Arkitektur og klimatiske faktorer

Princip - Arkitektur

• Bebyggelsen skal relatere sig til og favne det grønne, så der opstår synergi mellem bebyggelse, arkitektur og rekreation.
• Landskabet er en ressource. Bebyggelsen skal forholde sig til landskabet og videregive dets bevægelser.
• Gedved Bakkelandskab skal være synligt gennem planområdet
• Arealet mellem planområdet og Nova betragtes som en ankomst til Horsens og skal tilbyde en arkitektonisk variation i facaderne mod E-45.
• Bebyggelsen skal orientere sig i øst-vestgående længer langs landskabets kurver.
• Længerne bør som udgangspunkt vige for kig mod landskabet som vist på illustrationerne og varieres med mindre satellitbygninger. 
• Eksisterende bebyggelse kan genanvendes til erhvervsformål.

Helhedsplanen tager udgangspunkt i stedets særlige fortælling og karakter, herunder de landskabelige værdier. Derudover understøtter den erhvervsområdets potentiale til i fremtiden at udvikle et stærkt logistikområde, som kommer med et svar på at bygge i landskabet, løfte klimadagsordenen og øge biodiversiteten. 

I dette afsnit beskrives de væsentligste arkitektoniske karaktertræk, som med fordel kan løfte denne dagsorden.

At favne det grønne

Landskabets karakter og struktur er udgangspunkt for anbefalinger til samspil mellem bygninger og landskab. Med bygningers nærhed til natur kan erhvervsområdet understøtte øget sundhed for ansatte og især chaufførerne, som har mange timer bag rattet.

Bygninger placeres derfor i sammenhæng til natur eller favner natur i rummene mellem bygningerne som vist på principskitserne herunder.

Landskabet som ressource

Gedved Bakkelandskab er en ressource for borgerne i Horsens Kommune. Det er muligt at udnytte terrænnet med en bebyggelse og en tagkonstruktion, som pitcher ind i landskabet. Eksempler er vist herunder.

Den første række principskitser viser, hvordan en bygning kan tilpasse sig landskabet med et grønt tag udformet, så det følger landskabet. Erhvervsområdets arkitektur har et potentiale til at tilbyde et attraktivt alternativ til gåturen langs Østbirkvej og Vestervej hen over bebyggelsen. Bebyggelsen kan indgå som et stiareale, forbeholdt gående, som en del af et spor i landskabet eller som et støttepunkt for fritidslivet. Erhvervsområdet giver en kvalitet til omgivelserne. Samtidig kan et grønt tag øge biodiversiteten.

Ad-ons er mindre bygningssatelitter eller solitære bygninger, som kan bidrage til variation mellem længerne. De kan derudover tilbyde funktioner eller teknik, som ikke rummes i de lange bygninger samt være mindre energiproducerende enheder.

Ankomsten til Horsens

Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling og både byer, opland samt selve Horsens forandrer sig. Arkitekturpolitikken "Rum for mennesker" beskriver, at kommunen ud over den fysiske udvikling også er i gang med en mental udvikling, hvor Horsens ændrer sig fra en provinsby til en stor by. Samtidig skal vi holde fast i den røde tråd og skabe sammenhæng med det, vi tidligere har bygget op. Det betyder, at de visuelle landskaber og rum mellem bygninger også i fremtiden skal fremstå som arkitektoniske, harmoniske og sammenhængende byer, som har en høj attraktions- og oplevelsesværdi.

Planområdets bebyggelse bør derfor videreføre linjen i Nova med øst-vest orienterende bygninger og med kig ind til landskabet og den beskyttede natur, som passerer på tværs af erhvervsområderne og allerede i dag opleves ved ankomsten til Nova øst og vest for Egebjergvej.

Planområdets potentiale er at udvikle et visuelt landskab, hvor arkitekturen bliver harmonisk, varieret og giver plads til den store landskabsfortælling. Bebyggelsens øst-vest orienterede lønger varieres. Samtidig skal arkitekturen antyde ankomsten til Horsens og fremstå varieret. Derfor er arkitekturen i logistik-længernes gavle et vigtigt element, som bør fremstå varieret i forhold til den mere stringente og ensartede fremtoning i Nova. Her modtager det nordlige byområde besøgende og serverer en smagsprøve på, hvad Horsens Kommune byder på i forhold til samspil mellem arkitektur, landskab, beplantning og natur.

