3.5. Landskab

Mål

• Horsens Kommunes store og varierede landskabelige kvaliteter skal sikres og forbedres.

• Landskaber, der i kraft af dramatik, mangfoldighed, monotoni, særligt geologisk eller kulturhistorisk indhold har en væsentlig æstetisk, rekreativ eller fortælleværdi, skal beskyttes.

• Landskabsværdierne skal øges gennem landskabsplanlægning og plejetiltag.

• Befolkningens adgang til landskabet skal forbedres, bl.a. gennem anlæg af stier, opholdsarealer og information.

Retningslinjer

3.5.1. Horsens Kommunes inddeling i 17 landskabsområder danner det overordnede grundlag for planlægning og administration i det åbne land. Inddelingen er i overensstemmelse med kommunens Landskabsplan og skal sikre, at de enkelte områders kvaliteter og karakteristika bevares og udvikles.

3.5.2. Ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende i det åbne land, skal der ske en tilpasning til den landskabstype, som de placeres i. Oplag, skiltning, terrænændringer eller lignende skal begrænses mest muligt og tilpasses, så de ikke virker skæmmende eller forringer landskabsoplevelsen.

3.5.3. Der skal friholdes landskabskiler i og mellem byerne for at markere forskellen på by og land, byens placering i landskabet og for at skabe attraktive rammer for rekreation.

3.5.4. De udpegede bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, vejanlæg og tekniske anlæg. Hvis der skal ske byudvikling i kanten af byerne, må oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber ikke forringes.

3.5.5. De udpegede større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede skal som udgangspunkt friholdes for etablering af nye anlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg, der slører landskabssammenhængene eller kan påvirke omgivelserne visuelt eller støjmæssigt. Etablering eller udvidelse af anlæg, der ligger tæt på de større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt udformes, så de tager hensyn til de større, sammenhængende landskaber.

3.5.6 Inden for de udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter skal der tages særligt hensyn til markante udsigter og kig i landskabet ved etablering af bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien og landskabskvaliteten.

3.5.7. Etablering af nybyggeri og nyanlæg, der kan ændre et bevaringsværdigt landskabs karakter, kræver en helhedsvurdering.

3.5.8. Udlæg til bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede kan som udgangspunkt ikke reduceres.

3.5.9. Udlæg til bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede samt større sammenhængende landskaber med særlige udsigter administreres på baggrund af vurderinger og anbefalinger i Landskabsplan for Horsens Kommune.

Redegørelse

Kommunens landskaber udgør en vigtig del af rammerne for store dele af befolkningens daglige liv, og landskabelige kvaliteter er af stor betydning for bosætning og rekreation. Her ligger vores by, vores bolig eller vores erhverv. Og her tilbringer vi en del af vores fritid og ferie.

De blå og grønne strukturer, der tilsammen udgør landskaberne, udgør vores fælles arv – både for nutidens og fremtidens generationer. Derfor skal vi værne om og passe på de blå og grønne strukturer, herunder landskaberne.

Bevaringsværdige landskaber i Horsens Kommune er i overvejende grad knyttet til fjordlandskabet og ådal-, sø- og bakkelandskaberne. Disse områders geologiske, topografiske og kulturhistoriske indhold rummer stor fortælleværdi samt betydelig landskabelig og rekreativ værdi.

Bevaringsværdige landskaber samt de tiltag, der kan beskytte landskaberne, kan være meget forskelligartede. Ådale med kær og enge og vandløb skal så vidt muligt friholdes for byggeri og bevoksning for at kunne bevare landskabets kulturhistoriske fortælleværdi og æstetik. Dalsider og fjordkysten anvendes ofte som agerjord, græsningsoverdrev eller skov. De bevaringsværdige landskaber bør identificeres og sikres gennem en hensigtsmæssig landskabsplanlægning og eventuelt helhedsorienteret landskabspleje. Karakteren af et bevaringsværdigt landskab må kun ændres, hvis der skabes større kvaliteter, eksempelvis ved etablering af nye søer, skove eller enge.

Befolkningens adgang til de bevaringsværdige landskaber skal forbedres, bl.a. gennem en indsats for at etablere parkeringspladser, informationsstandere, stier, opholdsarealer og primitive overnatningspladser. Også adgangen til kulturlandskabet generelt, specielt de bynære kulturlandskaber, bør forbedres, da de med marker, gårde, småskove mv. rummer store landskabelige kvaliteter og variation over året.

Den kommunale planlægning i det åbne land skal baseres på et opdateret beslutningsgrundlag, hvor nye byudlæg og andre anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materialevalg samt ved belysning, for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet og særlige udsigter på tværs af landskabet.

Tilpasning til landskabet fremmer kvaliteten af nye anlæg og forhindrer, at værdifulde landskabstræk og særlige visuelle kvaliteter sløres eller ødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning. Staten anbefaler at benytte landskabskaraktermetoden, som giver en begrundet vurdering af landskabernes natur- og kulturgivne karakter og værdi. Metoden indbefatter, at der sættes strategiske mål for alle kommunens landskaber, opdelt i delområder.

