Landskab og Natur

Landskab og natur er under pres

Vi bliver flere og flere indbyggere i Hor­sens Kommune. Det er en positiv udvikling for kommunen. Men det åbne land, landskaberne og den vilde natur, og dermed det vilde plante- og dyreliv, er under stort pres af ny byvækst i både byer og landsbyer, tekniske anlæg og vejanlæg. Dertil kommer, at landbruget dyrker store arealer intensivt.

Den intensive byudvikling, byfortætning og landbrugsdrift skaber færre og mere opsplittede naturområder, der igen påvirker den biologiske mangfoldighed og oplevelsen af landskaberne negativt.

Samtidig er ønsket om let adgang til grønne områder og natur et centralt tema i mange tilflytteres overvejelser, før de bosætter sig. Derfor er der stor efterspørgsel på brede naturtilbud, som både kan dække den daglige tur i nærheden af hjemmet og udflugterne til den helt særlige naturoplevelse. Og med en voksende befolkning, stiger efterspørgslen på adgang og brug af natur og landskab.

Planlægningen af de grønne og blå strukturer er hidtil kommet i sidste række, fordi fokus har ligget på byudvikling og infrastruktur. Det fokus blev ændret med Kommuneplan 2017, så de grønne og blå strukturer fremover skal vægtes ligeværdigt med byudvikling, infrastruktur og det åbne land i planlægningen.

Et opdateret vidensgrundlag er et væsentligt udgangspunkt for at kunne kvalificere planlægningen for natur og landskaber – og for at kunne lægge gode strategier for, hvordan vi vil bruge dem som aktive elementer i en attraktiv kommune.

De landskabsudpegninger, der er brugt i kommuneplanlægningen frem til 2016, bygger på Vejle Amts fredningsplan fra 1986 og udpegninger i Regionplan 2005. Der er derfor sat gang i udarbejdelsen af en landskabsplan, hvor landskabsanalysen er færdig. Når landskabsplanen er helt færdig, vil den blive et strategisk redskab til at sikre en mere positiv udvikling af landskaberne.

Mens vi er ved at få styr på landskaberne i kommunen, mangler vi en grundlæggende diskussion af, hvad ”natur” er i Horsens Kommune. For nogle betyder et besøg i naturen en gåtur langs eng og skov i det åbne land. For andre kan det betyde en gåtur på et grønt areal, der ligger i tilknytning til ens boligområde. De fleste definerer naturen som noget, der ligger udenfor byerne. Men der findes også masser af natur inde i byerne. Vi mangler derfor en fælles forståelsesramme for, hvad natur kan være - og kan blive brugt til.

Den grønne og blå struktur skal måles i fremtiden

Hidtil er der ikke blevet ”målt” på udviklingen af naturområder og landskaber i kommunen. Det er målet fremadrettet.

Selvom udviklingen af naturområder og landskaber er svære størrelser at måle på, vil vi gøre forsøget på baggrund af den viden, vi har.

Landskabsanalysen er færdig og kan give svar på nogle af de udfordringer, der er i forhold til negative påvirkninger af landskabet, men også anbefalinger til, hvordan landskabet kan styrkes.

Det samme vil en overordnet naturstrategi kunne gøre i forhold til både benyttelsen og beskyttelsen af vores naturarealer.

Det lokale Naturråd nr. 9, der bistår kommunerne med udpegning af Grønt Danmarkskort, er kommet med deres anbefalinger. Anbefalingerne kan også indgå som viden i forudsætningsarbejdet nu og her, og inspirere til målinger af specifikke temaer på naturområdet.

Staten og Danmarks Naturfredningsforening har gennemført forskellige målinger på især naturområdet. Denne viden kan også bruges i forhold til Horsens Kommune.

Samtidig er der på nationalt plan lavet kvalitative undersøgelser af, hvilken værdi både natur og landskab har for bosætning og friluftsliv. De kvalitative undersøgelser er ikke målbare, ligesom de heller ikke giver eksakt viden om Horsens Kommune. Men de er vigtige indikatorer for, at det betaler sig at vægte natur og landskab lige så højt som byudvikling i planlægningen.

Der genereres løbende ny viden og data, der også berører Horsens Kommune. Det er naturligvis nødvendigt at bearbejde denne viden. Derfor giver den ikke et eksakt billede af forholdene i Horsens Kommune.

I Forudsætningsredegørelse 2018 behandles Natur og Landskab derfor mere kvalitativt end kvantitativt. I fremtiden skal målingerne være mere kvantitative, så det bliver muligt at lave en historik og dermed monitorere udviklingen ud fra konkrete tal.

