Landskabet
Hatting er en del af et større bylandskab domineret af store veje og jernbaner, men også stjerneudskiftningen fra den oprindelige landsby i form af levende hegn og mindre veje.
Landskabeligt er byen afgrænset af Bygholm Ådal og Rugballegård Skov mod nord, samt Ølsted ådal mod syd/vest som danner naturlig grænse til Hedensted Kommune. Mod øst er landskabet sammenhængende med det sydlige Horsens, kun gennemskåret af Hatting Bæk. Jernbanen og motorvejen skære sig igennem landskabet og begge ligger delvist på dæmninger der afskærer udsynet.
Byen ligger i et bugtende landskab med naturligt lavpunkt omkring Hatting Bæk og det gamle gadekær ved Storegade.
Skovrejsning
Horsens Kommune har gennem årene udlagt store som små arealer til skovrejsning. Særligt øst og nordøst for Hatting, mellem Hatting by og Østerhåb/Torsted, blev der i forbindelse med henholdsvis Kommuneplan 2013 (som en del af et kommuneplantillæg) og kommuneplan 2017 udpeget store områder til skovrejsning. Muligheden for skovrejsning øst for Hatting har derfor været et politisk ønske igennem en længere periode.
I Kommuneplan 2021 beskrives målene for skovrejsningen i Horsens Kommune:
- Horsens Kommune vil understøtte de statslige mål om mere skovrejsning ved at planlægge for mere skov til både privat og offentlig skovrejsning.
- Udpegningerne til skovrejsning skal primært understøtte beskyttelsen af vores strategisk vigtige og sårbare grundvandsressourcer. Samtidig skal der bygges videre på de eksisterende skove, så der skabes større og bedre skove med en højere grad af biodiversitet.
- Skovrejsningen skal skabe større attraktive, rekreative værdier for kommunens borgere og besøgende. Derfor skal der etableres så meget bynær skov som muligt, så der sikres nem adgang til skovene.
Det er vigtigt, at helhedsplanen integrere skovrejsningsarealerne og målet om at skabe gode rekreative værdier for borgerne i planen.
Kort over skove, fredskovsarealer og områder udlagt til rekreative områder i kommuneplan 2021:
Kort over områder udpeget til skovrejsning i kommuneplanen: