3.1. Naturbeskyttelse

Mål

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder

• Det overordnede mål er at sikre biodiversiteten i Horsens Kommune.

• Det betyder, at områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares og deres kvalitet skal forbedres. Områderne skal derfor være velegnede vokse- og levesteder for et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv, så især de sjældne og trængte arter kan styrkes og få mulighed for at spredes til nye områder.

• Det betyder også, at det samlede naturareal skal øges, så der skabes nye levesteder for en lang række arter af vilde dyr og planter.

• Ved både at forbedre kvaliteten af de eksisterende naturområder og etablere nye og gerne by- og bolignære naturområder, vil det blive endnu mere attraktivt at besøge eller bosætte sig i Horsens Kommune.

Naturområder på havet

• Det er målet, at havområderne opnår en god vandkvalitet, så de bliver et velegnet levested for et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv, og biodiversiteten derigennem bliver sikret.

Retningslinjer

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder

3.1.1. De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder udgør sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Grønt Danmarkskort.

3.1.2. Indenfor særlige naturbeskyttelsesområder vil Horsens Kommune prioriterer indsatser, der bevarer og udvikler biodiversitet samt forbedrer adgangen til naturen højest. Ved prioritering mellem særlige naturbeskyttelsesområder vil arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor ligeledes blive prioriteret højest. I forhold til prioritering af etablering af ny natur vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatserne skal prioriteres højest.

3.1.3. Tiltag på arealer, som er udpeget som særlige naturbeskyttelsesområder, som kan bidrage til opfyldelse af andre formål, vil også blive prioriteret højt. Det kunne f.eks. være arealer, hvor næringsstofudvaskningen til vandløb og kystvande reduceres, så vandmiljøets tilstand forbedres eller hvor ændret arealanvendelse kan reducere risikoen for oversvømmelse.

3.1.4. Potentielle naturbeskyttelsesområder skal forbedre sammenhængen mellem eksisterende naturarealer og dermed forbedre vilkårene for det vilde dyre- og planteliv, herunder de sjældne og truede arter. Udvikling af ny natur indgår sammen med bevarelse af eksisterende naturværdier som en central del af kommunens indsats for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed.

3.1.5. I de internationale naturbeskyttelsesområder, skal der i særlig grad tages hensyn til de arter og naturtyper, som ligger til grund for udpegningen af området. De internationale naturbeskyttelsesområder og deres nære omgivelser prioriteres ved at iværksætte plejetiltag som fremmer områdets udpegede arter og naturtyper. Plejetiltag kan f.eks. være rydning, hegning og afgræsning samt restaureringsprojekter, som genskaber mistet natur.

3.1.6. Naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt målsatte vandløb, jf. miljømålsloven, skal sikres mod tiltag, som forringer områdernes tilstand. Der kan derfor ikke planlægges for nyt byggeri og tekniske anlæg indenfor en afstand af 25 meter fra naturområderne. I byzonen og bymæssig bebyggelse kan 25 meter-zonen reduceres i tilfælde, hvor det skønnes at byggeri og tekniske anlæg ikke påvirker naturområdet eller at det kan tilpasses naturområdet.​

3.1.7. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som indskrænker eller forringer kvaliteten af et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der stilles krav om kompenserende tiltag. Et kompenserende tiltag kan f.eks. være udlæg af nye naturarealer eller forbedring af kvaliteten af eksisterende naturområder, så det sikres, at naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forøget. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som forringer tilstanden af et naturområde, men finder sted uden for selve det udpegede område.

3.1.8. De udpegede potentielle naturområder skal som udgangspunkt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulighederne for fremtidig etablering af nye naturområder. Undtaget er områder, som efter en konkret vurdering ikke vurderes at have potentiale til at kunne udvikle væsentlige naturværdier.

3.1.9. Dele af den bynære natur udgør en rekreativ ressource til gavn for kommunens borgere og besøgende. Ved udarbejdelse af lokalplaner, som overfører et område til byzone eller ændrer anvendelsen af et område, som allerede ligger i byzone, skal det derfor sikres, at de eksisterende naturområder bevares og forbedres. Det skal ligeledes sikres, at dele af området friholdes for bebyggelse og anvendes til etablering af ny natur, som udformes så den øger biodiversiteten eller den rekreative udnyttelse af området. Herved øges lokalområdets rekreative værdi. 