Horsens Kommune har fra 2016 til 2018 udarbejdet en landskabsplan der på grundlag af landskabskaraktermetoden kortlægger landskabets særlige karaktertræk og kvaliteter, opmærksomhed i forhold til landskabets sårbarhed eller kapacitet til ændringer, samt anbefalinger til hvordan landskabsinteressen kan varetages ved forskellige typer ændringer. Landskabsplanen anvendes i administrationen af udpegningerne til bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede samt større sammenhængende landskaber med særlige udsigter.

Horsens Kommune er kendetegnet ved mange forskellige landskaber, og netop variationen af landskaber er en stor kvalitet i sig selv. Horsens Fjord, Gudenåen og de øvrige åer og ådale, Endelave, Yding Skovhøj og den jyske højderyg er blot en række af flere attraktive landskaber i kommunen, som tilsammen udgør en stor kvalitet, både i forhold til bosætning, turisme, erhverv og fritids- og friluftsliv.

Derfor skal landskaberne ses som en strategisk ressource i forhold til den store vækst, som Horsens Kommune oplever i disse år – og som presser vores landskaber: Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i landskabet og dets kvaliteter og karaktertræk, inden der planlægges for byudvikling, veje, tekniske anlæg eller byggeri i det åbne land. På den måde kan landskabet være med til at skabe merværdi og i højere grad spille sammen med udviklingen.

De udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, som er brugt i kommuneplanlægningen frem til 2016, bygger på Vejle Amts fredningsplan fra 1986 og udpegninger i Regionplan 2005.

Landskabsplanens analyser, der er udarbejdet i perioden 2016-2018, danner det seneste grundlag for at vurdere vores landskabers værdier, sårbarheder og potentialer. Når vi kender landskabets værdier, sårbarheder og potentialer, kan vi tage de nødvendige hensyn i planlægningen af nye elementer og forandringer i landskabet. Det er et vigtigt indspil til at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Der udpeges i Kommuneplan 2021-2033 tre typer landskab:

• Bevaringsværdige landskaber
• Større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede
• Større sammenhængende landskaber med særlige udsigter

De bevaringsværdige landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggerier, vejanlæg og tekniske anlæg, fordi de er meget sårbare i forhold til større ændringer i landskabsbilledet.

På samme vis skal man ved placering og udformning af byggeri og anlæg inden for de større sammenhængende landskaber, der er uforstyrrede være yderst påpasselig med ikke at sløre landskabssammenhænge eller påvirke omgivelserne visuelt eller støjmæssigt. Derfor skal nybyggeri og nye anlæg, der kan ændre karakteren af et bevaringsværdigt landskab eller større sammenhængende landskab, der er uforstyrret, tilpasses den landskabstype, som anlægget etableres i.

De udpegede større sammenhængende landskaber med særlige udsigter er mindre restriktive end de to andre landskabsudpegninger. Her skal der alene tages særligt hensyn til de markante udsigter og kig i landskabet, når der etableres ny eller ændres på bebyggelse, vejanlæg, tekniske anlæg og lignende, så de ikke forringer oplevelsesværdien og landskabskvaliteten.

For alle tre landskabsudpegninger kræver det en helhedsvurdering, som indbefatter de relevante natur-, kultur- og miljømæssige forhold, som projektet vil påvirke – positivt eller negativt. Helhedsvurderingen skal sikre, at projektet optimeres landskabeligt og i forhold til andre miljøfaktorer. Det betyder bl.a. at eventuelle anlæg skal tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde, materiale, farvevalg og belysning for at undgå negative konsekvenser for landskabet.

Når vi planlægger for ændringer i landskabet, skal vi betragte det som at indrette vores hjem.

Lige som vi vælger en ny sofa, der passer til stuens størrelse og andre møbler, skal vi også vælge de løsninger, hvor ændringerne passer til landskabet. Og lige som vi placerer sofaen i forhold til de andre møbler, så møblerne i sammenhæng har et harmonisk udtryk, skal vi også placere eksempelvis bygninger, så de harmonerer med andre bygninger eller elementer i landskabet.

Og endelig sørger vi for at indrette vores stue, så møblerne ikke blokerer eller forringer de udsigter, vi har fra stuens vinduer. På samme måde skal vi sikre, at vores ændringer i landskabet ikke forringer særlige visuelle kvaliteter ved landskabet, herunder større sammenhængende landskaber med særlige udsigter.

Der skal fortsat tages hensyn til landbrugets muligheder for at udøve erhvervet, under hensyntagen til landskabet som beskrevet herover.

Landskabskiler mellem byerne er vigtige, fordi de dels markerer forskellen mellem by og land, dels fungerer som afgrænsning af byerne. Samtidig kan landskabskilerne fungere som rekreative arealer og økologiske forbindelser samt kan tænkes sammen med grundvandsbeskyttelse og klimasikring. Landskabskilerne skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg for at sikre, at byerne ikke vokser sammen. Samtidig skal der i forbindelse med større byudviklingsprojekter etableres nye landskabskiler, der kan sikre, at en by ikke vokser sammen med en anden by. 

Billedet viser et englandskab.

Billedet viser en rapsmark i blomst.