Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

Rammelokalplanens formål er,

1.1 at fastlægge placering og udformning af overordnede veje og stier, herunder mulighed for en stibro over banen

1.2 at varetage hensyn til klimatilpasning, ved at klimatilpasse området så det er robust overfor oversvømmelse fra ekstremregn samt stormflod, og ikke forøger oversvømmelsesrisikoen opstrøms- og nedstrøms lokalplanen,

1.3 at fastlægge principper for udformning og placering af regnvandsbassiner og LAR-struktur

1.4 at fastlægge principper for områdets typologier og maksimale højder,

1.5 at understøtte områdets funktion som byport til Horsens Midtby,

1.6 at understøtte at bebyggelsers anvendelser fremmer et mangfoldigt byliv, herunder fastlægge placering af publikumsorienterede funktioner, såsom serviceerhverv, cafeer og mødesteder,

1.7 at fastlægge principper for støjafskærmning ift. jernbanestøj og vejtrafikstøj,

1.8 at fastlægge principper for parkering,

1.9 at varetage hensyn til værdifuld natur,

1.10 at fastlægge principper for beplantning, grønne områders karakter og anvendelse,

1.11 at ophæve en del af lokalplan 200.

 

Redegørelse

Rammelokalplanen er affødt af et ønske fra DSB Ejendomme, samt Byrådets vision om udvikling af en ny bydel i Godsbanekvarteret.

Formålet med rammelokalplanen er at fastlægge placering og udformning af den overordnede infrastruktur og håndtering af vand, samt sikre værdifuld natur. 

Rammelokalplanen skal endvidere fastlægge overordnede principper for bebyggelse og friarealers placering og anvendelse, således at der kan etableres et skelet, som Godsbanekvarterets enkelte byggeretsgivende lokalplaner og anlæg kan hægtes op på.

Rammelokalplanen skal medvirke til at danne grundlag for omdannelse af Godsbanekvarteret til en levende, blandet og attraktiv bydel som et krydsfelt, som et gennemgående tema.

Lokalplanen er en rammelokalplan, som ikke er byggeretsgivende, og den skal derfor suppleres med mere detaljerede lokalplaner for lokalplanpligtige projekter inden for området. Der kan ikke opføres bebyggelse, men kun tekniske anlæg, infrastruktur, forsyning og beplantning efter denne rammelokalplan.

Rammelokalplanen er udtryk for Byrådets forpligtende rammesætning for omdannelsen af Godsbanekvarteret.

Godsbanekvarteret fungerer som byport til Horsens midtby for de mange pendlere, der hver dag kommer til byen.
Området giver smagsprøver på Horsens, hvor kultur, natur og fællesskaber er noget af det særlige, Horsens har at byde på. Togpassagerer skal have lyst til at stige af, billister til at vende om og forbipasserende til at slå sig ned i en hyggelig krog – området skal vække lysten til at opleve Horsens.

Med beplantning, belægning, byinventar og belysning medvirkes til at give området et helhedspræg af høj kvalitet og også mulighed for at skabe individualitet i de enkelte områder. Desuden sikres et netværk af fysiske forbindelser med fortsættelse af campuslinjen som et grønt strøg og Æbleruten som forbinder den omkringliggende by med Campus og Godsbanekvarteret.

I forbindelse med håndtering af regnvand, sikres arealer i lokalplanområdet, hvor vand skal indarbejdes som rekreative elementer og dermed bidrage til bæredygtige, varierende og unikke uderum. Programmering af uderum skal tage højde for en række parametre som blanding af funktioner, lys/skygge forhold, skala og placering, bevægelse og kik i forhold til den omkringliggende by.

2.1 Rammelokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr.nr. 873d, 873e, 873i og 851, Horsens Markjorder, samt del af matr.nr. 873c og vejmatr. nr. 7000dm Horsens Bygrunde.

2.2 Rammelokalplanen omfatter også alle parceller, der efter den 20.04.2021 udstykkes inden for lokalplanområdet.

2.3 Rammelokalplanområdet opdeles som vist på kortbilag 2 i følgende delområder: 1, 2, 3 og 4.

2.4 Området skal forblive i byzone.

Redegørelse

Generelle bestemmelser

3.1 For delområderne 2,3 og 4 gælder det, at minimum 25 % af facaderne, markeret som udadvendte funktioner på kortbilag 3 Fremtidige forhold, skal anvendes som publikumsorienterede facader i stueetagen. Arten og det endelige omfang af publikumsorienterede funktioner fastlægges nærmere i de byggeretsgivende lokalplaner.

3.2 Mellem Godsbanegade og Madevej fastlægges et areal til vejareal Banegårdsgade.

3.3 Samtlige overordnede veje, stier, grønne områder og fællesarealer skal være offentligt tilgængelige.

3.4 Indenfor lokalplanområdet kan der etableres parkeringsanlæg, regnvandsbassiner samt tekniske anlæg til områdets forsyning.

Delområde 1

3.5 Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål herunder kulturhus, musikalsk spille/værested samt foreningsaktiviteter.

