Lokalplanens indhold

Byarkitektonisk analyse

Byrådet vedtog i sommeren 2020 en vision for Godsbanekvaretet ledsaget af en byarkitektonisk analyse. Det er netop afgørende at få belyst, hvordan der byarkitektonisk sikres en optimal sammenhæng mellem den nye bydel og den omliggende by. Det er nødvendigt med en god tilpasning, hvis de omliggende bykvarterer skal opretholde deres attraktivitet – eller have gode vilkår for at udvikle deres potentialer.
På samme måde er det også nødvendigt at belyse, hvordan den nye bydel skal udformes i forhold til bygningsvolumener, bygningstyper, bygningshøjder, friarealer o.lign. Hvis der skal sikres kvalitet i bydelen, skal der fokus på byrum – de grønne rum, de private rum og gaderummene. Med andre ord skal der fokus på, hvordan planlægningen kan understøtte, at der skabes rum, der har en skala og en udformning, hvor det er rart som menneske at opholde sig.
Den nye bydel skal stå i mange hundrede år frem. Så det er nu, de grundlæggende linjer, der skal være med til at sikre den menneskelige skala og de attraktive byrum, skal trækkes op. Og den menneskelige skala – dvs. rum, hvor det er rart at opholde sig som menneske - bør være målestok for, hvordan bebyggelser og rum skaleres i den nye bydel. Det er den oplagte målestok for kvalitet i den nye bydel.

Overordnede veje og stier, herunder stibro over banen

Det er vigtigt at sikre nye forbindelser både nord-syd og øst-vest i området, så området kobles tættere sammen med den øvrige Horsens by; Campus og det nye stor-gymnasium nord for Bygholm Park.

Biltrafikken til og fra rammelokalplanområdet sker hhv. via nyt signalanlæg i krydset Godsbanegade/Banegårdsgade fra syd og via Emil Møllers Gade i et vigepligtsreguleret kryds ved Madevej.

Der skal reserveres areal til en udvidelse af krydset Godsbanegade/Banegårdsgade, hvor der planlægges for et signalreguleret kryds.

Godsbanekvarteret er bygget op over tre primære forbindelser gennem bebyggelsen, der alle forbindes videre ud til vigtige ruter i den omkringliggende by.

Banegårdsgade kobler sig til stationen i syd og Kulturhuset samt Madevej i nord. Gaden er den centrale nerve i bebyggelsen, hvor al adgang for biltrafik sker. Langs Banegårdsgade findes hjørnebutikker (f.eks. bageri, cafe, kiosk mv) og pladsdannelser mellem bebyggelser og på tværs af gaden. Gaden udformes som et karakteristik forløb med belægninger i asfalt og røde teglklinker, vejtræer og regnbede, der definerer overgangen til mere private grønne kantzoner til boligerne i stueetagen.

Gennem lokalplanområdet etableres to nord-syd gående stiforbindelser. Et grønt strøg langs områdets østlige afgrænsning, som er en forlængelse af campuslinjen. En forbindelse der tager sit afsæt i Vitus Berings Parken mod syd og løber gennem Campus og lokalplanområdet for at ende mod nord i det gamle bane tracé ved Platform K.

Det grønne strøg skal udformes som et urbant landskab. Det er vigtigt for betydningen af Campuslinjen, at forbindelsen bliver klart defineret i form af belægning, beplantning, belysning, inventar mm. Det grønne strøg skal være en klimatilpasset byforbindelse i Horsens og omkranses af en frodig regnvandspark, der krydser gennem karrebebyggelser og er med til at give merværdi og ekstra kvalitet til de enkelte byrum. Det Grønne Strøg skal være en oplevelsesrute.

Langs banelegemet skal der etableres Supercykelstien kaldet Æbleruten, som sikrer direkte forbindelse til stationen og kobler bydelen på nogle af Horsens´ yderområder.

Midtbystrategi

Horsens Kommune har udarbejdet en midtbystrategi, som et værktøj, der samler 7-8 års arbejde og erfaringer. Strategien peger på, hvad der skal arbejdes med.