Gavlmotiver

Churchill sagde: "Først skaber vi arkitekturen. Så former arkitekturen os". Byens rum har forskellige udtryk og tilbyder forskellige oplevelser. E45's "indkørsel" til Horsens Kommune skal i fremtiden fremstå som et første indtryk på, hvordan Horsens Kommune udfolder sin arkitekturpolitik. Bygningernes primære visuelle fremtoning set fra E-45 er gavlene.

Herunder findes et bredt eksempel på gavlmotiver med vidt forskellige udtryk. Et varieret og farverigt udtryk i planområdet kan sammen med den mere homogene arkitektur i Nova og en opmærksomhed mod landskab og beplantning give en smuk oplevelse og sætte stedets potentialer i spil.

Eksisterende bebyggelse

Den nuværende bebyggelse er overvejende mindre husmandssteder. Flere bygninger er saveregistreret med en medium til lav bevaringsværdi på 6 - 7. De er derfor ikke udpeget som bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2021 - 2033.

En realisering af området til erhverv er ikke foreneligt med boliger inden for det fremtidige erhvervsområde. De nuværende bygningerne kan med fordel genanvendes til mandskabsrum eller servicerum, møderum og lignende for de fremtidige logistikvirksomheder. Det betyder, at de vil skulle indpasses efter principperne i denne helhedsplan.

Planlægningen ændrer ikke på anvendelsen af bebyggelser udenfor planområdet. Det vil derfor indgå i den konkrete lokalplanlægning at sikre den fortsatte sameksistenmed omgivelserne og dermed på et tidligt tidspunkt imødese eventuelle miljømæssige udfordringer samt sikre fremtidige adgang til bygningerne.

I forhold til nærhed inden for en afstand af 500 meter til risikovirksomheder fremgår en lovpligtig redegørelse i afsnittet "Forhold til anden planlægning".

 

Princip - Klimatiske faktorer

• Bebyggelsen skal opføres i materialer, som ikke belaster CO2 aftrykket.
• Effekterne af klimaforandringen imødegås i planlægningen. 
• Det skal undersøges, om vådområder og beplantning med f.eks. træer kan understøtte øget kulstoflagring.
• Området skal disponeres og udvikles, så mikroklimaet er behageligt med lysåbne arealer til ophold uden vindtunneleffekt.

Kampen for klimaet er en holdindsats, Med første version af ”Klimaplan 2022-2026” sætter Horsens Byråd retning for klimaindsatsen. Formålet er at nå et mål om at blive CO2-neutrale i 2030.

Klimaplanen sætter fokus på emnerne: energi, transport, landbrug og arealanvendelse, bæredygtig levevis, kommunen som koncern og klimatilpasning.

For bedst mulig at arbejde for klimaplanen med de værktøjer, som findes i den planfaglige værktøjskasse, læner denne helhedsplan sig op ad de klimatiske faktorer - et begreb, som udspringer af miljøvurderingsloven.

De klimatiske faktorer udgør: Afværgeforanstaltninger, tilpasning og mikroklima. Faktorene er beskrevet i de kommende afsnit.

Afværge foranstaltninger

At afværge drejer sig om at reducere drivhusgasemissioner for at bidrage til at begrænse den globale temperaturstigning. 

I denne planlægning er der derfor fokus på aktiviteten og arealanvendelse samt kulstofoptag.

Den kommende planlægning skal konkret sikre, at bebyggelse opføres i materialer, som ikke belaster CO2 regnskabet. Det sker ved fokus på materialer i byggeriets konstruktioner og facader.

Nye vådområder og beplantning med f.eks. træer kan understøtte øget kulstoflagring.

 

Tilpasning

Tilpasning drejer sig om klimaændringernes virkninger forudses samt at effekterne af klimaforandringen imødegås i planlægning. Eksempler er ekstremregn og både stigende havvand og grundvand.

Den kommende planlægning skal konkret sikre, at klimavand håndteres på overfladen og bliver en ressource for området. Planlægningen skal derfor både understøtte øget biodiversitet, give plads til mere beskyttet natur samt sikre, at området ikke bliver en varmeø på grund af overbefæstelse.

Mikroklima

Mikroklima angår de klimatiske faktorer nær jordoverfladen i et lokalt og afgrænset område.

Et godt mikroklima sikrer ønskværdige og komfortable områder, hvor folk bor, arbejder og besøger.

Den kommende planlægning skal konkret sikre, at området kan tilbyde små lommer tæt på bebyggelse til ophold for områdets besøgende og ansatte, hvor klimaet er behageligt uden vindtunneleffekt og med et naturligt lysniveau uden væsentlig skyggepåvirkning.