3.1.10. Råstofområder skal som udgangspunkt anvendes til naturformål efter endt råstofudvinding, med mindre andet er fastsat i bindende planlægning.

Naturområder på havet

3.1.11. Naturområderne på havet skal beskyttes. Især naturområderne indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde i Horsens Fjord og omkring Endelave skal prioriteres højt.

3.1.12. Der må ikke laves indgreb, som forringer tilstanden af naturområderne på havet.

3.1.13. Der skal ske en fortsat reduktion af næringsstoftilførslen til havet.

Redegørelse

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder

Forvaltningen af de internationale naturbeskyttelsesområder sker efter gældende lovgivning, herunder habitatbekendtgørelsen.

Gennem en lang årrække er naturarealet i såvel Danmark som Horsens Kommune reduceret og samtidig er kvaliteten af den tilbageværende natur forringet. Der er derfor både behov for at sikre de eksisterende naturværdier og skabe plads til, at ny natur kan udvikle sig.

De lysåbne og næringsstoffølsomme naturtyper som overdrev, heder og nogle moser (kær) er truet af tilførslen af næringsstoffer og den deraf følgende tilgroning, mens de naturligt næringsrige enge især trues af manglen på høslæt eller afgræsning. For de våde naturtyper, som enge og moser, kan dræning ligeledes udgøre en alvorlig trussel. Det gælder også for alle naturområderne, at de er truet af de reduktioner og fragmenteringer af arealer, som følger af etableringen af nye veje, boliger, erhvervsbyggeri, offentlige institutioner mm.

Skovenes naturindhold er truet af den intensive skovdrift, som ikke efterlader tilstrækkeligt mange træer til naturlig død og nedbrydning i skovbunden. Afvanding af fugtige arealer i skovene, er ligeledes medvirkende til at reducere biodiversiteten.

Den statslige udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder har til formål at beskytte arter og naturtyper, som er sjældne og/eller truede indenfor EU. Beskyttelsen af disse arter og naturtyper sikres ved administrationen af gældende lovgivning på området. En forbedret tilstand opnås gennem den praktiske udførelse af de statslige Natura 2000-planer for områderne.

Arbejdet med at bevare og øge de eksisterende naturværdier i både internationale og nationale naturbeskyttelsesområder, er helt afgørende elementer i den danske indsats for at standse den konstaterede tilbagegang i den biologiske mangfoldighed.

Naturgenopretning og naturpleje f.eks. ved hjælp af genskabelse af naturlig hydrologi, rydning af uønsket opvækst af træer og buske, samt afgræsning med kreaturer, heste, får eller geder, er vigtige dele af indsatsen for at bevare og forbedre områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Tilstedeværelsen af natur og naturlignende arealer i byrummet er en vigtig rekreativ ressource, som kan højne kvaliteten af både nye og eksisterende boligområder. I forbindelse med byvækst og byomdannelse skal både eksisterende naturområder og nye naturområder derfor indgå som en del af planlægningen for at skabe levesteder for vilde planter og dyr og rekreative åndehuller for beboerne.

Efter endt råstofindvinding giver råstofgrave en unik mulighed for at udvikle ny natur af høj kvalitet. Det skyldes både områdernes topografiske forhold og jordens beskaffenhed. Det er især overdrev og rene, klarvandede søer, der kan etableres i gamle råstofgrave. Det er naturtyper, som har et karakteristisk plante- og dyreliv, der ellers er trængt i det dyrkede land. Blottede geologiske profiler, som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer skal søges bevaret og beskyttet i forbindelse med retablering til ny natur.

Når der vedtages nye råstofplaner, vil kommunen derfor arbejde for, at der i efterbehandlingsplanen skabes nye naturområder til gavn for biodiversiteten. I allerede igangsatte graveområde, er der vedtages en efterbehandlingsplan, som typisk giver mulighed for at enten gendanne områderne til agerjord eller til f.eks. byudvikling. Dette gør sig gældende for graveområde Nim, området nord for Horsensvej, hvor Horsens Kommune har aftalt med Region Midt, at råstofindvinding og efterbehandling skal ske med byudvikling for øje.

I forhold til ejendomme, der er udpeget som naturbeskyttelsesområder og potentielle naturbeskyttelsesområder omkring eksisterende bebyggelse, vil der blive taget hensyn til lodsejerens evt. fremtidige behov for enten at kunne udvide eksisterende bebyggelse eller bygge nyt i forbindelse med den eksisterende bebyggelse, selvom arealet er udpeget.