Ud fra den viden, vi har på nuværende tidspunkt, er der opstillet følgende liste med temaer, som der skal måles på i fremtiden i forhold til beskyttelsesaspektet:

  • Antallet af rødlistede arter i Horsens Kommune (opgørelse fra Miljø- og Fødevarestyrelsen)
  • Tilstanden i de bevaringsværdige landskaber (Kvalitativ vurdering ud fra styrke, tilstand, oplevelsesværdi og sårbarhed)
  • Bevaringsværdige landskaber, der er inddraget til byvækst (GIS-opmåling)
  • Naturkvaliteten i områder med naturbeskyttelsesinteresser (data fra Naturplan)
  • Andelen af areal, hvor der er løvskov (GIS-opmåling)
  • Andelen af kommunale grønne arealer i byer og det åbne land, der plejes ekstensivt af hensyn til at sikre bedre livsbetingelser for den vilde natur

I forhold til benyttelsesaspektet – den rekreative brug af natur og landskaber – skal det undersøges nærmere, hvordan der kan måles. Det er umiddelbart mere tilgængeligt at foretage kvalitative undersøgelser af, hvor mange borgere, der bruger naturen og landskaberne – og hvordan og hvornår. Men der kan opstilles temaer, der giver et mere eksakt billede af de fysiske anlæg, der understøtter den rekreative brug af naturen:

  • Udvikling i antal rekreative stier (Gang, cykel, ride o.lign.)
  • Udvikling i antal fysiske anlæg (MBT-baner, legepladser, badeanlæg o.lign.)
  • Udvikling i adgang til naturområder (parkering, shelters, opholdsarealer o.lign.)

Der kan komme flere temaer, efterhånden som vi bliver klogere og bedre til at måle udviklingen.

I det følgende gennemgås en række forudsætninger, der påvirker planlægningen for landskabet og naturen.

Landskabsplan for Horsens Kommune

De udpegninger for bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, som er brugt i kommuneplanlægningen frem til 2017, bygger på Vejle Amts fredningsplan fra 1986 og udpegninger i Regionplan 2005. Der er derfor behov for et nyt og opdateret grundlag for at vurdere landskabernes værdier, sårbarheder og potentialer.

Horsens Kommune har på den baggrund igangsat udarbejdelsen af en landskabsplan. Landskabsplanen er baseret på en fladedækkende landskabsanalyse af hele kommunens landskab, der er gennemført i 2016 og i 2018.

Landskabsanalysen omfatter landskabets særlige karaktertræk og kvaliteter, opmærksomhed i forhold til landskabets sårbarhed eller kapacitet til ændringer, samt anbefalinger til, hvordan landskabsinteressen kan varetages ved forskellige typer af ændringer.

Analysen inddeler hele kommunen i 17 overordnede landskabsområder, der hver især har en landskabskarakter, der adskiller sig fra de andre, og derfor skal behandles og planlægges forskelligt. Hvert landskabsområde er blevet vurderet og har fået målsætninger og anbefalinger til den videre planlægning.

Landskabsanalysen skal både bruges til at kvalificere kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, men også som grundlag for den daglige sagsbehandling i sager, der handler om landskabelige forhold.

Analysen viser, at især landskaberne omkring den sydlige del af Horsens by er påvirkede af byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Syd-vest for byen har landskabet således en dårlig tilstand og er sårbart over for yderligere påvirkninger af den kraftige byudvikling.

Generelt er alle landskabsområder sårbare over for byvækst og etablering af tekniske anlæg og veje. Men også skovrejsning, landbrugsbyggeri og andet byggeri kan påvirke landskabsområderne negativt. Derfor er det vigtigt at inddrage de landskabelige interesser i byudviklingen.

Landskabsanalysen kan ses her.

Målsætninger for landskabet, landskabsanalysen

Forslag til udarbejdelse af en Naturstrategi

Kommunens naturområder i al deres mangfoldighed er en stor ressource for befolkningen, men også sårbar i forhold til at sikre gode levesteder for det vilde dyre- og planteliv.

På linje med landskabsplanen foreslås det, at der udarbejdes en overordnet naturstrategi, der kan fungere som en fælles forståelsesramme for, hvad natur er – og hvordan den skal håndteres på mange forskellige måder.

En naturstrategi kan være med til at definere, hvordan naturen kan beskyttes og udvikles, så vi sikrer bedre levebetingelser for det vilde dyre- og planteliv og dermed større biodiversitet, både i det åbne land og i byerne. Det vil også være til glæde for borgere og besøgende i Horsens Kommune.

Samtidig kan strategien udstikke de overordnede rammer for den rekreative brug af ”naturen”.

Hele eller dele af naturstrategien kan evt. indeholdes i planstrategien.

Som underbygning af en naturstrategi kan der efterfølgende udarbejdes en naturkvalitetsplan, der kortlægger, værdi- og målsætter beskyttede naturområder, og prioriterer de nødvendige pleje- og beskyttelsesindsatser for dem. Værdi- og målsætningerne kan bruges direkte i den fysiske planlægning i forhold til, hvor byudvikling og infrastruktur skal respektere naturen.

Der kan også udarbejdes en plan for grønne områder, der detaljerer mulige indsatser for eksisterende og nye naturområder i både byerne og det åbne land, hvor levevilkårene for vilde dyre- og planteliv prioriteres højt.

Endelig kan der udarbejdes en friluftsstrategi, der mere detaljeret arbejder med den mangfoldighed af aktiviteter, der ligger i den rekreative brug af de mange grønne områder i kommunen.

Verdensmål, der berører landskab og natur

Hvordan kan planlægningen for landskab og natur i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Muligheden for at komme ud i naturen styrker borgernes Sundhed og Trivsel. Ved at tage særligt hensyn til vores grundvandsressourcer, sikres Rent vand til både borgerne i kommunen – og nabokommunerne.

Det åbne land skaber mulighed for placering af vindmøller, biogasanlæg, solcelleparker og lignende Bæredygtige energianlæg. De skal dog placeres med respekt for borgernes Sundhed og Trivsel.

Planlægningen skal fokusere på at skabe Bæredygtige byer og lokalsamfund. Det gøres ved at skabe attraktive bosætningsmuligheder ved byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst, for at spare på arealressourcerne. Det kan samtidig være med til at fokusere på Ansvarligt forbrug og Produktion, idet naturområderne skånes for belastning fra byvækst.

Natur- og landskabsarealer kan indgå i løsninger i Klimaindsatsen i forhold til klimaændringer. Planlægning for naturområder på havet kan være med til at sikre et bæredygtigt Liv i havet.

Naturen og landskaberne er vigtige faktorer i forhold til at styrke biodiversitet og kan derfor være med til at sikre vigtige økosystemer og fødekæder for dyre- og plantelivet, både på land og i havet.

Horsens Kommune kan indgå i forpligtende Partnerskaber for handling for at sikre, at verdensmålene nås.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører landskab og natur

Urbanisering:

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

I Horsens Kommune ses det ved den store befolkningstilvækst, der har været i og omkring Horsens – og forventes at være fremover. Det kræver nye arealer til byudvikling – og det presser landskaberne og naturarealerne.

Tab af biodiversitet:

Den intensive udnyttelse af jordens ressourcer presser naturens mangfoldighed, hvilket betyder, at mange plante- og dyrearter enten er truede eller er uddøde. Hovedparten af tabet af arter skyldes således menneskelige aktiviteter.

Når plante- og dyrearter uddør, mister vi vigtige brikker i økosystemer, der på sigt kan få betydning for vores egen overlevelse.

Danmark er et tætbefolket land, og udbygningen af byer og infrastruktur samt den erhvervsmæssige udnyttelse af jorden vil fortsat påvirke natur og landskab, hvis ikke der igangsættes indsatser i forhold til at sikre biodiversiteten.

I Horsens Kommune ses det bl.a. ved at især Horsens by og de omliggende lokalcenterbyer vokser. Dermed inddrages der løbende åbent land til byudvikling, hvilket påvirker mulighederne for, at både dyr og planter kan sprede sig. Horsens Kommune har et stort antal dyre- og plantearter, der er truet af udryddelse.

Klimaændringer:

De globale CO2-udledninger stiger, og der er bred enighed blandt forskere om, at det er med til at påvirke klimaet.

Øgede vandstande og ekstremt vejr bliver mere almindeligt – også i Danmark.

Globalt skaber klimaændringerne risiko for fødevare- og ressourcekriser, stigende fattigdom, øget migration og sikkerhedskriser.

I Horsens Kommune ses det ved, at der de senere år har været flere tilfælde af ekstreme vejrhændelser i form af kraftige skybrud og forhøjet vandstand/oversvømmelser. Flere områder i kommunen er udpeget som risikoområder, hvor der kan ske oversvømmelser.

Ressourceknaphed:

Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer.

Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energi-effektivitet, genanvendelse og smartere forbrug.

De lave oliepriser er en udfordring, idet de kan føre til større CO2-udledning og mindre energieffektivitet.

I Danmark er store arealer anvendt til by og jordbrugsdrift. Den øgede byudvikling med medfølgende behov for infrastruktur og tekniske anlæg presser natur- og landskabsressourcen, ligesom drikkevandsressourcen også udfordres mere og mere.

I Horsens Kommune ses det ved at behovet for at etablere ny by og infrastruktur til de mange tilflyttere presser arealressourcerne. Flere landskaber er negativt påvirket af den store byvækst, veje og tekniske anlæg.

Statslige og regionale planer med indflydelse på landskab og natur:

Landsplanredegørelse 2018:

Redegørelsen rummer mange punkter, der direkte og indirekte berører landskab og natur:

Kapitel 1: Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning:

De væsentlige nationale interesser er fokuseret inden for fire interesseområder: 1) vækst og erhvervsudvikling, 2) natur- og miljøbeskyttelse, 3) kulturarvs- og landskabsbevarelse samt 4) hensyn til nationale og regionale anlæg.

