3.7. Geologiske bevaringsværdier
Mål
- At beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen, herunder både de større geologiske rammeområder samt områder af specifik geologisk bevaringsværdi (udpegede lokaliteter).
- At forbedre formidlingen om geologiske processer og værdier.
Retningslinjer
3.7.1. Større geologiske rammeområder
- Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt.
- Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter.
- Det skal sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.
3.7.2. Områder af specifik geologisk bevaringsværdi (udpegede lokaliteter)
- Indenfor områder af specifik geologisk bevaringsværdi skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt ved at:
- Byggeri og anlægsarbejder, beplantning med videre, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal undgås i områder med specifik geologisk bevaringsværdi.
- Landskabsformer og blottede profiler (f.eks. i grusgrave) med videre, som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet.
- Om muligt skal der efterlades et eller flere blottede profiler af geologien i råstofgrave efter endt gravning.
- For områderne Voervadsbro, Sandmark og Nim gælder særligt, at profiler i grusgravene skal opretholdes og friholdes for tilgroning. I Voervadsbro-området gælder dette især for den åbne grusgravs sydlige profil nordøst for landsbyen Voervadsbro.
Både de større geologiske rammeområder og områder af specifik geologiske bevaringsværdi (udpegede lokaliteter) er udpeget på kort.
Handlinger
- Naturpleje af områderne skal prioriteres, så de geologiske værdier kan fremhæves.
- Gennem tekst og kort fortælles historien om den lokale geologi. Der skal opsættes infostandere ved de vigtigste af kommunens geologiske lokaliteter. Standerne og kommunens hjemmeside skal samtidig formidle og beskrive den geologiske fortælling.
Redegørelse
Den seneste istid, som benævnes Weichsel, sluttede for ca. 12.000 år siden. Det er i alt overvejende grad den geologiske begivenhed, der har udformet landskabet som findes i dag.
Danmark var kun delvist dækket af is og isdækket varierede alt efter hvor koldt det var. Isranden stod i længere tid og smeltede af, omkring det område som i dag kaldes hovedopholdslinjen. Hovedopholdslinjen udgør overgangen mellem det landskab, der i lang tid lå under isen (mod øst) og det terræn, der i lang tid lå foran isen (mod vest) og altså ikke var dækket af is. De sandede hedesletter mod Vestjylland er dannet i forbindelse med isens afsmeltning, hvor smeltevandet tilførte store mængder sand og grus.
I slutningen af istiden smeltede isen tilbage og efterlod store blokke af is og jord, og dannede det landskab som kendes i dag som dødislandskabet. Dødislandskaber ses blandt andet i området nord og øst for Hovedgård.
I Horsens Kommune finder man forskellige terræntyper og landskabsformer der hovedsageligt er skabt i forbindelse med isens fremrykning og tilbagesmeltning. Kommunens udpegninger af henholdsvis større geologiske rammeområder og specifikke geologiske bevaringsværdier er beskrevet herunder.
Større geologiske rammeområder
Større geologiske rammeområder er karakteriseret ved at være store områder med sammenhængende landskaber, der indeholder særligt værdifulde landskabstyper eller en kombination af landskabselementer som det er tilfældet med f.eks. ”Det midtjyske Søhøjland”
For området ”Det midtjyske Søhøjland”, der også indeholder flere områder af specifik geologisk bevaringsværdi, er det vigtigt at bevare de geologiske landskabsformer, og at deres indbyrdes overgange og sammenhænge fremtræder klart i landskabet, og at de ikke ødelægges eller sløres af gravning.
Der er tale om et stort og rigt varieret glaciallandskab mellem sidste istids Hovedopholdslinje og den Østjyske Israndlinje. De ældre paleogene og neogene aflejringer ligger mange steder nær overfladen. Det store rammeområde indeholder 5 områder med specifik geologisk bevaringsværdi, som ligger i Horsens Kommune, og som er beskrevet nedenfor.
Rammeområdets landskabsformationer dokumenterer Søhøjlandets opståen. Herudover kan mange geologiske hændelser fra tidligere istider spores. Området rummer prækvartære aflejringer, hvoraf flere er geologiske nøglelokaliteter. Samlet set er der tale om et vigtigt område for dansk ”landskabsgeologisk forskning”.
For de udpegede større geologiske rammeområder betegnet som de nationale kystlandskaber for ”Horsens Fjord” og ”Endelave” gælder, at de naturlige kystdynamiske processer skal kunne ske uhindret.
