Detailhandel

Detailhandelsudvikling

Detailhandel er et vigtigt omdrejningspunkt for både by- og hverdagslivet i Horsens by, i Brædstrup og i lokalcenterbyerne.

Heldigvis står detailhandlen relativt stærkt i Horsens Kommune, med en generel positiv udvikling i omsætning og gode dækningsgrader. Men den regionale konkurrence om kunderne er skarp. Rundt om Horsens Kommune ligger stærke indkøbsbyer som Aarhus, Silkeborg og Vejle. Samtidig udfordres detailhandlen i disse år af ændrede indkøbsmønstre.

Planlægningen for detailhandel er et af de mest regulerede områder i planloven. Derfor er det vigtigt at have et opdateret grundlag at bygge planlægningen på. Den sidste detailhandelsanalyse, der er lavet som grundlag for Horsens Kommunes detailhandelsplanlægning, er fra 2013. Den giver ikke længere et aktuelt billede af udviklingen i detailhandlen.

Der skal derfor udarbejdes en ny analyse i forbindelse med en kommende revision af kommuneplanens retningslinjer for detailhandel. Da temaet tidligst revideres i Kommuneplan 2021, vil en analyse skulle udarbejdes i 2020. På den måde sikres de mest aktuelle tal at planlægge ud fra.

Analysen skal blandt andet belyse udvikling i omsætning, handelsoverskud, dækningsgrader, antal butikker og butiksstørrelser, samlet set i Horsens Kommune og for hvert centerområde i Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne. Analysen skal derudover belyse det fremtidige arealbehov i Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne.

I Forudsætningsredegørelse 2018 fokuseres der derfor alene på de overordnede udviklingstendenser, der påvirker detailhandelsudviklingen i Horsens Kommune.

 

Bymønsterbyer med mulighed for detailhandel: Hovedby:  Horsens Centerby:  Brædstrup Lokalcenterbyer:  Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk, Hatting, Hovedgård, Nim, Søvind og Sdr. Vissing

 

 

Udviklingstendenser i detailhandlen

Bymidterne udfordres på detailhandlen

Butikkerne har hidtil været den største bylivsgenerator i bymidterne. I dag udfordres bylivet i bymidterne af ændrede indkøbsvaner, vækst i e-handel og etablering af butikker uden for bymidten. De tomme butikker erstattes af cafeer, restauranter, frisører og andre serviceerhverv.

Analyser viser, at detailhandlen i bymidten er svagere i de kommuner, hvor der satses på udbygning i aflastningsområder, i periferien af en udvidet bymidte eller todelte bymidter. Noget tyder på, at detailhandlen kan styrkes, hvis butikkerne koncentreres i bymidten.

Kilde: ICP A/S: Detailhandlen og bymidterne – Udvikling og udfordringer

E-handlen øges

I 2017 handlede danskerne for 123 mia. kr. varer, services og download/streaming på nettet. I perioden 2012 til 2017 er e-handlen fordoblet. Og det tyder på, at denne udvikling vil fortsætte, hvis man ser på den hidtidige udvikling, samt den teknologiske udvikling, hvor det f.eks. bliver nemmere at handle fra sin mobiltelefon.

Samtidig stiger andelen af handlen i udenlandske e-butikker, der i 2017 udgjorde 33 % af den samlede nethandel. De danske netbutikker udfordres derfor.

Ud af de 123 mia. kr. blev der handlet fysiske varer for 43 mia. kr. Det svarer til 11 % af danskernes samlede køb af varer. Det er især tøj, elektronik og bøger, der handles på nettet. Nethandel med dagligvarer er stadig lille, men er i vækst.

Antallet af arbejdssteder i rene eller e-handelsfokuserede butikker er stigende.

Kilde: Dansk Erhverv, E-analyse – status 2017 og Detailhandels-arbejdssteder, juli 2018

Ændrede muligheder for detailhandel med planlovsændringen

I forbindelse med moderniseringen af Planloven i 2017 blev lovgivningen om detailhandelsplanlægning lempet for at give bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen. Formålet med detailhandelsplanlægningen er således at sikre levende bymidter, god tilgængelighed til indkøb, også med bil og velfungerende markeder.

Størrelsesgrænserne for udvalgsvarebutikker er ophævet, men i kommuneplanens retningslinjer og rammer fastsættes, hvor store udvalgsvarebutikker, der kan etableres. Størrelsesgrænserne for dagligvarebutikker er også øget.

Krav om brug af den statistiske metode til afgrænsning af bymidter og bydelscentre er fjernet. Kommunerne fastsætter selv det samlede areal til butiksformål i bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere. Listen over særlig pladskrævende varer er ikke længere udtømmende, og varer, der udgør en særlig risiko, som ammunition og eksplosiver, er blevet tilføjet.

Endelig har kommunerne fået mulighed for at planlægge for nye aflastningsområder og udvide eksisterende aflastningsområder.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Butiksstrukturens ændres

I langt de fleste kommuner er der sket en nedgang i antallet af detailhandels-arbejdssteder i perioden 2008 til 2016. I Horsens Kommune var der i 2016 51 færre detailhandels-arbejdssteder end i 2008, hvilket svarer til en nedgang på 11,6%. Det er en relativ større nedgang end i nabokommunerne Aarhus, Silkeborg, Vejle, Skanderborg, Randers og Hedensted.

Nedgangen i antal arbejdssteder dækker ikke nødvendigvis over mindre handel. Sandsynligvis er der tale om den ændrede struktur i detailhandlen, hvor der generelt bliver færre butikker, der til gengæld bliver større, ligesom finanskrisen også har spillet ind.

Detailhandelsanalysen for Horsens Kommune fra 2014 viste, at der er færre butikker i kommunen, mens den gennemsnitlige butiksstørrelse til gengæld er vokset.