Havområdernes miljøtilstand vandkvalitet samt dyre- og planteliv påvirkes i betydeligt omfang af menneskelige aktiviteter. Det sker ved skyldes direkte aktiviteter i havet som f.eks. fiskeri, muslingeskrab, akvakultur, klapning af oprenset bundmateriale fra sejlrender og havne, sejlads samt anden rekreativ udnyttelse af havet, men også den indirekte påvirkning gennem fra udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra land f.eks. fra landbrugsarealer og spildevandsanlæg. Alle disse påvirkninger har en potentiel negativ effekt på livet og biodiversiteten i havet. og skal derfor reduceres så meget som muligt.

Horsens Kommune vil i de kommende år understøtte arbejdet med at reducere påvirkningen af Horsens fjord, så der skabes bedre betingelser for det marine økosystem i Horsens Fjord.

Billedet viser køer ved Klosterkæret ved Mossø.

Udpegningsgrundlag

Der er til Kommuneplan 2025 foretaget en mindre revision af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder.  Nye §3 beskyttede naturområder er indarbejdet i udpegningen til særlige naturbeskyttelsesinteresser. Arealudpegningen af områder til særlige naturbeskyttelsesinteresse og potentielle naturområder blev foretaget til kommuneplanrevision i 2017 og er opdateret ved efterfølgende kommuneplanrevisioner. Arealudpegninger indarbejder følgende statslige krav:

1. De digitale naturkort er anvendt til at stedfæste sandsynlige levesteder for arter af sjældne/truede planter og dyr. De sandsynlige levesteder er inkluderet i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort. Derudover er anvendt registrering af områder med høj naturkvalitet (HNV-kort) således, at det ved gennemgang er sikret, at områder med høj naturkvalitet er indeholdt i særlige naturbeskyttelsesinteresse og dermed også i Grønt Danmarkskort.
2. Alle Natura 2000-arealer indgår i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed også i Grønt Danmarkskort.
3. De nationale kriterier er anvendt ved at inddrage følgende områder i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og dermed Grønt Danmarkskort:

• • samtlige registrerede, beskyttede naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, enge, overdrev, heder, strandenge, samt søer og vandløb)
  • enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens § 3
  • skovområder samt skovpartier af biologisk værdi.

Arealer, der kan udvide eller skabe sammenhæng mellem Natura 2000 områder og eksisterende værdifulde naturområder er udpeget som potentielle naturområder.

Arealer, hvor de fysiske forhold giver mulighed for at naturen kan genskabes indenfor en kort- til mellemlang tidshorisont, er udpeget som potentielle naturområder, herunder:

• større, sammenhængende og skrånende arealer på sandjord, som har potentialet til at udvikle sig til overdrev,
• råstofområder, som efter endt råstofindvinding kan anvendes til naturformål og lavbundsarealer.

Arealer som kan bidrage til klimatilpasning, forbedring af vandmiljøet eller tilbyde rekreative muligheder er inddraget i potentielle naturområder ved at udpege:

• bynære arealer med risiko for tilbagevendende oversvømmelser,
• arealer som ifølge kommunens planlægning er udlagt til skov, natur og/eller rekreative formål,
• marginale jorder (vandlidende og eller meget med fordel kunne udlægges til ny natur og arealer, som er skrånende mod sårbar natur, herunder vandløb og ved udlægning til natur vil kunne udgøre en skærmende buffer, så næringsstoftilførslen til de følsomme naturområder kan reduceres.

Horsens Kommune har gennem dialog med Hedensted, Ikast-Brande, Skanderborg og Odder Kommune sikret sammenhængen mellem kommunernes udpegninger af særlig værdifulde naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder på tværs af kommunegrænserne.

De udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentiel natur indgår sammen med økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort omfatter dermed alle de arealer, som allerede er naturmæssigt værdifulde eller har potentiale til at blive det.

Udpegning af Grønt Danmarkskort skal medvirke til at stoppe og gerne vende den tilbagegang i biodiversitet, som desværre er evident. Ved igangsættelse og facilitering af projekter, som har til formål at bevare og udvikle biodiversitet samt forbedre adgangen til naturen, vil kommunens indsats i særlig grad blive lagt inden for Grønt Danmarkskort.

Ved prioritering mellem arealer inden for udpegningen til naturbeskyttelse vil Horsens Kommune have særligt fokus på arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor. Ved etablering af ny natur, vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatsen skal placeres.

