Erhvervstrafikanter

2.5. Erhvervstrafikanter

Mål

  • Der skal sikres god tilgængelighed mellem E45 og de store erhvervsområder.

  • Der skal sikres god adgang mellem det overordnede kommunale vejnet og de store erhvervsområder.

  • Der skal sikres gode cykelforbindelser mellem de store erhvervsområder, Horsens og oplandsbyerne.

Mobilitetsplan 2035 kan læses her.

Retningslinjer

2.5.1. Der skal i forbindelse med høj fremkommelighed på det overordnede vejnet være særlig fokus på forbindelser mellem E45, det overordnede vejnet og de store erhvervsområder.

2.5.2. Der skal etableres gode cykelforbindelser til og i de store erhvervsområder.

2.5.3. Erhvervstrafik skal i vides muligt omfang undgå at belaste eksisterende bolig- og byområder, så trafiksikkerhed, støj, tryghed og fremkommelighed i disse områder ikke øges væsentligt.


Redegørelse

Vejnettet er rygraden i kommunens infrastruktur og har stor betydning for indbyggere og erhvervsliv i Horsens Kommune. Et godt og velfungerende vejnet er med til at understøtte væksten i befolkning og arbejdspladser, og er en forudsætning for, at den kollektive trafik kan fungere optimalt.

Det overordnede vejnet i Horsens Kommune består af E45 og trafikvejene. Motorvej E45 er en statsvej og Vejdirektoratet er myndighed for denne.

Vejnettet i kommunen er inddelt i to klasser: Trafikveje og lokalveje, som hver især er underinddelt i primære og sekundære veje:

  • Primære trafikveje er gennemfartsvej og hovedindfaldsveje, og som forbinder kommunen med de øvrige kommuner og landsdele, samt kommunens byer med hinanden.

  • Sekundære trafikveje er fordelingsveje, og som indenfor byområderne tjener som fordelingsveje mellem de enkelte delområder i byen, herunder ringveje, som ikke indgår som primære trafikveje.

  • Primære lokalveje er stamveje i boligområder og veje i erhvervsområder. Disse veje forbinder de enkelte lukkede bolig- og erhvervsområder med hinanden og tilsluttes de sekundære trafikveje.

  • Sekundære lokalveje er de øvrige veje, herunder boligveje. Disse veje er ofte blinde og forbinder den enkelte bolig med de primære lokalveje.

Det skal være attraktivt for den gennemkørende trafik at køre uden om midtbyen. Dette sker ved at etablere en ringvejsforbindelse, hvor fremkommeligheden er i højsæde. Det betyder, at der i de næste år kan ske en ændring af vejstrukturen. Nogle veje vil blive opprioriteret, nogle bliver lukket og nye vil komme til.

På trafikveje uden for Horsens by vurderes der generelt set at være en god fremkommelighed, hvor der kun periodevis opstår forsinkelser. I Horsens by og på de større indfaldsveje til Horsens opleves dog fremkommelighedsproblemer i spidstimerne, hvorfor en forbedring af fremkommeligheden her er nødvendig. Fremkommeligheden kan forbedres på forskellig vis, fx ved at øge andelen af cyklister og brugen af den kollektive trafik. Der ligger desuden store gevinster i at optimere det eksisterende vejnet. Der vil derfor være fokus på bl.a. at udnytte vejenes kapacitet over døgnet bedre samt signaloptimeringer med henblik på forbedring af fremkommeligheden, hvor dette er prioriteret.

Det er desuden en national interesse, at byudviklingen skal ske, så det understøtter både de statslige og kommunale investeringer i transportinfrastruktur, samt at planlægningen ikke medfører væsentlige merudgifter for staten.

Den nationale interesse i at placere transport- og logistikvirksomheder med let adgang til det statslige vejnet er bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk hensyn i forhold til både den eksisterende infrastruktur og hensynet til at holde den tunge trafik.

Et veludbygget, kontinuerligt cykelstinet er afgørende for at gøre det attraktivt at være cyklist. Mange borgere pendlere under 15 km til og fra arbejde, hvorfor potentialet for cyklister er stort for denne gruppe. Det er derfor vigtigt, at der skabes et kontinuerligt stinet mellem større boligområder og de større arbejdspladser.

Cykelstier - Øge fremkommeligheden på cykel.

 

Lastbiler - Velfungerende vejnet til erhvervstrafikanter.