Kystudviklingen i fjorden er påvirket af en række forhold. Således indgår Horsens Fjord i et gravsænkningsområde, der følger Ringkøbing/Fyn/ryggen fra Storebælt til Nissum Fjord, hvorfor fjordudviklingen går langt tilbage i geologisk tid, og ikke udelukkende er en glacialdannelse. Kysterne har flere steder marskpræg, hovedsageligt på grund af vandstandsændringer ved lavtrykspassager. Horsens Fjord – området fra Hov til Juelsminde er som helhed værdifuldt ved at udgøre et karakteristisk udsnit af Østjyllands kystmiljø.
Fjorden udgør et af de få steder i Østdanmark, hvor der gror vadegræs (Spartina) der virker som sedimentsamler. Krumodden på Hjarnø er et godt eksempel på oddevækst betinget af ensidig materialevandring.
Bjerrelide er en markant morænebakke syd for Horsens Fjord, formet af den Østjyske Is i slutningen af Weichsel- istiden. Bakken når en højde på 121 m og strækker sig over 3 km øst-vest og 2 km nord-syd.
Særligt den stejle, skrænt på op til 56 m, mod nord er med til at tegne et karakteristisk billede af bakkeknuden, som pejlemærke og opmærksomhedspunkt i landskabet.
Bjerrelide har stor værdi både som formidlingspunkt for områdets istidshistorie og som potentiel forskningslokalitet. Det er vigtigt at holde bakken fri for beplantning og sikre udsyn fra Purhøj på toppen.
Billedet viser et analysekort over det geologiske interesseområde "Bjerrelide". På kortet er områdets afgrænsning vist, samt en cirka angivelse af bakkedraget og den karaktergivende, nordlige skrænt.
Specifikke geologiske bevaringsværdier (udpegede lokaliteter)
Områder udpeget med specifikke geologiske bevaringsværdier (udpegede lokaliteter) er karakteriseret ved ofte at være mindre områder, hvor der er særlige krav til pleje og beskyttelse, som det er tilfældet med ”Søvind og Ås mergelgrave”.
Lokaliteten er en større grusgrav med en lagserie, som er henført til den ikke–marine Odderup Formation fra Tidlig Miocæn. Lokaliteten har meget høj forskningsmæssig værdi, fordi man på stedet kan studere den horisontale udbredelse af det tidlige Miocæne kvartssand. Området er samtidig det eneste sted med adgang til den lagserie der udgør nogle af landets største grundvandsmagasiner.
Lokaliteten er en grusgrav (Addit Grusgrav) med aflejringer af kvartssand fra den Tidlige Miocæne ikke-marine Odderup Formation. Stedet har stor forskningsmæssig værdi, fordi den horisontale udbredelse af det tidlige miocæne kvartssand kan studeres her som ”supplement” til Voervadsbro-området, hvor det er ideelt at studere den vertikale udbredelse.
Området udgør en del af den Østjyske Israndlinie, som aftegner sig ved tydelige randmorænebakker. Den største geologiske interesse knytter sig her til grusgravsprofilerne, som danner grundlag for opstilling af detaljeret model for udviklingen ved isranden. Selve landskabet er mindre interessant, da det er stærkt præget af grusgravningen.
Lokaliteten ligger øst for Den Østjyske israndslinje, og er et dødispræget landskab. Karakteristisk for landskabet er tre store lerfladbakker, der har plane oversider og stejle skrænter, så de fremstår markante i landskabet.
Ved tilbagesmeltningen af dødisen, er der skabt flere erosionskløfter, der skærer sig ned igennem landskabet, særligt nordøst for Hovedgård og Kirkedal nær Vedslet Kirke.
Den mindste af de tre lerfladbakker er i dag omsluttet af bymæssig bebyggelse og skov i Hovedgård. De øvrige lerfladbakker og erosionskløfter bør fortsat henligge som en del af det åbne land.
Billedet viser at analysekort over lokaliteten "Hovedgård/Vedslet". På kortet er lokalitetens afgrænsning vist, samt interessante lerfladbakker og erosionskløfter.
Vissing Kloster området omfatter et afsnit af Gudenådalen, hvor den fra syd forgrener sig ud i den store øst-vest gående Mossø-Saltendal. Der ses flere eksempler på smeltevandsterrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen. Lokaliteterne er værdifulde for den landskabsgeologiske forskning og bidrager bl.a. til belysning af Søhøjlandets opståen under sidste istid.
Særligt for interesseområdet gælder, at det vil være værdifuldt med oprensede profiler, især i Ås Mergelgrav, der er typelokalitet for Søvind Mergel. Der er tale om nedlagte, tilskredne mergelgrave med eocænt Søvind Mergel.