Kapitel 2 Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet:

  • Den nye planlov understøtter vækst og jobpotentialet for turismeerhvervet i de kystnære områder under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.
  • Mulighed for udpegning af udviklingsområder (byudvikling og anlæg) i kystnærhedszonen hvert fjerde år. (Kræver landsplandirektiv). Skal ske parallelt med udpegning eksisterende og potentielle naturområder i Grønt Danmarkskort.
  • Mulighed for udlæg og omplacering af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
  • Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse.
  • Bedre og mere fleksible rammer for at udvikle campingpladser.
Kapitel 3 Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne:

  • Et Danmark i bedre balance forudsætter, at der er gode udviklingsmuligheder i hele landet. Planloven skal derfor i højere grad bidrage til en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte kommuner og i de enkelte lokalsamfund, og den fysiske planlægning skal i større omfang kunne tilgodese behovet for vækst og udvikling lokalt. Derfor er landzonebestemmelserne ændret på en række punkter.
  • Mere tidssvarende rammer for landbrugserhvervet. Der er eksempelvis indført mere lempelige regler for etablering af nye landbrugsbygninger, så de i dag kan placeres, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt for den samlede bedrift.
  • Fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter får nye muligheder for at udvide i landdistrikterne for at styrke bosætning, erhverv og turisme i landdistrikterne.
  • Bedre muligheder for at anvende og udvide overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne til gavn for bosætning, iværksætteri og virksomheder, som kan bidrage til at skabe vækst og udvikling lokalt.
  • Større udvidelser af helårshuse uden landzonetilladelse, idet helårshuse i dag kan udvides op til 500 m2 uden landzonetilladelse.
  • Større frihed til at omdanne og udvikle landsbyer til mere attraktive landsbyer gennem den lokale planlægning. Hvert fjerde år kan hver kommune udpege og afgrænse op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. Formålet er at skabe attraktive landsbyer for bosætning.

Kommuneplan 2021 må ikke stride mod Landsplanredegørelsen.

Rødlistede arter

Miljø- og Fødevarestyrelsens opgørelse over rødlistede arter fra 2018 viser, at der er 211 truede arter i Horsens Kommune. Heraf er 1 art forsvundet og 17 kritisk truede. Det er mange sammenlignet med de fleste af de danske kommune. Og det giver Horsens Kommune et særligt ansvar for at sørge for, at arterne ikke forsvinder, men får bedre levevilkår.

Grønt Danmarkskort - Anbefalinger fra lokalt Naturråd nr. 9:

Kommunernes skal efter planlovsændringen i 2017 planlægge for og udpege Grønt Danmarkskort og samle det i et naturtema sammen med den hidtil gældende forpligtelse til at planlægge for naturbeskyttelsesinteresserne. Det betyder, at kommunerne ved næste kommuneplanrevision skal planlægge for Grønt Danmarkskort for at sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder.

Kommunerne har haft til opgave at oprette lokale naturråd, der kunne bistå med udpegning af Grønt Danmarkskort. Horsens Kommune har sammen med Aarhus, Hedensted, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg oprettet Naturråd nr. 9, der i juli 2018 kom med deres anbefalinger.

Hovedbudskaberne er, at kommunerne bør videreudvikle de allerede eksisterende, værdifulde naturområder og hæve den økologiske tilstand i dem. Den særegne natur med potentiale for høj biodiversitet og unikke arter og artssammensætninger bør prioriteres fremfor arealmæssig kvantitet.

Helt overordnet bør kommunerne prioritere diversitet i både naturtyper, arter og landskaber. Borgernes adgang til naturen skal sikres, men der ligger et arbejde for kommunerne i at give borgerne en forståelse for naturen.

Generelt bør der tages hensyn til jordbrugserhvervene i forhold til udpegninger. Til gengæld bør udpegningerne på tværs af landzone og byzone, så biodiversiteten også fremmes i byerne. Lodsejerne skal inddrages i udpegningerne.

Landskabsoplevelsen er vigtig at tage højde for i planlægningen. Naturområderne bør fremstå naturlige – ikke kultiverede, og der bør sikres variation af naturtyper inden for et sammenhængende område. Det skal undersøges, om udviklingen af naturområderne kan tænkes sammen med grundvandsbeskyttelse, afvanding og klimasikring. Udviklingen af naturområder skal også tænkes sammen med økoturisme og friluftsliv.

Naturprojekter skal gerne give flere oplevelser til borgerne, men kun hvis det ikke er i væsentlig konflikt med naturhensynet. Forbedring af oplevelsesmuligheder bør derfor afhænge af bynærhed eller behovsanalyse.

Kommunerne bør ikke udpege potentiel natur, hvis det ikke er realistisk, at der opstår naturområder.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at anbefalingerne så vidt muligt vil blive indarbejdet.

Business Region Aarhus – fælles planprincipper:

Der er udarbejdet en fælles planstrategisk vision og seks planprincipper, der udstikker retningen for den fælles strategiske planlægning i Business Region Aarhus. Vision og planprincipper skal bruges som inspiration til kommunernes arbejde med planstrategi og kommuneplan fra 2018. Derudover danner de grundlag for det videre plansamarbejde.

