Miljørapport

Sammenfattende redegørelse 

Lov om miljøvurdering

I henhold til miljøvurderingslovens § 13 skal myndigheden ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af kravet om miljøvurdering, udarbejde en sammenfattende redegørelse.

Den sammenfattende redegørelse, skal belyse følgende emner:

• hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og
• hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
• hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og
• hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger, som planerne vil have på miljøet.

Det ikke-tekniske resumé fra miljørapporten med supplerende bemærkninger, er indsat i det følgende, indeholder redegørelse for de første og de to sidste af de fire emner. Herudover er det i det ikke-tekniske resumé beskrevet, hvordan miljørapportens konklusioner er taget i betragtning. Emnerne er mere dybdegående beskrevet i miljørapporten.

I afsnittet herunder er der redegjort for hvordan de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning.

Udtalelser fra offentligheden, indkommet i forbindelse med høringen af lokalplanforslag og miljørapport.

Planforslaget og den tilhørende miljørapport har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 26.august 2021 til 21. oktober 2021.

Der er i forbindelse med høringen indkommet 12 høringssvar.

Et fra Banedanmark, et fra Danmarks Naturfredningsforening, et fra foreningen BBIH, et fra DSB ejendomme, SAMN forsyning samt fra en række beboere i nærområdet. Flere af høringssvarene er rettet mod planlægningen i sin helhed, mens andre høringssvar, udover planlægningen også indeholder bemærkninger til miljøvurderingen.

De indkomne bemærkninger handler hovedsageligt om trafikale forhold og parkering.

Men der er også bemærkninger til støj, regn-og spildevand, forbindelser, visuelle forbindelser, skygge og placering og omfang af det fremtidige bygninger og de, som konsekvens heraf, planlagte ændringer af naturen i området.

I forhold til trafik- og parkeringsforholdene drejer bemærkningerne sig om, hvorvidt der ved udbygningen og de planlagte og beskrevne tiltag i tilstrækkelig grad skabes sikre løsninger og det nødvendige antal p pladser til parkeringsbehovet i den fremtidige situation.

Flere høringssvar indeholder konkrete forslag til planlægningen af trafik- og parkeringsforhold. Herunder forslag om vej- og stiføring, parkeringshus, krav til flere p-pladser i område.

I forhold til regn- og spildevand påpeges mindre præciseringer til redegørelse og bestemmelser.

I forhold til højden og tætheden af ny bebyggelse udtrykkes dels bekymring over skyggegener og områdets naturtilstand.

I en af bemærkningerne henviser indsiger til, at det er væsentligt, at der i forbindelse med Banedanmarks anlægsarbejder kontinuerligt er egnede adgangsveje til alle arbejdspladsarealer, også det nordlige område på banens højre side, hvor kørslen kun kan ske hen over arealet omfattet af den foreslåede lokalplan. Der må forventes en påvirkninger af nærmiljøet med støj, støv og vibrationer i anlægsperioden. Banedanmark har behov for varigt at kunne køre med særligt lange og tunge arbejdskøretøjer. Banedanmark har behov for fortsat at kunne tilgå deres sikringstekniske anlæg i den nordlige ende af Horsens Station. Denne bemærkning, er rettet mod miljøvurderingen.

Alle indkomne bemærkninger og forslag er blevet konkret vurderet, og har medført mindre justeringer og præciseringer af lokalplanen.

Det præciseres i den sammenfattende redegørelse under det ikke-tekniske resume, hvordan rammelokalplanen overordnet set kan rumme støjproblematikken, såfremt kommuneplanens rammer åbnes mulighed for blandede byfunktioner.

Det ikke-tekniske resumé fra miljørapporten med supplerende bemærkninger

Miljøvurderingen omfatter Forslag til Rammelokalplan 362, Godsbanekvarteret, Horsens. Miljøvurderingen er gennemført efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), da planlægningen er omfattet lovens § 8, stk. 2 nr. 2.

