhed, der er, når der ses 12 år frem. Horsens Kommunes befolkningsprognose er brugt i begge scenarier. De bygger dermed på den samme befolkningsudvikling. Det må forventes, at den mest sandsynlige udvikling vil blive et sted mellem minimums- og maksimumsscenariet.

Som det fremgår af tabellen, kan der forventes en udvikling, der går fra et behov for dagligvareareal, som strækker sig fra 6.900 m² til 16.200 m², og et behov for udvalgsvareareal, der spænder fra, at der ikke er yderligt behov, til et behov på 32.500 m². I alt er der i maksimumsscenariet et behov for detailhandelsareal på 48.600 m² til både dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Restrummelighed

I nedenstående afsnit redegøres for rummeligheden i detailhandelsområderne i
Horsens Kommune. Det vil sige forholdet mellem det faktiske areal til detailhandel og de maksimale rammer til detailhandel i den gældende kommuneplan.

Set i forhold til både den aktuelle restrummelighed og det beregnede fremtidige behov for areal inden for en 12-årig planperiode, vurderer COWI i detailhandelsanalysen, at der umiddelbart ikke er behov for generelt at hæve rammerne til detailhandel. 

Der er dog sket justeringer af enkelte rammeområder med Kommuneplan 2025-2037. Ændringerne fremgår af skemaet herunder.

Område	Samlede rammer i Kommuneplan 2025	Samlede rammer i Kommuneplan 2021	Ændringsbemærkninger
Horsens Bymidte (Bymidte)	220.600 m2	230.000 m2	Det samlede areal udlagt i kommuneplansrammer er nedjusteret, og omfordelt til Nordhavnen og Haldrupvej
Nordhavnen (Bydelscenter)	15.700 m2	6.800 m2	Bydelscenteret er tilpasse de faktiske forhold, og opjusteret så der er restrummelighed til områdets udvikling af detailhandel.
Haldrupvej (Bydelscenter)	4.100 m2	3.600 m2	Bydelscentret er tilpasset de faktiske forhold, og rammerne er opjusteret i forhold til Kommuneplan 2021-2033.

Det samlede overblik over arealrammer til butiksformål i Kommuneplan 2025-2037, ses i skemaerne herunder, og fremgår også under retningslinjen 1.8.3.

 

Samlet ramme til butiksformål - Horsens Kommunes detailhandelsstruktur

Type	Navn	Samlet ramme til butiksformål, m²	Samlet bruttoetageareal 2025, m²	Ny samlet restrummelighed, m²
Bymidte	Horsens bymidte	220.600	123.400	97.200
Bymidte	Brædstrup	20.000	5.500	14.500
Bymidte	Egebjerg	3.500	2.200	1.300
Bymidte	Lund	3.500	2.900	600
Bymidte	Østbirk	4.100	4.000	100
Bymidte	Gedved	3.000	100	2.900
Bymidte	Hovedgård	4.000	3.100	900
Bymidte	Hatting	2.500	1.200	1.300
Bydelscenter	Nordhavnen	15.700	14.500	1.200
Bydelscenter	Nørrebrogade	2.500	2.200	300
Bydelscenter	Strandkærvej	5.000	3.400	1.600
Bydelscenter	Bankagervej	5.800	5.600	200
Bydelscenter	Ørnstrup Møllevej	3.000	1.300	1.700
Bydelscenter	Vejlevej Nord	14.000	13.100	900
Bydelscenter	Vejlevej Syd	12.000	9.500	2.500
Bydelscenter	Haldrupvej	4.100	4.100	0
Bydelscenter	Sundvej	6.900	5.800	1.100
Lokalcenter	Nim	1.380	400	980
Lokalcenter	Søvind	1.725	500	1.225
Lokalcenter	Sdr. Vissing	1.200	100	1.100
Lokalcenter	Hovedgård	1.500	0	1.500
Lokalcenter	Endelave by	2.000	100	1.900
Lokalcenter	Sønderbrogade	2.500	200	2.300
Lokalcenter	Nørretorv	2.000	0	2.000
Lokalcenter	Bygaden	1.400	1.200	200
Lokalcenter	Bjerrevej	2.000	1.100	900
Lokalcenter	Torsted Alle	2.500	0	2.500

