Struktur idag

Lund og omegn

Lundskolen, Lund Børnehuset og Børnelunden gør tilsammen Lund til centrum for et større skole- og daginstitutionsdistrikt, der er med til at definere Lund og dens omegn som et større fællesskab af lokalsamfund. Fællesskabet og forbindelserne mellem skoledistriktets boligområder har også en vis betydning for Lunds og omegnens fælles identitet, handelsstruktur og udviklingsperspektiver.

• Skoledistriktet omfatter først og fremmest følgende beboelsesområder: Vinten, Lund, Provstlund, Enner, Molger, Over Vrønding, Neder Vrønding, Kørup, Bygholm Bakker, Østerkær og Brønsholm.Vinten, Lund og Provstlund udgør tilsammen byen Lund og ligger tæt forbundet af hovedgaden Silkeborgvej, med skoletrafik langs vejen og de omkringliggende veje og stier. Byens hovedgade har to primære indgange for tilkørende fra omegnen - via de to rundkørsler på Ny Silkeborgvej øst og vest for byen.
• Molger og Over Vrønding ligger vest for Lund og har ca. 5 km til Lundskolen via Nørre Snedevej og Tamdrup Kirkevej.
• Neder Vrønding og Kørup ligger sydvest for Lund. Neder Vrønding har ca. 6,5 km og Kørup ca. 4,5 km til Lundskolen enten via Nørre Snedevej over Tamdrup Kirkevej/Bisgårdsvej eller via Vrøndingvej. Som cyklist er der ca. 5 km henholdsvis ca. 2 km fra Lundskolen til Neder Vrønding henholdsvis Kørup - via stien Kørupvej.
• Enner ligger nordvest for Lund og har ca. 5 km til Lundskolen via Silkeborgvej
• Bygholm Bakker ligger øst for Lund og øst for E45. Der er ca. 4 km til Lundskolen via Silkeborgvej
• Østerkær ligger øst for Lund, vest for E45 og har ca. 3 km til Lundskolen via Bøgehøjvej og Silkeborgvej. Som cyklist er der ca. 2,5 km til skolen via Provstlundstien
• Brønsholm ligger nord for Lund og har ca. 2 km til Lundskolen via Bækvej

Lund by

Lunds beliggenhed tæt på Silkeborgvej og E45 har været - og vil være - afgørende for Lunds struktur og udvikling. Nærheden til hovedvejenettet gør Lund særligt attraktivt for transportvirksomheder i erhvervsområderne og pendlerne i boligområderne, hvilket den store vækst i erhvervsområderne og boligområderne også afspejler.

Indtil omfartsvejen blev anlagt i slut halvfemserne havde Lund og Vinten form af en båndby, dvs. en langstrakt bystruktur langs Silkeborgvej og jernbanen som de primære handelsveje, og med Bækvej som vigtig sidevej.

Byens centerområde, dvs. butiksområdeafgrænsningen, følger stadig denne hovedgadestruktur. Efter anlæggelsen af omfartsvejen udvikler byens bolig- og erhvervsmasse overordnet set sig i hver sin retning: den tungere erhverv rykker i stigende grad ned i det store erhvervsområde syd for Ny Silkeborgvej hvor den vokser fra E45 og ud mod vest; og boligområderne vokser fra Lund by nord for Silkeborgvej og Ny Silkeborgvej.

Boligmassen består primært af parcelhuse (ca. 73%) med en mindre del af rækkehuse (ca. 20,5%) og relativt få lejligheder (ca. 6,5%). Sammenholder man fordelingen af boligtyper med befolkningssammensætningen i Lund, kunne det tyde på, at andelen af borgere, der må formodes at have brug for en mindre bolig i form af etageboliger og/eller tæt-lav boliger ikke er sammenfaldende med det reelle boligudbud, hvilket f.eks. kan blive en udfordring for den naturlige cirkulation af yngre og ældre generationer i den eksisterende boligmasse i byen.

Hvor de ældre bydele i Lund og Vinten er vokset ud fra - og bundet sammen af - Silkeborgvej, er Provstlunds vejadgang koblet på byen ved rundkørslen i forbindelse med omfartsvejen, Ny Silkeborgvej. Udover denne vejstruktur medvirker byens udstrakte centerområde og den velfungerende Rema1000 ved rundkørslen i udkanten af byen også til at Provstlund fremstår autonomt i forhold til resten af byen.