Klima

Klimaudfordringen

Klimaforandringerne er ikke noget, vi kommer til at opleve engang i fremtiden. De er her allerede og over hele verden oplever man konsekvenserne af, at klimaet forandrer sig hurtigere end tidligere. Også i Danmark mærker vi forandringerne. I de seneste årtier har vi særligt oplevet ekstreme regnhændelser og storme, der har givet lokale oversvømmelser, men også lange perioder med varme og tørke.

Opgaven er derfor, at planlægge og indrette byerne og det åbne land til et klima under forandring. Klimatilpasningen skal indgå, som en helt naturlig del af Horsens Kommunes fysiske planlægning.

Selvom baggrunden er alvorlig, kan klimatilpasningen også være med til at tilføre nye kvaliteter og værdier til både by og land.

Vandet kan f.eks. udnyttes til at opnå mere varieret natur. Vandet kan også udnyttes til at skabe blå åndehuller og begrønne byerne, og gøre dem endnu mere attraktive.

Klimatilpasning kan med andre ord skabe nye rekreative muligheder.

Klimaet forandrer sig med stor hast

Klimaforandringerne sker hurtigere end tidligere. Det sker på grund af menneskelige aktiviteter, der skaber en større ophobning af drivhusgasser. Det øger drivhusgaseffekten og den globale opvarmning.

FN’s internationale klimapanel IPCC udarbejder løbende klimascenarier. De viser, at klimaforandringerne vil blive forstærket fremover, hvis ikke der sættes ind med konkrete tiltag, der stopper ophobningen af drivhusgasser.

Middeltemperaturen forventes at stige mellem 1,5˚C til 4˚C frem mod år 2100. Det vil være med til at øge mængden af regn og styrke vindens kraft og øge perioderne med høj varme. Økosystemerne vil ændre sig på grund af temperaturstigningerne, med uoprettelige ændringer af den oprindelig fauna og dyrkningsbetingelser i skovene og i landbruget.

I Danmark betyder det, at vi vil opleve, at somrene i perioder bliver varmere og mere tørre, og med risiko for ukontrollable skov- og markbrande, der kan brede sig til bebyggelser.

Det betyder også, at vi kan forvente mere langvarig regn om vinteren, hyppigere og mere intens regn med skybrud om sommeren, kombineret med højere grundvandsstand. Vi kan også forvente flere orkaner. Alle forhold, som gør det sværere at beskytte bebyggelser og infrastrukturanlæg.

Klimaforandringerne sætter allerede deres aftryk. 13 navngivne storme og orkaner kostede i perioden 2013 – 2018 det danske samfund mange penge i erstatning og genopbygninger. Ekstrem regn har ligeledes kostet samfundet store summer.

Landbruget oplever i disse år store udsving i forholdene på markerne. Nogle år er markerne meget våde, mens man f.eks. i sommeren 2018 oplevede en historisk varm og tør sommer. Begge dele udfordrer dyrkningen af markerne og giver med nuværende dyrkningspraksis mindre udbytter. Landbruget arbejder intenst på at tilpasse sig de fremtidige klimaforhold. Det er vigtigt, at løsningerne findes i den rigtige balance med natur, vandkredsløbet (vandløb og grundvand) og byerne.

De klimaudfordringer, som vi står overfor i Danmark er:

• Flere storme og orkaner.
• Længere perioder med regn om vinteren.
• Havvandsstigninger.
• Kraftigere og flere skybrud om sommeren.
• Grundvandet stiger.
• Stigninger i Middeltemperaturen.
• Længere perioder med høj varme og tørke.

Klimaforandringer kan også mærkes i Horsens Kommune

Horsens Kommune har lavet en risikokortlægning. Den viser, at flere områder i kommunen er truet af oversvømmelse i tilfælde af ekstremt vejr. Det har der været flere konkrete eksempler på i de senere år.

Horsens Midtby har flere gange været udsat for oversvømmelse fra Horsens Fjord i forbindelse med stormflod. Det skete senest i forbindelse med stormen Ingolf, hvor vandstanden i fjorden steg til 1,47 cm over normal vandstand.

Flere steder i kommunen er blevet ramt af voldsomme skybrud. Horsens Midtby og den sydlige del af byen er blevet oversvømmet i forbindelse med skybrud, bl.a. i juli 2015, hvor der faldt 90 mm regn og i juni 2016, hvor der faldt 115 mm regn.