Sammenfatningen i dette afsnit er et resumé af miljørapportens efterfølgende miljøvurdering af de enkelte emner vedrørende:

• Naturværdier og naturbeskyttelse
• Støj og vibrationer
• Trafik og arealreservationer
• Kystnærhedszone og landskab
• Byfortætning, visuel påvirkning og skygge
• Klimatilpasning, risikoområder, kendte oversvømmelser samt udledning til vandmiljøet
• Kulturhistoriske værdier

Miljøvurderingen tager udgangspunkt i ændringerne af det eksisterende plangrundlag. Med planforslaget fastlægges de overordnede principper og strukturer for infrastruktur, klimatilpasning, anvendelser, bebyggelsers struktur og højde, støjafskærmning, parkering, grønne områder og beplantning førend der udarbejdes øvrige byggeretsgivende lokalplaner for området. 

Med rammelokalplanen kan der ske ændringer i forhold til naturværdier og naturbeskyttelse, anvendelse af arealer der er påvirket af støj og vibrationer, Trafik og arealreservationer, Kystnærhedszone og landskab, Byfortætning, visuel påvirkning og skygge, Klimatilpasning, risikoområder, kendte oversvømmelser samt udledning til vandmiljøet og kulturhistoriske værdier.

Miljøstatus, konsekvenser og afbødning.

Natur

Der er udpeget naturbeskyttelse omkring søen/regnvandsbassinnet indenfor planområdet og der løber en åben grøft langs den østlige afgrænsning af lokalplanområdet, kaldet Blodgrøften. Der må ikke ske tilstandsændringer i grøften uden forudgående dispensation fra vandløbsloven. Bassinet skal i forbindelse med forestående lokalplanlægning, i løbet af få år skal nedlægges og erstattes med flere nye regnvandsbassiner lige øst og nordøst for den nuværende placering. Bassinerne udformes med permanent vand og flade brinker, hvor der dels plantes hjemmehørende planter i, dels gøres plads til naturlig selvsåning af fugtigbundsvegetation ved. Bassinerne udformes så det sikres, at projektet samlet giver en forbedring for områdets vilde dyre- og planteliv.

Arealet indeholder desuden sjældne naturtyper som er særlige for baneterrænet. Der er ikke registreret fredede arter på arealet. Arealet huser desuden rødlistede arter af lav: Pude-korallav (EN), Skjoldkorallav (NT), Sarcogyne regularis (NT) Der blev i 2018 registreret to rødlistede insekter: stikkelsbær-glanssvirreflue (NT) og stor sandtæge (VU) Udviklingen af baneterrænet kan udformes, så man bevarer en del af arealernes kulturhistorie; fortælling om den gamle godsbanes industrielle fortid, og den særlige natur, der har knyttet sig til dette menneskeskabte habitat, hvor mange af arterne er indført med tog.

På den baggrund og med henvisning til de understøttende bestemmelser for udformning af naturelementer, beplantning og LAR anlæg i lokalplan 362, Rammelokalplan for Godsbanekvarteret, Horsens, vurderes den samlede miljøpåvirkning af naturværdier og naturbeskyttelse som moderat. De afbødende foranstaltninger sker ved krav om bevaring, høstning og flytning af arter.

Støj og vibrationer

Godsbanearealet er i dag et stort set uudnyttet restareal, som ligger umiddelbart øst for banelegemet, hvor der i dag kører fjern- og regionaltog, højhastighedstog og godstog, samt trojler i tomgang og kørsel som afføder togstøj, virksomhedsstøj og vibrationer i området. Området er et trafikalt knudepunkt både i forhold til offentlig transport, biltrafik og bløde trafikanter. Desuden afføder nærheden til bl.a. Bygholm Parkvej, Emil Møllers Gade, Godsbanegade og Banegårdsgade vejtrafikstøj i området. Et nyt ungekulturhus er under udvikling i bygningerne Platform K. Her forventes på sigt etableret nyt større spillested, café med udendørs aktiviteter, som vil skabe ekstra liv, med mangfoldige brugere, aktiviteter, ophold og dermed også ekstra støjmæssige gener ift. den nuværende brug af området. De afbødende foranstaltninger for at afhjælpe støjpåvirkningen langs banelegemet sker gennem om etablering af støjafskærmning langs banen og i den nordlige del af planområdet samt at der anvendes særlige vinduer, hvor der er støjpåvirkning på facaden.