Samlet ramme til butiksformål - Særligt pladskrævende varegrupper

 

By	Særligt pladskrævende varegrupper	Arealramme i  Kommuneplan 2025	Aktivt areal*	Restrummelighed for SPV i m2
Horsens	Høegh Guldbergs Gade	30.000	5.600	24.400
Horsens	Horsens Syd	100.000	20.400	79.600
Horsens	Erhvervsbyvej	10.000	1.200	8.800
Horsens	Fuglevangsvej	30.000	3.100	26.900
Horsens	Strandkærvej	10.000	4.600	5.400
Horsens	Silkeborgvej	5.000	1.700	3.300
Brædstrup	Vestervangen	6.700	1.600	5.100
Brædstrup	Silkeborgvej	3.500	-	3.500
Lund	Lund Syd-øst	20.000	-	20.000
Hovedgård	Ørridslevvej	4.000	300	3.700
Østbirk	Sattrupvej	4.000	-	4.000
	i alt	223.200	38.500	184.700

*Aktivt areal er bruttoetagearealet for eksisterende butikker i drift primo 2025

 

 

 

 

Detailhandelsstruktur og bymønsteret 

Detailhandelsstrukturen fastholdes i Kommuneplan 2025 uden ændringer. Detailhandelsstrukturen understøtter kommuneplanens bymønsteret, som er med til at definerer, hvor der er og fortsat kan foregå byudvikling og hvor der er adgang til services. Bymønsteret definerer derfor også, hvor det er hensigtsmæssigt at placere detailhandlen i Horsens Kommune.

Befolkningsudvikling og prognose for Horsens Kommune. Kilde: COWI

ÆNDRET BEHOV FOR AREAL I HORSENS KOMMUNE FREM MOD 2037
	Dagligvarer	Udvalgsvarer og SPV*
Minimumscenarie	+6.900 m²	-750 m²
Maksimumscenarie	+16.200 m²	+32.500 m²

Tabel 1.8.9 Tabellen viser behovet for detailhandelsareal i Horsens Kommune frem mod 2036. Kilde: COWI.

Horsens By

Hovedbyen Horsens spiller en helt særlig rolle som centrum for detailhandlen. Dels fordi hovedparten af kommunens borgere bor i Horsens By. Dels fordi midtbyen fungerer som det dynamiske centrum for handel, byliv og oplevelser.

Midtbyen tiltrækker både kunder fra hele kommunen og fra regionen og dermed er den med til at gøre Horsens Kommune konkurrencedygtige i forhold til omverdenen. Der er derfor fortsat behov for at styrke detailhandlen i Horsens By, ikke mindst i midtbyen, idet der ligger stærke detailhandelsbyer som Vejle, Silkeborg og Aarhus tæt på Horsens.

Horsens Midtby’s tre zoner

Horsens Midtby er inddelt i tre zoner, hvor butiksstørrelserne er gradueret efter beliggenheden. Dette er gjort med udgangspunkt i at sikre, at Midtbyen fortsat kan udvikle sig til et attraktivt centrum for handel og byliv.

Inddelingen skal sikre, at der i det historiske bycenter med sin store bevaringsværdige bygningsmasse, primært etableres mindre butikker, der passer til middelalderbyens mere finmaskede struktur. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker sættes dog til 12.000 m². Dette skal sikre mulighed for f.eks. at etablere et stormagasin eller en anden form for stor udvalgsvarebutik i bymidten.

De større butikker skal i overvejende grad placeres i den nyere del af midtbyen, der ligger syd for Niels Gyldings Gade og ved Lilli Gyldenkildes Torv. Denne del af bymidten er gennem de senere år omdannet til et område med større butikker og hvor der i dag eksisterer et bredt udbud af disse. De store butikker vil derfor passe godt ind skalamæssigt og arkitektonisk i dette område. Desuden er området bedre rustet infrastrukturelt til at håndtere den trafik, som disse butikker erfaringsmæssigt genererer.

Konkret kan der i zone A, der omfatter den gamle midtby koncentreret omkring Søndergade, Jessensgade, Hospitalsgade, Hestedamsgade, Graven, Thonbogade og Grønnegade - etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 5.000 m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 12.000 m². Denne zone betragtes som det historiske bycenter.

