Energi og klimatilpasning
Verden over opleves klimaforandringer i form af storme, regn, tørke, skovbrande, oversvømmelser og lignende. Det påvirker i omfattende grad både menneskers, dyrs og planters levevilkår.
Der er bred international enighed om, at CO2-udledninger er medvirkende årsag til klimaforandringerne. Samtidig er der evidens for, at der er knaphed på naturressourcerne. Der er derfor behov for at tænke i bl.a. større energieffektivitet
Energi- og transportsektoren står for en stor andel af CO2-udledningen i Danmark – og i Horsens Kommune. Derfor er det relevant at se på sammenhængen mellem klimatilpasning, hvor der handles afbødende og energiforbrug, hvor der kan handles forebyggende.
Energi/CO2-regnskab for Horsens Kommune
Folketinget har et mål om at Danmark skal være uafhængigt af kul, olie og gas i 2050. Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at dække det samlede danske energiforbrug.
Det er også et politisk mål i Horsens Kommune, at kommunen er CO2 neutral i 2050. Målet skal ses i en sammenhæng med en stor befolkningstilvækst, der både medfører mere trafik og øget efterspørgsel på varme, vand og el.
På trods af befolkningstilvæksten er Horsens Kommunes samlede udledning af CO2 faldet fra 764.000 til 565.000 tons i perioden fra 2007 til 2016. 2016-udledningen svarer til ca. 1 tons CO2 hvert minut året rundt, eller 6,4 tons pr. borger om året. 1 tons CO2 fylder 540 m3 ved jordens overflade.
De store kilder til udledning af CO2 er naturgas, diesel og benzin samt importeret el. I 2016 bidrog de tilsammen med 83 % af den samlede CO2-udledning.
Naturgas bruges til boligopvarmningen og procesenergien i industrien.
Dieselforbruget er stigende i kommunen. Det skyldes bl.a. flere tilflyttere, der pendler. Fra 2009 til 2016 steg udledningen af CO2 fra dieselbiler med 52%. Udledningen er således 15.000 tons højere i 2016, end i 2009.
Horsens Kommune Kommunen producerer næsten ikke selv el, set i forhold til forbruget.
Ser man på udviklingen i CO2-udledningen fra basisåret 2007 til 2017, er det mindste fald i udledningen sket på transportområdet. Samtidig er det også transportområdet, der står for den mindste udfasning af fossile brændstoffer fra basisåret 2007 til 2017.
Endelig går 35 % af det samlede energiforbrug i Horsens Kommune i 2017 til transportområdet. Sammen med kategorien boliger og fritidshuse er det den største forbruger af energi.
Udfordringen for kommunen er, at ændringer på transportområdet kræver national handling. Kommunens handlemuligheder er derfor begrænsede. Der kan stilles krav til, at kommunens egen bilpark består af hybrid- og el-biler. Eller kommunen kan søge at fremme cyklisme og gang gennem den fysiske planlægning og trafikplanlægningen.
Målsætninger i Horsens Kommune |
|
Strategisk energiplan:
Status på målsætningerne: Andelen af VE i elforbruget er i 2016 på 39.5% El og varme udleder i 2016 303.000 tons CO2, heraf 37.000 tons som procesenergi i industrien. Målet om reduktion af CO2-udledningen med 20 % var nået omkring 2014, da grænsen var 611.000 tons. I 2016 var reduktionen på 26% i forhold til 2007. Andelen af VE i det lokale energisystem vokser og udgør i 2017 26,7 %. Målet om udfasning af fossile brændstoffer i 2050 vil kræve en omstilling, der svarer til en reduktion på 17.600 tons CO2 årligt frem til 2050 |
CO2-udledning fordelt på omsætningsenheder, Horsens Kommune. Energiregnskab 2017 for Region Midt, Planenergi
Brug af vedvarende energi opdelt på omsætningsenheder for basisår, Horsens Kommune. Energiregnskab 2017 for Region Midt, Planenergi
Energiforbrug fordelt på kategorier 2017, Horsens Kommune. Energiregnskab 2017 for Region Midt, Planenergi
Udvikling i bruttoenergiforbrug opdelt på VE og fossile brændsler, Horsens Kommune. Energiregnskab 2017 for Region Midt, Planenergi
Verdensmål, der berører energi
Hvordan kan den fysiske planlægning understøtte verdensmålene?
Byerne kan indrettes, så de inviterer til i højere grad at tage cyklen eller gå. Det styrker borgernes Sundhed og Trivsel, både fordi de bevæger sig mere, og fordi der kører færre biler. Flere indbyggere skaber større efterspørgsel på elektricitet og varme. Det giver kritisk masse i forhold til at tænke i mere Bæredygtige energianlæg. Ved at tænke bæredygtighed ind i planlægningen for byer og lokalsamfund, kan man minimere både energibehov ift. boliger og trafik. Det peger også på et mere ansvarligt forbrug hos borgerne. Ved at fokusere på et sænket energiforbrug, tilgodeses klimaindsatsen. Opgaven kan ikke løftes af kommunen alene. Der er derfor behov for at indgå i forskellige partnerskaber for handling.
Samfundsmæssige udviklingstendenser, der påvirker energi
Befolkningstætheden øges
Borgerne rykker generelt tættere sammen i byerne, og efterlader landområderne med længere imellem bostederne. Der bliver derfor bedre plads på landet og mindre plads i byerne. Det giver byerne en langt mere tæt og kompakt bygningsmasse og flere tætte belægninger (befæstede arealer) til trafik og væresteder.
Det gør generelt byerne varmere, fordi materialerne suger varme til sig, og afgiver den langsomt. Den varme by kræver øget energiforbrug til køling.
Energiforbrug
På grund af urbaniseringen koncentreres energiforbruget i byerne. Det skyldes at flere og flere bor alene i byerne, at flere områder er oplyste om natten, at vi har flere elektroniske hjælpemidler, og at komfort ofte bruger energi. Bilerne bliver mindre og har lavere energiforbrug, men det opvejes af, at der bliver flere biler.
Mobilitet
Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftsoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges.
Der er således sket en gradvis stigning i afstanden mellem bopælsadressen og arbejdspladsen i Danmark, selvom over halvdelen af danskerne i arbejde har 10 km eller mindre til arbejde.
Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel, hvilket understøttes af lavere afgifter. Øget pendling og transport vil derfor skabe øget trængsel i mange byer og byregioner.
Ressourceknaphed
Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal i verden skaber et øget brug af naturressourcer.
Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer. Samtidig er de blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion,
energieffektivitet, genanvendelse og smartere forbrug.
De lave oliepriser er en udfordring, idet de kan føre til større CO2-udledning og mindre energieffektivitet.
I Danmark er store arealer anvendt til by og jordbrugsdrift. Den øgede byudvikling med medfølgende behov for infrastruktur og tekniske anlæg presser natur- og landskabsressourcen, ligesom drikkevandsressourcen også udfordres mere og mere.
Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører Energi
Budgetaftale 2019-2022
” Bæredygtig energi
Forligspartierne er optagede af at sikre bæredygtig udvikling, og de energikilder der anvendes til opvarmning udgør en væsentlig brik i omstillingen til mere bæredygtighed. Derfor er der enighed om, at mulighederne for at anvende geotermi til opvarmning skal undersøges i samarbejde med Fjernvarme Horsens.
Arbejdet forankres i GRO.”
Strategisk Energiplan
http://sektorplaner.horsens.dk/download/20130610strategiskenergiplanendeligudgpdf.pdf
Vision:
- Horsens Kommunes vision er at skabe bæredygtig vækst gennem kreativitet og nytænkning.
Mål:
- Horsens Kommune skal reducere CO2-udledningen med 20 % i 2020 i forhold til 2007
- Andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen skal udgøre 100 % i 2035.
