4.2. Værdifulde kulturmiljøer

Mål

• Horsens Kommunes kulturmiljøer skal beskyttes og bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan samfundsudviklingen afspejles i kulturlandskabet.
• Horsens Kommune vil skabe plads til fornyelse og udvikling i kulturlandskabet og i kulturmiljøerne med respekt og forståelse for vor fælles kulturarv.

Retningslinjer

4.2.1. Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.

4.2.2. Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til kulturmiljøers fortælleværdi, som er kendetegnet ved kulturmiljøernes bærende elementer og sårbare træk.

4.2.3. Etablering af vindmøller, solceller og andre lignende VE-anlæg indenfor og i nærheden af værdifulde kulturmiljøer må kun ske, hvis bevaringsværdierne ikke forringes, og hvis VE-anlæggene fjernes og arealerne retableres efter energiproduktionens permanente ophør.

4.2.4. Inden for herregårds- og godskulturmiljøer kan der udvises lempelighed i forbindelse med planlægningen af VE-anlæg, hvis anlægget kan tilpasses kulturmiljøet skala og det sikres, at kulturmiljøets bevarings- og fortælleværdier ikke forringes eller ødelægges af etableringen og driften af anlægget.

4.2.5. Skovrejsning særligt inden for, men også og i nærheden af værdifulde kulturmiljøer må kun ske, hvis bevarings- og fortælleværdierne ikke forringes og sløres.

Redegørelse

En række af kommunens værdifulde kulturmiljøer og kulturspor fortjener en særlig beskyttelse, fordi de udgør en vigtig del af vores fælles historie. Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen.

I udpegningen er der lagt vægt på bevaringsværdige kulturmiljøer med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb, både i by og på land.

Horsens Kommune har uden ændringer overtaget Vejle Amts udpegning af kulturmiljøer, som hovedsagelig er kulturmiljøer i det åbne land. I et samarbejde med Horsens Museum har kommunen udpeget kulturmiljøer i byområderne. Ved udpegningen af kulturmiljøerne er der lagt vægt på synligheden i samspillet mellem landskab, bebyggelse og menneskers udnyttelse heraf.

Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke forringes væsentlig eller går tabt.

Kulturmiljøerne er opdelt i typologier efter hovedtemaerne Horsens By og Landskabet omkring Horsens.

Kulturmiljøer i Horsens Kommune

Horsens by

 Horsens By er beskrevet gennem typologierne:

• Boligområde
• Fritidsmiljø
• Industri
• Institutioner og religiøse miljøer
• Midtbyen

Udpegede værdifulde kulturmiljøer fortæller om Horsens By, som voksede i 1700-tallet inden for middelalderens gadenet og vækstede først i 1800 tallet med håndværk i Smedegade, senere med industri i vestbyen, og udbygning mod øst af infrastruktur som gasværk og havn. Byens vækst førte til behov for sommerboliger og rekreative områder langs fjorden og senere byfortætninger i sydbyen i byggeforeningen ”Horsens boligforening af 1921”, omkring Vitus Bering Parken i 1950’erne og i et tæt parcelhuskvarter fra 1960’er i sydbyen.

Byens kirkegårde fungerer som begravelsespladser for byens religiøse miljøer og favner i dag nutidens begravelseskultur, men også historiske gravsten og monumenter over tidligere generationer og deres liv.

Fritidsmiljøerne ser dagens lys først for borgerskabet i Lunden 1840’erne. Senere er kolonihaverne en konsekvens af de befolkningstætte fabriksbyer i 1880’er og spreder sig ud over hele landet i de efterfølgende år. Blandt de værdifulde kulturmiljøer tegner kolonihaveforeningen Fritiden, Strandfryd, Langemarken 1916 og Strandlyst et konkret miljø fra perioden. I mellemkrigsårene udvikles fritidsmiljøer først ved Elbæk Strand i 1920’erne, siden Klondyke og Havneskurene i de senere mellemkrigsår.

I takt med industrialiseringen ændrer Horsens By karakter med større offentlige bygningskomplekser. Horsens straffeanstalt var et fremadskuende anlæg, præget af nye tanker om behandling af indsatte. Horsens Sygehus på Sundvej erstattede det tidligere sygehus og var fremsynet, så det kunne udvide på egne jorder. 60’ernes fremtidstro konkretiserer sig i den nye skole på Langmarksvej. Tidens nye tanker for leg og læring lå til grund for bygningens udformning og dens samspil med omgivende bebyggelse, og skolestrukturen har haft betydning for omgivelsernes udformning.

Landskabet omkring Horsens

Temaet Landskabet omkring Horsens er beskrevet gennem typologierne:

• Herregårdsmiljø
• Kirkemiljøer
• Krig og efterkrigstid
• Landsbyer
• Stationsbyer
• Undervisningsmiljøer
• Vandkraft

Kulturmiljøerne omkring Horsens by repræsenterer et bredt nedslag i danmarkshistorien, som den har formet sig i Horsens Kommune.

Kulturmiljøer repræsenterer tidlige agrare samfundsstrukturer. Enkelte landsbyer er i dag stadig omgivet af strukturer i landskabet fra f.eks. stjerneudskiftningen eller strukturer markeret med vildtbanesten, som markerede kongens jagtdistrikt.

Stationsbyerne  blev etableret sig omkring jernbanerne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tallet, hvor landskabet egnede sig til udlæg af jernbaneskinner. Omkring stationsbyerne vækstede industri og håndværksvirksomheder, og de blev vigtige servicecentre for landområderne. I perioden opstod behovet for at uddanne og oplyse den brede befolkning. I Horsens Kommune opstod den første højskole som en del af Gedved Seminarium og senere blev en folkehøjskole etableret i Vestbirk.