Støjafskærmning skal fungere som et rumligt afgrænsende element langs banelegemet og i den nordlige del af planområdet i forbindelse med bebyggelsesstrukturen. Støjafskærmningen skal bearbejdes arkitektonisk og kan indeholde eksempelvis grønne elementer i planlægningen. Vibrationsafskærmende tiltag kan være krav i byggesagsbehandingen om at pakke bygningernes fundamenter ind i Sylomer. Fundering af bygninger på pæle eller etablering af kældre forventes ligeledes at kunne reducere vibrationsniveauet.

Trafik og arealreservationer

Biltrafikken til og fra rammelokalplanområdet sker hhv. via nyt signalanlæg i krydset.

Godsbanegade/Banegårdsgade fra syd og via Emil Møllers Gade i et vigepligtsreguleret kryds ved Madevej. En stor del af ledningsanlæggene/ forsyningsledningerne placeres i de fremtidige vejanlæg. Der skal sikres de fornødne arealer til vendepladser, og adgangsveje for renovationsvogne samt til oversigtsarealer ved udkørsel fra de enkelte vejtilslutninger. Der skal sikres en række centrale og rummelige mødesteder på tværs af det nye areal, som skaber mulighed for nye mødesteder, opholdsarealer og aktivitetszoner til områdets kommende brugere og beboere. Det er vigtigt, at sikre nye stiforbindelser både nord-syd og øst-vest i området, så området kobles tættere sammen med den øvrige Horsens by; Campus og det nye store gymnasium ved Bygholm Park.

Godsbanekvarteret er bygget op over tre primære forbindelser gennem bebyggelsen, der alle forbindes videre ud til vigtige ruter i den omkringliggende by.

Banegårdsgade kobler sig til stationen i syd og Kulturhuset samt Madevej i nord. Gennem rammelokalplanområdet etableres to nord-syd gående stiforbindelser. Et grønt strøg langs områdets østlige afgrænsning, som en forlængelse af campuslinjen. En forbindelse der tager sit afsæt i Vitus Berings Parken mod syd og løber gennem lokalplanområdet for at ende mod nord i det gamle bane tracé ved Platform K. Det grønne strøg skal udformes som et urbant landskab.

Det er vigtigt for betydningen af Campuslinjen, at forbindelsen bliver klart defineret i form af belægning, beplantning, belysning, inventar mm. Det grønne strøg skal være en klimatilpasset byforbindelse i Horsens og omkranses af en frodig regnvandspark, der krydser gennem karrebebyggelser og er med til at give merværdi og ekstra kvalitet til de enkelte byrum. Det Grønne Strøg er en oplevelsesrute.

Langs banelegemet skal der etableres Supercykelstien Æbleruten, som sikrer direkte forbindelse til stationen og kobler bydelen på nogle af Horsens´ yderområder. Derudover giver planlægningen mulighed for en stibro over banen. Der planlægges ikke for afbødende foranstaltninger, da dette ikke vurderes nødvendigt.

Kystnærhedszone og Landskab

Terrænet er relativt fladt terræn og er en del af landskabskarakterområdet Horsens bylandskab. Da landskabet har en relativt åben karakter, bør der være opmærksomhed på, at ændringer kan blive synlige over store afstande. Arealet grænser op til Bygholm Park / Bygholm Ådal og ligger i den kystnære del af fjordlandskabet. Samtidig ligger arealet i den kystnære del af kystlandskabet. Lokalplanlægningen skal redegøre for, om der åbnes mulighed for byggeri, der er så højt, at det kan ses fra Horsens Fjord. Planområdet har laveste kote på eksisterende terræn i ca. +0.60. Godsbanegade mod syd er koteret mellem ca. +1.95 og ca. +2.35. Området ligger således delvist som lavning i terræn med naturligt fald fra nord mod syd. Rammelokalplanen vil give mulighed for bebyggelse i op til 5 etager, enkelte hjørnebebyggelser i op til 6 etager, 2 markører i op til 9 etager og en enkelt bygning mod nord, der ikke er begrænset i etager i rammelokalplanen.