I zone B, der ligger mellem Niels Gyldings Gade og Bygholm Å, åbnes der mulighed for dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 5.000 m² og store udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på højst 12.000 m². Samtidig kan der også placeres butikker til særlig pladskrævende varegrupper i denne zone, idet den trafikale tilgængelighed er god.

I zone C, der ligger syd for Bygholm Å åbnes der mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker og særlig pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal på højst 12.000 m². Der åbnes ikke mulighed for etablering af dagligvarebutikker i denne zone, idet det vurderes, at dagligvarehandlen skal koncentreres i, eller tæt på zone A, hvor den mest centrale handelsgade, Søndergade, er beliggende. Dette sker for at understøtte Søndergadeområdet bedst muligt som kommunens fælles centrum for handel, byliv og oplevelser.

Billede viser Horsens Midtbys tre zoner

Særlig pladskrævende varegrupper

Ifølge lov om planlægning er listen over særlig pladskrævende varegrupper og varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold, ikke udtømmende, men Horsens Kommune vurderer, at følgende varegrupper som udgangspunkt hører til under denne kategori:

• Motorkøretøjer (lastbiler, varebiler, minibusser, personbiler og motorcykler)
• Lystbåde
• Campingvogne med tilbehør
• Trailere
• Planter
• Havebrugsvarer
• Tømmer
• Byggematerialer
• Grus, sten- og betonvarer
• Møbelbutikker, der primært forhandler pladskrævende varer (møbler) men også har et ubetydeligt salg af ikke-pladskrævende varer, som f.eks. boligtilbehør
• Pejse og hvidevarer
• Ammunition, eksplosiver og våben
• Auktionshuse, som sælger udvalgsvarer

Butikker i landsbyer

Landsbyerne indgår ikke i detailhandelsstrukturen, idet de er for små til at have offentlig og privat service. Der kan dog etableres en butik til landsbyens lokale forsyning. Endelave har som øsamfund mulighed for detailhandel, idet det er en forudsætning for, at øsamfundet kan fungere, både i dagligdagen, men også i turistsæsonen. Derfor er den centrale del af Endelave by udlagt til lokalcenter.

Som den eneste landsby har Endelave by et lokalcenter. Lokalcentret er udlagt for at sikre, at ø-samfundet Endelave kan opretholde en god butiksforsyning. 

Arealrammer og butiksstørrelser i de afgrænsede detailhandelsområder

De maksimale butiksstørrelse tager udgangspunkt i de øvre grænser, der er fastsat i planloven. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål er sat til 5.000 m² for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre, mens det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutikker er 1.200 m² inkl. arealer til personalefaciliteter.

For udvalgsvarebutikker er der ikke i planloven øvre grænser. Dog må bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker i lokalcentre ikke overstige 3.000 m².

I forhold til dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre gælder, at der for den enkelte dagligvarebutik kan tillægges op til 200 m² til alle personalefaciliteter til bruttoetagearealet, uden at det tæller med i beregning af det samlede butiksareal. I lokalcentre indgår alle personalefaciliteter i beregningen af det samlede butiksareal for dagligvarer.

For at sikre en bæredygtig detailhandel i hele Horsens Kommune, er butiksstørrelserne vurderet og fastsat ud fra den enkelte bymidte og bydelscenter. I retningslinjerne er der derfor for nogle af centrene fastsat maksimale butiksstørrelser, der er mindre, end lov om planlægning giver mulighed for. Dette er gjort ud fra en afvejning af det enkelte centers størrelse og beliggenhed, af den befolkningsudvikling, der har været og forventes i området, og ikke mindst for at undgå, at centrene bliver reelle konkurrenter til Horsens Midtby eller til hinanden.

Butikker udenfor detailhandelsstrukturen

Ved placering af enkelte butikker udenfor detailhandelsstrukturen, skal det generelt sikres at butikkens formål alene tjener til lokalområdets lokale forsyning jf. Planlovens §5n stk. 2.

Derudover skal placeringen af nye butikker, som udgangspunkt ske i tilknytning til den gældende detailhandelsstruktur, så den understøttes bedst muligt, ved at samle kundestrømmene der, hvor butikkerne ligger.

