I Hatting bor ca. 1800 indbyggere. Herunder kan ses nærmere på den demografiske sammensætning i Hatting.
Befolkningssegmenter
Figuren viser hvordan borgerne fordeler sig i de tre befolkningssegmenter, hhv. under 18 år, 18-67 år og 67+ år, i Hatting.
25% Hattings indbyggere er under 18 år. Til sammenligning er knap 20% af Horsens bys indbyggere under 18 år.
Den demografiske sammensætning siger derfor noget om, at Hatting har en relativt stor andel børn og unge. Dette understøtter borgernes store ønske om, at højne skole, institutions- og fritidsfaciliteter samt udbud i byen.
Aldersfordeling
Figuren viser aldersfordelingen af borgerne i Hatting. I alderskategorierne under 10 år, 10-20 årige og 40-50-årige finder vi en stor del af indbyggerne i Hatting. Dette understøtter, at byen rummer en høj andel af børnefamilier, som byen naturligt vil skabe gode rammer for.
Boligtyper
Figuren viser, hvordan andelen af boligtyper fordeler sig i Hatting.
Byen er præget af mange parcel- og rækkehuse, og kun en meget lille andel af lejligheder. Med en overvægt af denne type boliger tiltrækker byen derfor også typisk børnefamilier og seniorer.