Delområde 2

3.6 Områdets anvendelse fastlægges til blandede byfunktioner som etageboliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter og klinikker. Bebyggelsen skal opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet. Restauranter og cafeer skal placeres ud mod Banegårdsgade.

Delområde 3

3.7 Områdets anvendelse fastlægges til blandede byfunktioner som etageboliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter og klinikker. Bebyggelsen skal opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet. Restauranter og cafeer skal placeres ud mod Banegårdsgade.

Delområde 4

3.8 Områdets anvendelse fastlægges til blandede byfunktioner som etableres etageboliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter og klinikker. Bebyggelsen skal opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet. Restauranter og cafeer skal placeres ud mod Banegårdsgade.

 

Redegørelse

Det er vigtigt, at Godsbanekvarteret opleves som et åbent område, hvor man i princippet kan færdes til fods - og de fleste steder på cykel - overalt, bortset fra private haver og terrasser. I praksis vil offentligheden forventeligt overvejende færdes hvor det er lettest og oftest mest attraktivt: Langs banelegemet, på Banegårdsgade, gennem karrebebebyggelser, på stier og broer langs med og over regnvandsbassiner. Områdets åbne karakter vil derudover blive en kvalitet for beboerne, der kan vælge forskellige ruter på deres færdsel internt eller ud af/ind i området.

Det er intentionen at skabe et blandet bydel med et varieret udbud af funktioner og oplevelser således at, når områdets byomdannelse er gennemført, vil det fremstå som en attraktiv bydel med en blanding af forskellige boligtyper, erhverv, service, rekreative muligheder mv. Udpegning af områder med publikumsorienterede funktioner i stueetagen skal understøtte dette mål.

Regnvandsbassiner skal dels tilføre herlighedsværdi til Godsbanekvarteret som bosted og besøgsmål, dels øge mulighederne for offentlighedens og uddannelsesinstitutionernes direkte kontakt til og brug af vandet til rekreative formål og undervisning mv. Derudover vil regnvandsbassinerne udgøre et levested for planter og dyr.

I bassinerne kan der anlægges træbrygger og gangbroer, som forstærker områdets kontakt til vandet. Anlæggene skal være offentligt tilgængelige. 

Ingen bestemmelser.

Redegørelse

Generelt

5.1 Området som rammelokalplanen omfatter skal primært vejbetjenes via Banegårdsgade, Godsbanegade og Madevej som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 4, Illustrationsplan.

5.2 Veje og stier skal anlægges med vægt på høj sikkerhed for alle og i særdeleshed for de bløde trafikanter, ligesom der skal skabes tilgængelighed for alle.

5.3 Veje og stier skal anlægges efter princippet som vist på Kortbilag 3 og Kortbilag 4.

5.4 Der skal reserveres areal til en udvidelse af krydset Godsbanegade/Banegårdsgade, hvor der planlægges for et signalreguleret kryds.

5.5 Der skal sikres de fornødne arealer til vendepladser, og adgangsveje for renovationsvogne samt til oversigtsarealer ved udkørsel fra de enkelte vejtilslutninger.

5.6 Der skal anlægges stiforbindelse gennem området mellem A og B samt C og D, som vist på kortbilag 3, fremtidige forhold.

5.7 Stierne i området skal forbindes med eksisterende stier i tilgrænsende områder.

5.8 Veje og stier skal anlægges, så de kan aflede regnvand kontrolleret inde i området, så vandet ikke forvolder skader på bygninger, veje og tekniske anlæg.

Veje

5.9 Der henvises til kortbilag 3 vedrørende placering af veje.

Banegårdsgade

5.10 Banegårdsgade inddeles som princip i intervaller på af hele gadens strækning. Intervalinddelingen skal fungerer som rettesnor for placering af belysning, beplantning, indkørsler og også gerne styre placering af tværgående stikledninger. 

5.11 Intervallet på 24,9 m anviser placering af beplantning og belysning. Der kan ske en afvigelse fra intervallet med en tolerance på +/- 1m.

5.12 Banegårdsgade udlægges i mindst 19 meters bredde, med en anlagt  kørebanebredde på 6,5 meter. Der skal på hver side af kørebanen anlægges  en "flexzone" med en bredde på mindst 2 meter.  Derudover skal der ligeledes  på hver side af kørebanen anlægges fortov og cykelsti med en bredde på henholdsvis mindst 2 meter og 2,2 meter. Der henvises til Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.13 Banegårdsgade udføres med vejbane i asfalt, cykelsti og fortov i rød tegl, granitkantsten sammen med teglklinker –  granittype skal vælges med blik for at farvenuance passer til teglbelægningens farvetoner.

Ledelinje
5.14 Fortovet anlægges med taktil overflade af samme tegl enten via special sten med taktil overflade eller med en form for profilering i læggemønsteret - fx at der lægges rækker på kant med let overhøjde ift. den øvrige belægning. Hvis tegl ikke er muligt udføres ledelinje i cortenstål.