Planprincip 5 berører Natur og Landskab:

5. Der skal arbejdes med grønne og bæredygtige planløsninger, der imødekommer miljø- og klimaudfordringer og sikrer let adgang til områdets natur- og kulturaktiver.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at planlægningen for landskaber og naturområder, der går på tværs af kommunegrænser, skal koordineres med de respektive nabokommuner. Det gælder også evt. stiplanlægning og større anlæg til klimatilpasning.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører landskab og natur

Budgetaftale 2019-2022:

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

  • Forligspartierne ønsker, at leg, frisk luft og bevægelse skal være en naturlig del af børns liv, når de er i skole eller pasningstilbud. Derfor skal mulighederne for at etablere såkaldte børneskove, der er særligt designet til at inspirere børn til leg, undersøges. Børneskovene kan f.eks. etableres i Lund, Bygholm Bakker og Egebjerg (s. 13).
  • Forligspartierne er enige om, at Plan- og Miljøudvalget skal gennemføre en mere generel drøftelse af mulighederne for at sikre bedre tilgængelighed for borgere med handicap, til kommunens udendørs naturbadefaciliteter, såsom Ring Sø m.v. (s. 27)
  • I forbindelse med vejprojekt for omfartsvej syd skal der udarbejdes et samlet oplæg til, hvordan der kan skabes et sammenhængende natur- og skovområde mellem Boller Overskov, Klokkedal, Rold Skov og Boller Nederskov (s. 33).
  • Forligspartierne ønsker at skabe en endnu bedre adgang til naturen og skabe bedre rammer, når man er i naturen (s. 37).
  • Forligspartierne ønsker, at der udarbejdes en plan for at skabe flere og mere sammenhængende stisystemer i kommunen. Derudover ønsker forligspartierne, at ”Danmarks smukkeste sti” skal ligge i Horsens Kommune (s. 37).
  • Forligspartierne har generelt et stort fokus på naturen, og derfor ønsker forligspartierne, at der udarbejdes en ambitiøs udviklingsplan, Naturplan 2020, for de rekreative områder og naturen generelt (s. 37).
  • Forligspartierne ønsker at udvikle området omkring Horsens Fjord, så det bliver gjort mere tilgængeligt til gavn for borgere og turister, samt så de gode historier, der rækker millioner af år tilbage i tiden, bliver formidlet på en god måde. Udviklingen af området skal ske sammen med Hedensted og Odder Kommuner, så det fantastiske naturområde, som strækker sig fra Hou i Odder over Nørrestrand i Horsens og til syd for Snaptun i Hedensted Kommune bliver forbedret uden at skele til kommunegrænser (s. 41).
  • Forligspartierne ønsker udarbejdet en træpolitik, som skal sætte sit grønne præg på kommunen (s. 41).

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at natur og friluftsliv – herunder stiforbindelser og faciliteter - skal have et stort fokus. De konkrete projekter, som er beskrevet i budgetaftalen, skal indarbejdes i kommuneplanen, i det omfang det er muligt.

Det peger også på, at der skal udarbejdes en samlet stiplan, der både omfatter rekreative stier og trafikstier, en handling, der allerede er beskrevet i Kommuneplan 2017.

Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021:

Følgende uddrag af det fælles arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

Vækst og kvalitet:

”Ét af vores klare mål er at sikre, at befolkningstilvæksten i kommunen fortsætter med uændret styrke. Vi er over de senere år vokset med cirka 1.000 nye borgere om året – en befolkningstilvækst, der er jævnt fordelt i hele kommunen. Den udvikling skal fortsætte. Men vi skal ikke vokse for vækstens skyld.”

”…. det er kvaliteten i kommunen, den gode hverdag, den levende by og adgangen til den flotte natur, der skal få endnu flere til at flytte til og blive boende i Horsens.”

” Derfor vil vi:

4. Sørge for at den fysiske udvikling af Horsens Kommune præges af høj kvalitet, langtidsplanlægning og af en bærende rød tråd.

5. Arbejde for at kommunens mange naturværdier kommer endnu flere borgere til gavn end de gør i dag – bl.a. ved at øge tilgængeligheden til vores unikke naturområder.

7. Være en frontløberkommune indenfor bæredygtighed.

9. Arbejde aktivt for at brande Horsens Kommune udadtil som et sted med høj kvalitet i hverdagen, et levende kulturliv, gode uddannelsesmuligheder, smuk natur, ambitiøs byudvikling og et stærkt fællesskab, der kan noget helt særligt."

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på, hvad natur er for en størrelse – og hvordan benyttelse og beskyttelse skal prioriteres, så både behovet for friluftsliv og hensynet til den vilde flora og fauna tilgodeses.

Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021:

Følgende uddrag af Plan- og Miljøudvalgets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

Et af de overordnede politiske mål i arbejdsgrundlaget er: Vi vil en tilgængelig natur for alle.