Indenfor naturbeskyttelsesområderne vil naturarealer, hvor leve-/voksesteder for truede arter kan sikres eller udvikles, blive prioriteret højst, ved udvælgelse af arealer, hvor kommunen i samarbejde med lodsejer iværksætter aftaler om frivillig naturpleje, restaureringsprojekter eller ekstensivering af driften.

Natura 2000-områder og bilag IV-arter:

Det fremgår af bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 1383 af 26/11/ 2016), at der i planforslaget skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

Det gælder således, at planforslag ikke kan vedtages, hvis:

• det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet,
• det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,
• det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, i alle livsstadier.

Udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder har til formål at bevare og forbedre forholdene for de vilde dyr og planter, herunder bilag IV-arter samt de arter og naturområder, som fremgår af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder. Kommuneplanen har bl.a. til formål at rette fokus mod eksisterende naturværdier og sikre dem mod indgreb, som kan beskadige leve- og voksesteder. Planen skal samtidig medvirke til at forbedre kvaliteten af eksisterende natur og skabe ny natur. Kommunen vurderer derfor, at dette kommuneplantema kan udelukkes at stride mod beskyttelsesinteresserne.

Ved myndighedsbehandling af konkrete projekter foretages dog altid en vurdering og kun projekter, som kan afvises at skade

1. bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder samt
2. yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne, vil kunne gennemføres.

Billedet viser humlebi på trævlekrone.

Naturområder på havet

Horsens Kommune ligger omkring den indre del af Horsens Fjord. Derudover har kommunen med Endelave også en placering i Kattegat.

Horsens Fjord er en Østdansk lavvandet fjord med et lavere saltindhold end det åbne Kattegat og en naturlig sandbund. Årtiers påvirkning af fjorden med menneskelig aktivitet har medført, at både den indre og den ydre del af fjorden, jf. vandområdeplan 2021-2027, er i dårlig økologisk tilstand

 En del af den yderste del af Horsens Fjord og havet omkring Endelave er udpeget som Natura 2000 område med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Hele området er et vigtigt yngle- og opvækstområder for mange arter af hvirvelløse dyr som f.eks. børsteorme, snegle, muslinger og krebsdyr. De vidtstrakte, lavvandede havområder, er ligeledes vigtige for mange forskellige arter af fisk, da deres yngel finder skjul og føde her. De hvirvelløse dyr og fiskene udgør sammen med planterne i havet, et vigtigt fødegrundlag for en lang række fugle samt sæler og marsvin.

Stenrev og spredte forekomster af sten udgør en helt særlig del af naturområderne på havet. Her findes et dyre- og planteliv, som ikke ses på den flade sand- eller mudderbund. I Horsens Fjord var der tidligere spredte sten fordelt på hele fjordbunden, som skabte levesteder for muslinger og tang og dermed gav skjulesteder for fisk og smådyr. I Horsens Fjord er store dele af fjordbundens sten fjernet over årene som følge af stenfiskeri. Kommunen arbejder sammen med frivillige på at få genudlagt de spredte sten i de kystnære områder af fjorden og dermed genskabe de tabte levesteder.

Tidligere var der ålegræsenge i hele Horsens Fjord, med undtagelse af sejlrenden. På grund af næringsstoftilførsler og algevækst, som gør vandet uklart, er ålegræsset dog stort set forsvundet. Da planten er vigtig for økosystemet og livet i vandet, gøres der en stor indsats for at udvikle metoder til reetablering af ålegræs. Horsens Kommune udplanter sammen med frivillige ålegræs, for at gendanne de tabte ålegræsbestande. En vigtig forudsætning for at få genskabt den tidligere tilstand i vandet, er dog at næringsstoftilledningen reduceres væsentligt, hvor især reduktion af udvaskning af kvælstof er afgørende.

Både stenrev og ålegræsenge udgør værdifulde, rekreative oplevelser for især lystfiskere, undervandsjægere og dykkere.

De danske fjorde og have er generelt, herunder også Horsens Fjord, i udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra land til havet reguleret i overvejende grad af staten og kun i begrænset omfang af kommunen. Kommunen meddeler f.eks. tilladelser til udledning af renset spildevand fra punktkilder og til udledning af regnvand fra byernes befæstede arealer, mens f.eks. udledningen fra landbrugsarealerne reguleres af Miljøstyrelsen gennem indsatser i vandområdeplanerne.