Vejtræer

5.15 Der skal langs med den østlige side af "Banegårdsgade" plantes en sammenhængende række af vejtræer bestående af røn (Sorbus latifolia "Atro") suppleret med fuglekirsebær (Prunus avium "Plena"). Langs den vestlige side plantes træer i samme sorter, men i kortere rækker bestående af mindst 3 træer. Træerne skal plantes i "flexzonerne" med en indbyrdes afstand mellem træerne på højst 4 meter. Træerne skal plantes i bede bestående af af varierende græsser og stauder. Der henvises til Kortbilag 3 og 4, Fremtidige forhold og Illustrationsplan. 

Stier

Det grønne strøg

5.16 Der skal etableres en gangsti gennem lokalplanområdets delområde 1, 3 og 4. Gangstien udlægges i mindst 5 meters bredde og anlægges med fast belægning i mindst 3 meters bredde, se Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

Æbleruten

5.17 Der skal etableres en gang og cykelsti langs banelegemet i delområde 2. Stien udlægges i mindst 5 meters bredde og anlægges med fast belægning i mindst 3 meters bredde, se Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

Stibro

5.18 Der kan etableres en stibro over banen indenfor delområde 2. En ny stiforbindelse fra banegården til Bygholm Park vil kunne sikre sammenhæng mellem de to områder, så det er nemt at besøge parken, og så bydelen med de mange uddannelsesinstitutioner og tilbud for unge bliver forbundet med Horsens nye store gymnasium.

 

Redegørelse

Området er et vigtigt trafikknudepunkt. Der skal være plads til alle slags trafikanter. Bilister og busser skal ledes let igennem bymidten, samtidig med at fodgængere og cyklister kan færdes sikkert og ugeneret. Gode forbindelser skal invitere til, at det både er nemt at komme rundt i og gå på opdagelse i området, så man både som beboer og som besøgende i området nemt bliver opmærksom på områdets mange kvaliteter og særlige unika. Samtidig får man oplevelsen af, at det er trygt og hyggeligt at færdes i bydelen.

Godsbanekvarteret er et krydsfelt for mange af Horsens vigtige bydele og institutioner. Derfor skal der skabes dynamiske og guidende forbindelser, så man naturligt ledes videre gennem kvarteret.
En ny stiforbindelse fra banegården til Bygholm Park skal sikre sammenhæng mellem de to områder, så det er nemt at besøge parken, og så bydelen med de mange uddannelsesinstitutioner og tilbud for unge bliver forbundet med Horsens nye store gymnasium.

Banegårdsgade, Æbleruten og stien Det grønne strøg langs Blodgrøften vil udgøre den fremtidige, overordnede infrastruktur i Godsbanekvarteret og det er hensigten, at de skal fremtræde ensartet og sammenhængende i området.

Stien langs Blodgrøften, som er placeret i grønne omgivelser mod øst, binder daginstitutionen og kollegiet sammen med Campuslinjen i syd og øvrige boligbebyggelser i nord. Fra stien inviteres samtidig ind mellem boligklyngerne. Projektet indeholder et finmasket net af stier, der naturligt knyttes op på de omkringliggende gader og stier. Broer leder over regnvandsbassinet og sikrer interne genveje og mulighed for ophold ved vandet.

Veje

Der vælges tegl med en rødlig tone. Der er vigtigt at være bevidst om, at den valgte teglklinke i fremtiden skal spille sammen med bygningsfacader i rød tegl, som forventeligt kan blive i forskellige farvetoner og nuancer fra byggeri til byggeri. 

Flexzone er primært forbeholdt beplantning, regnvandshåndtering, parkering, affaldshåndtering, ophold og lignende. 

Langs Banegårdsgade udgøres beplantningen af græs- og staudebede, samt gadetræer bestående af røn og fuglekirsebær. Træerne plantes i rækker, der vil give Banegårdsgade en allé karakter.

Stier

Som princip skal der være to forskellige læggemønstre / retninger på fortov og cykelsti, som f.eks. kombinere med sildebensmønster på kant i definerede felter ud for overkørsler ift. at låse belægningen mest muligt og samtidig understrege for de bløde trafikanter, at der er en overkørsel. Der anvendes en mørk fuge.

 

 

 

6.1 Bebyggelsernes gårdrum skal være bilfri i delområde 2,3 og 4
Mindre varevogne, som bruges til f.eks. varelevering internt i området er dog undtaget denne bestemmelse.

6.2 Der kan etableres parkering på terræn efter principperne på kortbilag 4 mellem karrebebyggelserne og/eller i konstruktion. Parkering på terræn skal forsynes med beplantning.

6.3 Cykelparkering skal placeres hensigtsmæssigt. Området skal kunne modtage og rumme cyklende, som ankommer fra flere retninger.

6.4 I efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner fastsættes krav til parkeringspladser for biler, herunder handicappladser, og cykler inden for de pågældende lokalplanområder. 

6.5 Parkeringsanlæg skal udformes så de anvendes til vandparkering i tilfælde af ekstrem regn.

Redegørelse

Den by- og stationsnære placering af lokalplanområdet betyder øget tilgængelighed for alle byens borgere enten gående, cyklende eller med offentligt transport. Godsbanekvarterets placering ved banegården er optimal i forhold til offentlig transport. Det forventes, at mange af brugerne af området vil benytte cykel og kollektiv transport.

