Historie

Lund og omegn

Tidligere var Lund og Vinten to separate landsbyer, hvor Vinten var den største. Op mod slutningen af det tyvende århundrede er landsbyerne vokset sammen og har fået status som én samlet by med fællesbetegnelsen: Lund.

På kortet fra 1874 kan man se hvordan de to landsbyer oprindeligt lå på sidevejene til landevejen Horsens-Silkeborg, delt af landevejen til Nørre Snede, der startede midt mellem de to byer. Landsbyerne bestod hovedsageligt af firelængede gårde og nogle huse. Hertil husede Lund bl.a en smedje, hvor hestene blev skoet og landbrugsmaskiner og redskaber blev repareret, og Vinten et jordmoderhus.

Kort over landsbyerne Vinten og Lund fra 1874, udsnit fra høje målebordsblade

Landsbyerne har siden middelalderen været tilknyttet Tamdrup Kirke under Nim Herred og senere Tamdrup sogn. Kirken, der ligger synligt på en bakketop 2 km sydvest for Lund, blev bygget omkring år 1120 som en af Danmarks ældste kirker, og senere ombygget i 1400-tallet.

Fredet rundhøj fra den yngre stenalder bag ved Lundskolen. Gravkammeret, også kaldt en jettestue, er i dag blotlagt og giver derfor god mulighed for at se en gravhøj indefra og lære mere om den danske stenalderkultur.

Lund bageri, dato ukendt (fra lokalarkivet i Lund)

Stationsbyen Lund

I 1891 blev jernbanen Horsens-Rask Mølle-Tørring anlagt, og Lund og Vrønding fik hver sin station. Lund Station blev jernbaneknudepunkt i 1899 ved indvielsen af Horsens-Bryrup Jernbane, som brugte Tørringbanens spor fra Horsens til Lund, hvor den grenede fra mod Bryrup. Stationen havde 2 perronspor og et læssespor med rampe og kvægfold. Med jernbanen blomstrede forretningslivet særligt i Lund i de følgende år med bl.a. Andelsmejeri, jernbane- og telegrafstation og bageri, og med bl.a. grusgrav, forsamlingshus og brugsforening i Vinten.

I 1929 blev Bryrupbanen forlænget til Silkeborg. Tørringbanen blev forlænget til Thyregod, fik en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm og indgik i det nye selskab Horsens Vestbaner. Driftsledelsen for Horsens Vestbaner og Bryrupbanen lå i Lund fra 1929 til 1952, hvor den flyttede tilbage til Horsens som led i sammenslutningen af de fire Horsens Privatbaner.

Luftfoto af Lund ca. 1950, udlånt af Lund Lokalhistorisk Arkiv

På Horsens Vestbaner blev persontrafikken indstillet i 1957 og godstrafikken i 1962. Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane levede videre til 1968. Stationsbygningen og stationsforstanderboligen i Lund blev revet ned i 1970.

Det meste af Bryrupbanens tracé blev genbrugt som cykel- og gangstien Bryrupbanestien, naturstien mellem Horsens Silkeborg. Den er ikke ført gennem Lund, men både øst og nordvest for byen er der stier, der følger banetracéet og fører til Bryrupbanestien øst for E45 henholdsvis nord for Vintenvej. I Lunds bymidte ligger Dagli' Brugsen nu hvor jernbanestationen førhen lå. Her er det kun Jernbanegade og stien mellem Alidasvej og Dagli' Brugsen, der tegner spor fra stationsbyens jernbane.

Lund stations ca. 1947 i forgrunden lastvogn fra Nim skærvefabrik der læssede til godsvogne

Lund i nyere tid

Op gennem den sidste halvdel af 1900-tallet begyndte Lund og Vinten at vokse med villakvarterer og fik samtidig mere status af forstad til Horsens by. Landevejen gennem Lund var blevet stærkt trafikeret dels i sammenhæng med den tiltagende biltrafik, dels med udbygningen af den østjyske motorvej (herunder anlæggelsen af strækningen Hornstrup-Egebjerg med til- og frakørselsramper ved Lund i 1980’erne) og dels med erhvervsudviklingen i forlængelse af udbygningen af motorvejen. I 1997 blev Ny Silkeborgvej anlagt som omkørselsvej syd og vest om byen, blandt andet så den gennemkørende trafik i byen reduceredes.

I 2012 begyndte byggemodningen af et nyt, større boligområde i den østlige del af Lund, der blev døbt Provstlund, hvilket efterfølgende i høj grad har drevet den kraftige boligtilvækst i Lund. På landsplan har Lund haft en af de største befolkningstilvækster af mindre byer med en vækst på 41 % mellem 2010 og 2020. Med de ca. 60 ha., der i alt er lokalplanlagt til boliger i Provstlund, er der pt. en restrummelighed i hele Lund på ca. 187 mulige nye boliger, hvoraf de ca. 60 ligger i Provstlund.

Kulturarv

Der er flere huse i de ældre bydele af Lund og Vinten, der er blevet vurderet som bevaringsværdige, fordi deres arkitektur og byggestil har en særlig værdi for bevaringen og formidlingen af byens og omegnens kulturhistorie. Der er forskellige grader af bevaringsværdi, hvor kun Tamdrup Kirke har den højeste værdi, hvilket betyder at den har en fredning.

De ældre huse i Lund, der er registeret med en tilstrækkelig høj bevaringsværdi må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning. Nogle huse kan f.eks. være så medtagne eller misligholdte, at de skæmmer mere end de skaber værdi for bybilledet og kulturhistorien.