Strategien beskriver b.la., at midtbyen og Bygholm park skal forbindes. Bygholm Park er en af de store naturattraktioner og rekreative værdier, der ligger tæt på bymidten. I dag er det svært at komme fra parken til bymidten og omvendt. Der skal derfor opføres en broforbindelse for fodgængere og cykelister. Broen skal styrke forbindelsen på tværs og gøre parken anvendelig for alle i midtbyen. Broen skal integreres med Andreas Steenbergs Plads, campusbyen og Godsbanekvarteret som helhed. Broen skal udformes, så den bliver en kvalitet, der tilføjes kvarteret og et smukt brand for byen (stor synlighed i ankomst med tog og bus til byen). Her vil der være en flot udsigt over by og park.

Placeringen af broforbindelsen er endnu ikke fastlagt hverken i denne eller i andre lokalplaner, men rammelokalplanen giver mulighed for det i delområde 2, hvis det skulle blive aktuelt.

I den fremtidige planlægning er det vigtigt at sikre adgang til rekreative arealer for bydelens borgere. På den sydlige side af banen ligger Bygholm Park, der i dag kun er forbundet med midtbyen via en tunnel ved banegården. Ved at etablere en gangbro over togbanen til Bygholm Park, kan bydelen nemt få adgang til naturområdet og Bygholm sø. Ligeledes bliver det muligt, at skyde en genvej til Peblingestien og det sydlige Horsens. Fra gangbroen vil der være et godt udsigtspunkt, hvorfra man kan overskue både parken og Vestbyen.
En markant cykel- og gangbro vil ikke blot forbinde Vestbyen med Bygholm Park. Den vil også danne en synlig byport for togpassagerer der ankommer til eller passerer Horsens.

I udviklingen af Godsbanekvarteret bør der være særlig fokus på krydsfeltet mellem Godsbanekvarteret og Bygholm park. Det anbefales at etablere en form for hybrid, der kan optage forskellige funktioner og anvendelser, der kan være generator for området.

Det anbefales, at der i placeringen og udformningen af stibro over banen, parkeringshus, høje huse og andre markante markører langs og over banelegemet, er særligt fokus på at de kræver en helt særlig arkitektonisk og skalamæssig bearbejdning. At de nye elementer gives plads til at være identitetsskabende og karaktergivende til den nye bydel.

Banegårdsgade

Da endelige byggefelter, byggerier samt byggetakt for det kommende kvarter pt. ikke kendes, er det afgørende, at der fastlægges et regelsæt, der styrer den kommende udvikling for at kunne skabe en vellykket og karaktergivende vejforløb på Banegårdsgade. Et regelsæt kan sikre sammenhæng i oplevelsen gennem kvarteret, samtidig med at der længst muligt bevares en vis grad af åbenhed og fleksibilitet ift. grundsalg, grundstørrelser og byggerier.
For at sikre en harmonisk og sammenhængende gade fastlægges et styrende princip i form af en gennemgående interval-inddeling, som deler Banegårdsgaden op i ens sektioner af ca. 25 m.

Intervaldelingen er fastlagt med udgangspunkt i:
‐ at sikre en ensartet placering omkring et trebenede kryds i nord
‐ at undgå placering i eller tæt på indkørsler ved daginstitution og Håndværkskollegiet
‐ at sikre at der ikke placeres træer og belysning direkte oven på eksisterende eller kommende regn‐ og spildevandsledninger.

Intervalinddelingen angiver hvor beplantningen og belysningen i den kommende gade skal placeres og sikrer dermed at der kan udføres en jævn og ensartet begrønning og belysning af gaden uafhængig af kommende byggerier og etapevis udførelse.
Intervalinddelingen styrer ligeledes placering af indkørsler / tværgader med p-lommer til kommende byggefelter.
Beplantningen placeres mellem sektionslinjerne med en afstand dertil på minimum 4 m.
Sektioneringen udnyttes desuden til at styre placering af tværgående stikledninger. Disse kan føres ind til byggegrunde i en passage på 1,5 m placeret på hver side af sektionslinjen / belysningen.

Bebyggelsesstruktur og højder

Lokalplanområdet inddeles i 4 delområder, som definerer henholdsvis anvendelse og bygningshøjder.

Delområde 1 - Offentlige formål

Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål. Indenfor delområdet kan der etableres kulturhus, musikalsk spillested samt foreningsaktiviteter.

Den maksimale højde for byggeri er 10 m. Særlige bygningsdele som scenetårn, ventilationsanlæg og lignende kan opføres med en større højde på baggrund af en lokalplanlægning.

Delområde 2 - langs banen

Områdets anvendelse fastlægges til boligområde med mulighed for andre byfunktioner. Indenfor delområdet kan der etableres etageboliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter og klinikker. Bebyggelsen skal opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet. Restauranter og cafeer skal placeres ud mod Banegårdsgade.

Ny bebyggelse skal som udgangspunkt udføres som opbrudte karrebebyggelser.
Den maksimale bygningshøjde er 5 etager. Delområdet ligger i et område, der i kommuneplanens retningslinje 1.5 er udpeget som område, hvor der er særlig mulighed for placering af byggerier over 6 etager (dvs. 7 etager og derover). Der åbnes derfor mulighed for, at der kan etableres 3 høje huse indenfor rammen. De 2 høje huse må have en højde på max. 9 etager. Der fastsættes ikke et maksimalt etageantal på det sidste høje hus. Dette forudsætter dog en nærmere planvurdering i forbindelse med byggeretsgivende lokalplan, der belyser konsekvenserne af et evt. højt byggeri i forhold til omgivelserne, inden der tages stilling til, om der skal laves detailplanlægning for høje huse inden for området. Særlige kig fra Emil Møllers Gade over området til Bygholm Park skal bevares og friholdes for bebyggelse.

Delområde 3 - Boliger- og erhverv langs Emil Møllers Gade

Områdets anvendelse fastlægges til boligområde med mulighed for andre
byfunktioner. Indenfor delområdet kan der etableres etageboliger, kontor- og servicevirksomheder, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter, caféer, restauranter og klinikker. Bebyggelsen skal opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet. Restauranter og cafeer skal placeres ud mod den nye Banegårdsgade.

Ny bebyggelse mod Emil Møllers Gade må opføres i højst 4 etager og i højst 13 m’s højde. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt udføres som karrebebyggelse. Ud mod den nye bygade mod vest kan der etableres hjørnebebyggelse i op til 6 etager og højst 23 m’s højde. Særlige kig fra Emil Møllers Gade over området til Bygholm Park skal bevares og friholdes for bebyggelse.

Delområde 4 - Boliger- og erhverv syd mod daginstitution

Ny bebyggelse skal som udgangspunkt udføres som karrebebyggelse. Ud mod den nye bygade mod vest kan der etableres hjørnebebyggelse i op til 6 etager og højst 23 m’s højde.
Kig fra enden af Frederiksberggade, Fælledvej og Kjeldsensgade over rammeområdet til Bygholm Park skal bevares og friholdes for bebyggelse.

Klimatilpasning og håndtering af hverdagsregn

En del af delområde 1 er omfattet af Spildevandsplan 2012 - 2015 og er et fælleskloakeret opland. Det forventes at denne del af område 1 vil blive separatkloakeret i fremtiden og indgår derfor ikke i regnvandshåndteringen, som placeres i område 2, 3 og 4.

Regnvandet i område 2, 3 og 4 håndteres primært på flg. måder:

• Opstuvning af regnvand i åbne regnvandsbassiner med reguleret afløb til recipient Bygholm Å mod vest.
• Overfladeafstrømning mellem åbne bassiner via vandveje under skybrud gennem matriklen for udnyttelse af lavninger i området.
• Overløb til recipient Bygholm Å via ny overløbsledning under jernbanen, når lavninger står vandfyldte.

Regnvand opsamles og forsinkes på arealet i bassiner og grønne lavninger. Bassinerne indarbejdes som en rekreativ del af det gennemgående grønne park strøg der gennemskærer den nye bebyggelse på langs. For at højne den rekreative oplevelse og brug af vandet, skal der anlægges mere præcise og urbane kanter/brinker på dele af bassinerne og evt. med gangbroer og plateauer der sikrer adgang til vandet . Det frodige udtryk understreges med arter, der understøtter eksisterende natur/arter, som levested/biotop. Hjemmehørende arter - arter der findes ved eksisterende regnvandsbassin, og dermed understøtter argumentet om at de fungerer som erstatningsvandhuller.

