Beliggenhed & eksisterende forhold

Området er ca. 96578 m². De gamle godsbanearealer er under transformation, hvor det nye Campus udgør kernen i en ny, spirende bydel tæt på det centrale Horsens. En ny daginstitution, en multihal samt et håndværkskollegie er blandt de projekter, der også er på vej.

Rammelokalplanen omfatter området mellem Platform K mod nord og Horsens Trafikterminal i syd. Området afgrænses mod øst af Blodgrøften og eksisterende bebyggelse langs Emil Møllers Gade, og mod vest at banelegemet og Bygholm Park som et markant grønt element. 

Området vejbetjenes fra Godsbanegade og Banegårdsgade samt fra Madevej og grænser op til Horsens Trafikterminal. Under banelegemet forbindes området i dag med Bygholm Park via en tunnel.

Landskab og terræn

Terrænet er relativt fladt terræn og er en del af landskabskarakterområdet Horsens bylandskab. Målet er at ændringer i området bør respektere landskabets bærende karaktertræk. Landskabet er generelt et urbant landskab, hvor de væsentligste hensyn er at sikre et harmonisk samspil mellem byerne, byrandene og det omgivende landskab.

Da landskabet har en relativt åben karakter, bør der være opmærksomhed på, at ændringer kan blive synlige over store afstande.

Arealet grænser op til landskabskarakterområdet Bygholm Ådal. Der bør derfor være særlig fokus på, hvordan evt. højt byggeri kan påvirke dette landskabskarakterområde.

Samtidig ligger arealet i den kystnære del af kystlandskabet. Lokalplanlægningen skal derfor redegøre for, om der åbnes mulighed for byggeri, der er så højt, at det kan ses fra Horsens Fjord.

Planområdet har laveste kote på eksisterende terræn i ca. +0.60. Godsbanegade mod syd er koteret mellem ca. +1.95 og ca. +2.35. Området ligger således delvist som en lavning i terræn med et naturligt fald fra nord mod syd.

Natur 

Området indskriver sig som et åbent restareal i den eksisterende by.

Baneterræners tørre, stenede, varme og næringsfattige miljø udgør en helt særlig naturtype, der typisk rummer en stor artsrigdom af bl.a. nøjsomme blomstrende urter, sommerfugle og varmekrævende insekter. Der er meget få levesteder i den øvrige danske natur, til dyr og planter der er afhængige af dette miljø. Samtidig har godstogene gennem årtier spredt eksotiske arter fra lande med varmere klima til baneterrænerne. Derfor er arts-sammensætningen på baneterræner ofte unik – med flere sjældne arter.

I 2018 blev arter og naturtyper på godsbanearealet i Horsens, registreret af Naturhistorisk Museum Aarhus i forbindelse med Projekt InfraNatur – Banens naturkvalitet .  Af deres undersøgelse fremgår bl.a. at en stor del af arealet er blomsterrigt græsland med stenstrøning, med høj naturkvalitet. Der blev fundet 58 forskellige plantearter og 14 arter af spindlere og insekter.

Der ligger et beskyttet vandhul/ regnvandsbassin i rammelokalplanområdet.

Områdets eksisterende skala

Godsbanekvarteret ligger i dag som et restlandskab mellem Bygholm Park, jernbanen og den tætte by.
Bebyggelsen langs Emil Møllers Gade er 1-2 etager på strækningen mellem Vestergade og Tordenskjoldsgade. Skalaen er derfor lille.
Der er terrænspring fra Emil Møllers Gade til godsbanearealet på ca. 2½ til 4 meter. På trods af, at den eksisterende bebyggelse ligger højere, vil den blive udfordret i forhold til placeringen af nyt byggeri, hvis det er for højt.
Bebyggelserne fra Emil Møllers Gade 43 til Godsbanegade er højere- fra 3 til 10 etager - og ligger i niveau med godsbanearealet. 
Omkring stationen og syd for denne ligger markante karrebyggerier fra 1940-1950’erne i op til 6 etager. 

Bydelen får en særdeles god beliggenhed i forhold til stationen, Horsens Trafikterminal og bymidten.

Vibrationer, trafik- og togstøj
Ser man overordnet på de eksisterende forhold omkring Godsbanekvarteret, grænser området op mod banelegemet mod vest og trafikterminalen mod sydvest. Derudover grænser området op til Emil Møllers Gade og Godsbanegade, hvor der er en del biltrafik.
Det vil sige, at området påvirkes af både støj og vibrationer fra tog og biltrafik. 

Kulturhistorie

Godsbanekvarteret ligger indenfor det værdifulde kulturmiljø der kaldes ”Vestbyen” – 1800-tals industri- og arbejderkvarter, Urbane miljøer, Industri.

Lokalplanens østligste afgrænsning grænser op mod det historiske industribyggeri ”Bastian”. Bygningerne er fredede og rummer i dag liberale erhverv / kontor. Stationen og dens sidebygninger har høj bevaringsværdi.

Det tidligere Gule Pakhus i den nordlige del af arealet har middel bevaringsværdi.

Mange steder er området under om- og udbygning. En bevarende lokalplan (LP-200) for Vestbyen regulerer eksisterende bygningsmasse, ny bebyggelse samt om og tilbygninger. Arealets kulturhistorie spiller sammen den helt særlige naturtype, der jo er menneskeskabt. Oprindeligt var området mose, sammenhængende mosen i Bygholm Park og det mindre moseområde på den anden side, men blev fyldt op og drænet ifm. etablering af banearealet.

Klimatilpasning

Området ligger indenfor den oprindelige Bygholm Ådal og er et gammelt opfyldt mose område. Området har derfor en særlig naturkarakter. Godsbanearealerne er et lavtliggende område med grundvand tæt på terræn. Terrænet er generelt fladt og er uden naturlige afstrømningsmuligheder. Arealerne er afgrænset af jernbane, tæt bebygget by og det nye Campusområde i nedstrøms liggende retninger. Lokalplanområdet er i udpeget risikoområde for oversvømmelse i forbindelse med stormflod og skybrud.

Jordforurening

Hele området er kortlagt efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 (v1). Det kan derfor forventes at der findes jord og grundvandforurening i området.

Skovbyggelinje

Området er delvist omfattet af en skovbyggelinje.