7.1. Særligt værdifulde landbrugsområder

Mål

• Målet er at sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder, og samtidig sikre at hensynet til naturen, miljøet og lokalsamfundet også varetages.

Retningslinjer

7.1.1. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder. Retningslinjen er ikke til hinder for landbrugsmæssig drift som f.eks. gartneri, skovrejsning, vådområder, minivådområder, natur, osv.

7.1.2. Indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed med at inddrage arealer til ikke landbrugsmæssige formål som f.eks. byudvikling eller tekniske anlæg.

7.1.3. Planlægning for VE-anlæg, herunder særligt større solcelleanlæg inden for områder udpeget til særligt værdifulde landbrugsområder, kan kun finde sted, hvor lodsejer selv er med til at udvikle projektet og hvor der fremsendes et projekt, der er tilpasset de lokale forhold jf. "6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg”.

7.1.4. Ved planlægning for VE-anlæg, herunder særligt større solcelleanlæg inden for områder, der udpeges til særligt værdifulde landbrugsområder, skal der redegøres for hvordan projektet påvirker, både positivt og negativt, eksisterende anvendelse af jordarealerne og de omkringliggende natur- og miljøhensyn.

7.1.5. Som udgangspunkt skal arealer, der i en længere periode anvendes til VE-anlæg, f.eks. større solcelleanlæg, tilbageføres til landbrugsdrift hvis dette er muligt, ellers udlægges de ved endt drift som nye naturområder.

De særligt værdifulde landbrugsområder er vist på kort.

Redegørelse

Landbrugserhvervenes interesser og udviklingsmuligheder skal indgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægning af den fremtidige arealanvendelse. Tilstrækkelige arealer skal bevares for at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan udvikle sig.

Hensigten med udpegningen er at sikre, at kommunernes planlægning tager hensyn til landbrugets fortsatte udviklingsmuligheder fx når landbrugsjord udlægges til byudvikling, eller når der gives landzonetilladelse til bl.a. boliger i landzone.

Når områder der anvendes til land- og skovbrug, gartnerier og beslægtede erhverv inddrages til andre formål, skal dette ske ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning. Derfor skal der foretages en nøje afvejning af de forskellige interesser, der knytter sig til området, herunder de allerede foretagne investeringer i området. Når jordbrugsområder inddrages til andre formål, vil det være en betingelse, at den landbrugsmæssige drift kan fortsætte længst muligt.

Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal understøtte udviklings- og investeringsmulighederne i landbruget og skal samtidig forebygge konflikter med naboer og tage hensyn til landskabs-, natur-, kultur og miljøinteresser.

De særligt værdifulde landbrugsområder skal i størst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der kan sætte begrænsninger for landbrugets udviklingsmuligheder, herunder tænkes især på udlæg til byvækst. Nærhed til byområder stiller landbruget overfor øgede krav.

De særligt værdifulde landbrugsområder er landbrugsarealer som ikke er registreret på kort som værende omfattet af følgende udpegninger: Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), skove (fredskov), beskyttet natur (§ 3), byområder (eksisterende samt områder til byvækst). Der indgår ikke en vurdering af jordbundsforholdene i analysen, idet udbytte og økonomi afhænger af, at afgrøden kombineres med den rigtige jordtype.

Kommunen har anvendt data fra Jordbrugsanalyserne og Danmarks Arealinformation

Siden Kommuneplan 2021-2033, er der blevet udlagt nye arealer til byvækst med Tematillæg for Byudvikling. Disse udlæg har medført en mindre reduktion af særligt værdifulde landbrugsområder ved Søvind, Egebjerg, Gedved, Lund og Hatting. Horsens Kommune vurderede i forbindelse med det pågældende tematillæg til kommuneplanen, at reduktionen er så lille, at det overordnet set ikke vil påvirke mulighederne for landbrugsdrift i kommunen.
Områderne er nærmere beskrevet her.

Billedet viser et landbrugslandskab.

VE-anlæg inden for Særligt værdifulde landbrugsområder

Regeringens klimaaftaler om en firedobling af landbaseret elproduktion fra solcelleanlæg og vindmøller betyder, at der skal ske en omfattende planlægning, for at muliggøre denne udbygning. Meget af den nødvendige planlægning af anlæggene vil finde sted i det åbne land, og i Horsens Kommune er det, i langt de fleste tilfælde, sammenfaldende med kommuneplanens udpegninger af ”Særligt værdifulde landbrugsområder”.

Særligt værdifulde landbrugsområder, bør som udgangspunkt fastholdes til landbrugsmæssig brug, dette er dog ikke til hinder for, at arealerne i en længere periode kan anvendes til f.eks. solcelleanlæg. I disse tilfælde bør landbrugspligten på jordene så vidt muligt fastholdes, ellers skal der pålægges krav om, at arealerne tilbageføres til landbrugsjorder med landbrugspligt, efter endt drift af solcelleanlæg.