Bynatur

Bevaring af naturværdier og ”ruderat godsbanestemning”

Med beslutningen om udviklingen af en ny bydel kan baneterrænet ikke bevares i sin helhed. De særlige forhold omkring naturværdier og behov for klimatilpasning har potentialer for områdets identitet og skal implementeres i planlægningen. Det næstbedste er at bevare så meget som muligt af de eksisterende levesteder på arealet, og samtidig sikre de sjældne og værdifulde arter på arealer der bebygges, ved at ”høste" dem.

Baneterrænet kan nemlig fungere som ”donorareal” for konstruerede habitater, der indgår i de nye grønne arealer i bydele, samt evt. andre yngre ruderater i lokalområdet, så arterne kan bevares på et nyt levested. Det kræver bare at de får de rette forhold med bl.a. stor solindstråling og nærringsfattigt underlag.

Det øverste jordlag/sand/grus/skærver fra områder med den mest unikke og interessante flora bør indsamles efter at blomsterne har smidt frø, og anvendes til etablering af habitater i det ny boligområde. Varmekrævende sommerfugle, biller og andre insekter vil indfinde sig på sigt, når det egnede levested er etableret.

Etablering af ny levesteder i de nye grønne områder, så eksisterende sjældne arters vækstforhold bevares. Her er det vigtigt at indtænke tilstrækkeligt lysindfald og varme, samt næringsfattige forhold – dvs. ingen muld. Dette skal gøres, så det bliver indbydende/smuk/spændende at se på, og så man bevarer den lidt eksotiske stemningen af ruderat godsbane.

Jernbaneskinner med sjælden lavflora skal bevares og placeres i området, evt. på konstrueret dige/forhøjning med underlag af sand, grus og skærver – og tilsåning med jord og frø som er høstet fra banearealet. Informationsskilte kan fortælle historien om de særlige arter på godsbanen.

Der arbejdes med bakker, stendiger/mindre bunker med større sten og skærver. Det skaber variation til som kan bruges til etablering af levesteder for godsbanens arter og er interessant at færdes og opholdes sig i.

Der ligger et beskyttet vandhul/ regnvandsbassin i rammelokalplanområdet. Bassinet skal i forbindelse med forestående lokalplanlægning, i løbet af få år nedlægges og erstattes med flere nye regnvandsbassiner lige øst og nordøst for den nuværende placering. Dette kræver en dispensation, hvor der redegøres for, at bassinerne udformes så det sikres, at projektet samlet giver en forbedring for områdets vilde dyre- og planteliv. Bassinerne udformes med permanent vand og flade brinker mod øst, hvor der dels plantes hjemmehørende arter i, dels gøres plads til naturlig selvsåning af fugtigbundsvegetation.

Fortætning

Med planlægningen af en ny bydel med op til 1.500 nye boliger og mulighed for en bebyggelsesprocent på op til 180 i Kommuneplan 2021-33 vil der ske en fortætning af området. Planlægningen skal sikre at bydelen tilpasses områdets skala, detaljeringsgrad, den menneskelige skala og at der i fortætningen skabes gode forbindelser, mødesteder, rekreativ værdi og veldefinerede byrum.

Byggeriet i Godsbanekvarteret skal som udgangspunkt følge den omkringliggende by i struktur og højde. Rammelokalplanen giver mulighed for et højhus, som kan placeres i en nordlige del af lokalplanområdet. Bebyggelsen opføres med imødekommende publikumsorienterede stueetager og varierende facader som bidrager til bylivet.

