Høring

For at give alle borgere i Horsens Kommune lejlighed til at sætte sig ind i planens indhold bliver forslaget til helhedsplanen offentligt fremlagt i mindst 4 uger.

Vil du indsende en bemærkning?

Hvis du har kommentarer til forslaget til helhedsplanen, skal disse fremsendes til Plan & By, Horsens Kommune, så de er kommunen i hænde senest den 26.01.2021.

Du kan sende dine bemærkninger via nedenstående link ”indsend bemærkninger her”, hvor du også kan vedhæfte billeder, kort eller andre filer i jpg- eller pdf-format. Du skal logge ind med Nem-ID og du vil modtage en kvittering, når vi har modtaget dine kommentarer.

Indsend bemærkninger her.

Hvis ikke det er muligt at sende dine bemærkninger via linket, kan kommentarer også sendes til: Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Plan & By, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Bemærkninger fremsendt som fysisk post skal sendes i god tid inden svarfristen, så de er kommunen i hænde senest den 26.01.2021.

Byrådet vil herefter igen tage stilling til planforslaget og de indsendte bemærkninger som forudsætning for en endelig vedtagelse af planen. Svar på rettidigt modtagne bemærkninger vil blive fremsendt efter Byrådets endelige stillingtagen til helhedsplanen.

Såfremt du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse og du indsender bemærkninger, er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette.