Byer og Byggeri

Byggeri i Horsens Kommune

I dette afsnit belyses den fysiske udvikling af byerne i Horsens Kommune. Den første del handler om, hvor der fysisk er bygget boliger og erhvervsbyggeri i perioden 2010 til 2018. Den anden del handler om, hvilke former for boligbyggeri, der er bygget historisk set - og hvad prognoserne viser vil blive bygget. Tredje del handler om udviklingen i de gennemsnitlige boligstørrelser - og priser. Fjerde og sidste del handler om, hvor hvilke virksomhedstyper ligger placeret i Horsens Kommune.

Hovedtendenserne er følgende:

• Nybyggeri af boliger i perioden 2010-2018 koncentrerer sig primært i og omkring Horsens by, Lund og Egebjerg – og tæt på motorvej E45
• Det understøttes af, at der har været størst befolkningsmæssig tilvækst de samme steder.
• Nybyggeri af erhverv i samme periode koncentrerer sig også primært i og omkring Horsens by, men også i Brædstrup og Østbirk.
• Andelen af åben-lav boliger er høj i lokalcenterbyerne. Det modsvarer ikke helt befolkningssammensætningen i alle byerne.
• Huspriserne i Horsens Kommune har været svagt stigende siden 2013.

​

Hvor er der bygget boliger og erhverv i perioden 2010 til 2018

Fra 2010 er der bygget flest nye boliger i og omkring Horsens. Det vil sige i den sydlige del af Horsens by og Bygholm Bakker, i Stensballe, Egebjerg og Lund. Også i Horsens midtby, Gedved, Østbirk og Hovedgård er der bygget flere boliger, end i resten af kommunen.

I forhold til erhvervsbyggeri er der bygget mest i Horsens by – i sydbyen og omkring havnen. Brædstrup, Egebjerg, Østbirk og Lund træder også frem som områder, hvor der er etableret mere erhvervsbyggeri end i resten af kommunen.

 

Samlet set tegner der sig et billede af, at nybyggeriet primært sker i og omkring Horsens og lokalcenterbyerne, der ligger tættest på motorvej E45 – Lund og Egebjerg. Der bygges også mere i de øvrige lokalcenterbyer og Brædstrup end i resten af kommunen, men ikke nær så markant.

Sammenholder man byggeriet med befolkningsudviklingen ses det, at der er sammenfald mellem de byer, der har haft forholdsvis stor tilvækst i befolkningen og størst andel af nyt byggeri. Det underbygger, at den største tilvækst i Horsens Kommune er sket i og omkring Horsens by, og i Lund, Hatting, Egebjerg og Gedved.

Nyopførte boliger - historiske tal og prognosetal

De historiske tal for nyopførte boliger viser, at der er opført forholdsmæssigt flere parcelhuse før og op til finanskrisen, hvorefter andelen af etageboliger er steget. Andelen af rækkehuse har været lav i den historiske periode. Antallet af nyopførte boliger varierer i den historiske periode. 2018 sætter med 620 nyopførte boliger rekord. Der er især opført mange etageboliger i forhold til de øvrige år. 80 % af de nyopførte boliger i 2018 blev indflyttet af personer, der allerede bor i Horsens Kommune. Der giver derfor en forholdsmæssig høj udtynding, idet der bliver et større antal af fraflyttede, eksisterende boliger, der skal omsættes til nye borgere.

Prognosemæssigt forventes der frem til 2031 at være en mere jævn fordeling af boligtyper, med en større andel etageboliger og tæt-lav boliger.

Nye boliger for den historiske periode 2003 til 2018 og prognoseperioden 2019 til 2031. Kilde: Befolkningsprognose 2019, Horsens Kommune / COWI

Boligtyper i center- og lokalcenterbyer

Ser man på fordelingen af boligtyperne åben-lav, tæt-lav og etageboliger i center- og lokalcenterbyerne, fremgår det, at der er flest parcelhuse (åben-lav boliger).

Sammenholder man med befolkningssammensætningen i center- og lokalcenterbyerne, ses det, at der især i lokalcenterbyerne ikke er helt sammenfald mellem andelen af borgere, der må formodes at have brug for en mindre bolig i form af etageboliger og/eller tæt-lav boliger og det reelle boligudbud.

 

Ser man på bykvartererne i Horsens, er det tydeligt, at der i den centrale del af byen er flest etageboliger. I den syd-vestlige del af byen og i Stensballe er åben-lav boligerne til gengæld dominerende.

Sammenholdt med befolkningens aldersmæssige fordeling ses det, at der i de fleste bykvarterer er en ligelig fordeling mellem aldersgrupperne. Nordhavnen og Høegh Guldberg Gades kvarteret skiller sig ud, idet de to kvarterer har en meget stor andel af personer over 65 år.

Udvikling i boligstørrelser

Det gennemsnitlige enfamiliehus er vokset i areal i perioden 2010 til 2018. Det gennemsnitlige antal personer pr. enfamiliehus ligger relativt fast i perioden. Det betyder, at den enkelte person har fået mere plads.

Det gennemsnitlige rækkehus er blevet lidt mindre. Antallet af personer i rækkehusene er det samme. Det betyder, at personer, der bor i rækkehuse forbruger mindre boligareal.

Udviklingen i etageboligerne er næsten konstant gennem perioden. Det gennemsnitlige areal pr. etagebolig og antal personer i etageboligen er vokset lidt, mens det gennemsnitlige areal pr. person er faldet lidt.

Udvikling i boligpriser

Priserne for parcel- og rækkehuse i Horsens Kommune er steget svagt siden 2013. Prisudviklingen ligger meget tæt på udviklingen i Vejle Kommune. Generelt er priserne for parcel- og rækkehuse steget i både Horsens Kommune og nabokommunerne. Priserne i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg ligger dog væsentlig over Horsens.

Udviklingen i de gennemsnitlige priser for ejerlejligheder ser anderledes ud. Her har prisudviklingen svinget meget i Horsens Kommune, mens priserne i Vejle og Aarhus er steget siden 2013.

Virksomheder

De følgende kort viser placeringen af virksomheder i Horsens Kommune, grupperet i fire overordnede grupper: 1: Transport-, industri-, forsynings- og byggevirksomheder, 2: Handelsvirksomheder, 3: Liberale erhverv og serviceerhverv og 4: Offentlige virksomheder.

Transport, forsyning, industri og byggeri

Virksomhederne indenfor kategorien Transport, forsyning, industri og byggeri ligger spredt over hele kommunen, dog med størst koncentration omkring Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne.

Handel

Virksomhederne, der beskæftiger sig med handel, ligger primært i Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne. Der ligger dog en del enkeltbeliggende virksomheder spredt ud over kommunen.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ligger mange handelsvirksomheder uden for den detailhandelsstruktur, der er fastlagt i Kommuneplan 2017. Der kan dog være tale om engroshandel og lignende, der ikke kategoriseres som detailhandel.

Liberale erhverv

Placeringen af liberale erhverv og servicevirksomheder ligner virksomhederne indenfor kategorien Transport, forsyning, industri og byggeri. Virksomhederne ligger spredt over hele kommunen, dog med størst koncentration omkring Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne.

Offentlige virksomheder

Offentlige virksomheder koncentrerer sig ikke overraskende omkring byerne i Horsens Kommune, med den største koncentration i og tæt på Horsens by.

Generelt set koncentrerer virksomhederne sig primært i og omkring Horsens by og langs motorvej E45, men også omkring Brædstrup og de øvrige lokalcenterbyer.

Kategorierne handel og offentlig virksomhed ligger primært i byerne, mens kategorierne transport, forsyning og byggeri samt liberale erhverv og serviceerhverv ligger mere spredt over hele kommunen.

Verdensmål, der berører byudvikling

Hvordan kan byudviklingen i Horsens Kommune understøtte verdensmålene

Ved at udvikle og indrette vores byer og lokalsamfund bevidst ud fra et bæredygtigt perspektiv, kan vi fokusere på, hvordan vi kan sikre attraktive omgivelser, der inviterer til et aktivt udeliv og giver rum til refleksion. Ved at satse på bæredygtig energi kan vi understøtte både en mere bæredygtig industri og infrastruktur. En fokuseret klimaindsats kan være med til at sikre byer, lokalsamfund og infrastruktur i forhold til ekstremt vejr, oversvømmelser og stigende grundvand. Ved at lade byerne sætte et mindre fysisk aftryk, kan vi være med til at sikre rent drikkevand. Kortere afstande i byerne fremmer gang og cykling – og dermed en mere bæredygtig infrastruktur. Ved at planlægge for blandende bykvarterer med forskellige boligtyper kan vi sikre social sammenhængskraft og skabe inkluderende byer– og dermed være med til at mindske ulighed. Det understøtter alt sammen befolkningens sundhed og trivsel.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører byer og byggeri

Urbanisering

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

I Horsens Kommune ses det ved den store befolkningstilvækst, der har været i og omkring Horsens – og forventes at være fremover. Dette skyldes bl.a. den nære beliggenhed til Aarhus, der fungerer som vækstgenerator for Vestdanmark. Men også, at Horsens by har fået ændret sit image til attraktiv bosætnings- og kulturby.

Singleliv

Flere lever som single i længere tid, inden de evt. etablerer sig i parforhold eller etablerer familie. Singler efterspørger mere plads i deres boliger og i byens rum stiger deres behov for at kunne indgå i fællesskaber og fælles oplevelser. Samtidig bliver befolkningen ældre. Det betyder, at flere kommer til at leve alene, når ægtefællen falder bort.

I Horsens Kommune ses det ved, at næsten halvdelen af familierne kun består af 1 person. Set over en årrække har udviklingen i familier, der består af 1 person været mere markant end i familiestørrelser med 2 eller flere medlemmer.

Aldring

Ligesom i resten af den vestlige verden bliver den danske befolkning ældre.

Middellevetiden øges som følge af reduceret indvandring, lave fødselstal, bedre levevilkår og medicinske fremskridt. Andelen af befolkningen i alderen 65+ vil derfor stige kraftigt i de kommende år i Danmark.

Det betyder, at antallet af ældre med plejebehov vil stige, med øgede kommunale udgifter til følge. På den anden side vil de mange ældre også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder længere, inden de går på pension, har stor købekraft og stiller nye og større krav til livskvalitet i form af forbrug og service.

I Horsens Kommune ses det ved, at den største relative befolkningsudvikling forventes at ske i aldersgruppen 80 år og opefter. Det er en befolkningsgruppe, der skal tages højde for i planlægningen.

Statslige og regionale planer, der berører byudvikling

Nationale interesser i planlægningen

Med den moderniserede planlov fra juni 2017 er de nationale interesser blevet fokuseret til fire nationale interesseområder:

• Vækst og erhvervsudvikling:
  • Fokus på produktionserhverv i kommuneplanlægningen. De nye landzoneregler vil mindske mulighederne for nye udlæg til byudvikling tæt på husdyrbrug.
• Natur- og miljøbeskyttelse:
  
  • Varetagelse af grundvands-, landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser ift. byudvikling
• Kulturarvs- og landskabsbevarelse
• Hensyn til nationale og regionale anlæg.

Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 må ikke stride mod de nationale interesser.