Bebyggelse

Nye og kommende bykanter- karrestruktur, private rum/gaderum

Ser man overordnet på den eksisterende bebyggelsesstruktur omkring Godbanekvarteret, består den primært af karrestrukturer. Det vil sige bebyggelser, der ligger med facaderne ud mod gaderne. Enten som sluttede bebyggelser, eller som fritstående huse.
Karrestrukturen har den særlige kvalitet, at facadebebyggelsen ud mod gaden er med til at skabe et veldefineret gaderum og offentligt byrum. Samtidig skabes der også et veldefineret privat rum indadtil, hvor man kan opholde sig uden indblik fra det offentlige byrum.
Den sluttede karrebebyggelse i flere etager kan derudover ofte rumme langt flere boliger end en punktbebyggelse / et højhus.
Det gør karrebebyggelsen til et særdeles anvendeligt byggeri i den centrale by, fordi den opfylder tre væsentlige kriterier for etablering af kvalitative byrum og fortætning:

• Veldefinerede offentlige gaderum
• Veldefinerede private frirum
• Mulighed for mange boliger på et forholdsvist lille areal.

Der skal dog være stor opmærksomhed på, at de indre rum i karreerne ikke bliver for små i forhold til højden på bebyggelsen, da de også skal være behagelige at opholde sig i.

Etagehøjder/skala

Særligt høje huse og markører
Den nye bykant langs banelegemet vil danne ankomsten til Horsens by for passagerer der ankommer med tog. Denne bykant skal derfor skabe en smuk og interessant ankomst til byen. Kanten vil samtidig danne baggrundstæppet for den foranliggende bebyggelse, som den opleves fra selve Godsbanekvarteret.
Her ligger et potentiale for karaktergivende byggerier, der byder en velkommen. Campusbyggeriets tårn på 16 etager er et karaktergivende byggeri i området og er en markør set fra den omgivende by. Øvrige markører på udvalgte placeringer skal forholde sig skalamæssigt til sammenhængen med tårnet.

I placeringen og udformningen af stibro over banen, høje huse og andre markante markører langs og over banelegemet, skal der være særligt fokus på at de kræver en helt særlig arkitektonisk og skalamæssig bearbejdning. At de gives plads til at være identitetsskabende og karaktergivende til den nye bydel.

Stor variation i bebyggelsen
Godsbanekvarteret vil komme til at består af en kombination af opbrudte karréer, rækkehuse, og tårne. Generelt er bebyggelserne delt op i mindre enheder med forskellige højder, der er med til at skabe variation i gadebilledet. Højder og placering bestemmes ift. at skabe de bedste sol og lysforhold for gårdrum og boliger, samt at skabe de bedste udsigtsforhold fra boliger og fra Banegårdsgade. Selve bebyggelsestypologierne er varierede, således at der både findes boligtyper til både familier og enlige, unge og ældre og dem midt imellem samt kontor- og serviceerhverv, restauranter, cafeer, klinikker og kulturfaciliteter.

Velkommen til Horsens
Langs banen ligger de mere eksperimenterende udsigtsboliger som består delvist af høje(re) tårne.
Tårnene skaber en karakterfuld og åben skyline, som byder tog passagererne velkommen.
Spydspidsen i nord vil naturligt blive det højeste af tårnene som markør for hele Godsbanekvarteret.

Ungekulturhus

Første etape af et nyt ungekulturhus i området omkring Platform K på Madevej i Horsens er realiseret.

Involvering af en række aktører fra blandt andet Det Gule Pakhus, KulisseLageret, MÆRK Byen og Horsens Ungdomsskole.

Med Campus har flere tusinde studerende fået deres daglige gang i og omkring midtbyen, og det er baggrunden for, at der skal etableres nye stærke kulturtilbud til alle unge i Horsens.

Ambitionen er at skabe et moderne studenterhus, ungekulturhus og et kraftcenter for talenter indenfor rytmisk musik, og det indebærer blandt andet, at Horsens på sigt får et nyt og større spillested.

Første etape indeholder en tilbygning til de eksisterende bygninger. Den skal fungere som hovedindgang til ungekulturhuset og skal indeholde en café med studiemiljøer og plads til løbende hverdagsarrangementer og events. Tilbygningen skal også fungere som markør for, at noget nyt er under udvikling i området.

Området har hidtil huset Det Gule Pakhus, og de gode initiativer og aktiviteter, der hører hjemme i Det Gule Pakhus bliver - sammen med andre af byens kulturaktører - en vigtig del af inspirationen til et nyt og udvidet aktivitetsprogram i Ungekulturhuset.