Området grænser op til lokalplan 2016- 21, som giver mulighed for at etablere bilparkering i konstruktion umiddelbart syd for rammelokalplanområdet. Ved at opføre et parkeringshus i konstruktion frigives der areal til rekreative og spændende byrum med mulighed for at skabe byliv. Dette stemmer overens med Horsens Kommunes parkeringsstrategi, som skal sikre, at de offentlige tilgængelige parkeringspladser samles i større og velplacerede anlæg.  De parkerede biler kan blive en del af gadebilledet, men uden at virke dominerende, da beboere og medarbejdere generelt skal parkere deres bil i konstruktion eller mellem karrestrukturen.

Der tages udgangspunkt i den gældende parkeringsnorm for Horsens Kommune. Der arbejdes ud fra et princip om stations- og midtbynært og derfor ikke skal etableres for mange p-pladser til biler.

Der kan fastsættes en maksimumsgrænse for antal parkeringspladser, for at tilskynde til at gå, cykle eller benytte kollektiv trafik.

Parkering kan ske ved sambenytttelse/dobbeltudnyttelse i forhold til den anvendelse, der kan foregå i området henholdsvis om dagen og aften/nat. Parkering kan ske ved dobbeltudnyttelse/sambenyttelse af parkeringshus ved valg af anvisning af parkering udenfor rammelokalplanen med en deklaration. Det er almindelig praksis, at parkeringsnormen i lokalplaner kan opfyldes i umiddelbar nærhed ved tinglysning. Dette vil også være en mulighed i Godsbanekvarteret.

7.1 Varmeforsyningen afgøres af varmeprojektforslag i henhold til varmeforsyningsloven.

7.2 Der skal etableres regnvandsledning under banelegemet med kapacitet til aflastning af ekstrem regn til minimum T100 j.f. bilag 7 Vandhåndteringsplan. Regnvandsledning skal etableres med kontraklap og der skal etableres erosionssikring ved udløb.

7.3 Delområde 2, 3 og 4 udlægges til spildevandkloakeret område med privat udledning af regnvand til recipient. Bygherre skal etablere regnvandsledning/regnvandssystem og denne/dette driftes af regnvandslauget.

Grundbelysning

7.4 Banegårdsgade inddeles som princip i intervaller på 24,9 m af hele gadens strækning. Intervalinddelingen skal fungerer som rettesnor for placering af belysning, beplantning, indkørsler og styre placering af tværgående stikledninger. 

7.5 Som vejbelysning skal der anvendes københavnerarmatur i cortenstål og konisk mast. Der kan evt. anvendes en mast med arm, så belysningen centreres over gaden.

 

Redegørelse

Lyssætningen er et vigtigt element for området, som bidrager med at højne kvaliteten og oplevelsen i området. Belysningen skal desuden være med til at skabe særlige stedligheder og tryghed i området. Lokalplanen beskriver grund- og effektbelysning. Grundbelysning er den belysning af veje, stier og byrum, som er en forudsætning for, at man kan færdes trygt og sikkert gennem området. 

Banegårdsgade skal belyses, således at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem Godsbanekvarteret. 

Ift. den samlede Banegårdsgade er det vigtigt, at placering af belysning følger intervalinddelingen, og at belysningsmasterne placeres ensidigt i samme side som vejtræer. Herved opnås størst mulig sammenhæng i gadens rumlige oplevelse og placeringen i bedene er med til at sikre masterne mod påkørsel. 

 

Bestemmelserne i §8 er udtryk for Byrådets intentioner, og de vil kun være bindende hvis de indgår i byggeretsgivende lokalplaner

Generelt

8.1 Der kan ikke opføres bebyggelse, men kun tekniske anlæg, infrastruktur, forsyning og beplantning efter denne rammelokalplan.

8.2 Visuelle forbindelser i form af forskellige kig fra Emil Møllers Gade, samt kig fra enden af Frederiksberggade, Fælledvej og Kjeldsensgade til rammelokalplanområdet og Bygholm Park skal indarbejdes i den fremtidige bebyggelse.

8.3 Nye bebyggelser skal i delområde 2-4 som udgangspunkt opføres som karrebebyggelser, der kan brydes op for at sikre passage gennem området.

8.4 Nye bebyggelser kan opføres i op til 5 etager, enkelte hjørnebebyggelser i op til 6 etager, 2 markører i op til 9 etager og en enkelt bygning mod nord, der ikke er begrænset i etager i rammelokalplanen.

8.5 Langs banelegemet skal der etableres støjafskærmning. Støjafskærmningen skal bearbejdes rumligt så den indgår som et arkitektonisk og/eller grønt element i planlægningen.

8.6 Kunstinstallationer, kunst som markører og wayfindingelementer, byrumsinventar kan etableres indenfor lokalplanområdet.

Delområde 1

8.7 Indenfor delområdet skal der etableres bebyggelse til offentlige formål. Bebyggelse skal etableres i maksimalt 2 etager.