Samtidig er der flere steder i kommunen eksempler på, at grundvandet stiger. Det giver udfordringer i forhold til byudvikling.

Det er ikke kun vandet, der giver udfordringer. Fra den 11. juli til den 13. august 2018 var der afbrændingsforbud i Horsens Kommune på grund af sol og tørke. Antallet af naturbrande blev seksdoblet i 2018 på baggrund af den tørre sommer.

Mål om klima i Kommuneplan 2017

Klimatilpasning 8.1:

Ved at være på forkant med klimaforandringer i form af mere nedbør, mere vand i vores vandløb og stigende vandstande i fjorden, vil Horsens Kommune sikre bebyggelse og infrastruktur mod oversvømmelse og samtidigt skabe nye rekreative tilbud og nye naturområder.

Det er et mål at samfundets vigtigste funktioner gennem klimatilpasning og beredskabsplanlægning skal kunne opretholdes under oversvømmelser fra skybrud og vandløb, og på længere sigt under stormflod svarende til en fjordvandstand på 2,6 meter.

Coast to Coast

Horsens Kommune deltager i EU-projektet Life IP Coast to Coast Climate Challenge. Kommunen har modtaget midler fra EU til forundersøgelser af, hvordan man bedst muligt håndterer den stigende risiko for oversvømmelse i forbindelse med klimaforandringer.

Store dele af Horsens Midtby ligger lavere end kote 1.5 meter, og en 100 års stormflodshændelse vil kunne nå op i kote 2.6 meter. Det betyder, at der kan stå mere end én meter saltvand i gaderne. Skadesomfanget i bygningerne efter sådan en hændelse vil efterfølgende være enorme.

I forbindelse med projektet undersøges det derfor, hvilke løsninger, der kan sikre Horsens By imod oversvømmelse fra Horsens Fjord, og samtidigt sikre, at regnvandet og vandet fra åerne kan komme ud i fjorden.

Risikokortlægning

Horsens Kommunes risikokortlægning er baseret på bl.a. DMI’s anbefalinger om klimafremskrivning til det fremtidige klima omkring år 2100. FN’s globale klimascenarier for jordens samlede C02-udledning til atmosfæren, temperaturstigninger og global stigning af havvandstand, lægges til grund for anbefalingerne.

I forbindelse med klimatilpasning arbejdes der med tre grundlæggende begreber:

Sandsynlighed for en oversvømmelse (fra nedbør, vandløb, havvand og grundvand), værdierne i områderne der oversvømmes. Tilsammen udgør de den samlede risiko for et område. På denne måde udvælges der risikoområder der prioriteres i kommuneplanen med hensyn til handleplaner og indsatser.

Forventning til ændringer i klimaet frem mod år 2100

• 10 til 40% mere nedbør
• 15 til 20% mere vand i vores vandløb
• Horsens Fjord stiger med ½ til 1 meter
• Vandstanden i Horsens Fjord vil stige til kote 2,6 meter ved en 100 års stormflodshændelse
• Grundvandsstanden kan lokalt stige op til 1 til 2 meter.
• Middeltemperaturstigninger på 1,5˚C til 4˚C frem mod 2100

Kilder: FN’s internationale klimapanel IPCC, DMI, Cliwat, (et nordeuropæisk projekt med fokus på klimaforandringernes effekt på grundvand fra 2010.), GEUS rapport 2014/38, Henriksen, HJ, Pang, B, Olsen, M, Sonnenborg, TO, Refsgaard, JC og Madsen, H. 2014 Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger.

Højvandsstatistik Horsens Fjord

Horsens højvandsstatistik er baseret på dels historiske vandstandsmålinger fra Horsens Havn, der også er sammenstillet med historiske målinger for vandstande i Ballen Havn på Samsø. Målingerne kan bruges til at bestemme givne vandstande ved forskellige gentagelsesperioder, i tabellen gentagelsesperioder for 5, 10, 20, 50 og 100 år svarende til det nuværende klima (2010). Højvandsstatistikken er efterfølgende fremskrevet med en klimafaktor, frem mod et forventet klima i henholdsvis 2050 og 2110. Vandstandene er angivet i antal meter over dagligt vande, og som ofte omtales som kote 0 meter.

Figuren herover viser højvandsstatistik for 2010 og 2050 og 2110. Beregnet for 5, 10, 20, 50 og 100-års hændelser. Statistikken er udarbejdet for Horsens Kommune i 2016. Vandstandene er angivet i antal meter over dagligt vande, som ofte omtales som kote 0 meter.