- Målet indebærer for eksempel udfasning af oliefyr og konvertering af naturgasområder.
I 2050 skal fossile brændsler være udfaset i hele energiforsyningen (inkl. transportsektoren).
Klimakommune
http://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/klimakommuner/
Horsens Kommune indgik i sommeren 2010 kontrakt med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at blive klimakommune. Som klimakommune forpligter Horsens Kommune sig til at reducere CO2-udledningen fra kommunens bygninger, køretøjer og drift med 2% om året.
Horsens Byråd har i februar 2019 besluttet, at Horsens Kommune skal søge om at blive Klimakommune Plus+ med initiativerne Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi og Ansvarlig kommune.
Problemformulering i forhold til energi
A: Der skal produceres langt mere vedvarende energi i kommunen, og det er arealkrævende.
B. Energiforbruget skal generelt reduceres, og energiforbruget skal effektiviseres.
A: Større fokus på energi- forbrug og effektivitet. Det gælder især ved drift af bygninger, ved transport, og i industriproduktionen.
B. Planlæg og forbrug efter princippet om cirkulær økonomi, så spildenergi opsamles og genbruges.
C: Ressourceoptimering, så forbruget af ”nye” råstoffer nedsættes og erstattes af forarbejdet genbrug og affald. Cirkulær Økonomi.
D: Sikre arealer til produktion af vedvarende energi. Solcelle og solfangermarker, Vindmøller, Biogas, Biomasse, energiskove/marker. (Træflis, Halm – Biomasse) undersøge muligheden for Geotermi.
E: Brug af byens tage og facader til energiproduktion.
F: Indretning af byerne, så overophedning og behov for køling undgås. Lav skygge med træer, og grønne tage
F. Planlæg byerne, så transportbehovet reduceres, og sikre fremme af cyklende og gående trafik, sikre derefter kollektiv trafik hvor det giver mening.
G: Sikre at landområdernes afstande til kommunalservice og indkøb ikke bliver ekstra energiforbrugende i transport.
H: Øget areal til skovrejsning for at binde CO2 i skovene. I skoven bindes 8-13 tons CO2/ha/År
A: Energiforbruget til transport og hvilke tiltag der kan stoppe det øgede behov for transport. Mobilitet, Byer og Byggeri. Arbejdsmarked og Erhverv
B: Balancen imellem Kollektiv og Individuel transport. Mobilitet, Byer og Byggeri, Arbejdsmarked og Erhverv
C: Hvilke krav der kan stilles til byggeri i forhold til energieffektivitet i opførelsen, men særligt i driftsperioden. Byer og Byggeri, Arbejdsmarked og Erhverv
D: At få Cirkulær Økonomi ind som et grundprincip for fremtidens forbrug. Byer og Byggeri, Arbejdsmarked og Erhverv.
E. Hvilke arealer og hvordan fordelingen af arealer skal være til Landbrug, Skov, Vedvarende Energianlæg. Hvordan planlægger vi arealer til energiproduktion til eget forbrug.
F: Skal kommunen være selvforsynende med vedvarende energi i fremtiden, og hvad kræver det af arealer og hvor? Landskab og natur.
A: Fokus på produktion af vedvarende energi inden for kommunegrænsen
B: Fokus på energieffektivitet og nedsat energiforbrug, især i byggeriet/boligerne og i produktion/Erhvervslivet.
C: Sikre mindre behov for transport, og fremme cykler, gående og kollektiv trafik.
D: Højere krav til energieffektivitet/reduktion i byggematerialer, byggefasen og især til driften de næste mange år.
E: Krav til energiforbruget til byggematerialer, og krav til genbrug af nedbrydningsmaterialer. Brug af Cirkulær Økonomi – affald er fremtidens ressourcer.
F: Skovrejsning for at optage CO2 – Skov gemmer 8 - 13 tons CO2/ha/år.