Kilde: Dansk Erhverv, Detailhandels-arbejdssteder, juli 2018 og COWI, Detailhandelsanalyse for Horsens Kommune, 2014

Ændrede koncepter i de fysiske butikker

Det bliver sværere at tiltrække kunder til de fysiske butikker, bl.a. fordi onlinebutikkerne kan tilbyde flere varer og lavere priser. Udfordringen for de fysiske butikker bliver at gentænke og målrette indkøbsmulighederne, så de imødekommer forbrugernes nye indkøbs- og handelsmønstre.

Fysisk shopping bliver i højere grad set som en oplevelse på linje med restaurantbesøg, koncerter, museumsbesøg o.lign. Det skal være sjovt og interessant at komme i de fysiske butikker. Der skal tilbydes noget, der som kunde er værd at bevæge sig efter.

De fysiske butikker skal derfor i fremtiden kunne tilbyde mere end bare handel. Det kan f.eks. være café, spillerum og lignende aktiviteter. Det kan også være en kombination med e-handel, hvor butikken bliver showroom, eller det sted, hvor varen kan hentes (click & collect) og/eller returneres til og byttes (online return).

Samtidig bliver tilpasningsevnen til det ændrede detailhandelsmarked afgørende for butikkerne. Det er vigtigt at kunne tilbyde præcis den service og de varer, som kunderne efterspørger.

Kilde: ICP A/S: Detailhandlen og bymidterne – Udvikling og udfordringer

 

 

Verdensmål, der berører detailhandel

Hvordan kan planlægningen for detailhandel i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Det særlige fokus på de enkelte byers og bydeles kvaliteter skaber gode rammer for byliv og dermed også for butikslivet. De attraktive byer tiltrækker flere borgere – og det kan være med til at skabe økonomisk vækst. Samtidig betyder det lokale butiksliv at man kan købe ind det sted, man bor. Man behøves derfor ikke at transportere sig langt for at handle. Et godt butiksliv betyder også, at de mindre byer i kommunen fortsat er attraktive bosætningssteder. En god detailhandelsplanlægning kan derfor være med til at understøtte udviklingen af bæredygtige byer og lokalsamfund.

 

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører detailhandel

Urbanisering:

Over hele verden øges tilflytningerne til de store byer, fordi de skaber en høj økonomisk vækst, tiltrækker virksomheder, investeringer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, højtuddannede borgere, arbejdspladser – og dermed mennesker.

Urbaniseringen tager også fart i Danmark. Selvom en relativ lille andel af befolkningen i Danmark bor i de største byer sammenlignet med andre europæiske byer, er Danmark et af de lande, der de seneste år har oplevet den største relative flytning fra landområder til byer i EU. Det er især de største danske byer, og byregionerne omkring dem, der oplever tilvæksten.

Urbaniseringen er også med til at øge konkurrencen mellem byerne om at tiltrække vækst. Derfor må byerne gøre sig så konkurrencedygtige som muligt for at klare sig.

Cirkulær økonomi:

Væksten i verdensøkonomien og den voksende verdensbefolkning betyder øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. For at hindre ressourceknaphed kræver det en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan produkter fremstilles og hvordan forbrugere agerer.

Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Det handler om at skabe mulighed for, at de ressourcer, der ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller at de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

Cirkulær økonomi betyder således enten genanvendelse af materialer eller affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.

 

 

 

 

Statslige og regionale planer med indflydelse på detailhandel

Landsplanredegørelsen indeholder en gennemgang af de ændringer, der blev indarbejdet i forbindelse med moderniseringen af planloven i 2017, herunder lempelser i forhold til detailhandelsplanlægningen. Ændringerne er beskrevet i afsnittet Ændrede muligheder for detailhandlen med planlovsændringen.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører detailhandel

Budgetaftale 2019-2022:

I afsnittet Nyt erhvervsfremmesystem fremgår det, at den nye erhvervsfremmeaftale have fokus på at styrke og markedsføre handelslivet i Horsens – både i midtbyen og i Brædstrup. I den forbindelse skal der udarbejdes en detailhandelspolitik.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på, hvordan den fysiske planlægning evt. kan understøtte denne detailhandelspolitik.

Erhvervsstrategi – Fælles om fremtiden:

Indsatsspor 1: Vi sikrer gode vilkår for virksomhederne, formulerer, at der skal sikres en hensigtsmæssig fysisk planlægning af erhvervsudviklingen og erhvervsparkerne. Da detailhandel er et erhverv, betyder det, at detailhandelsplanlægningen skal være med til at sikre gode vilkår for butikslivet i Horsens Kommune.

Erhvervsstrategien fastsætter også, at der skal sikres et spændende handels- og butiksliv, for at understøtte, at forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft styrkes. Det stiller både krav til detailhandelsplanlægningen, men også planlægningen for, hvordan vores bymidter gøres attraktive for byliv.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på at tilpasse detailhandelsstrukturen til de udfordringer, de fysiske butikker står overfor – og den øgede regionale konkurrence, dette medfører for at tiltrække kunder.

Bosætningsstrategi 2015-2018:

I afsnit om Bybranding og byudvikling fremgår det, at der skal arbejdes for at fremme og skabe liv både i Horsens, Brædstrup og mellembyerne (lokalcenterbyerne) for at understøtte detailhandlen. Detailhandelsplanlægningen skal derfor fokusere på en bæredygtig detailhandelsstruktur, der sikrer mulighed for butiksliv i alle bymønsterbyer.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på en detailhandelsstruktur, der både skal sikre Horsens by en position som regional detailhandelsby, samtidig med, at Brædstrup og lokalcenterbyerne også skal have mulighed for lokal detailhandel.

 

 

Problemformulering i forhold til detailhandel