Figuren herover viser den gennemsnitlige målte globale havvandstand i perioden 1900 til 2015. Fra 2015 og frem til 2100 er vist den forventede globale havvandstand på baggrund af FN’s fem klimamodeller. Med stiplet linje er vist DMI’s forventning til maksimal stigning.

Værditab ved stormflod og havvandsstigninger i Horsens By frem mod 2110

I 2017 udarbejdede COWI rapporten Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod for Realdania . I rapporten gives der et bud på den samlede økonomiske risiko forårsaget af stormflod og havvandsstigningers ødelæggelse af værdier i byerne langs de danske kyster. I alt 48 byer indgår i beregningerne. Horsens er en af byerne.

Beregningerne omfatter en periode på 100 år – 2017 til 2117 - og beskriver konsekvenserne, såfremt man lader stå til og ikke gør noget for at beskytte de truede værdier og arealer. De 48 undersøgte kystbyer er udvalgt efter kriterier om minimum 10.000 indbyggere eller særligt udsatte byer. Byerne omfatter tilsammen omkring 2,4 mio. indbyggere, svarende til halvdelen af Danmarks befolkning.

 

Tabellen herover kommer fra rapporten. Den viser nettonutidsværdien af de forventede samlede skadesomkostninger ved stormflod over de kommende 100 år for hver by og samlet set for alle 48 byer.

Som det ses af tabellen, er de forventede samlede skadesomkostninger for Horsens opgjort til 2,7 mia. kr., hvis der ikke foretages afbødende foranstaltninger. Det svarer til lidt over 47.000 kr. pr. indbygger.

Horsens By er målt pr. indbyggere landets 8. største by, og på figuren er der 12 byer i Danmark der over tid vil lide større værditab end Horsens. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af indbyggere i en by og de forventede skadesomkostninger. Det er den fysiske placering af sårbare og værdifulde elementer, som afgør de forventede skadesomkostninger.

Horsens by nævnes i rapporten som en af de byer, hvor risikoen øges markant i løbet af de kommende 100 år.

Tabellen herover, der ligeledes kommer fra rapporten, viser en forventning til udvikling i skader i den 100 årige periode for Horsens by. Udviklingen baseres som beskrevet herover på, at der ikke foretages afbødende foranstaltninger.

Kilde: Byernes udfordringer med havvandsstigninger og stormflod, Realdania / COWI, august 2017

Klimatilpasning som værdiskaber

Selvom vi står over for en stor opgave med at klimatilpasse store dele af Horsens by og andre byområder, er der positive effekter. Klimatilpasning kan nemlig også være med til at skabe nye værdier for samfundet:

Der er gevinster for både natur- og biodiversiteten, hvis de tænkes ind som en del af løsningen i klimatilpasningsprojekter, f.eks. ved at skabe nye vådområder. Tekniske anlæg skal udformes med en multifunktionalitet, der både beskytter men også give rekreativ merværdi til borgerne.

Ved at bruge regnvandet rekreativt, kan der skabes bedre byliv med grønne og blå strukturer og opholdssteder i byen. Byudvikling med boliger kan placeres i naturlige omgivelser, hvis regnvandsreservoirer udformes som naturlige søer. Det kan være med til at højne livskvaliteten for borgerne, samtidig med, at sådanne anlæg kan være med til naturlig nedkøling af byerne i varme somre og reducere CO₂-udslippet.

Tænker vi klimatilpasningen smart og fuldt og helt integrerer den i vores planlægning, kan der skabes betydelige nye værdier for både dyre-og planteliv og mennesker – og dermed for samfundet.

Verdensmål, der berører klima

Hvordan kan den lokale klimatilpasning i Horsens Kommune understøtte verdensmålene?

Klimaforandringerne er globale, men skal også løses lokalt. Klimaindsatsen er summen af alle tiltagene og er derfor ikke en enkelt opgave for sig selv.

Klimaændringerne gør fødevareproduktionen mere usikker med klimaforandringerne, fordi landmændene ikke kan være sikre på deres udbytte. Energiproduktionen kan baseres på vedvarende energikilder, så den ikke udleder drivhusgasser.

Industrien, innovationen og infrastrukturen kan indrettes, så anlæg og produktion ikke øger klimaændringerne. Produktion og forbrug kan indrettes, så den respektere naturens begrænsninger af ressourcerne.