Der etableres desuden nye øvelokaler, som supplement til de nuværende faciliteter, som understøtter husets ambition om at være et rytmisk kraftcenter i Horsens. Endelig renoveres de omkringliggende udendørsarealer, så der bl.a. etableres et hyggeligt gårdmiljø med siddepladser, en overdækket udendørsscene samt mindre workshoplokaler rundt om hovedbygningen.

Mødesteder

Der skal sikres en række centrale og rummelige mødesteder på tværs af Godsbanekvarteret, som skaber mulighed for nye mødesteder, opholdsarealer og aktivitetszoner til områdets kommende brugere og beboere. Centrale mødesteder til fx skate, boldspil, kulturelle aktiviteter og byliv er med til at sikre en mangfoldig bydel som er relevant og interessant for både besøg og beboelse.

På centrale steder i lokalplanens område reserveres areal til mødesteder og pladser. Pladserne vender delvist ud imod Banegårdsgade og og delvist omkranses af byggeri med imødekommende stueetager, som anvendes til publikumsorienterede funktioner som f.eks. kantine med udeservering, caféer, kiosk, frisører. Pladserne indrettes med spændende og varierende beplantning og belysning, som skaber gode opholdsmuligheder. Desuden kan pladserne rumme mulighed for sportsaktiviteter og kulturelle aktiviteter.

Bæredygtig

Rammelokalplanen skal sikre, at der indarbejdes bæredygtige tiltag og klimatilpasning med rekreative værdier i udviklingen af området. Der planlægges for beplantning og klimaelementer, så de passer til stedets forhold og funktion.

Der planlægges desuden for at skabe optimale forhold for cyklister med gode ruter og parkeringsforhold. Der anlægges gode stiforbindelser både internt i kvarteret og i sammenhæng med naboområderne. De fremhævede fysiske forbindelser er en fortsættelse af Campuslinjen som Det grønne strøg og Æbleruten langs banelegemet.

Det fremtidige byggeri skal udføres som bæredygtigt byggeri med gode, sunde boliger og bygninger, hvor alternative løsninger til de udbredte byggemetoder anvendes, som forbruger mindre energi og kan genanvendes.

Principper for beplantning og belysning

Det nuværende landskab har stor betydning for oplevelsen af, og stemningen i området og rummer stor biodiversitet. På arealerne tættest på jernbanen fastholdes banelandskabets særlige tørre og næringsfattige karakter og flora, mens der i det grønne strøg arbejdes med en mere frodig og grøn beplantningskarakter, der ligger i naturlig forlængelse af den eksisterende flora i de lavtliggende og våde områder.
Der arbejdes generelt med trætyper som er karakteristiske for banearealer og stationer herunder særligt røn og eg. I overgangen mellem bane og bebyggelsen plantes spredte grupper af æble/vildæble.

Støjafskærmning ift. jernbanestøj og vejtrafikstøj

For at afhjælpe støjpåvirkningen langs banelegemet skal der etableres støjafskærmning langs banen og i den nordlige del af området samt anvendes særlige vinduer, i nogle bygninger, hvor der er støjpåvirkning på facaden. Støjafskærmningen skal bearbejdes rumligt så den indgår som et arkitektonisk og/eller grønt element i planlægningen.

Ved Platform K forventes på sigt etableret et nyt større spillested, café og studiemiljø, som vil skabe ekstra liv, aktiviteter, ophold. Det skal sikres at området omkring ungekulturhuset kan planlægges under hensyn til ungekulturhusets nye aktivitetsformer.

Området omkring ungekulturhuset forventes også igangsat som en ny kreativ bydel i Horsens med mangfoldige brugere, liv og aktiviteter. Det skal derfor overvejes, hvad der placeres i umiddelbart nærhed af huset, mht. støj, varelevering, trafik til aktiviteter mv.

Parkering

Karrernes indre uderum fredeliggøres som princip for kørende trafik. Der kan etableres parkering på fladen mellem karrebebyggelserne og i konstruktion.

Cykelparkering skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til brugen af området. Området skal kunne modtage og rumme cyklende, som ankommer fra flere retninger.