For de adelige og velstillede så verden noget anderledes ud. Herregårdskulturen i Horsens Kommune indeholder fortællinger om både økonomisk og politisk magt, arkitektonisk arv og kulturelle aktiviteter. Herregårdene i Horsens Kommune er således ikke kun vigtige for deres historiske og arkitektoniske værdi, men også for deres rolle i at forme de omgivende lokale samfund. 

Fra herregårdene udstykkedes statshusmandsbrug en form for mindre landbrug oprettet med forskellige former for statsstøtte efter vedtagelsen af husmandsloven af 1899. Med lovkomplekset af 1919 (de såkaldte jordlove, som blev vedtaget som en reaktion på den russiske revolution) kom der nye muligheder for oprettelse af mindre brug. Husmandsbrugene bidrager i dag til variation i landskaberne omkring herregårdene.

Rye Flyveplads, som blev anlagt som privat flyveplads i mellemkrigsårene og udviklede sig til Civil flyveplads under Det Danske Luftfartselskab (DDL). Flyvepladsen blev vigtig for besættelsesmagten. Efter krigen blev flyvepladsen omdannet til lejr for tyske flygtninge.

 

Uddybende redegørelser 

Et værdifuldt kulturmiljø er ''et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling''. Det består af en helhed, et sted med mange fortællende elementer. Elementerne kan bestå af bygninger, anlæg, vej- og gadestruktur, særlige rumlige sammenhænge eller bebyggelsesstrukturer og landskabstræk, diger, alleer mv. Kulturmiljøet skal være fysisk til stede og fremstå som en helhed fremfor enkeltstående kulturarvselementer.

Et kulturmiljø er ikke afhængig af en specifik alder eller fysisk tilstand, men repræsenterer en kulturhistorisk fortælling. Fortællingen er underbygget af et element af synlighed.

Læs også:

Uddybende redegørelse om kulturmiljøerne i Horsens Kommune kan læses her.

Tekniske justeringer og væsentlige ændringer her.

Anden relevant lovgivning

Mange kulturmiljøer eller kulturhistoriske enkeltelementer er omfattet af fredning eller er beskyttet gennem anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelsesloven, Bygningsfredningsloven, Museumsloven mv. De er ikke nødvendigvis medtaget i udpegningen af kulturmiljøet, men fremgår i stedet af afsnittet om kulturhistoriske bevaringsværdier. Det gælder bl.a. sten- og jorddiger, fredede fortidsminder samt fredede bygninger. 

Historisk materiale

For udpegning af de kulturhistoriske værdier i det gamle Vejle Amt henvises til publikationerne Kulturmiljøet i Vejle Amt, 2005.

Download Vejle Amts publikation om kulturmiljøer i Horsens Kommune her.

Download Vejle Amts generelle kulturmiljøbeskrivelse her.

Læs også om historiske kulturmiljøer på Museum Horsens hjemmeside her. 

Nationale kulturmiljøer

Slots- og Kulturstyrelsen arbejder for at beskytte og bevare den danske kulturarv. Arbejdet med særlige nationale kulturmiljøer og bevaringstemaer er beskrevet her.

VE-anlæg og Skovrejsning

Efter en planlovsændring i 2023 kan der i visse tilfælde opstilles solceller og vindmøller i herregårds- og godslandskaber. Disse landskaber kendetegnes ved store, åbne dyrkningsflader med begrænset bebyggelse, omkransende skovområder, diger, indslag af enkeltstående træer, mindre træbevoksninger eller naturarealer og alléer. De natur- og landskabsmæssige værdier indgår i et samspil med de kulturhistoriske værdier omkring hovedbygningen, parkanlæg, avlsbygninger mv.

Denne mulighed gælder dog ikke landskaber og kulturmiljøer, hvor de har særlig høj bevaringsværdi eller fremstår komplette og uforstyrrede.

Se også under ”6.7. Planlægning for vedvarende energianlæg”.

I vurderingen af ​​VE-anlæg inden for eller i nærheden af ​​et værdifuldt kulturmiljø kan der tages hensyn til anlæggenes samfundsmæssige betydning og midlertidighed, da anlæggene må forventes nedtages efter endt drift.

Det kan på baggrund af denne betragtning, f.eks. være muligt at indpasse vindmøller eller solcelleanlæg i de store, åbne dyrkningsflader, så længe etablering og driften af ​​disse anlæg ikke forringer eller ødelægge de karakteristiske indslag af diger, enkeltstående træer, naturarealer eller alléer. Herved vil det være muligt, ved nedtagelse af anlæggene, at genskabe de kulturhistoriske træk og fortællinger.

Skovrejsning har forventelig en mere permanent karakter og indvirkning på landskabet, hvor det rejses. Der bør derfor udvises hensyn med skovrejsning inden for eller i nærhed af værdifulde kulturmiljøer. Skovrejsning kan på baggrund af en konkret vurdering være muligt, hvis det ikke slører eller forringer det grundlag, det pågældende kulturmiljø er udpeget for, eller de fortælleværdier kulturmiljøet har.

Det er ønsket, at skovrejsning i og omkring værdifulde kulturmiljøer kun finder sted, hvor det kan være med til enten at styrke de kulturhistoriske træk, som f.eks. hvor skovbrugshistorien i landskabet med tiden er blevet sløret, eller hvor det kan være med til at iscenesætte de kulturhistoriske træk

Billedet viser Slaggård Banke.