Byudviklingen skal være bæredygtig, både hvad angår måden, byen indrettes på og hvordan der bygges. Sårbare økosystemer skal beskyttes og styrkes, og skove skal rejses, for at naturressourcen kan fastholdes.

Klimaindsatsen sker alle steder og kræver mange forskellige tiltage på næsten alle områder, som omhandler menneskelig aktivitet. Klimaindsatserne kan kun løftes, hvis alle går samme vej. Derfor skal udviklingen ske i tværkommunale, tværnationale og globale partnerskaber.

Samfundsmæssige udviklingstendenser, der berører klima

Større befolkningstæthed - urbanisering

Flere flytter til byerne og rykker generelt tættere sammen. Det efterlader landområderne med længere imellem bostederne. Der bliver derfor bedre plads på landet og mindre plads i byerne. Det giver byerne en langt mere tæt og kompakt bygningsmasse og flere tætte belægninger (befæstede arealer) til trafik og væresteder. Det gør generelt byerne dårlige til at optage øgede vandmængder, og gør dem mere følsomme overfor oversvømmelser. Samtidigt gør indbyggertallet, at der skal flere og flere ressourcer ind i byerne, og mere affald ud af dem. Byernes negative konsekvens på oplandets ressourcer bliver derfor hele tiden større.

I Horsens Kommune ses det ved den store befolkningstilvækst, der har været i og omkring Horsens – og forventes at være fremover.

Øget energiforbrug

Energiforbruget koncentreres i byerne. Det skyldes at flere flytter til byerne - og flere bor alene, at flere områder er oplyste om natten, at vi har flere elektroniske hjælpemidler, og at komfort ofte bruger energi. Bilerne bliver mindre og har lavere energiforbrug, men det opvejes af flere biler. Den varme by, kræver også øget energiforbrug til køling. Det påvirker udledningen af CO₂. De negative konsekvenser af klimaændringerne løses bl.a. ved at få en CO₂ neutral energiproduktion, så byerne kan forbruge energien uden at øge mængden af drivhusgasser.

I Horsens Kommune ses det ved, at energiforbruget er steget i takt med befolkningstilvæksten er øget.

Øget arealforbrug

Det øgede pres på arealer til infrastruktur og bebyggelser indskrænker de muligheder, der er for naturlig nedsivning af overfladevand. Derfor er der øget risiko for, at byområder bliver oversvømmet af de større mængder nedbør, og de stigende havvandstande.

Byerne er ofte placeret ved naturlige åer og fjorde, som oprindeligt har fungeret som overdrev til afvanding af baglandet. Åerne er ofte inddæmmede eller rørlagte, og der er derfor sat en prop i de naturlige afvandingssteder. Ofte er de største værdier i form af bebyggelse og infrastrukturer placeret i områder med stor risiko for oversvømmelse.

I Horsens Kommune ses det ved, at byerne fysisk er vokset ud i det åbne land over flere år.

Cirkulær økonomi

Væksten i verdensøkonomien og den voksende verdensbefolkning betyder øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. For at hindre ressourceknaphed kræver det en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan produkter fremstilles og hvordan forbrugere agerer.

Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Det handler om at skabe mulighed for, at de ressourcer, der ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller at de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

Cirkulær økonomi betyder således enten genanvendelse af materialer eller affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.

Statslige og regionale planer, der berører klima

Landsplanredegørelse 2019

Under Kapitel 6: Øvrige plantemaer er beskrevet følgende, der påvirker arbejdet med klimatilpasning i den fysiske planlægning:

”Forebyggelsesforanstaltninger til imødegåelse af klimaforandringer:

Regeringen har (…..) gennemført en ændring af planloven i 2018, som skal sikre forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion. For at forebygge sådanne skader skal kommunerne i kommuneplanerne udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Derudover skal kommunerne i kommuneplaner og lokalplaner sikre, at der optages retningslinjer og bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.”

I forhold til Kommuneplan 2021 betyder det, at den skal opfylde de nævnte krav i planloven. Kommuneplan 2017 opfylder allerede i langt overvejende grad de nye krav.

Business Region Aarhus – fælles planprincipper

Der er udarbejdet en fælles planstrategisk vision og seks planprincipper, der udstikker retningen for den fælles strategiske planlægning i Business Region Aarhus. Vision og planprincipper skal bruges som inspiration til kommunernes arbejde med planstrategi og kommuneplan fra 2018. Derudover danner de grundlag for det videre plansamarbejde.