8.8 Den maksimale højde for byggeri er 10 m. Særlige bygningsdele som scenetårn, ventilationsanlæg og lignende kan opføres med en større højde på baggrund af en byggeretsgivende lokalplanlægning.

Delområde 2

8.9 Ny bebyggelse skal som udgangspunkt udføres som karrebebyggelse, der kan brydes op for at sikre passage gennem området.

8.10 Den maksimale bygningshøjde er 5 etager. Der er mulighed for, at der kan etableres 3 høje huse indenfor delområdet. De 2 høje huse må have en højde på max. 9 etager. Der fastsættes ikke et maksimalt etageantal på det sidste høje hus. Dette forudsætter dog en planvurdering, der belyser konsekvenserne af et evt. højt byggeri i forhold til omgivelserne, i forbindelse med byggeretsgivende lokalplaner for området. 

8.11 Der kan etableres en stibro over banen indenfor delområde 2. En ny forbindelse fra banegården til Bygholm Park vil kunne sikre sammenhæng mellem de to områder, så det er nemt at besøge parken, og så bydelen med de mange uddannelsesinstitutioner og tilbud for unge bliver forbundet med Horsens nye store gymnasium.

Delområde 3

8.12 Ny bebyggelse mod Emil Møllers Gade må opføres i højst 4 etager og i højst 13 m’s højde. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt udføres som karrebebyggelse, der kan brydes op for at sikre passage gennem området. Ud mod Banegårdsgade mod vest kan der etableres hjørnebebyggelse i op til 6 etager og højst 23 m’s højde.

Delområde 4

8.13 Bebyggelse skal etableres i primært i 3-5 etager. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt udføres som karrebebyggelse, der kan brydes op for at sikre passage gennem området. Ud mod den nye Banegårdsgade mod vest kan der etableres hjørnebebyggelse i op til 6 etager og højst 23 m’s højde.

 

Redegørelse

I rammelokalplanens redegørelse indgår en illustrationsplan og volumenstudie som et eksempel på en udbygning af Godsbanekvarteret inden for de rammer som rammelokalplanen udstikker.
Eksemplet omfatter bebyggelse på i alt ca. 75.000 m2 nyt byggeri og er udarbejdet med udgangspunkt i rammerne i Kommuneplan 2021-2033. Samme eksempel er anvendt som baggrund for flere af rammelokalplanens kortbilag, men er uden bindende virkning. Byggeriernes omfang og placering fastlægges i efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.
Bebyggelsen skal respektere kiggene angivet på Kortbilag 3. 

Der skal sikres visuel kontakt mellem den eksisterende by, den nye bydel og Bygholm Park. Visuelle forbindelser kan f.eks. være kig mellem og over bebyggelser, gennem portåbninger og beplantninger.

 

Godsbanearealet er et krydsfelt for mange af Horsens vigtige bydele og institutioner. Derfor skal der skabes dynamiske og guidende forbindelser, så man naturligt ledes videre gennem kvarteret.

Kunst

Bydelen skal udfolde sig som et galleri, hvor kunstinstallationer indgår som en del af dynamisk bybillede, og hvor kunst bruges som markører og wayfinding-elementer, man kan orientere sig efter – det kan være på gavle, som installationer, som en del af byrumsinventaret m.v. Byens kulturhistorie og særlige industrielle DNA og de omkringliggende institutioner skal være inspirerende kilder for kunsten, og kunsten bliver et af de vigtige greb, der gør bydelen til noget helt særligt.

Kunsten kan bruges aktivt i selve udviklingen af den nye bydel, fx som udsmykning/storytelling/kommunikation på byggepladshegn, midlertidigt wayfinding-løsninger under ombygning mv. Altså ikke kun som færdigt værk, men som proces-greb i byudviklingen, så kunsten tænkes ind fra start og integreres i bydelens udvikling.

Støjafskærmning

For at afhjælpe støjpåvirkningen langs banelegemet skal der etableres støjafskærmning langs banen og i den nordlige del af planområdet samt anvendes særlige vinduer, hvor der er støjpåvirkning på facaden. Støjafskærmningen skal bearbejdes rumligt, så den indgår som et arkitektonisk og/eller grønt element i planlægningen.

Bestemmelserne i § 9 er udtryk for Byrådets intentioner, og de vil kun være bindende hvis de indgår i byggeretsgivende lokalplaner.

9.1 Bebyggelsernes udseende fastlægges nærmere i byggeretsgivende lokalplaner.

9.2 Bebyggelsen skal opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet. Restauranter og cafeer skal placeres ud mod Banegårdsgade i princippet som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.

9.3 Støjafskærmningen langs banelegemet skal udformes med en arkitektonisk bearbejdning i en samlet helhed med bebyggelsen.

 

Redegørelse

Det er hensigten at Godsbanekvarteret generelt får en robust og varm karakter og ar der samlende for området er de røde materiale som findes på både bygninger og belægninger mellem husene. De rødlige materialer changerer fra mørk orange over i mørkrød til varm brun og består af naturlige materialer som f.eks. tegl, cortenstål og patineret kobber alle med klare referencer til DSB´s egne farver.
Godsbanekvarteret kommer således til at fremstå med en varm glød, der skaber intimitet og eksklusivitet. De varme farver står i kontrast til de grønne og blå elementer og de er derved med til at fremhæve hinanden. Godsbanekvarteret skal være en grøn og varieret by . Dette gælder både i udformning af bygninger, pladser og gader, men særligt kommer det til udtryk via Det Grønne Strøg og regnvandsparken.