Landsplanredegørelse 2018

Landsplanredegørelsen indeholder en gennemgang af de ændringer, der blev indarbejdet i forbindelse med moderniseringen af planloven i 2017. Følgende berører Byer og Byggeri:

Kapitel 1: Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning

• Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning. Fremover vil staten alene fremsætte indsigelse mod kommuneplanlægningen, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser

Kapitel 2 Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet:

• Mulighed for udpegning af udviklingsområder (byudvikling og anlæg) i kystnærhedszonen hvert fjerde år. (Kræver landsplandirektiv). Skal ske parallelt med udpegning eksisterende og potentielle naturområder i Grønt Danmarkskort.
• Mulighed for udlæg og omplacering af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
• Bedre og mere fleksible rammer for at udvikle campingpladser.

Kapitel 3 Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne

• Bedre muligheder for at anvende og udvide overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne til gavn for bosætning, iværksætteri og virksomheder, som kan bidrage til at skabe vækst og udvikling lokalt.
• Større udvidelser af helårshuse uden landzonetilladelse, idet helårshuse i dag kan udvides op til 500 m2 uden landzonetilladelse.
• Større frihed til at omdanne og udvikle landsbyer til mere attraktive landsbyer gennem den lokale planlægning. Hvert fjerde år kan hver kommune udpege og afgrænse op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. Formålet er at skabe attraktive landsbyer for bosætning.

Kapitel 4 Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionserhverv

• Kommunernes fysiske planlægning skal i højere grad bidrage til at fastholde Danmark som attraktivt produktionsland.
• Kommunerne skal i deres planlægning tage hensyn til produktionsvirksomhederne, herunder deres drifts- og udviklingsmuligheder, med henblik på at undgå miljøkonflikter og skabe stabile, investeringssikre og attraktive erhvervsområder.
• Kommunerne har fået bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem den kommunale byudvikling og produktionsvirksomhederne, så nedslidte erhvervsområder kan omdannes til blandede byfunktioner samtidig med, at der stadig er plads til produktionsvirksomheder, der er med til at skabe vækst og udvikling.
• Opførelse af boliger må ikke føre til skærpede miljøvilkår for de omkringliggende eksisterende virksomheder.
• Kommunerne har mulighed for at udpege transformationsområder, hvor der kan opføres nye boliger på støjbelastede arealer. Den første række af boliger mod en produktionsvirksomhed skal fungere som støjskærm for andre boliger i området, hvor de vejledende grænseværdier for støj skal være overholdt.

Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 må ikke stride mod landsplanredegørelsen.

Ændring af planloven, 2019

Lovændringen indeholder en ny forpligtelse for kommunerne til at foretage en strategisk planlægning, der aktivt tager stilling til udviklingen af kommunens landsbyer.

For at give kommunerne bedre planlægningsmuligheder i byerne begrænses de kilder, som kommunerne skal tage hensyn til i lokalplanlægningen, til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt husdyrbrug. Ved en afgræsning af planlovens § 15 b, stk. 1, skal kommunerne herefter planlægge med afstand til eller tage hensyn til højde i forhold til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal laves en strategisk planlægning for landsbyer.

Det betyder også, at der i forbindelse med planlægning for byudvikling skal tages hensyn til afstand ift. lugt, støv eller anden luftforurening. Specifikt betyder det, at byvækst skal placeres med hensyn til lugtgener fra større husdyrbrug.

Business Region Aarhus – planstrategisk vision og fælles planprincipper

Følgende fælles planprincipper vurderes at påvirke den fysiske planlægning for byer i Horsens Kommune:

2. Den sammenhængende og helhedsorienterede planlægning skal sikre, at der altid er attraktive lokaliseringsmuligheder for erhvervsliv, uddannelsestilbud og et alsidigt boligudbud.

3. Der skal planlægges for boliger, arbejdspladser og uddannelsestilbud tæt på stationer og trafikale knudepunkter for at sikre en bedre mobilitet. Tilgængeligheden til stationer og knudepunkter skal være nem, og der skal være god mulighed for omstigning/omlastning mellem forskellige transportformer.

