Skovrejsning

Inden for delområdet udlægges ca. 633 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket. Området ligger delvist inden for to forskellige områder i Horsens Kommunes Landskabsplan, henholdsvis ”Hovedgård Landbrugsflade” og ”Stensballe Bjerge”. For begge landskabskarakterområder gælder det, at landskabsplanen anbefaler skovrejsning i små enheder, der gengiver den eksisterende struktur og karakter. Der skal udvises hensyn i forhold til udsigter og til landskabets kirker. I kystforlandet må udsigter til kysten og fjorden ikke sløres eller forringes.

Inden for delområdet udlægges ca. 550 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger primært inden for to forskellige landskabskarakterområder i Horsens Kommunes Landskabsplan, henholdsvis ”Gedved Bakkelandskab” og ”Stensballe Bjerge”. For begge landskabskarakterområder gælder det, at landskabsplanen anbefaler skovrejsning i små enheder, der gengiver den eksisterende struktur og karakter. Der skal udvises hensyn i forhold til udsigter inden for kystforlandet. Store skovrejsningsarealer kan ændre landskabets rumlige og visuelle karakter inden for Gedved Bakkelandskab, hvorfor der her bør udvises særlig hensyntagen ved at tilpasse skovrejsning som skovlandskaber, der sikrer landskabets kvaliteter.

Inden for delområdet udlægges ca. 330 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Boller Skovlandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Denne anbefaler, at skovrejsning i nogen grad kan indpasses i dette landskab, hvis nye skove tilpasses til landskabskarakteren, der er kendetegnet ved store skove, der afgrænser de overordnede landskabsrum. Derfor bør der ikke rejses skov, der kan sløre oplevelsen af Uth Kirke, de gamle skove i tilknytning til Boller hovedgårdslandskab, Bjerrelide, "jf. 3.7. Geologiske bevaringsværdier", i landskabet og udsigten mod fjorden.

Inden for delområdet udlægges ca. 155 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Boller Skovlandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Denne anbefaler, at skovrejsning i nogen grad kan indpasses i dette landskab, hvis det tilpasses landskabskarakteren af store skove, der afgrænser de overordnede landskabsrum. Derfor bør der ikke rejses skov, der kan sløre oplevelsen af Uth Kirke, de gamle skove i tilknytning til Boller hovedgårdslandskab, Bjerrelide, jf. ”3.7. Geologiske bevaringsværdier" eller udsigten mod fjorden.

Inden for delområdet udlægges ca. 190 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Horsens Bylandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Det er muligt at implementere skovrejsning i landskabskarakterområdet. Dog bør dette kun ske med en forståelse for, at nye skove vil påvirke landskabets rumlige og visuelle karakter. Skovrejsning kan være med til at afskærme byranden, hvor byranden eksempelvis har et komplekst eller teknisk udtryk.

Inden for delområdet udlægges ca. 430 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket. Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Nim Landbrugslandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Skovrejsning kan ske, men det vil indføre et nyt landskabselement, da skov ikke er udbredt. Ved skovrejsning skal der udvises hensyn til geologiske interesser i landskabet jf. ”3.7. Geologiske bevaringsværdier”. Derudover skal det sikres, at udsigter fra højdedrag i landskabet og indkig til Tamdrup Kirke ikke sløres. 

Inden for delområdet udlægges ca. 160 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for to forskellige landskabskarakterområdet, henholdsvis ”Nim Landbrugslandskab” og ”Yding Bakkelandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Inden for Nim landbrugslandskab kan skovrejsning ske, men det vil indføre et nyt landskabselement, da skov ikke er udbredt. Ved skovrejsning skal der udvises hensyn til geologiske interesser i landskabet jf. ”3.7. Geologiske bevaringsværdier”. Derudover det sikres, at udsigter fra højdedrag i landskabet og indkig til Tamdrup Kirke ikke sløres. Inden for Yding Bakkelandskab er det primært muligt at indpasse ny skov som småskove, der efterligner den eksisterende bevoksningsstruktur.  Der skal udvises særlig hensyn, så landskabets særlige udsigter ikke sløres, m.m. 

Inden for delområdet udlægges ca. 391 ha til nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket.
Området ligger inden for landskabskarakterområdet ”Yding Bakkelandskab” i Horsens Kommunes Landskabsplan. Det kan være muligt at indpasse skovrejsning i området, hvis dette sker i overensstemmelse med eksisterende, spredt bevoksningsstruktur. Her skal der udvises særlige hensyn, så landskabets særlige udsigter ikke sløres, og der bevares en tydelig afspejling i landskabet af de markante terrænformer omkring Sandved Ådal nær Monbjerg.

Fredning af et areal sker i henhold til naturbeskyttelseslovens (LBK nr. 927 af 28/06/2024) kapitel 6. Formålet med fredninger er at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, med særligt fokus på, at beskytte naturen med dens bestande af vilde dyr og planter, samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier knyttet hertil.