10.1 Byrummene og passager skal udformes så, de er tilgængelige for alle og tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Rummene skal indrettes med funktioner, der understøtter bylivet som b.la. legepladser, ude arbejds- studiesteder, uformelle mødesteder, sports-motionsaktiviteter, sanselig rekreation, ophold og pausesteder for brugerne, borgerne og besøgende i bydelen.

10.2 De visuelle forbindelser på tværs af bydelen må ikke væsentligt sløres. Bestemmelsen er ikke til hindrer for, at der kan beplantes med f.eks. opstammede træer, høje græsser, som giver mulighed for diffuse kik.

10.3 Ved disponering af friarealer indenfor lokalplanområdet skal der tages højde for sol og vindforhold, for at optimere mikroklimaet ved bebyggelserne, således at gener fra vindturbulens og skygger i forbindelse med høje byggerier imødegås.

Regnvandshåndtering

10.4 Langs Det grønne strøg i områdets østlige del, skal der etableres bassiner til opsamling af regnvand i et samlet regnvandssystem. De skal udformes i sammen­hænge med de individuelle byrum og omkringliggende karrestruktur således der skabes en helhed.

10.5 Regnvandshåndtering mht. hverdagsregn- og ekstremregn skal dimensioneres og etableres i henhold til vandhåndteringsplan bilag K.

10.6 Bassinerne skal udformes med et permanent vådt volumen, der sørger for, at regnvandet renses inden det ledes videre, samt et opstuvningsvolumen, der sikrer plads til ekstra regnvand ved større regnhændelser. Det konstante vandspejl skal placeres så højt som muligt i forhold til omgivelserne, så der er god visuel kontakt til vandet også når bassinerne ikke er fyldt helt op. Bassinerne skal bearbejdes med kombination af urbane kanter og permanent vand og naturlignende flade brinker mod øst, hvor der dels plantes, dels gøres plads til selvsåning af naturlig sumpvegetation.

10.7 Ekstrem regn op til T100 skal forsinkes inde i området eller ledes kontrolleret ud af området, til arealer hvor det ikke gør skade på bygninger, veje og tekniske anlæg.

10.8 Åbne arealer skal anvendes og indrettes til vandparkering i tilfælde af ekstrem regn.

10.9  Den maksimale befæstelsesgrad for rammelokalplanområdet er 67%.

10.10 Omkring bassinerne skal der udføres træbrygger, -trin og -broer. Alle synlige konstruktioner over vandspejl skal udformes som trækonstruktioner.

 

Beplantning

10.11 Mellem bebyggelsen skal beplantningen variere med stauder og græsser, træer og mindre buske. Træerne kan være af sorterne eg, røn, æble og løn, pil eller lignende. Der henvises til Artsliste til stauder, træer og buske. https://dce2.au.dk/pub/TR193.pdf

10.12 I arealerne omkring bassinerne skal beplantningen består primært af pil, el, siv, græsser og stauder og sammensættes, så den tager højde for de givne vækstbetingelser med varierende vandstand og udsving mellem tørre og våde perioder. Der skal være plads til selvgroet sumpvegetation. Der plantes hjemmehørende arter tilknyttet vådområder: se liste i DCE-rapport samt Plantekatalog. Planter der understøtter biodiversitet. https://dce2.au.dk/pub/TR193.pdf

10.13 Langs blodgrøften forstærkes og fastholdes det eksisterende selvgroede grønne forløb i form af træer, buske og urtevegetation og suppleres med arter, der findes naturligt i langs grøften, f.eks. pil og rød-el. Evt. Træer, buske og urtevegetation/øvrig vegetation som fjernes i forbindelse med terrænbearbejdning skal reetableres med tilsvarende arter.

10.14 Der skal i begge sider af Banegårdsgade plantes vejtræer: Træerne skal plantes i "flexzonen". Der henvises til "Kort og Skitser", snit gennem Banegårdsgade, samt Kortbilag 4, Illustrationsplan. Træerne kan plantes som allétræer med en indbyrdes afstand på højst 10 meter eller der kan etableres plantebede med indbyrdes afstand på højst 25 meter og med 2-4 træer i hvert plantebed. Der henvises til Kortbilag 4, Illustrationsplan.

Natur

10.15 Langs Æbleruten, der anlægges som 3 m bred cykelsti langs jernbanesporet, udlægges bjerget næringsfattige og grove substrater med frøbanker, som er bjerget/høstet fra de artsrige godsbanearealer, der skal bebygges.
Arealet udvikler således åben og lav vegetation med de oprindelige arter fra godsbanen samt øvrige selvsåede planter, der er naturligt tilknyttet det næringsfattige og varme godsbanemiljø.