Målet omsættes i følgende overordnede handlinger:

  • Vi vil arbejde for lettere adgang til naturen for alle kommunens borgere og gæster.
  • Vi vil udbrede naturen ved at forbinde kommunens naturområder og skabe ny natur.
  • Vi vil styrke formidlingen af Horsens Kommunes fantastiske natur.
  • Vi vil sikre, at strand- og vandmiljøer er i topklasse.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på, hvad natur er for en størrelse – og hvordan benyttelse og beskyttelse skal prioriteres, så både behovet for friluftsliv og hensynet til den vilde flora og fauna tilgodeses.

Arbejdsgrundlag for Kultur- og Civilsamfundsudvalget 2018-2021:

Følgende uddrag af Kultur- og Civilsamfundsudvalgets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for landskab og natur:

  • Udvikle og understøtte unikke oplevelsessteder, bl.a. Gudenåen og Den Genfundne Bro.
  • Fremme fysisk og mental sundhed på tværs af alle aldersgrupper, bl.a. gennem ’Bevæg dig for livet’.
  • Skabe bedre adgang til naturen, så det bliver endnu mere attraktivt at gå, løbe, ro, cykle i vores enestående omgivelser.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at natur og friluftsliv – herunder stiforbindelser og faciliteter - skal have et stort fokus. De konkrete projekter, som er beskrevet i budgetaftalen, skal indarbejdes i kommuneplanen, i det omfang det er muligt.

Det peger også på, at der skal udarbejdes en samlet stiplan, der både omfatter rekreative stier og trafikstier, en handling, der allerede er beskrevet i Kommuneplan 2017.

Sundhedspolitik 2015-2018 – Sund med vilje:

Mål 2 – sunde rammer: Natur og byens rum fremmer det sunde valg:

  • Lokalplanlægning skal fremme adgang til grønne områder og den fysiske udfoldelse
    Befolkningens adgang til natur og friluftsområder skal sikres og forbedres
    Cyklismen skal fremmes ved løbende udbygning af cykelstinettet.
    Der skal udvikles faciliteter, der giver lyst til bevægelse udendørs.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på natur og friluftsliv.

Idrætspolitik – Idræt i bevægelse:

Politikken indeholder et mål om, at idrætsaktiviteter skal søges udviklet i relation til Horsens Kommunes naturmuligheder – de bynære grønne områder, skove og vand.

Nye udendørs faciliteter skal tænkes sammen med andre typer kommunale anlæg, blandt andet parker og stier – hvor der ved planlægning og renovering af stier og grønne områder kan tænkes i både at skabe faciliteter, planlægges arealer og stier, der er trygge og tilgængelige og samt områder, der er præget af mere uberørt natur.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på natur og friluftsliv.

Folkeoplysningspolitik for Horsens Kommune:

Horsens Kommune ønsker gode motions- og bevægelsesmuligheder for alle aldersgrupper, udendørs og indendørs og i form af såvel organiserede og uorganiserede aktiviteter. Horsens Kommune ønsker at fremme aktiviteter, som inspirerer endnu flere borgere til daglige bevægelsesaktiviteter.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på natur og friluftsliv.

Handicappolitik 2018:

Alle borgere i Horsens Kommune skal kunne komme rundt i kommunen uden problemer. Alle borgere, uanset udgangspunkt, skal have adgang til stier, strande, parker og fritidsanlæg.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på adgang til rekreative områder.

Tematikken kan med fordel indarbejdes i en samlet stiplan, en handling, der er beskrevet i Kommuneplan 2017.

Kulturstrategi:

Den levende by – kunst, kultur og bevægelse i byrummet:

Der skal skabes bymiljøer, bolig- og naturområder, som indbyder til gode, daglige udfoldelsesmuligheder for borgerne.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på natur og friluftsliv.

Bosætningsstrategi 2015-2018:

Den grønne hovedstruktur: Der skal gennem planlægningen arbejdes på at etablere en grøn ring rundt om Horsens by.

Motion i naturen – flere og mere spændende stier: Mulighederne for at dyrke motion i naturen skal både forbedres og synliggøres.

Natur-fyrtårne: Der skal udvælges en række natur-fyrtårne i kommunen, som fremadrettet kan bruges strategisk i arbejdet med at promovere Horsens som en naturskøn kommune. I forlængelse af indsatsen omkring natur-fyrtårnene, skal der også laves en indsats for at vise de mange små og fine naturoplevelser, der er i alle afkroge af kommunen.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på natur, rekreative områder, friluftsliv.

Problemformulering i forhold til landskab og natur

Hvilke udfordringer giver ovenstående den fysiske planlægning i Horsens Kommune?

A: Bevaringsværdige landskaber går tabt pga. behov for byvækst. Og landskaberne påvirkes negativt af behovet for mere byvækst og flere tekniske anlæg.

B: Hensynet til den biologiske mangfoldighed presses af behovet for byudvikling og byvækst.

C: Det øgede befolkningstal betyder flere mennesker, der færdes i og bruger de rekreative områder. Det kan presse naturområdernes plante- og dyreliv.

 

Hvilke muligheder giver ovenstående den fysiske planlægning i Horsens Kommune?