Fredningskendelser indeholder nødvendige bestemmelser for at opnå fredningsformålet, herunder forbud om beplantning. Inden for store fredninger kan de landskabelige hensyn variere, så skovrejsning kan være mulig nogle steder, men ikke andre. Skovrejsning i fredede områder kræver en konkret vurdering af fredningens formål og bestemmelser. Fredede områder er neutrale i forhold til skovrejsning.

Landskabet udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk.1, nr. 16, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje, der er med til at sikre udpegningerne af de landskabelige bevaringsværdier.

Disse landskaber er udpeget for at bevare deres kvaliteter og oplevelsesværdier. De skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg, herunder også uhensigtsmæssig beplantning, der kan sløre landskabernes kvaliteter.

Skovrejsning kan i visse tilfælde indpasses i landskabet eller endda styrke det. Derfor er de bevaringsværdige landskaber neutrale i forhold til skovrejsning, da der på baggrund af en konkret vurdering af eksisterende forhold, og anbefalinger i kommunens landskabsplan, vurderes, at det kan være muligt at tilpasse skovrejsning til landskabet.

Kulturarv udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk. 1, nr. 15, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje og udpegninger, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Formålet med udpegningerne er at sikre, at de bevares og ikke uhensigtsmæssigt sløres. Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede kulturmiljøer kan f.eks. ny bebyggelse, terrænreguleringer, tekniske anlæg og beplantning, have slørende virkning på kulturmiljøet.

Skovrejsning inden for eller i nærheden af værdifulde kulturmiljøer kan være muligt. Det skal dog, på baggrund af konkret vurdering af kulturmiljøets udpegningsgrundlag, bevaringsværdi og fortælleværdi, vurderes, om det er muligt at tilpasse skovrejsningen, så det ikke er slørende.

Geologiske bevaringsværdier udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk. 1, nr. 17, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje, der er med til at sikre de geologiske bevaringsværdier. Den nationale interesse har til formål at friholde værdifulde geologiske områder for ny bebyggelse, gravning, anlæg eller beplantning, som kan virke slørende for områdernes indbyrdes overgange, sammenhænge og værdifulde profiler.

Hvis det geologiske interesseområde ”Det midtjyske Søhøjland” udpeges til ’Skovrejsning uønsket’ begrænses kommunens mulighed for skovrejsning markant og dermed også, kommunens mulighed for at bidrage til det nationale mål om minimum 20-25% skovdække inden år 2100. Foruden bidrag til det nationale mål, har Horsens Byrådet vedtaget et mål i kommunens Klimaplan, at der senest i 2030 skal etableres mindst 530 hektar blivende skov inden for kommunegrænsen mere end der var i 2018.

Af hensyn til den nationale interesse, skal der udvises tilbageholdenhed med skovrejsning inden for rammeområdet ”Bjerrelide” , og herunder særligt udpegningerne af specifikke geologiske bevaringsværdier, som f.eks. ”Hovedgård/Vedslet” jf. 3.7. Geologiske bevaringsværdier.

Skovrejsning inden for eller i nærheden af de geologiske bevaringsværdier, kan være muligt, hvis det sker på baggrund af en konkret vurdering af det ønskede skovrejsningsprojekt og den landskabelige tilpasning. Tilpasningen skal sikre, at de geologiske sammenhænge, indbyrdes overgange i landskabet og eventuelt blotlagte profiler ikke sløres af nye skovlandskaber.

Regionerne skal, med afsæt i råstoflovens §5a, udarbejde en råstofplan, der er en plan for indvinding og forsyning med råstoffer. Råstofplanen skal udpege råstofgrave- og råstofinteresseområder med et 12-årigt perspektiv. Kommunerne er bundet af den pågældende råstofplan i forbindelse med deres planlægning og administration.

Formålet med udpegningerne er at sikre, at udnyttelsen af råstofferne sker som en del af en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning jf. lovens §3 og samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Udpegningerne er mulighedsgivende. Det er grundejeren, der endeligt bestemmer, om der skal søges tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstofferne.

Skovrejsning inden for råstofområder, kan være muligt, hvis en konkret vurdering viser, at behovet for og interessen i at udnytte graveområderne ikke er tilstrækkelig til at afvise skovrejsning. Skovrejsning kan alternativt indgå som en del af efterbehandlingsplanen for området efter endt udnyttelse.

Lavbundsarealer udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planlovens §11a, stk. 1, nr. 13, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde en retningslinje, der er med til at sikre lavbundsarealer, herunder også ’lavbundsarealer, der kan genoprettes’.

Formålet med udpegningerne er at sikre lavbundsarealer, og områder, der kan udvikle sig til værdifulde natur- eller vådområder, bedst muligt. Vådområdeprojekter er et væsentligt middel til at nedbringe næringsstofindholdet i vandmiljøet.