Generelt fastsættes der øvre arealgrænser for butikker, der placeres uden for de afgrænsede detailhandelsområder, dels for at forhindre en uhensigtsmæssig butiksspredning, og dels for at forhindre, at denne form for butikker bliver så store, at de kan true detailhandlen i de udlagte bymidter, bydelscentre og lokalcentre.

Bruttoetagearealet for enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning fastsættes til højst 1.200 m² bruttoetageareal, inklusive personalefaciliteter, i overensstemmelse med lov om planlægning § 5q stk. 2. Størrelsen af enkeltstående udvalgsvarebutikker til områdets lokale forsyning skal tilpasses i forbindelse med detailplanlægningen.

Bruttoetagearealet for butikker i tilknytning til en primær funktion som tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktioner og lignende fastsættes til 250 m², idet det vurderes at være en butiksstørrelse, der ikke kan udvikle sig til en egentlig dagligvarebutik.

Bruttoetagearealet for butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler fastsættes til 50 m² uden for erhvervsområder (f.eks. mindre kunsthåndværkere eller lignende, der sælger egne produkter) og højst 250 m² i erhvervsområder.

Bruttoetagearealet for mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker i tidligere landbrugsbygninger fastsættes til ikke at overstige 250 m² væsentligt, i henhold til lov om planlægning § 37 stk. 1.

Uden for detailhandelsstrukturen, kan der udover mindre butikker til salg af egen produktion ske engroshandel og etableres netbutikker/e-handel. Fælles for engroshandel og netbutikker er, at de kun må generere ubetydelige kundestrømme. hvis deres salgsarealer skaber mere end ubetydelige kundestrømme, betragtes de som detailhandel og skal placeres inden for kommuneplanens detailhandelsstruktur. 

"Butikker" og "Ubetydeligt salg til privatpersoner" er defineret i Vejledning om Detailhandel og i Kommuneplanens generelle rammer. Definitionen fremgår herunder:

En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Det gælder også diverse showrooms, outlets, lagersalg, engroshandel, permanente boder og stadepladser, hvorfra der er salg til private. Det afgørende er, om der er fysisk kundekontakt mellem køber og sælger. Hvis aktiviteten skaber kundestrømme, så er det at betragte som en butik i planlægningsmæssig forstand.

Der er tale om et ubetydeligt salg til privatpersoner og dermed ikke en egentlig detailhandelsbutik, hvis:

• Der ikke er indrettet en egentlig butik med salgsareal, facadeskiltning, vinduesudstilling, kunderådgivning og kasselinje i e-handelsvirksomheder.
• Der ikke er opstillet pc'er, hvor man kan bestille varen på stedet og derefter hente den på lageret.
• E-handelsvirksomheden ikke annoncere eller skilter med salg og åbningstider i en fysisk butik.
• At langt den overvejende del af e-handelsvirksomhedens årlige omsætning udgøres af ren e-handel.

Lovligt etablerede butikker uden for detailhandelsstrukturen

Der ligger i dag flere butikker uden for detailhandelsstrukturen. Lovligt etablerede butikker, der ligger uden for detailhandelsstrukturen, kan fortsætte som lovligt bestående butik. Den lovlige anvendelse kan fortsætte i en ny butik på samme lokalitet, såfremt der på ejendommen har været detailhandel inden for de sidste 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 4.

Lokalplaner, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen

Hvis en byplanvedtægt eller en lokalplan vedtaget før sidste kommuneplanrevision, åbner mulighed for etablering af detailhandel, men den gældende kommuneplan ikke gør, skal det vurderes, om der enten skal gives byggetilladelse i overensstemmelse med lokalplanen, eller om byrådet vil virke for kommuneplanens gennemførelse, og i stedet vælge at nedlægge et forbud efter § 14 i planloven og udarbejde en ny lokalplan.

Lokalplaner uden butiksstørrelser

Hvis en lokalplan, der er offentliggjort før 1. juli 2007, ikke indeholder bestemmelser om butiksstørrelser, er det planlovens bestemmelser, der gælder.

Billedet viser et plantecenter, der er en butik med særlig pladskrævende varegrupper.