A: Større fokus på byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst, så arealreserven skånes

B: Skabe bedre og ny natur, til glæde for primært det vilde plante- og dyreliv (øge biodiversiteten) – og sekundært til glæde for borgerne

C: Sikre og udvikle muligheder for den rekreative anvendelse i de robuste naturområder.

D: Indtænke natur- og landskabsområder i klimaløsninger

E: Indtænke nye parker, grønne områder og rekreative anlæg i byudviklingsprojekter.

F: Sikre god adgang for alle borgere, uanset udgangspunkt, til de publikumsorienterede landskaber og naturområder.

G: Ændret drift af kommunale grønne arealer, så der skabes bedre levevilkår for det vilde plante- og dyreliv.

Hvilke temaer peger det på i Planstrategi 2019?

A: Fokus på mere og bedre natur – og fokus på, hvad natur egentlig er

B: Fokus på landskab og natur som værdiskabere i forhold til bosætning og turisme

C: Udvikling af et planlægningsværktøj, der sikrer at landskab og naturområder belastes mindst muligt ifm. byggeri i det åbne land – og ved byvækst.

D: Fokus på etablering af ny natur og biodiversitet

E: Fokus på de rekreative interesser og den rekreative brug af natur og landskaber – og hvordan de kan tilgodeses i den fysiske planlægning


Hvordan kan Kommuneplan 2021 understøtte natur og landskab?

A: Revision af landskabsudpegninger på baggrund af landskabsanalysens kvalificeringer.

B: Landskabsudpegninger på tværs af kommunegrænser

C: Indarbejdelse de rekreative interesser i retningslinjer for friluftsliv, naturbeskyttelse og økologiske forbindelser samt i rammebestemmelser

D: Fokus på mere byomdannelse og byfortætning fremfor byvækst

E: Retningslinjer for etablering af parker og grønne områder ifm. byudvikling.

F: God adgang og faciliteter til de publikumsorienterede landskaber og naturområder.

G: Fokus på sammenhængende stiplanlægning.

H: Fastlæggelse / udbygning af grøn ring omkring Horsens by

Natur er ikke bare natur….

Mange borgere lægger vægt på at kunne bo tæt på og færdes i ”naturen”. Men ”naturen” er ikke bare natur. I den fysiske planlægning arbejdes der med mange forskellige typologier – og flere af dem overlapper hinanden.

I det følgende er samlet de mest almindelige typologier, som er vidt forskellige i udgangspunktet. Fælles for dem er, at der er tale om grønne rum, som borgerne oplever og færdes i i dagligdagen – og som ikke mindst fungerer som levesteder og spredningskorridorer for både dyre- og plantearter:

Haver: De private haver og fælles friarealer fungerer ikke kun som private rekreative grønne rum for de mennesker, der bor der. De fungerer også som levested for mange fugle og mindre pattedyr. Større sammenhængende net af haver fungerer også som spredningskorridor for dyrene.

Gamle træer: Gamle træer er ikke bare et smukt syn, men skaber også læ og skygge, ligesom de er levesteder for f.eks. fugle, flagermus, svampe, egern og insekter. Gamle træer, der er helt eller delvist døde udgør særligt vigtige levesteder for mange organismer og arter, der nedbryder de døde træer.

Lommepark: Et mindre, grønt område, der er placeret i et byrum. Det kan f.eks. være en lille park i et hul i en facaderække, ubebyggede grunde og lignende.

Bypark: En park beliggende i byen til rekreativ brug, mest med lavt udfoldelsesniveau, f.eks. siddemuligheder, legepladser, rekreation o.lign. Plejeniveauet er ofte højt.

Rekreativt, grønt område: Et område, der er udlagt og forbeholdt rekreativ brug med relative store udfoldelsesmuligheder, f.eks. leg, boldspil, ophold o.lign. Plejeniveauet er ofte lavere end i byparker.

Grøn kile: Et grønt område, der adskiller bebyggede områder og på den måde skaber luft og mulighed for rekreativ brug

Skov: Levested og forbindelseskorridor for dyr og planter, omsætning af CO2 til O2, beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer, rekreativt grønt område for borgere og turister.

§ 3-natur: Områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil sige naturlige søer, udpegede vandløb, heder, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der er et generelt forbud mod at ændre tilstanden af de beskyttede områder, når de er større end 2.500 m2 (dog 100 m2 for søer), eller ligger sammen med andre naturbeskyttede områder og tilsammen er større end 2.500 m2. Søer mindre end 100 m2 er også beskyttede, hvis de ligger i en af de andre beskyttede naturtyper, der er større end 2.500 m2 eller hvis søen indgår som en del af et beskyttet vandløb.

Ruderater: Områder, der tidligere har været anvendt til f.eks. lossepladser og baneterræner. Som regel er jorden ubeskyttet og fattig på kvælstof og kan udvikle sig til unikke levesteder for et væld af arter. Områderne består af næringsfattige miljøer, hvor arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter indvandrer.

