4.4. Fredede og bevaringsværdige bygninger

Mål

• Der skal gennem planlægning gøres en indsats for at sikre bevaringsværdierne i kommunens bygningsmasse. For at understøtte dette, skal der gennemføres en opdateret og udvidet SAVE-registrering, så hele kommunen omfattes af registreringen.
• Bygningernes arkitektoniske og håndværksmæssige karakter skal bevares, så bygningernes betydning for by- og landsbymiljøet og kulturhistorien opretholdes.
• Horsens Kommune ønsker, at den fremtidige udvikling sker med plads til fornyelse, men samtidig med respekt for bevaringsinteresserne. De bevaringsværdige bygninger skal sikres en hensigtsmæssig funktion, så bygningerne kan bevares. Dette skal blandt andet ske gennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner.

Retningslinjer

4.4.1. Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.

4.4.2. En fredet bygning skal af ejeren holdes i forsvarlig stand. Både indvendige og udvendige ændringer af en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

  

Redegørelse

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer og udpeger de fredede bygninger, mens kommunen har ansvaret for at beskytte og udpege de bevaringsværdige bygninger. Derudover er forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning.

Når staten freder en bygning, gælder fredningen for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en kommunal beskyttelse af bevaringsværdige bygninger alene går på bygningens ydre.

Fredede bygninger

Der er primo 2025 registreret 33 fredninger i Horsens Kommune, der vedrører forskellige bygninger og anlæg. Find fredningerne her: https://www.kulturarv.dk/fbb/fredningsliste.pdf. 

Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger og skal tage stilling til alle former for ændringer, istandsættelser og restaureringer. 

Bevaringsværdige bygninger

De bevaringsværdige bygninger er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er eksempler inden for deres bygningstype. Udpegningen af ​​bevaringsværdige bygninger er kommunernes opgave, og der kan udpeges bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner. 

Det fremgår af kapitel 5 i ”Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer” (Bygningsfredningsloven), at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres - uden at Byrådet giver tilladelse. En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, uden Byrådet giver tilladelse hertil. 

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt gjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning. 

I særlige tilfælde kan Slots- og Kulturstyrelsen beslutte, at udpegningen i kommuneplanen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Det betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden Horsens Kommunes tilladelse. 

Horsens Kommune har ansvaret for at sikre bevaringsværdierne i de bevaringsværdige bygninger. Kommunen står således for registreringen af ​​bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af ​​bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner. Udpegningen af ​​bevaringsværdige bygninger i Horsens Kommune sker på grundlag af en SAVE-registrering, en metode til at kortlægge og registrere bevaringsværdier i byer og bygninger. SAVE-metoden bygger på fem forskellige parametre: 

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

• 1-3 er høj bevaringsværdi
• 4-6 er middel bevaringsværdi 
• 7-9 er lav bevaringsværdi 

Bevaringsværdien bygger på det samlede indtryk af bygningens kvalitet og tilstand.

Bygninger med bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen er udpeget som bevaringsværdige bygninger.

Bygninger med bevaringsværdi 1-6 i byzone og i landsbyer med en bevarende lokalplan kan gennem ansøgning opnå rente- og afdragsfri lån til forbedringer. Det er Bygningsforbedringsfonden i Horsens kommune, der administrerer ordningen.

Den nuværende SAVE-registrering i Horsens Kommune blev fortrinsvis foretaget i begyndelsen af 1990’erne i det gamle Horsens kommune. Disse omfattede kun en andel af bygninger opført før 1940, en registrering af de bebyggede miljøer i byen og udvalgte steder på landet.
Der har siden været udført ad hoc registreringer i forbindelse med f.eks. nedrivningssager, lokalplaner og anden planlægning.

Da kommunegrænserne er ændret siden de primære registreringer i 1990’erne, findes der områder i Horsens Kommune, hvor der ikke er foretage registreringer på nuværende tidspunkt.
Det er målet at gennemføre en opdateret og udvidet SAVE-registrering, sådan at registreringen omfatter alle bygninger i hele Horsens Kommune.

Kommuneatlas

Der er udarbejdet et kommuneatlas for den gamle Horsens Kommune i 1991.

Horsens Kommuneatlas indeholder en beskrivelse af byhistoriske hovedtræk og arkitektoniske bykvaliteter, herunder en kortlægning og registrering af de bebyggede strukturers og de enkelte bygningers bevaringsværdi. De bebyggede strukturer omfatter såvel byer som landsbyer og andre bebyggelser i landområderne.

  

   

  

    

Billede af fredet hus i Horsens, Åboulevarden 85.