Planprincip 5 berører Klima:

5. Der skal arbejdes med grønne og bæredygtige planløsninger, der imødekommer miljø- og klimaudfordringer og sikrer let adgang til områdets natur- og kulturaktiver.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal fokuseres på at lave tværgående planløsninger sammen med nabokommunerne, hvor og hvis der er behov for dette.

Politikker og strategier i Horsens Kommune, der berører Klima

Horsens Kommunes budgetaftale for 2019-2022

Følgende uddrag af budgetaftalen vurderes at berøre planlægningen for klimatilpasning:

”Klimaplanlægning

Horsens By er en lavtliggende fjordby i et delta med en å- og bækudmunding. Det giver en dobbelt klimaudfordring. Stigende vandstande i verdenshavene samt hyppigere og voldsommere vejr medfører en stigende risiko for, at Horsens By oversvømmes fra fjorden via Bygholm Å, Dagnæs Bæk og kloak- og regnvandsledninger.

Derfor er der et uundgåeligt behov for at klimatilpasse Horsens By. Byens udvikling kan ikke gennemføres uden at inddrage og implementere klimatilpasning fuldt og helt i de mange planer og projekter, der gennemføres i Horsens i disse år. Ligeledes vil de kommende års analysearbejde i regi af projekt Coast-to-coast afdække hvor, hvordan og i hvilket omfang der er behov for at investere i klimasikring af Horsens By.”

”Plant 1000 træer

I takt med at Horsens udvikler sig med høj hastighed, skal der tænkes i grønne, rekreative områder. Forligspartierne vil gøre Horsens by grønnere både i midtbyen, men også uden for centrum. Det er et bærende element i den allerede vedtagne midtbystrategi. Og andre byer i kommunen skal også tænkes med.

Derfor vil forligspartierne have udarbejdet en træpolitik, som skal sætte sit grønne præg på kommunen. Ved at plante træer og buske skal naturen bringes ind i byen og give små oaser. Det vil også skabe større bæredygtighed og være et led i klimatilpasningen.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at der skal være fokus på, hvordan klimatilpasning i højere grad kan tænkes ind i planlægningen, så både det tekniske behov, men også det rekreative element kan tænkes sammen. Det betyder også, at det skal overvejes, hvordan skovplantning kan indgå i klimaløsningerne.

Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021

Følgende uddrag af Plan- og Miljøudvalgets arbejdsgrundlag vurderes at berøre planlægningen for klimatilpasning:

”I indeværende byrådsperiode vil vi se store forandringer i Horsens Kommune, og Plan- og Miljøudvalget har her en helt særlig opgave i forhold til at sætte retning og udstikke ambitiøse mål for den fysiske udvikling, infrastrukturen, naturen og klimaet.”

”Vi gør det bare”

Det er vigtigt, at vi er klar med fremtidens løsninger på fremtidens udfordringer. Skal vi være klar til at navigere i en tid med urbanisering, digitalisering, ressourceknaphed og klimaudfordringer, kræver det et mod og en tro på, at ”plejer” en gang i mellem skal erstattes med ”Vi gør det bare” og en risikovillighed i forhold til at omfavne de nye muligheder, som hele tiden opstår i form af teknologi, metoder og nye evner.”

”Vi har i Horsens oplevet, når naturen viser tænder – når vandmasserne raser ind over byens veje og truer vores værdier i form af huse, haver og andet, vi har kært. Det er vigtigt at være på forkant med disse hændelser og foretage klimasikring baseret på dybe analyser.”

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at klimatilpasning skal have et særligt fokus. Der skal fokus på, hvordan klimatilpasning kan tænkes ind i alle større byudviklings- og infrastrukturprojekter. Og der skal fokus på, hvordan der hele tiden kan findes nye måder at tænke klimatilpasning på.

Klimakommune Plus

Horsens Kommune har siden 2010 været Klimakommune, hvilket betyder, at kommunen har forpligtet sig til at reducere CO₂-udledningen med to pct. pr. år (kommunen som virksomhed) inden 2025. Horsens Byråd har i februar 2019 besluttet, at Horsens Kommune skal søge om at blive Klimakommune Plus+ med initiativerne Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi og Ansvarlig kommune.

I forhold til Planstrategi 2019 og Kommuneplan 2021 betyder det, at klimatilpasning skal have et særligt fokus i den fysiske planlægning.

Problemformulering i forhold til klimaindsatsen