10.16 Arealdriften må kun ske med mekaniske metoder - herunder eventuelt afbrænding. Således sikres at der fortsat er levesteder til områdets særlige flora og fauna.

 

 

Redegørelse

Mange mennesker drømmer om, at få naturen helt tæt på i hverdagen samtidig med, at man kan udnytte byens mange muligheder. Ved at bringe endnu mere natur ind i bydelen, kan vi skabe et enestående miljø, som får bydelen til at fremstå unik og bidrager til at opfylde netop det ønske. Det tørre, stenede, varme og næringsfattige miljø i Godsbanekvarteret udgør en helt særlig naturtype, med en stor artsrigdom af bl.a. nøjsomme blomstrende urter, sommerfugle, varmekrævende insekter og sjældne laver. Dén natur skal vi passe godt på og benytte os af, når vi udvikler bydelen, og den skal danne ramme for specielle naturoplevelser i hjertet af byen. Her skal den bynære natur danne grønne oaser til afslapning, hygge og samvær, mens oplevelseshaver inspirerer både store og små til leg og eventyr. Og så skal vi bl.a. bruge områdets mosearealer aktivt, når vi klimatilpasser vores by.

Klimatilpasning

Området skal klimatilpasses ved at håndtere ekstrem regn op til T100 på kontrolleret vis og derved undgå skader inde i og omkring rammelokalplanområdet. klimatilpasning skal altså reducere skader i forbindelse med oversvømmelse, men skal ikke fuldstændigt forhindre gener.

Grønne og blå områder, passager og åbne pladser, herunder også parkeringsarealer, vejarealer m.m. skal tænkes sammen med håndtering af ekstremregn, således at disse områder også har funktion som vandkorridorer og vandparkering ved ekstreme regnhændelser.

For at undgå oversvømmelse fra Bygholm Å skal regnvandsudløb til Bygholm Å fra områdets bassiner og Blodgrøften sikres mod tilbagestuvning.

Beplantning i Banegårdsgade

Beplantningen tager udgangspunkt i den landskabelige helhedsplan for området der trækker på referencer fra både det frodige ådalslandskab og det tørre banelandskab - og variationen fra øst mod vest. Banegårdsgade ligger midt mellem disse to landskabstræk og kombinerer de to karakterer.

Der anvendes trætyper som er karakteristiske for banearealer og stationer, og som dermed bidrage til at fastholde karakter og udtryk på Godsbanearealet - herunder særligt røn og eg. Røn bruges som karakterbeplantning i rækker, mens egetræerne eller hvidblomstrende træer som almindelig eller engriflet hvidtjørn, æble, almindelig tørst anvendes som solitærtræer på særlige steder og placeres mere spredt. Træerne plantes i bede - gerne suppleret med en form for rodvenlig befæstelse der sikrer træerne bedst mulige vækstbetingelser.

Bedene i øst udføres som regnbede, mens bedene i vest er almindelige bede der dog kan aftager vand fra fortovsarealet. Beplantningens karakter er frodig men med reference til den lette, luftige beplantningskarakteren på de tørre jorde ved banen. Derudover vil der i teknisk muligt omfang blive indbygget substrater fra frøbankerne i regnbede langs med den gennemgående gade i bebyggelsen, idet her dog primært satses på at skabe gode livsvilkår for gadetræer. 

Bedenes beplantning består derfor primært af græsser og lette stauder, og sammensættes, så den tager højde for de givne vækstbetingelser med varierende vandstand og udsving mellem tørre og våde perioder.

Beplantningens sammensætning udformes, så der er variation over året og så den er robust, og herved minimere driften. Mellem stauder og græsser lægges et jorddække af skærver i varierende størrelser - i varme brunrøde nuancer. 

Der stilles krav til beplantning i forbindelse med regnvandsbassiner og langs Blodgrøften, da de skal fungere som erstatning for et beskyttet bassin, der nedlægges. Der skal være plads til selvgroet sumpvegetation og plantes hjemmehørende arter tilknyttet vådområder: se liste i DCE-rapport samt Plantekatalog samt planter der understøtter biodiversitet. https://dce2.au.dk/pub/TR193.pdf

Naturværdier ved Platform K skal søges at sikres. Laverne kan evt. flyttes herhen, og arealet kan forbedres ved at transplanteres materiale/arter fra arealer, der skal bebygges.

11.1 Ny bebyggelse indenfor rammelokalplanen må ikke tages i brug før anlæg og installationer til håndtering af ekstrem regn er etableret midlertidigt eller permanent.

11.2 Kontraklapper skal etableres inden området udbygges.

11.3 Ny bebyggelse indenfor rammelokalplanen må ikke tages i brug før den er tilsluttet kloak.

11.4 Langs banelegemet og i den nordlige del af planområdet skal der etableres støjafskærmning. Støjafskærmningen skal bearbejdes rumligt så den indgår som et arkitektonisk og/eller grønt element i planlægningen. Ny bebyggelse indenfor rammelokalplanen må ikke tages i brug før støjafskærmning langs banelegemet er etableret eller det er dokumenteret at miljøstyrelsens grænseværdier for støj overholdes.