Vindmøller og solcelleanlæg er af meget forskellige karakterer, når det kommer til planlægningen for disse anlæg. Vindmøllerne kræver et areal på omkring 0,5 hektar til henholdsvis placering af møllen og kranplads, hvorimod solcelleanlæg oftest har en langt større fladeudbredelse i det åbne land. Retningslinjerne har derfor til formål at sikre, at planlægningen for og udbygningen af VE-anlæg i Horsens Kommune sker på en hensigtsmæssig måde i forhold til de landbrugsmæssige interesser i kommunen.

Derfor indføres der, med tematillægget, nye retningslinjer vedrørende planlægning for VE-anlæg, inden for særligt værdifulde landbrugsområder, som har til formål, at sikre at planlægningen for udbygningen af ​​Horsens Kommunes VE-anlæg, sker på en hensigtsmæssig måde, i forhold til de landbrugsmæssige interesser der er i kommunen.

Horsens Kommune ønsker at understøtte de statslige mål om en firdobling af sol- og vindenergi på land. Retningslinjen ”6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg” udpeger to zoner vedrørende mulighederne for planlægning og opstilling af VE-anlæg. Udpegningsgrundlaget for de to zoner er nærmere beskrevet i selve retningslinjen.

Zone 1, hvor der kan være mulighed for at planlægge for og opstille VE-anlæg, er mange af stederne i det åbne land sammenfaldende med kommunens udpegninger af særligt værdifulde landbrugsområder. Den endelige mulighed for planlægning og etablering, kommer i en konkret vurdering, herunder også af de landbrugsmæssige interesser.

Horsens Kommune ønsker som udgangspunkt, kun at påtænke eller igangsætte planlægning af konkrete VE-projekter, hvor lodsejeren selv er med i udviklingen af ​​projektet. Med dette skal forstås, at lodsejer enten selv bor i det pågældende område og derved selv vil blive berørt af projektet, eller at lodsejer selv har kontaktet udviklere og kommunen, for at tilkendegive interessen i at udvikle VE-projektet. Dertil kommer, at Horsens Kommune ønsker, at lodsejer sammen med udvikler har sikret lokal opbakning til projektet. Dette kan f.eks. være igennem tidlig og løbende åben dialog med berørte naboer, at naboer bliver tilbudt en andel i projekt eller at enkelte borgere, der er valgt til at repræsentere de berørte naboer, bliver en del af udviklingen af projektet, så det kan tilpasse lokale forhold og ønsker. Dette er ikke en udtømmende opremsning af forslag.

For at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning, hvor f.eks. godsjorder ikke braklægges i en længere periode til solceller, efterspørges en redegørelse for hvordan de ønskede projekter påvirker landbrugerne af jordarealerne, både positivt og negativt. Der kan således være tale om forhold omkring den hidtidige drift og hvordan denne ændres som følge af etableringen af ​​projektet. Det kunne f.eks. være jordbundsforhold, hvor god jordens kvælstofretention er, om jorden er drænet og hvor, samt hvordan gødskes der. Derudover skal der også redegøres for, hvordan projektet forholder sig til og eventuelt vil understøtte natur og miljøhensyn, som en del af denne redegørelse. Det kunne f.eks. være, hvordan der i projektet sikres grønne korridorer, hensyn til grund- og drikkevand, eller hvordan biodiversiteten i et område understøttes både inden for og uden for det pågældende VE-anlæg.

Som udgangspunkt bør alle arealer, der anvendes til VE-projekter tilbageføres til landbrugsjorder med landbrugspligt, dette bør dog tages med forbehold for, at der endnu ikke er god viden omkring, hvordan natur-potentialet inden for f.eks. solcelleanlæg udvikler sig over de ca. 30 år hvor anlægget er i drift. Dertil kommer, at det til enhver tid må komme an på en konkret vurdering af de forhold, der viser sig at være, efter endt anvendelse af anlæggene.

Anlæggenes konkrete placering i landskabet kan også have indflydelse på drift og vedligehold af anlægget, samt mulighed for at tilbageføre til landbrugsjorder. Er der f.eks. tale om et stort anlæg, der placeres inden for en stor, åben dyrkningsflade, hvor der ikke findes naturlommer eller andet, der har potentiale til at udvikle sig i sammenspil med faunapassager inden for anlægget, bør vedligeholdelsen og driften i større grad tilstræbe, at naturværdierne inden for anlægget holdes til et minimum, så jorden kan tilbageføres til dyrkningsegnet landbrugsjord. Er der derimod f.eks. tale om et anlæg, der placeres imellem bevoksningsgrupper, søer og vandløb og der indpasses faunapassager i anlægget, for at tilgodese potentialet i de omkringliggende naturværdier, bør vedligeholdelsen og driften af ​​anlægget i større grad tilstræbe at understøtte udvikling af naturpotentialet.