 

 

Natura 2000: Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der 252 Natura 2000-områder, hvoraf 5 ligger helt eller delvist i Horsens Kommune:

  • Natura 2000-område nr. 52, Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå
  • Natura 2000-område nr. 53, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
  • Natura 2000-område nr. 54, Yding Skov og Ejer Skov
  • Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave
  • Natura 2000-område nr. 236, Bygholm Ådal

Ramsar-, EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder: Disse områder udgør en delmængde af de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er vådområder, som sjældne eller truede arter af fugle er knyttet til og afhængige af. Områderne har derfor international betydning. Mange af Ramsar-områderne findes på havet og i Horsens Kommune er Horsens Fjord og Endelave udpeget.

Landskabsområde: Landskabet er rammen om vores liv og hverdag. Det er i landskabet, at vores by, vores bolig eller vores erhverv ligger, og det er i landskabet, at mange tilbringer fritid eller ferier. Alle arealer i kommunen indgår således i et landskab – også byområderne. Men den traditionelle opfattelse af landskaberne er, at de ”ligger i naturen.”

Horsens Kommune har udarbejdet en landskabsplan, hvor hele kommunen er blevet inddelt i 17 overordnede landskaber. Landskaberne er defineret ud fra samspillet mellem geologisk betingede karaktertræk, kulturbetingede karaktertræk samt rumlige og visuelle karaktertræk.

Bevaringsværdigt landskab: Arealer, der skal udpeges i kommuneplanlægningen ifølge planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Bevaringsværdige landskaber er landskaber, der er særligt karakteristiske og værdifulde på baggrund af deres naturgrundlag (terræn, jordtype etc.), kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug etc.), og/eller rumlige og visuelle fremtoning. Og hvor det vurderes, at landskabet er så vigtigt, at der ikke skal bygges nyt, anlægges nye veje, opstilles master og højspændingsledninger, plantes skov osv. Det vil sige, at der ikke må ske nye tiltag, der ændrer på landskabets karakter og udseende.

Større sammenhængende landskaber: Arealer, der skal udpeges i kommuneplanlægningen ifølge planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Større sammenhængende landskaber er landskaber, der er behov for at beskytte pga. de fysiske og visuelle sammenhænge mellem de bevaringsværdige landskaber, fordi de er potentielt værdifulde og/eller fordi de er eller ønskes uberørt af byudvikling, tekniske anlæg o.lign.

Inspiration - Publikationer med fokus på landskab og natur

Byliv, der betaler sig

Naturstyrelsen gennemførte i 2013 i samarbejde med Kildbjerg Ry A/S, Århus Kommune og By & Havn projektet Byliv der betaler sig. Projektet har med udgangspunkt i fire konkrete cases beregnet udgifter, gevinster og afkast af investeringer i forskellige former for byliv.

En af projektets hovedkonklusioner er, at der kan skabes meget store værdier for grundejerne, når nye boligområder planlægges nøje i sammenhæng med grønne områder. Projektet opstiller en række tommelfingerregler, der bl.a. viser, at både nærheden til parker, bynære naturarealer og kysten får huspriserne til at stige.

Illustration fra publikationen Byliv, der betaler sig

Naturkapital kort, Danmarks Naturfredningsforening og Århus Universitet

DN offentliggjorde i januar 2017 en rapport, udarbejdet i samarbejde med Århus Universitet om naturkapitalen i de danske kommuner. Rapporten indeholder en kortlægning, der opgør hvor meget de forskellige naturtyper fylder i de enkelte kommuner, og hvor god kvaliteten af dem er.

For hver kommune er der udarbejdet et diagram, der ud af x-aksen viser fordelingen af forskellige arealnaturtyper i kommunen, og op af y-aksen viser den gennemsnitlige naturværdi af kommunens arealnaturtyper. Diagrammet viser et beregnet, samlet pointtal for kommunen, hvor 100 svarer til, at hele kommunen var natur. Beregningerne bygger på informationerne i det nationale biodiversitetskort

Horsens Kommune ligger i rapporten på en 35. plads ud af de 98 danske kommuner med en score på 26 point ud af 100 mulige. Men rapporten viser også, at Horsens Kommune rummer naturværdier, der har betydning ud over kommunegrænsen. Det handler både om skove, hede/overdrev, eng og mose, samt søer.

 

Sæt pris på naturen

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet udgav i juni 2018 bogen Sæt pris på naturen. Bogen handler om, hvordan man kan værdisætte natur- og miljøgoder og baserer sig på flere års forskning inden for feltet.

Formålet med bogen er at bidrage med øget viden om de negative og positive effekter på miljø og natur, som følger af samfundets aktiviteter og politiske beslutninger. Ønsket er, at naturens værdi løftes ind i det politiske beslutningsgrundlag.

I bogen fokuseres der blandt andet på den rekreative værdi af de danske naturområder. Værdien er, ikke overraskende, høj i de tættest befolkede dele af Danmark – herunder Horsens Kommune. Der fokuseres også på naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet, ligesom der fokuseres på de nødvendige politiske beslutninger. Endelig fokuseres der på konkrete metoder til værdisætning af miljøgoder.