Byens oprindelse
Der findes ikke sikker viden om, hvor Hatting er opstået helt præcist. På baggrund af gamle topografiske kort vil det være oplagt at søge byens middelalderlige placering vest for kirken, på den modsatte side af Hatting Bæk, men det er der hidtil ikke arkæologisk belæg for.
Til gengæld har man i forbindelse med en udstykning omkring Peder Dans Vej på østsiden af Hatting Bæk, ca. 500 m nord for kirken fundet spor af en specialiseret håndværks- og handelsplads fra vikingetiden. Denne plads er utvivlsomt forløber for Hatting.
Nord for denne plads blev der, ved udstykningen af Bygvej og Havrevej, fundet spor af en landsby fra middelalderen. Det mest sandsynlige er, at det er middelalderens Hatting, selvom man kan undre sig over, at den lå 700 m nord for kirken.
Byens navn
Første gang stedet optræder er tilbage i år 1231, som del den daværende Kong Valdemars Jordebog. Her fremgår herredsnavnet Hattynghæreth, og først i år 1394 optræder byen med et selvstændigt navn, nemlig Hattingh.
Ifølge stednavneforskere menes stednavnet, Hatting, at være sammensat af endelsen –ing og forleddet hat.
Ordet hat optræder i stednavne som et bakkenavn. Ved Hatting lå, og ligger der stadig i dag, to mindre bakkeformationer, som kan sammenlignes med to hatte. Dette kan dermed være baggrunden for valget af navnet på byen. Bakkerne kender vi i dag som Gedhøj (sydøst for byen) og Eshøj (nordvest for byen).
De to historiske høje, Gedhøj og Eshøj, kan stadig findes i landskabet i dag
De to historiske høje, Gedhøj og Eshøj, kan stadig findes i landskabet i dag