4. Planlægning for særlige erhvervsklynger skal skabe gode forudsætninger for, at samarbejdet mellem virksomheder og de regionale uddannelsesinstitutioner kan øges.

6. Både den lokale planlægning og planlægning på tværs af kommunegrænserne skal understøtte og udvikle de enkelte bysamfunds styrker med henblik på tiltrækning af borgere, virksomheder og turister.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at det byregionale perspektiv skal tænkes ind i planlægningen. Det betyder, at der skal tænkes regional mobilitet ind i både planlægning for boliger og erhvervsområder.

Det betyder også, at det skal overvejes, hvilket boligudbud, Horsens Kommune skal tilbyde. Og hvordan planlægningen for erhvervsområder kan understøtte både lokale og regionale styrkepositioner.

 

Kommunale politikker og strategier, der berører byer og byggeri

Budgetaftale 2019-2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for byer og byggeri:

Bosætning og Erhverv

”Udvikling af Horsens by

Horsens er i gang med en fantastisk udvikling med stor befolkningstilvækst, og boligudbygning i helt nye bydele. Som eksempler herpå kan nævnes havnen, området omkring Rådhuset, den netop offentliggjorte plan for udviklingen af godsbanearealerne, området nord for Nørrestrand og Bygholm Bakker.

Udviklingen ventes at fortsætte mange år frem, og det er vigtigt at Byrådet bevarer et samlet overblik over udviklingen og sikrer, at Horsens by også i fremtiden fremstår som en arkitektonisk, harmonisk og sammenhængende by.

Forligskredsen ønsker derfor, at der igangsættes en proces med formulering af en arkitekturpolitik, samt at der i de kommende store projekter er fokus på, at disse udvikles i overensstemmelse og arkitektonisk harmoni med byen i øvrigt.”

Arbejdet med en arkitekturpolitik er klar til at blive sat i gang. I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på, at der bør fokuseres på kvalitet i planlægningen, men også på udarbejdelsen af en byudviklingsmodel, der kan være med til at styre de mange, store projekter, der kommer til at sætte deres fysiske aftryk på Horsens by.

” Blandede boliger

I forbindelse med fremtidige byggeprojekter skal det undersøges, om der kan indtænkes blandede byggerier, hvor f.eks. ældreboliger og plejeboliger blandes med kollegier og familieboliger, så der skabes relationer på tværs af generationer.

Samtidig er der mangel på billige boliger til socialt udsatte og andre lavindkomstgrupper, og derfor skal denne type boliger tænkes ind i forbindelse med større almene byggerier.

I det hele taget skal der sikres et varieret udbud af boliger i alle bydele i hele kommunen, herunder et tilstrækkeligt antal almene boliger. Der skal i den forbindelse være særligt fokus på huludfyldning og fortætning i Horsens Midtby samt tryghedsboliger både i byen og oplandet, f.eks. i Østbirk, Hovedgård, Gedved, Brædstrup og Søvind.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på, at der skal fokus på en strategisk tænkning af, hvor og hvordan boligtyperne – herunder også almene boliger - skal planlægges for at opnå mangfoldighed i kommunens byer.

Det peger også på et særligt fokus på, hvilke boligtyper, der mangler – eller er for mange af – i kommunen, særligt set i forhold til fastholdelse og tiltrækning af borgere – og i forhold til at sikre en boligmasse, der svarer til den demografiske udvikling. De almene boliger kan bruges som et strategisk instrument til at understøtte byudviklingsprojekter.

”Bevarende lokalplaner

Lille Amalienborg og Ny Havnegade er helt særlige områder i Horsens. Derfor skal mulighederne for at lave bevarende lokalplaner i disse områder, samt evt. andre relevante områder, undersøges i tæt dialog med de berørte borgere.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på, at et særligt tema kunne være udpegning af særlige områder, der bør udarbejdes bevarende lokalplan for. Der findes mange unikke kvarterer og landsbyer i kommunen, som er værd at passe ekstra på. Disse områder er ofte skrøbelige i forhold til ny byudvikling og har derfor behov for ekstra beskyttelse.