I forbindelse med rammelokalplanen er der udarbejdet visualiseringer, der viser hvorvidt muligheden for højt byggeri påvirker fjord- og kystlandskabet. Planlægningen vil ikke påvirke kyst- og fjordlandskabet væsentligt, da den nye bebyggelse i Godsbanekvarteret vil opleves visuelt i sammenhæng med den eksisterende byprofil og de terrænmæssige omgivelser. Godsbanekvarteret vil opleves og indgå i direkte sammenhæng med den historiske bykerne og bevaringsværdige bystrukturer. Det vurderes at de visuelle påvirkninger af kystlandskabet vil være meget begrænsede og der planlægges ikke for afbødende tiltag.

Byfortætning, visuel påvirkning og skygge

Planområdet grænser op til Bygholm Park / Bygholm Ådal og ligger i den kystnære del af fjordlandskabet. Terrænet er relativt fladt terræn og er en del af landskabskarakterområdet Horsens bylandskab hvor målet er at ændringer i området bør respektere landskabets bærende karaktertræk. Landskabet er generelt et urbant landskab, hvor de væsentligste hensyn er at sikre et harmonisk samspil mellem byerne, byrandene og det omgivende landskab. Planlægningen skal give mulighed for en transformation af det tidligere Godsbaneterræn til en ny bydel som er et byfortætningsprojekt med en maksimal bebyggelsesprocent på 150-180.

Planlægningen giver mulighed for at omdanne restlandskabet mellem banelegemet, Campus og bebyggelsen langs Emil Møller Gade til en ny levende bydel tæt på Horsens midtby og stationen. Med udbygningen af området sker der en visuel og rumlig forandring af områdets karakter. En eventuel negativ indvirkning er søgt afværget ved en nøje afvejning af byggeriets højder, udformning af forbindelser og infrastruktur samt vandhåndtering, så det indgår harmonisk i områdets eksisterende skala.

De ændrede skyggeforhold i området fremgår af miljørapporten Bilag J og illustrerer en meget begrænset påvirkning, der ikke giver anledning til særlige afværgeforanstaltninger, idet skyggerne fra den nye bydel næsten ikke vil ramme eksisterende bebyggelser i området. Planlægninger vil give mulighed for bebyggelse i op til 5 etager, enkelte hjørnebebyggelser i op til 6 etager, 2 markører i op til 9 etager og en enkelt bygning mod nord, der ikke er begrænset i etager i rammelokalplanen. Muligheden for højt byggeri i op til 6-9 etager samt et hus, der er højere kan medføre skyggepåvirkning af omgivelserne.

Med planlægningen af en ny bydel med op til 1.500 nye boliger og en bebyggelsesprocent på op til 180 vil der ske en fortætning af området omkring Horsens station og Trafikterminal. Planlægningen skal sikre, at bydelen tilpasses områdets skala, detaljeringsgrad, den menneskelige skala og at der i fortætningen skabes gode forbindelser, mødesteder, rekreativ værdi og veldefinerede byrum.

Alternativ 1: Alternativt kan byudviklingen med mange boliger etableres mod det åbne landskab i byens kant. Alternativet vurderes ikke at være relevant, set i forhold til de kommunale mål og retningslinjer for byfortætning som indgår i Horsens Kommuneplan 2021-2033. 21 Der planlægges ikke for afbødende foranstaltninger. I forbindelse med byggeretsgivende lokalplaner skal der være fokus på arkitektur og udformningen af særligt høje bebyggelser. Miljøpåvirkningen kan overvåges i form af særlig opmærksomhed på eventuelle afvigelser fra lokalplanens bestemmelser. I forbindelse med byggeretsgivende lokalplaner indenfor rammelokalplanen skal der igen vurderes på skyggepåvirkningen i den konkrete planlægning.