Inden for områder udlagt til ’lavbund, der kan genoprettes’ er den naturligt højtliggende grundvandsstand sænket, enten ved dræning eller grøftning. Områderne kan anvendes til klimaprojekter, hvor natur genoprettes eller skabes med henblik på eksempelvis vandparkering, der fjerner kvælstof eller fosfor. Plantning af skov på arealer, udlagt til ‘lavbund, der kan genoprettes’, kan understøtte skabelsen af ny natur, og kan medvirke til en reduktion af næringsstofudvaskningen til vandmiljøet. Det skal dog sikres, at den planlagte skov er tilpasset et højt grundvandsspejl, og at der sikres naturlige hydrologiske forhold.

Vej- og jernbaneanlæg udgør en af de nationale interesser, der skal varetages i forbindelse med den kommunale planlægning. Det fremgår af Planloven §11a, stk. 1, nr. 4, (LBK nr. 572 af 29/05/2024), at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg.

Udpegningerne har blandt andet til formål, at der sikres en koordinering af den kommunale og statslige transportplanlægning, og at der i kommuneplanlægningen ikke udlægges arealreservationer, der er uhensigtsmæssige eller konflikter med offentlige investeringer i infrastruktur og transport.

Skovrejsning kan være muligt inden for disse udpegninger, hvis der på baggrund af en konkret vurdering af udpegningsgrundlaget og forventede udvidelsesbehov, vurderes ikke at være behov for at udnytte arealreservationerne.

Indsatsen for at bevare og sikre, at kortlagt habitatnatur enten bibeholder eller opnår naturtilstanden: gunstig bevaringsstatus, har ophæng i EU’s habitatdirektiv. Den er udmøntet i dansk lovgivning ved habitatbekendtgørelsen. Statens Natura2000-planer sætter mål og retningslinjer for habitatnatur i Natura2000-områderne og angiver placering af habitatnatur. Den kommunale planlægning, skal tage særligt hensyn til habitatnaturen. Kortlagt habitatnatur indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af skovrejsning uønsket.

Udlagte naturområder, der er beskyttet for at styrke vildtlevende bestande af fugle og pattedyr, så dyrene sikres uforstyrrede levesteder til at yngle, raste og søge føde. I Horsens Kommune ligger der natur- og vildtreservater ved Nørrestrand og omkring Vorsø. Natur- og Vildtreservater i Horsens Kommune har til hensigt at beskytte kystlandets dyreliv. Områderne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af, hvor skovrejsning er uønsket.

Indsatsen for at bevare eksisterende, beskyttede naturområder, som levesteder for naturligt hjemmehørende arter af planter og dyr, er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. For naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, gælder det, at der kun må foretages ændringer, hvis ændringen medfører en positiv ændring i områdets naturtilstand. Udpegningerne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

Indsatsen for at bevare søer og åer som uberørte landskabelige elementer og som levesteder for de plante- og dyrearter, der naturligt forekommer i og langs søer og vandløb, er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. Der gælder en streng beskyttelse inden for 150 m fra søer, med en vandflade på mindst 3 ha, og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje jf. §16 i naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen gælder blandt andet forbud mod at ændre i tilstanden f.eks. ved beplantning eller terrænændringer. Beskyttelseslinjerne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

De åbne danske kyster er en national interesse, der skal varetages i kommunale planlægning. Jf. §15 i naturbeskyttelsesloven gælder der en streng beskyttelse af de danske kystlandskaber inden for strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen strækker sig fra strandbredden og 300 m ind i landet, dog kun 100 m eller mindre i sommerhusområder. Der er forbud mod at ændre i tilstanden af strandbredden eller de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Beskyttelseslinjen indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

På lavbundsarealer er den naturlige hydrologi intakt. Indsatsen for at bevare eksisterende lavbundsarealer med en naturlig hydrologi er en national interesse, da lavbundsarealerne anvendes til enten naturinteresser, til omsætning af næringsstoffer eller til parkering af vand. Den kommunale planlægning skal tage særligt hensyn til disse områder. Lavbundsområderne er sædvanligvis beskyttet mod anden anvendelse, da de typisk er beliggende indenfor sø- og åbeskyttelseslinje eller indeholder beskyttede enge- og moser. Arealet kan også være et konkret lavbundsprojekt, der har fået en specifik tinglysning, der hindrer anden anvendelse. Tilplantning med skov er derfor som udgangspunkt uforeneligt med disse interesser.

Kirkerne og deres omgivelser er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. Kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i det danske landskab, og er en væsentlig del af den danske kulturhistorie. Kommuneplanlægningen skal sikre, at indsynet til og udsigterne fra kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet. Udpegningerne indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning, af hvor skovrejsning er uønsket.

Kulturhistoriske bevaringsværdier er en national interesse, der skal varetages i den kommunale planlægning. Fortidsmindebeskyttelseslinjer tilfalder fortidsminder, hvis de er synlige over terræn og ikke opført i eller senere end år 1865, jf. bilag 1 til Museumsloven. Der er tale om konkrete og synlige kulturhistoriske bevaringsværdier i landskabet. Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. §18 i Naturbeskyttelsesloven, gælder der en streng forbudszone mod tilstandsændring på og omkring fortidsmindet, dette gælder også tilplantning. Beskyttelseslinjen indgår derfor i Horsens Kommunes udpegning af arealer, hvor skovrejsning er uønsket.