”Erhvervskommunen Horsens

Horsens har en lang og stærk historie som erhvervskommune. Med Erhvervsstrategien ”Fælles om Fremtiden” er der lagt en langsigtet plan, der skal sikre, at Horsens også i fremtiden er en stærk og anerkendt erhvervskommune med mange forskellige typer af arbejdspladser. Et sted med optimale rammebetingelser, god erhvervsservice, iværksætteri, innovation og stærk infrastruktur.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på et fokus på erhvervsplanlægning, der tager udgangspunkt i nutidens krav til erhvervsudvikling - og til fremtidens erhvervstyper.

Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for byer og byggeri:

Vækst og kvalitet:

”Ét af vores klare mål er at sikre, at befolkningstilvæksten i kommunen fortsætter med uændret styrke. Vi er over de senere år vokset med cirka 1.000 nye borgere om året – en befolkningstilvækst, der er jævnt fordelt i hele kommunen. Den udvikling skal fortsætte.

Men vi skal ikke vokse for vækstens skyld.”

”…. det er kvaliteten i kommunen, den gode hverdag, den levende by og adgangen til den flotte natur, der skal få endnu flere til at flytte til og blive boende i Horsens.”

” Derfor vil vi:

2. Sikre at Horsens fortsat er en mangfoldig kommune med boliger for alle, og at boligerne ligger i nogle spændende områder, der danner rammen om en god og tryg hverdag.

3. Sikre et løbende og konstant udbud af attraktive byggegrunde i spændende områder i nærhed af vand og natur.

4. Sørge for at den fysiske udvikling af Horsens Kommune præges af høj kvalitet, langtidsplanlægning og af en bærende rød tråd.

7. Være en frontløberkommune indenfor bæredygtighed.

10. Sikre øget borgerinvolvering i beslutninger om kommunens udvikling”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på de samme elementer som under budgetaftalens fokus på Udvikling af Horsens by. Derudover peger det på et fortsat fokus på en bæredygtig byudvikling – herunder en udfoldelse af, hvad dette betyder i Horsens Kommune.

Levende lokalsamfund:

”Kommunens byer og mindre lokalsamfund er over de seneste år blevet bevidst prioriteret, når der f.eks. har skullet udstykkes byggegrunde, renoveres skoler, bygges haller eller uddeles midler til lokale initiativer, som borgerne selv har kunnet prioritere. Denne udvikling skal fortsættes og på en række områder styrkes yderligere.

Derfor vil vi:

47. Arbejde målrettet for at sikre vækst og udvikling – i hele kommunen

48. Skabe rammer for at sikre levende lokalsamfund med sammenhold og udvikling

49. Blive endnu bedre til at understøtte lokalsamfundenes ildsjæle og foreninger

50. Fortsat sikre at nye udstykninger og boligområder etableres i hele kommunen”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på prioritering af byudviklingsområder i hele kommunen. Prioriteringen bør dog også have fokus på, at der åbnes mulighed for en byudvikling, der modsvarer lokalsamfundets størrelse – og efterspørgslen på at bo i det givne lokalsamfund.

Derudover bør der fokuseres på, at en byudvikling kan indpasses i de rammer – dvs. arkitektoniske, landskabelige, kulturhistoriske rammer – og den identitet, som det enkelte lokalsamfund har.

Erhvervsudvikling:

” Et lokalt erhvervsliv i vækst og udvikling er afgørende for at sikre Horsens Kommunes fortsatte udvikling. Virksomhederne skaber jobs til borgerne, står bag nye løsninger til gavn for samfundet og løfter en vigtig opgave i lokalområderne.”

