4.3. Kirkeomgivelser
Mål
- Det er Horsens Kommunes mål at sikre synlighed af kirker og deres omgivelser som tydelige vartegn landskabet. Derfor skal sløring og forringelse ved placering af byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning osv. i nærheden af kirkerne så vidt muligt undgås.
Retningslinjer
4.3.1. Kirkeomgivelserne inddeles i 3 zoner: De særlige kirkeområder, Næromgivelser og Fjernomgivelser. De er yderligere beskrevet i redegørelsen herunder.
4.3.2. Inden for kirkeomgivelserne kan der kun opføres byggeri, ske terrænreguleringer, etableres beplantning og bygges tekniske anlæg osv., hvis det kan ske uden at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet/bymiljøet tilsidesættes.
4.3.3. Der skal tages stort hensyn til kirkeomgivelserne omkring kirkerne i byerne, herunder middelalderkirkerne, således at der ved ny bebyggelse eller anden bebyggelsesmæssige forandringer tages hensyn til kirkernes samspil med byrummet og de omkringliggende bygninger.
4.3.4. Inden for en radius på 1.000 meter af kirker, kan der kun planlægges for solcelleanlæg og vindmøller op til 250 meter, hvis der i den konkrete planlægning, kan dokumenteres, at anlæggene kan tilpasses, så kirkernes placering og samspil med landskabet og omkringliggende landsbymiljøer ikke sløres eller forringe.
4.3.5. Inden for en radius på 2.000 meter af kirker, kan der kun planlægges for vindmøller større end 250 meter, hvis der i den konkrete planlægning, kan dokumenteres, at vindmøllerne kan tilpasses, så hensynet til kirkernes placering og samspil med landskabet og omkringliggende landsbymiljøer ikke sløres eller forringe.
Redegørelse
Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk arv, der rækker mere end 800 år tilbage, og kirkerne udgør derfor også nogle af Danmarks ældste bygninger. Variationerne i udformningen af kirkerne afspejler den tid, kirkerne er opført eller ombygget i. Forskellene kan også afspejle det lokale landskabsforhold og begrænsninger, og dermed fortælle om de vilkår, vores forfædre var underlagt.
Mange af kirkerne er fra middelalderen, og har undergået kraftige ændringer i form af udvidelser og ombygninger. Hovedparten af dem fremstår dog i dag som markante og karakteristiske arkitektoniske bygningsværker.
Kirkebygninger og kirkegårde er omfattet af ”Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde”, der bl.a. fastsætter fredningstider for gravsteder, som også kan være bevaringsværdige af kulturhistoriske årsager. Gravsten fra ikke-bevaringsværdige gravsteder kan imidlertid også indeholde en kulturhistorisk værdi og bør i videst muligt omfang bevares. Tinglyste fredninger - Exner-fredningerne - friholder visse kirkers nærmeste omgivelser for byggeri m.m.
Retningslinjen for kirkernes beskyttelseszoner bygger på registreringen ”Kirkernes omgivelser i Vejle Amt” fra 1989, som deler kirkernes omgivelser i tre delområder: Fjernomgivelse, næromgivelse og særligt kirkeområde. Tilsammen udgør de tre områder kommuneplanens beskyttelseszone omkring kirkerne.
Særligt kirkeområde
Særligt kirkeområde består af kirkeanlægget med kirkeomgivelsesfredning samt mindre arealer i umiddelbar tilknytning til kirken. Byggeri og anlæg, som ikke har kirkelige formål, bør undgås og områdets anvendelse bør reguleres på grundlag af nærmere planlægning.
Kirkernes næromgivelser
Kirkens næromgivelse er et bebygget område, hvor kirkebygningen opfattes som det dominerende bygningselement. Bebyggelse og tekniske anlæg inden for området, der udformes eller placeres på en meget dominerende måde, vil kunne ødelægge et ellers harmonisk helhedsbillede.
Kirkernes fjernomgivelser
Kirkens fjernomgivelse er det åbne agerlandskab, hvor kirken opfattes som en markant bygning. Her vil nye fritliggende bygninger, samt særlig store eller høje driftsbygninger være generende. Store tekniske anlæg, som f.eks. højspændingsmaster og vejanlæg, vil ligeledes kunne virke uheldigt dominerende eller ødelæggende for et fint samspil mellem kirke og landskab.
Læs mere om Kirkernes omgivelser udpeget af Vejle Amt her.
Billedet viser omgivelserne omkring Ørridslev Kirke.
Planlægning for VE-anlæg
Omstillingen til en vedvarende energiproduktion medfører en kulturhistorisk ændring af landskabet, hvor vindmøller og solceller i højere grad, skal indpasses som én blandt mange andre kulturhistoriske fortællinger i det åbne land.
Kirker, som markante pejlemærker i det åbne land, vil blive påvirket af udbygningen af solcelleanlæg og vindmøller på land. Hvide vindmølletårne konflikter med det typiske billede af de hvide kirketårne som pejlemærker i landskabet, og de vidtstrakte solcelleanlæg kan sløre kirkernes sammenspil med det omkringliggende landskab. Det er derfor vigtigt, at der i planlægningen for VE-anlæg i det åbne land tages hensyn til kirkerne, deres omgivelse og deres nationale interesse, som tydelige markører for vores kulturhistoriske udvikling.
Udbygningen af solcelleanlæg og vindmøller i det åbne land er også en national interesse og et tungtvejende samfundsmæssigt hensyn. Der skal således balanceres mellem de to hensyn i forbindelse med planlægning for de konkrete projekter. Der er ved planlovsændringen i marts 2024 indført afstande, for hvornår Stiftsøvrigheden har mulighed for at gøre indsigelse mod lokalplanlægningen for VE-anlæg i nærheden af landets kirker.
Det gælder jf. Planlovens §29, stk. 3., at Stiftsøvrigheden kan gøre indsigelse mod lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller og vindmøller nærmere kirken end 1.000 meter. Hvis der planlægges for vindmøller med en totalhøjde på mere end 250 meter, har Stiftsøvrigheden mulighed for at gøre indsigelse mod lokalplanforslag, der muliggør opstilling af en sådan mølle, nærmere kirken end 2.000 meter.
Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, ønsker Horsens Kommune at tage en tidlig dialog med Stiftsøvrigheden i forbindelse med en konkret planlægning, om muligheden for, hvordan de enkelte projekter kan tilpasses. Se evt. under ”6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg”.