Indledning
Endelave er en ø i Kattegat ud for Horsens fjord, knap 10 km fra fastlandet. Øen ligger øst for Horsens Fjord i et farvand, der er afgrænset af Jylland mod vest, Samsø mod nordøst og Fyn mod syd og sydøst. Dermed ligger Endelave, hvor Lillebælt, Samsø Bælt og bæltet mod Aarhus Bugt mødes.
Øen er 13,2 km² stor. Ca. 1/3 del af øen er natur med bl.a. gammel skov, heder og enge, mens resten er opdyrket landbrugsjord. Der bor ca. 150 fastboende på Endelave. Endelave blev en del af Horsens Kommune i 1970.
Færgeforbindelse
Endelavefærgen sejler mellem Snaptun og Endelave By. Overfartstiden er ca. 70 min.
Primære erhverv
De primære erhverv på øen er landbrug og turisme.
Gældende planlægning
Øen Endelave ligger primært i landzone, hvor Lynger er zonemæssigt registreret som et sommerhusområde.
Kommuneplan 2017
Endelave er omfattet af Kommuneplan 2017.
Endelave ligger indenfor kystnærhedszonen.
Endelave er udpeget til naturbeskyttelsesområde, og er omfattet af Natura 2000. Landskabet er bevaringsværdigt.
Kommuneplanrammer
Endelave By, sommerhusområdet ved Lynger Strand samt et mindre område ved Søndermølle er omfattet af kommuneplanrammer.
Endelave By er udlagt til en række anvendelser der knytter sig til et bysamfund og øens funktion som feriested. Kommuneplanen fastlægger derfor Endelave By til henholdsvis butikker, kontor- og serviceerhverv, herunder liberale erhverv og administration med mere, samt boligformål, åben-lav boliger og tæt-lav boliger, offentlige formål, lystbådehavn, forsyningsformål, herunder færgeleje. Derudover kan der etableres restauranter, dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker på havnen. Campingplads og feriehuse, idrætsanlæg, grønt område og nærrekreative arealer.
Området ved Lynger strand er fastlagt til sommerhusområde og anden bebyggelse og anlæg, der naturligt hører til i et sommerhusområde.
Området ved Søndermølle er udlagt til Teknisk anlæg- her må der maks. opstilles 1 vindmølle med en maks. totalhøjde på 75 m.
Lokalplaner
Næsten hele Endelave er omfattet af lokalplan 70 - Endelave som bæredygtigt helårssamfund fra 1989. Til lokalplanen hører et bilag med en vejledning i bygningsbevaring samt en bevarende landskabsplan.
Den sydøstlige del af Endelave er omfattet af Byplanvedtægt 70.1 for Endelave Kommune for en del af Lynger fra 1968. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til sommerhusbeboelse.
En mindre del er omfattet af lokalplan 245 - Et vindmølleområde på Endelave
Gældende kommuneplanrammer.
Gældende lokalplaner.