Klimatilpasning, risikoområder, kendte oversvømmelser samt udledning til vandmiljøet 

Der er i forbindelse med planlægningen udarbejdet et vandhåndteringsnotat, der redegør for afstrømningsveje, håndtering af skybrud og hverdagsregn. En del af delområde 1 i rammelokalplanen er omfattet af Spildevandsplan 2012 - 2015 og er et fælleskloakeret opland. Det forventes at denne del af delområde 1 i rammelokalplanen vil blive separatkloakeret i fremtiden og indgår derfor ikke i regnvandshåndteringen, som placeres i delområde 2, 3 og 4 i rammelokalplanen. Regnvandet i rammelokalplanens delområde 2,3 og 4 håndteres primært på flg. måder:

• Opstuvning af regnvand i åbne regnvandsbassiner med reguleret afløb til recipient Bygholm Å mod vest.
• Overfladeafstrømning mellem åbne bassiner via vandveje under skybrud gennem matriklen for udnyttelse af lavninger i området.
• Overløb til recipient Bygholm Å via ny overløbsledning under banen, når lavninger står vandfyldte.

Regnvand opsamles og forsinkes på arealet i bassiner og grønne lavninger. Bassinerne indarbejdes som en rekreativ del af det gennemgående grønne park strøg der gennemskærer den nye bebyggelse på langs. For at højne den rekreative oplevelse og brug af vandet, arbejdes der med mere præcise kanter på dele af bassinerne og evt. med gangbroer og plateauer der sikrer adgang til vandet. Det frodige udtryk understreges med græsser suppleret med naturprægede stauder og buske. Bestemmelser i rammelokalplanen, kommende byggeretsgivende lokalplaner samt spildevandtillæg vil fungere som sikring mod oversvømmelse eller erosion og vil derfor være en sikring i forhold til de afbødende foranstaltninger ift. klimatilpasning.

Kulturhistoriske værdier

Rammelokalplanen fastlægger anvendelse af områdets nordlige del til offentlige formål herunder kulturhus. Forligspartierne besluttede i forbindelse med budgetaftale 2020, at der skal etableres et nyt ungekulturhus i det område, der hidtil har rummet Det Gule Pakhus, nu Platform K. Pakhuset er af middel bevaringsværdi. Første etape af et nyt ungekulturhus Platform K er realiseret i sensommeren 2021.

Ambitionen er at skabe et moderne studenterhus, ungekulturhus og et kraftcenter for talenter indenfor rytmisk musik, og det indebærer blandt andet, at Horsens på sigt får et nyt og større spillested. Første etape indeholder en tilbygning til de eksisterende bygninger. Den fungere som hovedindgang til ungekulturhuset og indeholder en café med studiemiljøer og plads til løbende hverdagsarrangementer og events. Tilbygningen skal fungere som markør for, at noget nyt er under udvikling i området og integrere den gamle bygning i den nye bydel. Blodgrøften fastholdes både med sit navn og som en del af områdets samlede vandhåndtering. Visuelle forbindelser i form af forskellige kig fra Emil Møllers Gade, samt kig fra enden af Frederiksberggade, Fælledvej og Kjeldsensgade til rammelokalplanområdet og Bygholm Park skal indarbejdes i den fremtidige bebyggelse.

Med kommende byggeretsgivende lokalplaner gives der mulighed for at der kan etableres nye øvelokaler, som supplement til de nuværende faciliteter, som understøtter husets ambition om at være et rytmisk kraftcenter i Horsens. Endelig renoveres de omkringliggende udendørsarealer, så der bl.a. etableres et hyggeligt gårdmiljø med siddepladser, en overdækket udendørsscene samt mindre workshoplokaler rundt om hovedbygningen. Det vurderes at området kulturhistorie indarbejdes i planen gennem ovenstående tiltag samt tiltag i forholdt til den naturmæssige kulturhistorie som indarbejdes i områdets grønne arealer. På baggrund heraf vurderes det, at en realisering af rammelokalplanen ikke vil forringe de kulturhistoriske elementer i området. Derfor planlægges ikke for yderligere afbødende foranstaltninger.

Konklusion

Lokalplanen vurderes generelt ikke at skabe en væsentlig påvirkning af miljøet.

Se miljørapport her.