” Der skal også satses på at udvikle en tydeligere erhvervsprofil for Horsens Kommune, der kan tiltrække virksomheder og investeringer udefra. Horsens skal være helt i front med den digitale og teknologiske udvikling og have del i de mange arbejdspladser, som skabes heraf.

Samtidig skal de grundlæggende rammevilkår for virksomhederne være i orden. Det skal være nemt og attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen. Det betyder bl.a., at vi skal have et rimeligt niveau af skatter og afgifter på erhvervsområdet, en smidig infrastruktur, og at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft skal styrkes”

” Derfor vil vi:

51. Arbejde aktivt for at øge kommunens erhvervsvenlighed. Vi vil være kendt og anerkendt som erhvervskommune.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på de samme elementer, som under budgetaftalens fokus på Erhvervskommunen Horsens.

Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021:

Følgende uddrag af Plan- og Miljøudvalgets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for byer og byggeri:

Et af de overordnede politiske mål i arbejdsgrundlaget er: "Vi skaber verdens bedste store by. Målet omsættes i følgende overordnede handlinger:

• Vi vil opsøge og bruge nye tiltag, som kan skabe et grønt fodaftryk
• Vi vil sikre, at langtidsplanlægningen tager højde for det gode liv i rene omgivelser
• Vi vil sikre et godt grundvand
• Vi vil reducere brugen af plastic i Horsens Kommune."

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på at få udfoldet, hvad bæredygtig byudvikling betyder i Horsens Kommune.

Et tredje overordnet mål er:" Vi vil hele kommunen. Målet omsættes i følgende overordnede handlinger:

• Vi vil sikre, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i lokalsamfundene.
• Vi vil ændre og udfordre den administrative praksis omkring planlægning med henblik på at finde udviklingsmuligheder i landsbyer og lokale centerbyer.
• Vi vil understøtte en udvikling, hvor landsbyklynger, centerbyer og lokale centerbyer ser sig som hinandens forudsætninger.
• Vi vil gentænke den kommunale støtte til lokalsamfundene med henblik på mest mulig lokalsamfundsudvikling for pengene."

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på prioritering af byudviklingsområder i hele kommunen. Prioriteringen bør dog også have fokus på, at der åbnes mulighed for en byudvikling, der modsvarer lokalsamfundets størrelse – og efterspørgslen på at bo i det givne lokalsamfund.

Derudover bør der fokuseres på, at en byudvikling kan indpasses i de rammer – dvs. arkitektoniske, landskabelige, kulturhistoriske rammer – og den identitet, som det enkelte lokalsamfund har.

Endelig kunne der fokuseres på, om lokalsamfund har forudsætninger for at vokse - eller for at afvikle.

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden

Indsatsspor 1: Vi sikrer gode vilkår for virksomhederne, formulerer, at der skal sikres en hensigtsmæssig fysisk planlægning af erhvervsudviklingen og erhvervsparkerne. Da detailhandel er et erhverv, betyder det, at detailhandelsplanlægningen skal være med til at sikre gode vilkår for butikslivet i Horsens Kommune.

Erhvervsstrategien fastsætter også, at der skal sikres et spændende handels- og butiksliv, for at understøtte, at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft styrkes. Det stiller både krav til detailhandelsplanlægningen, men også planlægningen for, hvordan vores bymidter gøres attraktive for byliv.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på et særligt fokus på erhvervsplanlægning og på detailhandelsplanlægning.

Bosætningsstrategi 2015-2018

I afsnit om Bybranding og byudvikling fremgår det, at der skal arbejdes for at fremme og skabe liv både i Horsens, Brædstrup og mellembyerne (lokalcenterbyerne) for at understøtte detailhandlen. Detailhandelsplanlægningen skal derfor fokusere på en bæredygtig detailhandelsstruktur, der sikrer mulighed for butiksliv i alle bymønsterbyer.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 peger det på et særligt fokus på detailhandelsplanlægning.

Problemformulering i forhold til byer og byggeri