Redegørelse

Arealet langs banelegemet og i den nordlige del af planområdet må påregnes at være miljømæssigt påvirket, af jernbanestøj- og vibrationer og vejtrafikstøj jfr. redegørelsens afsnit Miljørapport.

Det skal indgå i kommende byggeretsgivende lokalplaner, at bebyggelse ikke må tages i brug før bestemmelser om støj-, luft- og lugtforhold er overholdt, herunder ved evt. etablering af nødvendige afskærmningsforanstaltninger mv. Der henvises til nærværende rammelokalplans afsnit Miljørapport.

Grundejerforening

12.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for alle ejere af ejendomme indenfor rammelokalplanens område.

12.2 Grundejerforeningen skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.


12.3Grundejerforeningen skal forestå drift, vedligeholdelse, renholdelse af de fællesarealer og fællesanlæg nævnt i §§ 10.


12.4 Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på de anlagte fællesarealer og de anlagte fællesanlæg nævnt i §§ 10. 


12.5 Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen

Regnvandslaug

12.6 Der er oprettet et regnvandslaug for Godsbanekvarteret til fællesprivat håndtering af regnvand, som dækker rammelokalplanområdets delområde 2-4, som alle omfattede matrikler er forpligtet til at være medlem af.

 

 

Redegørelse

Bestemmelser om grundejerforeninger vil i nødvendigt omfang indgå i kommende byggeretsgivende lokalplaner.

Der er i maj 2021 stiftet ”Regnvandslauget Godsbanekvarteret” som dækker rammelokalplanområdets delområde 2-4, samt naboejendomme mod syd til drift af regnvandsanlæg under hensyn til lokalplanens bestemmelser herom. Nye ejere af arealer i rammelokalplanområdets delområde 2-4 har pligt til at være medlem af Regnvandslauget Godsbanekvarteret.

13.1 Der gælder 4 servitutter indenfor Godsbanekvarteret.

1. Dok om bebyggelse, færdselsret mv. 15.02.2007-7655-55

Servitutten udlægger byggeretligt skel samt et delareal med færdselsret for de til enhver tid værende ejere af matr.nr. 20a, 20f og 20g Bygholm Hgd., Horsens Jorder samt matr.nr. 873c Horsens Markjorder. Kan evt. aflyses, da den ikke synes at have relevans i forhold til nuværende skel.

Påtaleberettiget:Horsens Kommune samt de til enhver tid værende ejere af matr.n.r 20a, 20f og 20g Bygholm Hgd., Horsens Jorder samt matr.nr. 873c Horsens Markjorder.

2. Deklaration vedrørende DSB's rettigheder over Banedanmarks ejendomme på Horsens station 06.07.2016-1007421001 Servitutten specificerer ejerskab for en række bygninger og DSB's rettigheder over disse, herunder bl.a. brugsret og adgangsret ad udlagte adgangsveje. Servitutten indeholder desuden bestemmelse om, at der forud for byggearbejde skal rådføres med DSB ang. ledninger. Påtaleberettiget: DSB og Banedanmark

3.Deklaration vedrørende Banedanmarks rettigheder over DSB's ejendomme på Horsens station 06.07.2016-1007421243

Servitutten specificerer ejerskab for en række bygninger og Banedanmarks rettigheder over disse. Servitutten indeholder desuden bestemmelser om at jernbanetrafikken skal tåles, om ledninger på ejendommen og eldriftbestemmelser (sikkerhedsafstande til kørestrømsanlæg). Påtaleberettiget: DSB og Banedanmark

4.Deklarations vedr. Banedanmarks rettigheder 18.01.2019-1010421171

Salgsdeklaration, som bl.a. indeholder bestemmelser om - at tåle jernbanetrafik- adgangsforhold- ledninger, installationer og anlæg- køreledningsanlæg- jording- reklamer og lysanlæg- fritrumsprofil Påtaleberettiget: DSB og Banedanmark

 

Redegørelse

14.1 Den del af lokalplan nr. 200 der ligger inden for lokalplanområdet ophæves ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.

Redegørelse

Planområdet er omfattet af lokalplan nr. 200, som danner et grundlag for fremtidige fysiske forbedringer i Vestbyen. Af lokalplan 200 fremgår det godsbanearealet planlægges særskilt. 

Lokalplan nr. 200 aflyses for de dele, der er omfattet af denne lokalplan ved byrådets endelig vedtagelse af nærværende Lokalplan 362.

Planområdet grænser desuden op til lokalplan 2016-21 Campusgrunden, Horsens, der giver mulighed for etablering af parkering i konstruktion samt lokalplan 321 Offentlige formål og boliger, Godsbanekvarteret, Horsens, der giver mulighed for etablering af en daginstitution, samt et håndværkskollegium. Rammelokalplanen fastlægger bestemmelser om Banegårdsgade indenfor en del af lokalplan 321. Bestemmelserne er i overensstemmelse med lokalplan 321.

 

 

15.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan.


15.2 Der gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil.


15.3 Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af forslaget, og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog
maksimalt et år fra offentliggørelsesdatoen.