Borgerworkshop

Formål

I juni 2022 inviterede Hatting Borgerforening og Horsens Kommune til en åben dialog om udviklingen af Hatting by. 

Borgerworkshoppen havde til formål, at komme tættere på borgernes ønsker for fremtidens Hatting. Dette arrangement skulle give Horsens Kommune og arbejdsgruppen vished om, hvor byen så udvikling gå hen, såvel som skabe klarhed for borgerne over, hvad en helhedsplan er for en størrelse, og hvad de som by kan bruge den til. 

I forbindelse med borgerworkshoppen blev fire temaer drøftet i mindre diskussionsgrupper:

  • Byrum, arkitektur og kulturarv
  • Natur og friluftsliv
  • Fritid og aktiviteter
  • Trafik

På workshoppen mødte ca. 50 engagerede Hattingborgere op til en aften med oplæg om helhedsplanen, indlæg fra Hatting Borgerforening, præsentation af arbejdsgruppen og ikke mindst gode fælles diskussioner af de fire temaer blandt de fremmødte borgerne.

 

Fælles diskussioner

Borgerne blev delt ud i diskussionsgrupper. Resultatet af aftenens diskussioner blev af hver gruppe opsamlet i tre fokuspunkter til de fire temaer. Flere fokuspunkter gik igen blandt grupperne, og generelt var de fremmødte enige om mange tiltag, som kunne styrke og forbedre byen.

Arbejdsgruppen og Horsens Kommune har anvendt fokuspunkterne fra borgerworkshoppen, som afsæt for helhedsplanens udpegede indsatser.